tak for alle de gode svar.. men når i siger at jeg skal snakke med min læge og mor om det... det er bare fordi jeg har fortalt min mor om det og at jeg kradser mig selv, men det er som om hun ikke rigtig gider at indrømme over for sig selv at jeg har et problem og jeg prøver virkelig at give udtryk for at jeg har brug for hjælp, fordi jeg tanker tit på at gøre det over hele min krop og det er så hårdt den smerte jeg har indvendig!! .. selvom jeg aldrig har troet det her, så har jeg tænk på at tage mange piller på en gang! det skræmmer mig og jeg er bange for mig selv jeg kan ikke kende mig selv mere og jeg føler mig rastløs! .. selvom jeg har en sød kæreste en masse gode venner og går på gym. så er jeg åbenbart ikk tilfreds siden jeg kan finde på at gøre at det her ved mig selv.. jeg har i mange år haft utrolig stor fokus på min vægt og det er også det det hele startede med altså det er det som fik mig til at kradse.. jeg vejer 52 og er 154 høj.. men er bare lige på det her punkt nu at jeg simplethen ikke tør at gå til lægen og heller ikk når min mor bare lader som ingen ting, det får mig til at tænke som om .. overdriver jeg ?? er det normalt at mange kradser sig ??
tilføjet af Liz
Nej det er
det ikke, du SKAL søge læge omgående, hvis du ikke kan råbe di mor op, har du så ingen ande voksen du kan tale med, din mormor/farmor en skolelærer en god venindes mor,
under alle omstændigheder SKAL du gøre noget ved læger er til for dig og mig.
Op med humøret du er helt sikkert en ganske flot pige og slank er du også🙂[s][l][f]
tilføjet af karma
gjort det selv.
Jeg ked af på dine vegne din mor ikke rigtig ser dine problemer i øjne, men det tro jeg desværre rigtig mange forældre har svært ved. de føler at hvis der er noget galt med sit(sine) børn at de har gjort noget galt som forældre...
jeg kommer selv fra en familie hvor man ikke rigtig snakker om følser og dybe ting. så da jeg så i øjne at jeg havde nogle mentale problemer, gik jeg til lægen og blev senere indlagt. mine forældre fik det først af vide da alle beslutningerne blev taget. min far har stadig lidt svært med at se det hele i øjne og min mor forstår det ikke rigtig... Men det er faktisk ikke så vigtigt for mig om de forstår mig eller ej, om de vil hjælpe mig eller glemme det... det er mit eget liv og jeg ønsket for mig selv at få det bedre... jeg synes det vigtig at man prøver at skabe en så stærk mentalitet som muligt, og siger til sig selv at man ikke vil blive ved med at leve på den måde og man så gør noget ved det... du kun 17 med kæreste venner og familie... du fortjener kun det bedste du fortjener at være glad og nyde tingene. du fortjener at gøre noget godt for dig selv. vent ikke på din mor forstår dig, opsøg din læge selv... gør dig selv så mentalt stærk som muligt, tro på dig selv og kæmp for det bedre. du fortjener det.
den positive jantelov.
Du skal vide, vi andre regner med dig.
Du må indse, at mindst 4-5 mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig.
Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.
Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.
Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.
Du skal vide, at du hører sammen med os.
Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.
Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats.
Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab