Hjælp til at komme ud af aflatning..

Hjææææælp...
Jeg er en ung pige på 21 år som den 6 januar 2008 blev indlagt med en despession... de fandt dog ud af under mit indlæggelses forløb at jeg led af sygdommen skizofreni...
Jeg boede på det tidspunkt sammen med min mand... nu er mig og min mand flyttet fra hinanden og jeg fik aflastning til børnene, så jeg havde mulighed for at komme på benene ang min sygdom, nu har jeg i 3 mdr været rask... og mærker faktisk ikke noget til min sygdom... jeg har de sidste 3 mdr søgt kommunen om at få en dagpleje plads der hvor jeg bor (lem st ) istedet for at have dagpleje i grindsted...
men kommunen fortalte mig så i dag at de ikke syns et vil være optimalt for børnene at flytte hjem til mig permanent uden aflastning.. og at de syns vi skal begynde at overveje pleje istedet for...
Hvad skal jeg gøre... ! Jeg er helt rundt på gulvet... elsker mine 2 børn... og ved jeg er i stand til at tage vare på dem selv...
Håber på seriøse svar...
Knus en fortvivlet helene...

- til en familiepleje, ja-tak til aflastning og endnu engang bede om en dagplejeplads tættere på, hvor du bor.
- Hvor er din mand (børnenes far??) i det her nye verdensbilled? Har du noget familie, der på nogen måde kan støtte dig?

min ex mand er ikke i stand til at tage vare på børnene økonomisk... derfor er de tilskrevet mig.. han har samkvem med dem hver 14 dag.. og ikke mere.. !
Har den alm fam mor og far (skilt) men ellers ikke noget... og de har ingen muligheder for at hjælpe og er heller ikke sikker på det er noget de ønsker....

- til egenhændigt at tage sig af Jeres børn, kunne du så ikke få lidt mere praktisk støtte af ham, mens du kommer over de her problemer?
- Du skal have fat i et menneske som kan være din bisidder hos kommunen, så I kan holde tungen lige i munden og der ikke sker noget omkring dine børn du ikke ønsker. Har du sådan en person at trække på? Hvis du ikke har sådan en, er der flere frivillige både socialrådgivere og andre på nettet, du kan kontakte, om ikke andet så for at få en snak om hvordan du griber tingene rigtigt an. Fejlgreb kan være dyre for dig.
- De her kan være en mulighed.
http://www.frivillighed.dk/Web/Site/Nyheder/Magasinet+Frivillig/Frivilligfronten?more=6269

du skal passe på ikke at forsøge at komme for hurtig ud af aflastning.
Du skal se det som en sikkerhedsgarnti for dine børn.
Mig bekendt er skizofreni en livsvarig lidelse, som du skal lære at leve med, både når det går frem og tilbage...selvom det fromodentlig går godt nu, kan det gå den anden vej igen.
Hvis den aflastnign du hart til børnene nu skippes, er du i stor risiko for at dine børn bliver anbragt i pleje under din næste nedtur.
Du skal arbjede på at få et rigtig godt forhold til plejefamilien og se den som en hjælp til dig og dine børn...når du har det godt vil det med tiden måske slet ikke være nødvendigt de er i aflastning, får du det skidt kender du aflastnignen og ved der bliver taget sig godt af dine børn.. Aflastningen kender dig, kan støtte dine børn i at mor har det ikke så godt lige nu, men vi har kontaktmed hende og lige så snar thun har det lidt bedre så besøger vi hende....og når hun er klar er i hjemme igen.
Jeg tro dig gerne når du skriver du er i satnd til at tage var epå dine børn nu, men du er nød til at få en samtale med en læge om hvad du kan forvente af sygdoms forløb fremover, så du selv er forberedt og kan forberde dine børn på, hvor de er hvis du blvier syg igen. Det bedste for børnene vil være en fast aflastningsfamilie.
Det er for dine børns bedste at kommunen ikke lader dig få dem hjem uden aflastning, man er desværre ikke permanent over skizofreni...så se det som en hjælp til dig og arbejd positivt sammen med sagsbehandler institutioner, læge og aflastning fro dig og dine børns skyld.
Du hjælper ikke dig selv ved at gå og være permanent ked af det, så er du ikke på toppen