og jeg skammer mig faktisk over det.
Jeg ved ikke rigtig om jeg gør det rigtige, men jeg klør altså på med arbejde og andet Hvad gør i andre er det bedst at holde sig igang eller skal man holde fri ?
Jeg havde mange angstanfald før jeg fik min medicin, men de er forsvundet nu. Jeg går også i terapi IGEN det er nemlig ikke første gang.
Jeg har fortalt nogen at jeg har været syg på mit arbejde men ikke sagt hvad det er jeg har fejlet.
Jeg tog gevaldig meget på, men medicinen hjælper mig til at holde min vægt nede nu.
Jeg tænker tit på hvordan nedtrapningen af medicinen kommer til at gå og om mine angstanfald kommer tilbage. Og værst af alt om jeg får en depression igen.
Hvad kan gøre så jeg ikke får den igen❓NOgle gode råd ????
tilføjet af djdaddy
nedtrapningen af medicinen
hejsa der vil altid være en chance for et tilbagefald.... Men jeg syndes du skal ta en snak med din læge om det.. nedtrapningen af medicinen skal din læge jo også være en del af..
tilføjet af Lotte68
Åbenhed
Hej Migselv30
Jeg gik selv ned med flaget for tre år siden pga. en kraftig depression. Jeg havde det skidt i lang tid,og mente, at jeg skulle arbejde som jeg plejede, for jeg kunne ikke overskue konsekvensen af, hvis jeg sygemeldte mig. Hvad ville chefen og mine kolleger dog ikke sige?
Da jeg ikke længere kunne skjule det, og min læge sagde til mig, at det bedste var at være ærlig, valgte jeg i en frokostpause at få mine kollegers opmærksomhed. Jeg fortalte om, hvordan jeg havde det, jeg var sk... bange og det var svært for mig at fortælle dem det. Og jeg skammede mig over det, som du også gør det.
Men det jeg oplevede var varme og omsorg og forståelse. Jeg oplevede sider af mine kolleger, jeg aldrig havde set, og flere sagde til mig, at havde jeg brug for en snak, så kunne jeg altid komme til dem. Nogle af dem havde selv pårørende, som også havde det eller havde haft det skidt. Jeg kunne ikke ha' fået en bedre opbakning, og jeg er stadig den dag i dag utrolig taknemmelig og rørt over deres omsorg.
Jeg fik også en utrolig forståelse og opbakning af min chef.
Hvor svært det end kan være, tror jeg at man kommer længst med ærlighed. Og så skal du ikke bruge så mange kræfter på at skamme dig over en lidelse/ tilstand, som du ikke kan gøre for. Det er ikke din skyld. Du har ingen grund til at føle skam.
Om du skal arbejde eller sygemelde dig kan du bedst selv mærke, hvad du har det bedst med og om du har kræfter til det. Måske er der mulighed for at du i en periode kan være delvis sygemeldt. Hvordan det fungerer ved jeg ikke, men det er nok din chef og kommunen som skal involveres i det.
Er der tale om, at du skal til at nedtrappe medicinen på nuværende tidspunkt? Er det en psykiater eller lægen, som står for din medicin? Snak med dem om din angst, og snak med terapeuten om det. Du opnår ikke nået ved, at gå med de svære angstfyldte tanker selv.
Hvordan du skal undgå at få det igen, ved jeg ikke, men det er jo her din terapeut og læge skal hjælpe. Der ligger jo nok mange grunde bag din angst og depression, og det skal du bruge en professionel hjælp til. Samt dit netværk omkring dig, hvis du har det?
Endnu engang. Du har intet at skamme dig over. Du er ikke et svagere eller dårligere menneske pga. af det. Ved at være åben omkring det, kan du måske også bedre acceptere det selv. Og finde mere styrke ved, at du har fundet ud af, at det ikke var så farligt som du troede.
Pas godt på dig selv :o)
De bedste hilsner
Lotte68
tilføjet af Hansemand
Naturen
er god medicin. Du skal prøve at se den dejlige natur (blomster - fugle - dyr). Sug disse indtryk ind i dig selv. Noget smukkere findes ikke end naturen.
Gråvejr virker nedslående og solen virker opstemmende. Mange mennesker er lidt øv bøv i forårets regnvejr; men frisker op, når solen titter frem.
Du kan også prøve denne metode: Skriv alt ned som du finder dejligt og rart. Læs det igen og igen, når du bliver lidt øv bøv. Husk at få et lille smil frem, selvom det kan være anstrengende.
Lad være med at glo på dig selv i et spejl - Det fremkalder altid negativ kritik. Du skal mentalt opfinde en "osteklokke", som al det negative kan puttes ind i.
Jeg håber, at du finder din livsglæde igen. Der sker så mange dejlige ting i livet, som man kan glædes over.
tilføjet af sunset65
Du er ikke alene
Mange danskere lider af depression - så du er ikke alene.
Jeg har ikke selv en depression - men kender flere som lider eller har været igennem en despression.
Tror bestemt det er bedst at sygemelde sig fra jobbet, stress er ikke godt.
Hvis du skal nedtrappe - HUSK at tage din læge med på råd.
Hvis dine angstanfald kommer igen - så er det på medicinen igen.
Tror også det er vigtigt at du foresætter med din terapi.
Jeg ved godt at det kan være svært at overskue hverdagen med en depression - men motion er godt på sygdommen og dig.