hvad er grunden?

nu har jeg læst meget om alle jeres meninger om utroskab. nogle synes det er iorden og andre er stærkt imod. den sidste gruppe er overrepresenteret. jeg er meget interesseret i hvordan vi virker som mennesker.
hvad er det egentligt der giver disse heftige følelsesmæssige udbrud når samtalen drejer sig om utroskab. hvis man sætter det lidt i kasser er grunden vel en af flg.
1. løgn og bedrag, ens partner har ikke været ærlig og man kan ikke stole på vedkommende.
2. miljøbetinget på den måde at "det gør man bare ikke" det siger vores
samfundsmæssige normer er forbudt.
3. besiddertrang, arvbetinget, man har erobret ens partner og ejer vedkommende genetisk
set. kommer fra en tid i menneskets historie, hvor det galdt om at videreføre de
bedste gener for at overleve som art.
4. partneren er blevet "beskidt" ved at have givet noget intimt til en anden.
5. kristen arv. du må ikke begære din næstes hustru osv.
6. selvbedrag. man bilder sig ind at patneren kun har været sammen med en selv og at
vedkommende aldrig har tænkt på andre.
7. ??
hvis i synes der er andre grunde må i gerne skrive dem.
min mening er at
logisk set kan de alle jo elimineres ved ren tænkning og kommunikation folk imellem. mange af dem er nu forældede og vi er blevet et videnssamfund hvor de betingede følelser vi ligger og roder med er en hindring for megen videre fremskridt.
vi kan starte med at være ærlige overfor hinanden. alle vil gerne have folk omkring sig som de kan stole på er sandfærdige.
miljøbetingning kan man selv ændre. den er så småt på vej. se bare de unge nu om dage, der har mange forsk. sexpartnere fordi sex er godt, sjovt og sundt. de er ved at gøre op med normen hvis vi andre ikke betinger og moraliserer det vi er blevet indprintet i vores liv.
vi er ikke mere nødt til at finde de rette gener for at arten overlever. vi har heller ikke sex bare for at føre arten videre mere. vi har det fordi det er dejligt.
min partner er hverken mere eller mindre beskidt ved at have været utro. hun har haft flere sexpartnere før mig.
religion er ødelæggende for alt fremskridt. i historien var det først da religion mistede magten at fremskridtet tog fart. og logisk tænkning og udbredelse vil i fremtiden sikre at dette fortsætter. mennesket har ikke mere brug for det i den form det findes i nu.
er der noget jeg har glemt eller udeladt, eller har i nogle andre erfaringer vil jeg da gerne høre om det. men på et mere nøgternt end følelsesmæssigt plan-.

Jeg ved godt at årsagerne er mange, sammenfiltrede og forskellige...
Trygheden i parforholdet er dog det som størstedelen reagerer voldsomst ud fra!
Skal jeg flytte nu, eller flytter modparten og hvornår... Hvad med børnene og går vi økonomisk på røven?
Alle disse ting som vi har lagt i kalendre, budgetter og fremtidsplaner... Parforholdet.
Man kan ganske enkelt ikke overskue konsekvenserne af det skete, fordi at man ikke kan forholde sig til omfangen af det hændte...
Hvis dette viser sig at være ubegrundet, så kommer tanken så om hvad alle andre tænker...
Ved naboen det, eller kollegaerne det?
Har nogen mon sagt det til vores børn?
Vi er bange for verden omkring os og deres holdning til at man f.eks finder sig i det...

Derfor er der også forskel på utroskab!
Mange vil formentlig kunne tilgive at manden under en yderst fugtig jagttur for år tilbage i Polen, fik et blowjob af en luder, med gummi...
Denne historie er ikke rar at finde ud af senere, men på den anden side heller ikke nok til at man vil ud af trygheden...
Der er ingen konkurrence og ingen fordømmelse fra omverdenen da "han sikkert er blevet klogere"...
Anderledes står det til hvis det er et sidespring med en kollega til en julefrokost...
Historien kan være gammel, men alligevel ligger den nærende mistanke om konkurrencen i baghovedet!
Vil denne kollega mon forsøge igen og vil det derfor gå ud over min og eventuelt børns sikkerhed i parforholdet... Og hvad tænker naboen ikke?
Her kan mange være fristet til at stoppe parforholdet på grund af omverdenens reaktion, eller forlange at partneren finder et andet job langt væk fra kollegaen...
Man vil have en afstand som til luderen i Polen...

