Hjælp til fortolkning af Rødby-Puttgarden

Da jeg skriver 3.årsopgave søger jeg folk som har læst ovennævnte bog.
Har problemer med fortolkningen af bogen. Specielt symboler som de lyserøde skindstøvler og gyngestolen (kan fornemme en udvikling hos fortælleren)
Udover dette er slutningen meget åben. Håber nogen kan komme med et bud på fortolkningen af slutningen!

Dengang jeg gik i Gym var der ikke noget, der hed Internettet, der var 3G opgaven den store selvstændige opgave, hvor eleven skulle bevise overfor sig selv, at han/hun kunne lave en større opgave selvstændigt. Sådan er det ikke idag, der bliver man nærmest betragtet som dum, hvis man laver noget selvstændigt og ikke spørger om hjælp hos andre!
Men iøvrigt er jeg sikker på, at du kan finde en masse om Helle Helles simple sprogbrug og simple billeder rundtomkring på Internettet. Idag skal man ikke være intellektuel, idag skal man bare kunne slå op på google!
I ordet "selvstænidg" ligger der, at man ikke søger hjælp hos andre.
PS: jeg går ind for gruppeprojekter og gruppeeksaminer på universiteterne, men i gymnasiet hvor man ikke afleverer gruppeprojekter til eksamen, der mener jeg det er rigtigt at lave bare én 100% selvstændig opgave. Derved modnes man også meget som et intellektuelt selvstændigt individ. Alene det at kæmpe for det og rende panden imod en mur et par gange og ikke få noget forærende, det er en sund proces i sig selv.

Hmmmmm ... den måde du opstiller dine indlæg på, får spontant henledt mine tanker på en vis Enoch?
Er jeg helt ude i hampen her?
Lagermann

Jeg har endnu ikke haft "fornøjelsen" af at læse denne herres indlæg fra ende til anden, den boldgade han bevæger sig rundt i er ikke ligefrem min..
Hvilke træk mener du da, der går igen hos mig og Enoch ben Enoch?

Det er jo samme type råd jeg er kommet med, altså at informationer omkring forfatteren og bogen er der rig tilgængelighed til, men fortolkningen er op til hende selv. Du kommer jo ligeledes heller ikke med et direkte svar på hendes spørgsmål.
Men du har åbenbart læst mit budskab til Sinet med andre briller? Og at jeg ligefrem minder om en anden person her på debatten? Nu har jeg så lige søgt på denne Enoch, jeg kan berolige dig med, at min tankevirksomhed ligger fjernt fra hans ;-)

Måske det ikke var det (mellem)facit, du nævner, der ønskedes af den kære Sinet.
Når alskens anmeldere ej heller er enige, er det svært at finde et decideret facit - men der lægges i højere grad op til en diskussion end en higen efter dét rigtige svar!
Kender du bogen, kan du give dit besyv med - meningen var ikke (som jeg gør) at diskutere, hvorledes en 3.års-opgave anno 2005 skal udformes, men et konkret spørgsmål om, hvordan andre opfatter en given del í en roman.

Nogle tanker.
Jeg har selv ofte (mere før i tiden) tænkt på hvordan det mon var ” inde hos andre familier”, når jeg var ude på landet og så husene en søndag formiddag og syntes at de alle var øde og mennesketomme.
Hvad mon de lavede ”derinde” bag murene?
Jeg tænkte tit på, hvordan det mon var sådan, at bo i en lille provinsby langt ude på landet uden kontakt til nogen.
Jeg syntes det så koldt ud og jeg syntes det altid regnede eller blot var gråt , fugtigt og koldt og husene og alt, så trøstesløst ud.
Så når jeg tænker på den historie Helle Helle skriver, kan jeg godt sætte mig ind i det trøstesløse. Jeg tror ikke der er een fortolkning der er den rette, men der er flere og de kan alle være lige gode.
Det er heller ikke sikkert forfatterinden er helt klar over de muligheder der ligger i fortolkningerne, men blot forholder sig til sin egen oplevelse.
Hvordan mon det er, at arbejde i et parfumeri med tilrejsende ”gæster” hele tiden og så selv være den der bliver tilbage?
Hvilke farver knytter en ung kvinde til dit liv, sine oplevelser og sin hverdag? Hvordan påvirker de naturlige omkringværende farver hendes humør og psyke og hvordan forsøger hun, at fastholde ”status quo”, når alt tilsyneladende forgår rundt omkring hende?
En kvinde, som jo er i stand til at føde børn og de ”øvelser” der er nødvendige for at kunne blive gravid og producere et nyt liv i stedet for de liv der hele tiden går tabt?
Er en ung kvinde der følelsesmæssigt er åben og hele tiden konfronteres med mennesker, som enten dør af sig selv eller for egen hånd, i stand til at tænke ud over det i sit følelsesliv?
Bliver hun ”afstumpet” eller reagere hun i overensstemmelse med ”naturen” og sit følelsesliv, som hele tiden bliver bombarderet/udfordret, altså i virkeligheden rationelt?
Jeg ved det ikke, men det kan være du gør. Vælger hun farver ud fra sit følelsesliv, som åbenbart er stærkt påvirket af det samfund hun er i?
Jeg ved i hvert fald (misforstå mig nu ikke), at ofte bliver rødt og lyserødt brugt i disse ”frugtsommelige mulige berigende omstændigheder”, hvor en kvinde virkelig har mulighed for, at blive befrugtet. Tænker hun sådan?
Projekterer hun sine ”omgivelser” i sit sind og beslutter (ubevidst), at ” tage ansvar” for det? Føler hun sig skyldig? Føler hun sig ansvarlig?
Søger hun en anden identitet eller ønsker hun, at hun var en anden (hvem)? En hun drømmer om eller forestiller sig hun ville være, kunne været blevet hvis...?
Du må se om du kan finde noget der kan give den mening du søger.
Venlig hilsen
Enoch

Hej!
Jeg sidder selv og skal igang med SSO opgaven! - Jeg har tænkt meget i at kaste mig ud i Helle Helles forfatterskab og dermed vælge Rødby Puttgarden. Det ville jo være fantastisk, hvis jeg kunne hente noget inspiration hos dig?!
Med venlig hilsen Vind

Så er vi to. Jeg er meget i tvivl om slutningen. Kan du hjælpe mig med at fortolke den?

Hejsa, jeg sidder selv lige nu med samme opgave. De lyserrøde skind støvler havde Helle Helle også på, allerførste gang hun var Universitetet, og hun følte det var lidt underligt at troppe op i dem. Gyngestolen skal ikke være et symbol, men kan godt tolkes som et symbol, men det skulle være en ting, som kunne gå i stykker, og gå igen og igen.
Helle Helle er kendt for åbne slutninger, så det vælger jeg at tolke som hendes måde at skrive på! Håber det er svar nok! :)