hjælp mig på vej

jeg kan ikke finde ud af min nye kæreste... han tager næsten hver dag intiativet til, at vi skal ses. Vi foretager og sjove og dejlige ting sammen, ik kun sex, men han kysser og kærtegne mig sjældent - kun når vi ligger i sengen sammen. Jeg er så forelsket i ham, at jeg ik kan lade være med at kysse og kærtegne ham...
Jeg siger til mig selv, at jeg nok er meget mere forelsket i ham, end han er i mig og det gør mig så ked af det hver dag, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op.
Jeg prøver at holde igen med at kærtegne ham, men jeg kan ikke lade være, for jeg synes han er så dejlig og jeg siger søde ord til ham hver dag, men der kan godt gå nogle dage, hvor han ikke siger søde ord til mig..
Når han kommer hjem til mig og går, så kysser han mig ikke - for mig, har det altid været en naturlig del af et forhold - det har det måske ikke for ham!!!
Jeg har prøvet at snakke lidt med ham om det og han siger, at han nogle gange kan være underlig, men at det ikke har noget med mig at gøre, men det kan jeg ikke andet end at tro og vender det altid indad og tror, at han ikke er forelsket i mig mere...
Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det hele, så håber på, at I kan hjælpe mig på vej?

Måske er det fordi han elsker dig meget og vil strække stemningen lidt ud i det skønne blå........du er jo lykkelig og han elsker dig og har tilmed fortalt at han er lidt special indimellem.
Smukt at du elsker ham så meget og han dig med...tillykke
Du siger bare til ham:
Når du går ud/ind af min dør, så skal du først åbne døren for at kunne passere.
Når du går/kommer, så er et klem og kys obligatorisk tilkendegivelse af vores relation.
Ellers kan jeg ikke fungere normalt som kvinde, biler kører på bensin og kvinder kører på ømhed.........så skal du bare se....for det ved mange mænd nem[l]lig slet ikke

lad mig håbe på, at du har ret i alle dine antagelser🙂
Den er rigtig god den med, at biler kører på benzin og kvinder kører på ømhed - jeg rigtig meget for tiden..

Jeg er desværre tilbøjelig til at være så stort kontrolmenneske, at det er svært for mig, at give mig hen. Selv efter flere år. Men så har jeg fundet min egen form for kærlighed til min kæreste🙂 Den er bare ikke så åbenlys som din...

Det skal nok gå godt....[l]

at kunne elske andre mennesker og faktisk, så undrer jeg mig noget over det, eftersom jeg har oplevet mange mennesker i mit liv, som er modbydelige...Måske elsker jeg min nye kæreste alt for meget - noget jeg kun 1 gang før i mit modne voksne liv har oplevet før... Det handler nok også om, at jeg ih og åh så gerne vil føle mig elsket..
Måske overmaner jeg ham helt, at han ikke får mulighed for at få nok lyst til at omfagne mig, når jeg er en del over ham....ligesom jeg sjældent når at lave aftaler med ham, da han er så hurtig på aftrækkeren....
Måske er min kærestes kærlighed til mig heller ikke så åbenlys ligesom din! men alle mennesker har vel deres måde at vise kærlighed på! min er bare så åbenlys, at det ikke er til at tage fejl af og så vil jeg samtidig også gerne have, at min kæreste er ligeså åbenlys som jeg...
Ja, han kan være lidt speciel engang imellem, men derfor er han stadig ligeså dejlig, han er bare noget helt specielt😉