Jeg tror faktisk ikke at ret mange er bange for at de nu skal miste en god ven, en god elsker, en god far eller vorherres reaktion...
de er bange for hvad de selv mister af goder fra parforholdet og hvad omverdenen tænker om dem... Trygheden i deres liv!

alt dette du taler om her er jo flere skridt efter det der i virkeligheden er galt. jeg synes at punkt 7 skal på listen, men at det skal modificeres til angsten for tab af trykhed. og her kommer den enkelte persons selvværd ind i billedet. har du ofter dig for din partner på en måde at du står rigtigt dårligt i tilfælde af en skilsmisse, vil jeg sige at det er din egen fejl. det kan ikke komme som et chok for nogen at et forhold kan gå i stykker med eller uden utroskab. altså er det noget de kan undgå ved en smule fremsyn og planlægning.
mit formål er jo at eliminere de ting der skaber problemerne uden at en af parterne behøver at gå alt for meget på kompromis med dem selv for forholdets skyld, hvilket iøvrigt er den største grund til skilsmisser i dag. (postulat, jeg ved det godt).
har to partnere talt om disse ting vi nævner i pt. 1 - 7 før utroskab indtræder og kommet til et kompromis de begge kan leve med, vil det efter min skabe et fald, både i frekvensen af utroskab, men også i skilsmisser pga utroskab. forudsat de holder deres aftaler og ikke falder i med pt. 1

Jeg beskrev hvorfor at vi reagerer så voldsomt på utroskab...
Det er på grund af denne chokfase hvor man ikke ved hvad omfanget af utroskabet er, da man ikke kender omfanget af utroskabet...
Sådan reagerer mennesker i chok...
Og det er vel hvad dit hovedindlæg lægger op til...
Så er der hvordan at man undgår skilsmisser...
Aftaler afbøder måske skilsmisser, men de undgår dem ikke...
Jeg går selv ind for børnekontrakter, hvor forældre kan lave en bindende aftale om børnene allerede før at de får dem, i tilfælde af en skilsmisse.
Det er for børnenes skyld for det vil faktisk medføre flere skilsmisser!
Hvis man ved nøjagtigt hvordan at verden ser ud efter, så er der ingen frygt i at tage beslutningen! Alligevel mener jeg at børnenes tarv kommer frem for forældrenes forhold... 😉

Nej, det kan ikke komme som et chok at forhold går i stykker...
Det kommer alligevel som et chok når det sker!

Det kan heller ikke komme som et chok for mig at der sker ulykker i trafikken...
Allgivel tror jeg at jeg får et chok når det sker... 😉

Hvis jeg som udgangspunkt forventede at min køretur ville ende i et trafikuheld, så ville jeg naturligvis ikke køre nogen steder...
Hvis jeg som partner havde udgangspunktet at mit ægteskab ville ende i skilsmisse, så ville jeg naturligvis heller ikke gifte mig!

I begge tilfælde ved vi at det kan ske, men vi er så overbeviste om at det ikke sker at der kommer et chok når det sker!
Og eneste alternativ for at undgå chokket er hvis man helt lader være med at køre eller indlede forhold! 😉
For kun en tåbe kan køre eller have forhold baseret på at nu går det galt!

