2tilføjet af

Goddamn deprimerende læsning

http://politiken.dk/fotografier/ECE1995325/harald-og-mathias-altid-sammen-altid/
De boede sammen hele livet. Harald og Mathias. I en lille by midt i Norge, langt fra alt. På den gård, hvor de var født.
Ingen af dem giftede sig. Harald arbejdede på et tidspunkt to måneder i Oslo, men brød sig ikke om det. Mathias overnattede en nat – én nat – på et hotel i Lillehammer, tre timer fra gården. »Den værste nat i mit liv«, kaldte han den.
I 2001, da brødrene var 75 og 80, begyndte den norske fotograf Elin Høyland at følge dem – og det fortsatte hun med til begges død. Resultatet kan ses i bogen ’Brothers’ fra 2011, som den britiske avis The Guardian kårede til en af de 12 bedste fotobøger det år. Men man kan også gå på Copenhagen Photo Festival, nærmere betegnet DGI-byen, bygning 55, hvor fotoserien lige nu er udstillet.
Billederne er de fineste. Enkle. Som Harald og Mathias’ liv. »Vi hugger brænde, bærer brænde og lægger brænde på pejsen«, sagde Harald, når han skulle fortælle, hvad dagene gik med. Jo, og så lagde de foder ud i fuglekasser. Og lyttede til radio og læste den lokale avis. Engang i 60’erne havde de lejet et tv, men det afleverede de igen efter en måned. Det tog for meget af deres tid at sidde og se på det ...
Harald døde en dag, han skovlede sne i minus 20 grader. Mathias blev boende et par år alene i huset, men kom siden på alderdomshjem. Han døde i 2007.
tilføjet af

Hvori består det deprimerende?

Umiddelbart fremstår det som om de levede et godt liv uden unødig kapitalistisk indblanding?
tilføjet af

Hvori består det deprimerende?

Umiddelbart fremstår det som om de levede et godt liv uden unødig kapitalistisk indblanding?

Det deprimerende er vel at de levede uden kapitalistisk indblanding?
De levede aldrig livet, men dyrkede i stedet deres egne grøntsager. De prøvede aldrig at have et godt job, eller at fyre et andet menneske, fordi dette var for dovent ude i produktionshallen. De fik aldrig nydt at spille en god runde golf sammen med vennerne. Sørgeligt!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.