Se nu har har du jo selv fat i noget af det rigtige, ihvertfald ifølge den første tanke der slog mig.
"Det handler nok også om, at jeg ih og åh så gerne vil føle mig elsket.."
Det er der jeg tror kernen ligger. Og den stræben efter at føle sig elsket skal du efter min mening finde i dig selv. Du skal elske dig selv, du skal selv kunne finde den følelse frem, det kan du aldrig få gennem en kæreste,(ikke så du bliver et tilfreds og helt menneske). Lyder måske lidt klichee agtigt, men ikke desto mindre tror jeg at det er derfor du er over ham hele tiden, lige som om du skal dulmes. Har selv en kæreste, som er fuldstændig overvældet af følelser for mig, at jeg slet ikke får et ben til jorden og nærmest føler mig lidt kvalt. Har sagt til ham at jeg ikke kan kysse og kæle og kramme og ligge i ske 24/7, også fordi det for mig virker lidt desperat, lidt hjælpeløst måske oven i købet, som om han kun kan leve igennem mig. Det får mig også til at føle mig lidt moderlig, på den måde at han ligesom et barn hele tiden kræver min opmærksomhed.
Ikraft af al den opmærksomhed du giver ham ønsker du jo, som du selv siger, dybest set at han skal vise dig det samme. Skal ikke kunne sige om ikke han synes det er ret lækkert at få den opmærksomhed, men set med mine øjne virker det desperat.
Der ikke noget galt i at vise føleleser og kærlighed eller gerne vil bekræftes, der er heller ikke noget galt i at ville modtage det, men igen er det en selværdsfølelse som skal komme indefra dig ellers bliver jeres forhold symbiotisk og kan gøre at I mister dele af jer selv ala Når to mennesker smelter sammen til ét bliver resultatet to halve mennesker. Synes måske du skal give dine følelser lidt elastik og klappe hesten🙂Det kan måske synes spændende nu, når man er forelsket, men kan på sigt blive kvælende for jer som individer. At give dine følelser elastik tror jeg på sigt kunne gøre jeres forhold mere levende og oprigtigt give en følelse af at man virkelig har lyst til hinanden. Hvad gjorde du før du mødte ham? Levede dit liv går jeg udfra. Hvad er det så der bliver tricket inde i dig når du pludselig får en kæreste? Set udefra har det ikke noget med kærlighed til ham at gøre, snarere noget du mangler i dig selv og det kan du aldrig få igennem en kæreste.
"Måske overmaner jeg ham helt, at han ikke får mulighed for at få nok lyst til at omfagne mig"
Ja sådan har jeg det med min kæreste, føler mig faktisk overmandet. :)
Når alt det er sagt er kærlighed jo en dejlig ting det kan man ikke få nok - mere af det.🙂Og den kan komme til udtryk på forskellig vis. Måske er du bare åbenlys, måske er han bare forsigtig og har svært ved at udtrykke følelser, ihvertfald på din måde. Måske er det bare sådan jeres kærlighed er. Men når dit debatnavn lyder "jeg er så ked af det" er du vel ikke helt på toppen.
P.s. Prøv at spørg dig selv, hvordan dine følelser for ham ville være hvis han, for at bruge dine egne ord, overmandede dig, ville du så have samme lyst efter ham? Det kunne måske være der du kom nærmere et svar på om du får hvad du vil have eller om du higer efter det uopnåelige, det der måske skal kæmpes lidt for....
Hilsen Blindebuk.

indlæg...[s]🙂[s]
Til trådholder TILLYKKE[l]
A[s][s]

Min tidligere kæreste "kvalte" mig også. Jeg var ALT for ham og det lagde et kæmpe pres på mig. Jeg er altid blevet forelsket med hjernen i behold - forstået på den måde, at jeg da synes alting er spændende og min nye kæreste er dejlig. Men jeg har aldrig tabt beindelsen så jeg hverken kunne sove eller spise 😉
Hvis din kæreste er ligesom mig - så pas på du ikke presser ham. Jeg overvejede flere gange dengang, om jeg skulle forlade min ekskæreste dengang, fordi han næsten skræmte mig! Han sagde sågar, han ville køre ind i et træ, hvis jeg forlod ham.
Med tiden har jeg fået lidt sværere ved at forelske mig dybt. jeg tager alt for meget kontrol over situationen. Men derfor er jeg ikke mindre glad for min nye kæreste. Jeg er bare ikke en følelsesvulkan - ej heller den store romantiker. Jeg lægger vægt på vi fungerer godt sammen, at vi har det dejligt - at han er min soulmate (og selvfølgelig udseendet - den er svær at komme udenom). Og ved du hvad - min kæreste har det på samme måde. Så endelig er der lidt ro på og jeg føler mig ikke presset til at skulle være helt vild.
Vær glad for, du besidder even til at give dig helt - men forvent måske ikke, at han reagerer på samme måde som dig. Vi er jo så forskellige allesammen[l]