Tryghed forstået som opretholdelse af fælles hjem, økonomi og lign. 'Kan jeg få det bedre alene?' -
'Kan jeg nøjes med mindre end det perfekte parforhold' er så noget helt andet.
Det perfekte parforhold findes vist kun i Romanbladet, men det er så meget individuelt, hvilke vilkår man kan acceptere.
Modsat dig tror jeg at mange er bange for at miste en god elsker, ven og kammerat og en god far i familien, (Vorherre tilgiver den, der beder om tilgivelse og mener det, så det er ikke problemet). I hvert fald vælger man ikke en tidligere utro partner fra af principielle grunde, men situationen kan naturligvis være sådan at kærlighed og samliv er umulig.
Nogle bliver alligevel sammen p.g.a. omverdenen, økonomi osv. Men det videre forløb er i alle tilfælde en fælles beslutning, - ingen er i DK tvunget til at blive i et parforhold - så man må vel bare acceptere, at andre kan vælge noget andet end man selv ville have gjort og hvorfor skulle tryghed ikke være nok, hvis det er en tryghed begge ønsker og kan nøjes med i situationen?

I chokfasen tænker ingen på hvilken dejlig far, mand eller elsker som den utro er...
På sigt siger alle dem som rent faktisk gennemfører bruddet at de sagtens kan finde bedre...
Jeg tror at dem som bliver, snarere "nøjes" end at de har troen på denne partner som noget specielt...
De vil hellere "nøjes" med trygheden end vinde i det ukendte... 😉
Så er der de principielle grunde...
En hel del opdager i deres parforhold at deres samlevere er "bi"...
Her er der mange kvinder som ikke kan forliges med at deres mand har været sammen med en anden mand...
De tager det ikke bare som et nederlag, men kan ganske enkelt ikke forestille sig sammen med denne mand igen, selvom at manden jo ikke har ændret sig overhovedet...

men igen - det kommer sikkert meget an på hvornår i forløbet man får chokket! Måske også hvor i livet man befinder sig. Der er meget godt familieliv, venskab, kærlighed at sige farvel til i et langt ægteskab i en moden alder. At forlade det er lidt ligesom at devaluere det. Er man ung, er der ikke så meget at skippe og bedre muligheder for et helt nyt famlieliv.
Du har nok ret; - Ligegyldigt om man er til mænd eller kvinder, har nogle det sådan, at man ikke kan eller vil have sex med een der har flere sexpartnere, - så hetero eller bifil må vælge enten eller. Jo lige præcis, der har jeg også en principiel grund, der dog skyldes ubehagelige individuelle årsager.
Faktisk tror jeg ikke på at folk bliver skilt pga overstået utroskab, hvis der ikke er andet i vejen.

Hørt, hørt og atter hørt trygheden er alfa omega i manges parforhold :-)Og det er uoverskueligt med alle de ting der skal ske hvis man vælger at blive skilt grundet utroskab. Vi kæmper en hård kamp mange af os efter utroskab er sket i parforholdet for at få respekten og tilliden tilbage til hinanden efter sådan et svigt.
Alle andres meninger og holdninger er for vigtige for os istedet for at lytte til sig selv, og hvad vil jeg.
Men man jo så også få en fornemmelse af at værdien tryghed er mere værd end værdien kærlighed. Er det mon en påstand jeg har eller hvad siger I derude!

er tryghed = kærlighed
Du føler dig ikke tryg med en partner du ikke kan stole på.
Økonomisk sikkerhed/usikkerhed og sikker/usikker fremtiden er noget helt andet som nogle kalder tryghed. Men er der virkelig så mange der vælger det? Eller er det også et af mange postulater fra dem der har brug for den slags?

var jo at man skulle undgå det du kalder chokfasen. er der klare aftaler på området udebliver chokket.
f.eks. man har aftalt at det er ok at være utro, forudsat det ikke foregår bag lukkede døre(i hemmelighed). den ene kommer så og siger at hun gerne vil være sammen med denne her fyr. det kan ikke komme som et chok for ham. han måtte regne med at det ville ske. man kan ikke sammenligne dette med et biluheld. da utroskabet ikke er et uheld men en bevidst handling man gerne vil gøre. komunikationen er jo brudt samen hvis han ikke har forstået at med en sådan aftale vil hun sansynligvis gøre det på et tidspunkt. den eneste måde han ville kunne blive chokket er hvis han alligevel troede at hun ville lade være. selvbedrag.

som du selv har stillet op
- det du taler om her er jo netop ikke utroskab, men livsstil aftalt mellem partnerne.
Hvad har det med utroskab at gøre?

om forinden om hvad der var reglen eller gik i ligesom ud fra at der var et fælles regelsæt for jeres forhold. det er her det går galt i mange tilfælde. snak om det før det sker. jeg forstår ikke at det kommer bag på nogen hvis deres ægtefælle boller udenom. statestikkerne viser at over halvdelen af gifte personer er eller vil være deres partner utro. jeg forstår godt bitterheden ved den forsmåede person. min pointe er bare at jeg mener at den kan undgås. ved kommunikation og viden om hvad der sker inde i os selv når vi bliver jaloux.

at vi måtte lyve for hinanden, - eller opholde os andre steder end vi havde fortalt, eller at man uvidende skulle dele kropsvædsker med x-antal. Hvem aftaler sådan noget? - Sagen havde været noget anderledes, hvis man kommer og melder klart ud, at man ønsker at være sammen med en anden. Så ville partneren have en chance for enten at sige ja eller nej. Det kommer trods alt vist bag på de fleste, der tror de lever i et forpligtende parforhold, at partneren lyver og har hemmelige seksuelle forhold; det er noget der går langt ud over jalousi.

det er dig der er ude på et sidespor.at det er aftalt gør det ikke til mindre utroskab. parterne er i et forhold, der ikke er åbent, men heller ikke lukket. i et åbent forhold går jeg ud fra at det til alle tider tilladt begge parter at have sex med andre. det behøver ikke at være tilfældet i det jeg taler om. bare at man har klare linier om hvad man må og ikke må og har talt det igennem. det jeg startede med at skrive var jo om de faktorer der gjorde at utroskab får nogle store følelsesmæssige konsekvenser. og at jeg mener at de kan undgås. læs indlægget.

men det er en strid om ord, - hvis man har en klar aftale, er det utroskab hvis man ikke holder sine løfter. Man er ikke utro fordi man har sex med andre end partneren, hvis man forlods har aftalt at det er ok. At nogen så alligevel ikke kan goutere partneres promiskuitet er så en anden sag.
Du har jo placeret dit indlæg under UTROSKAB; derfor troede jeg i min naivitet, det var det det handlede om og ikke at den ene eller den anden alligevel ikke kunne leve op til de klare linjer!
Jeg forstår ikke din bemærkning om et forhold, der ikke er åbent men heller ikke lukket. - Det minder mig lidt om 'hvad der er dit er også mit, og hvad der er mit skal du blande dig uden om' - altså egoistens paradis!

du har lige lavet din egen definition af hvad ordet utroskab betyder, ydermere leger du moderator og dømmer mit indlæg til ikke at passe til gruppen. du udtaler dig om hvad jeg mener med mit indlæg. og forstår ikke min bemærkning om et forhold der ikke er åbent og heller ikke lukket, det selv om jeg har forklaret det rimeligt klart. jeg påstår ikke at jeg har fundet de vises sten og som du kan se stiller jeg spørgsmål i stedet for skråsikkert at påstå noget. du og mange af dine medskribenter har en forståelse af utroskab som logisk set, mildest talt er et paradoks her i 2009 som jeg prøver at finde grunden hertil. du må da meget undskylde hvis jeg har trådt for nært ved noget du går med en angst for eller har oplevet. det var ikke meningen.
hvad angår egoistens paradis. så vil jeg sige at det noget mere egoistisk at holde folk fra at følge deres natur for egen skyld. men verden idag ER egoistisk. ingen gør noget der ikke har en positiv afsmitning på dem selv.
lev og lad leve.

det er fuldstændig underordnet hvordan du læser min person, -
men
ville du ikke være så sød at sende en henvisning til der hvor du definerer 'dit åbne men lukkede forhold'; måske er der andre af os med de paradoksale forståelser af utroskab, der kunne trænge til en repetition, og det er i hvert fald ikke lykkedes mig at finde det!
Ked af at jeg har misforstået det, - det var sandelig ikke for at genere dig, da jeg egentlig synes det var et interessant debatoplæg du kom med.

og desuden er det foreløbigt kun dig, der ikke kan finde det. det med den paradoksale forståelse af utroskab er ikke noget jeg påstår at i har. jeg reflekterer over hvordan virkeligheden nu engang er skruet sammen. ud fra bla. a. indlæg i debatter om emnet. paradokset eksisterer, om du eller andre bekender jer til det er noget andet og det udtaler jeg mig ikke om.

her er hvad jeg henviste til mht. åbne og lukkede forhold.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=1605950
du har ikke overhovedet responderet på mit oprindelige debatoplæg, så helt interessant var det nok ikke for dig

I det indlæg du henviser til står der netop ingen definition, - der står til sidst: læs indlægget. Og det er det indlæg jeg efterlyser, men måske kan du ikke selv finde det? OK det er så alligevel helt lige meget. Ingen grund til at spilde tid på dig, når du alligevel ikke ønsker en ordentlig debat.
Der må være kommet en misforståelse ind vedr. det du kalder dit oprindelige debatoplæg. - Jeg forstod det sådan at det var det der står øverst i denne tråd: 'Hvad er grunden', som jeg var så dum at tage alvorligt og svare på herunder. Det skal ikke gentage sig, bare rolig.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=1605439

parterne er i et forhold, der ikke er åbent, men heller ikke lukket. i et åbent forhold går jeg ud fra at det til alle tider tilladt begge parter at have sex med andre. det behøver ikke at være tilfældet i det jeg taler om. bare at man har klare linier om hvad man må og ikke må og har talt det igennem.
hvis dette her ikke er en definition, så ved jeg ikke. det kunne jo være dig der ikke forstod det. ikke at jeg siger det er. men muligheden er der.
ok mht. dit indlæg, du havde svaret på det. min fejl. og du og alle andre skal have tak for svarerne, det har hjulpet mig meget til at finde ud af hvordan folk tænker omkring utroskab.

enten er man i et åbent forhold eller også er man ikke. Jeg tror nu nok, at de fleste - når de indgår et ægteskab - har en forventning om, at man er tro mod hinanden, ellers er der ingen ide i at indgå ægteskab. Har man andre ønsker, må det aftales så der er klare linier, ellers er det utroskab og den utrosramte kan søge om skilsmisse uden forudgående separation.
Statsforvaltningen skriver på deres hjemmeside: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=1664
Skilsmisse uden forudgående separation
"Hvis utroskaben har fundet sted efter, at I er blevet separeret, kan det heller ikke lade sig gøre at blive skilt. Det skyldes, at der ikke er troskabspligt efter, at I er blevet separeret."
De bruger ordet troskabspligt, så når man indgår ægteskab er der tale om, at man samtidig har en troskabspligt over for sin ægtefælle.
At man så indbyrdes aftaler friere tøjler er op til ægteparrene, men selve grundlaget for ægteskab bygger på troskab.
I øvrigt kan jeg anbefale Sanne Neergaards bog: Sanne Sex og Samliv - fra kvinde til kvinde. En af historierne hedder "Derfor er troløshed værre end dødsfald" den fortæller meget godt, hvad utroskab ødelægger i et parforhold.

logik har aldrig været statens stærke side. set udfra de fakta der er i vores tid er der masser af grunde til at utroskab ikke burde føre til skilsmisser. hvis man skal holde sig til dit argument må man også kunne vende det om og sige at sex er påkrævet indenfor et forhold. uanset om den ene så vil eller ej. og selvfølgelig er dette forkert. ingen skal tvinges til noget de ikke vil i et ægteskab. men logikken tager ikke fejl. dit og statsforvaltningens argument holder således ikke. det er dobbeltmoralsk.

I min verden er tryghed ikke ligmet kærlighed, Tryghed er mine veninder, min mor og far, mine børn, min mand, min chef som er verdens bedste osv. Men kærlighed er ikke nødvendigvis = tryghed.
Gad vide om du går rundt med lukkede øjne og ikke har læst mange af de debatter der er herinde på sol, for vil du jo læse at mange bliver på grund af den usikkerhed de giver, hvis de skulle vælge at blive skilt. Det er for mig ok, hvis de bare er ærlige omkring det overfor sin partner, så de ved hvad de er en del af. Tryghed, sikkerhed, venskab er jo også værdier, så hvis man er enige om at det er ok i deres ægteskab, så synes jeg det er fint. Det handler selvfølgelig så også om at man handler derefter og ikke er utro, så respekten og tilliden til hinanden forsvinder, hvis det en dag ikke er nok med f.eks. tryghed, sikkerhed og venskab.

Jeg synes det er for sort/hvid en fremstilling at sige tryghed er mere værd end værdien af kærlighed, hvis man vælger at blive i sit ægteskab, på trods af en forelskelse i en anden. Hvis man stadig elsker sin partner er det en større farvepalet man skal ha frem, for at finde sig selv i dette og finde frem til hvad og hvem der betyder mest for en.
Hvad vil jeg? Godt spørgsmål - mine længsler siger : jeg vil bare elske nat og dag og i månedsvis med min elsker og ikke lave andet. [l]😉[f]
- mine behov (for at udfolde mig indefor mit fag og i det hele taget udfolde mig som menneske) siger jeg vil bare leve sammen med min mand nat og dag og det i årevis på vores skønne sted og bare os to for ever. [f][l]😖[l]🙂
Er kommet til den konklusion at jeg nok må være et rigt menneske, når mine problemer er at vælge mellem at udleve kærlighed til det ene eller det andet. Tænk hvis problemet var at det var had som var vigtigste følelse man skulle forholde sig til 😮
Pusser

Så her er noget jeg skrev i anden tråd, og som meget godt svarer på dit indlæg her:
"Den kærlighed man føler til en partner man elsker og som man føler man er "sig selv" sammen med - tryg som det hedder. Er denne kærlighed ikke noget stort også og værdifuldt og ikke bare noget andenrangs i forhold til den lidenskablige stærke kærlighed i forelskelsen.
Den langsomme kærlighed så at sige, er den ikke netop det, som vi selv lægger i den? F.eks. ændrer den sig jo alt efter om man selv føler sig ovenpå og inspireret. Et gammelt forhold bærer dog ikke sig selv på sammen måde som den lidenskablige forelskelse bærer sig selv, det ved de fleste. Og om man ligefrem skal ARBEJDE på at få noget til at LEVE, synes jeg er lidt anstrengt, når der er tale om kærlighed."
Hvis der skal arbejdes på at få kærligheden til at LEVE mener jeg den er en død sild. Kærligheden skal være der som en understrøm hele tiden. Forsvinder den ville jeg ikke gide leve i et parforhold overhovedet. Og det uanset hvor godt og trygt det end er.
Den lidenskablige forelskelse lever jo helt af sig selv idet begæret er der konstant, ja som en telepatisk bølge mellem parterne. Man skal nærmere prøve at modstå end gøre sig umage. Eros ordner det hele - det er nemt og vidunderligt og livsbekræftende [f][l][f]
Hvis jeg skal være helt ærlig ville jeg helst (og kunne jeg sagtens )leve med både min mand og min elsker på samme tid. Beklager men sådan er virkeligheden for nogen af os.
Pus

for den utrosramte, så vil jeg vove at påstå der ikke har været intimitet eller virkelig samhørighed i det forhold. Så har det kørt på nogle formelle ting man gør sammen - men uden emotionel kærlighed. Min mand fornemmede da omgående at der var noget galt, også selvom jeg intet sagde og ellers opførte mig tilsyneladende som altid. Men vi har altid haft et tæt forhold, så selvfølgelig kom det ikke som et chock for ham at få det at vide. Faktisk havde han troet det stod længere på - han havde altså haft vished uden at fortælle mig det. 😖
Kan ikke forstå at man kan leve i et kærlighedsforhold uden at mærke hvordan den anden har det. Lyder som et fremmedgjort ægteskab. MIn mand ville heller ikke kunne skjule evt. utroskab for mig, jeg ville straks mærke det. Vi er for tætte til at kunne leve med et hemmeligt liv ved siden af. Ville det godt, men det kan ikke lade sig gøre for os.
Pusser

Gud fader i skuret for en ordkløver. Du kan da ødelægge enhver interessant debat :(

.............

der er i vores tid er der masser af grunde til at utroskab ikke burde føre til skilsmisser." "Ikke burde" men det gør det - fører til skilsmisse. Hvor mange af de 14.000 skilsmisser der skyldes utroskab ved jeg ikke men noget kunne tyde på at der er andre end statsforvaltningen og mig, der fortolker udtrykket troskabspligt som det at have pligt til at være tro ellers er det skilsmisse.
Som udgangspunkt går man ind i et ægteskab med det formål at være tro mod sin ægtefælle og det kan jeg ikke se, der skulle være nogen som helst former for tvang i. Du kan jo bare lade være med at gifte dig, eller gå ud af ægteskabet igen, hvis du ikke kan overholde det stykke papir du har underskrevet. I øvrigt kan jeg slet ikke forstå, hvordan nogen kan gradbøje ægteskabskontrakten på den måde - en kontrakt er en kontrakt. Havde det været en hvilken som helst anden kontrakt du havde misligeholdt (for nu at sige det groft) ville firmaet, du havde lavet kontrakten med, kommet efter dig med bål, brand og retssager.
Er man ikke i stand til at overholde sin kontrakt - eller ægteskabsløfte om du vil - er det ens pligt overfor ens partner at sige det - så partneren kan tage sine forholdsregler (skilsmisse eller ej). Det er et spørgsmål om ganske almindelig moral overfor et andet menneske man har valgt at leve sammen med og som har en forventning om, at man overholder de regler begge har underskrevet.
Jeg har svært ved at se det dobbeltmoralske i det.
Nu har jeg, så vidt jeg erindrer, ikke på noget tidspunkt sagt, at man ikke kan lave aftaler indenfor ægteskabet, hvor man gensidigt bliver enige om, hvor meget man vil dyrke udenomsforhold.
Hvis der foreligger den slags aftaler er sagen en helt anden, for så er der almindelig enighed om spillereglerne. Længere er sagen ikke.
I øvrigt fandt jeg lige dette link som berører utroskab og hvad det kan gøre ved dem, der bliver ramt af det.
http://www.flix.dk/modules.php?name=News&file=print&sid=3505
Jeg kan ikke se hvilke fakta og logik du henviser til med hensyn til skilsmisser og utroskab.

nemlig de faktorer der logisk set ikke burde føre til skilsmisser pga. utroskab.

og jeg taler jo ikke om at man ligefrem laver en liste med dem man må være sammen med . men at man laver nogle gennerelle rammmer for hvad der kan accepteres. på den måde lærer man sin partner at kende på en anden måde. og kan hurtigt se om man egentligt passer sammen. jeg taler jo ikke om at man skal sætte krav overfor hinanden men tage en snak om tingene.

var at psiatron desværre ikke selv kender betydningen af alle de flotte ord han udspreder, - og derfor ikke selv magtede at debattere, hvad han selv satte i gang! Vi kan kun konkludere, at debatten endnu en gang var spild af tid!

Hvad med dig? Synes du det går for godt 😮
Læs lige dit eget indlæg her!! Hm hvori består debatten egentlig? At danne sig en negativt ladet konklusion, og på andres vegne (!) er da ikke en værdig debatform. Det er vist mere det man kalder ønsketænkning at sådan er status quo hm - fremfor en egentlig debat om emnet her.
Måske fra èn der ikke mestrer kunsten at debatterer❓
Og så er ara og andre da helt ude på overdrevet, når det troskabsløfte - der lægges under en forelskelse og efterfølgende indgåelse af ægteskab - sammenlignes med kontrakter i almen forstand!!!
Hold da op for et pragmatisk og forretningsmæssig tilgang til ægteskabet, der jo i vor tid er baseret mest på noget så usikkert som FØLELSER. Førhen var det nok mere det pragmatiske og forretningsmæssige (og hvad der passede ind i gældende normer mht. familiesammenføring) som dannede grundlag for troskabsløftet. Det var såre praktisk, idet kvinderne jo især var prisgivet deres mænds indkomst.
Senere da jeg var ung, var det noget med at få sig en bolig. Mit første ægteskab blev indgået, fordi vi skulle være gift for at kunne få den lejlighed vi søgte. Sådan var det for mange par. Man elskede stadig hinanden, men hverken mere eller mindre end andre parforhold (akkurat som nu). Men jeg tror kærligheden og selve følelsen var vigtigere for os end selv kontrakten - sådan er det da heldigvis for de fleste sunde livsduelige mennesker. At holde sammen på et ægteskab pga. noget så følelsesløst som en KONTRAKT lyder forkrampet og nærmest sygt i mine ører. Tænk at leve i et ægteskab der holdes sammen ikke af følelser, men pga. af en kontrakt. Det lidenskabsløse liv 😖
Nu gifter man sig af mange grunde i vor tid. Det er også en sikring af de fælles børn og sikring af huset er fælles osv. Men selve troskabsløftet er jo implicit unødvendigt i det øjeblik man elsker sin partner, og ikke kan forestille sig andre nogensinde i sit liv. Hvad man bare ikke kan vide er hvordan ens partner vil opføre sig henover tid. Vil ens partner bare være der for at overholde "pagten" eller for at holde forældreskabet intakt overfor fælles børn f.eks.? Men ellers leve i ægteskabet uden lidenskab omend retskaffent....
Hvad med følelserne, kan de efter mange års skuffelser eller afvisninger bare vækkes til live pga. man har dette troskabsløfte med frygt for at bryde KONTRAKTEN?
Og hvad med de mange mænd, der føler deres koner afviser dem seksuelt - hvilket underligt nok ikke er et troskabsbrud.
Kan man overhovedet bygge et ægteskabsløfte på følelser? Nej jeg tror det løfte omkring troskab mere skal tolkes som at være tro og solidarisk, også hvis eller når man går hver til sit og skal dele ikke mindst børnene mellem sig. Her er der virkelig brug for at huske på de gode følelser man engang havde ved indgåelse af ægteskabet.
Pusser

hvad Pusserpigens bevidstløse gentagelser kan bidrage!

Det jeg forsøger at forklare med ægteskabsløftet er at man HAR GIVET ET LØFTE og det holder man, ellers giver man besked om, at man ikke er i stand til at holde det. Det er da ikke så svært at fatte eller hvad. Er det almindeligt brugt der hvor du kommer fra Pusserpige, at man ikke holder sine løfter - kan man ikke regne med, at du overholder aftaler? Husk lige at gøre dine omgivelser opmærksom på det så de ikke af vanvare kommer til at lave aftaler med dig, som du ikke overholder. Ganske almindelig troværdigthed Pusserpige - ganske almindelig troværdighed. Og stop så din personhetz.

det let og finde ud af hvad han egentlig mener.
Jeg opgav helt med det snak om ikke åbne forhold der ikke er lukkede.😮[:|]
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=1605950

men dig forstår jeg bare ikk noget af. Enten er man gift og holder det løfte man giver hinanden i kirken eller osse siger man det til sin mand eller kone at man ikk vil være gift mere. Længere er den da ikk. Hvis man er gift har man vel osse følelser for hinanden ellers er man vel ikk gift.
Hvad med følelserne, kan de efter mange års skuffelser eller afvisninger bare vækkes til live pga. man har dette troskabsløfte med frygt for at bryde KONTRAKTEN?
Hvis man har følelser for en anden bliver man skilt man lyver ikk for sin mand eller kone.
Lyver du osse for dine børn ligsom for din mand, lyver du osse for dine venner.

jeg synes også den kører i samme rille samme rille samme rille ........ jeg er forlængst stået af psiatrons konklusioner og har selv konkluderet at han ikke forstår en hujende f.. af de andres indvendinger mod utroskab nøjagtig som pusserpigen. de har deres egen lille dagsorden og evner ikke at sætte sig ind i andres følelseskaos. når nogen prøver at tydeliggøre det bliver de latterliggjort af makkerparet. lavmålet af debatstil. synes jeg så at pusserpigen leger forfatterspire og vil skrive en bog?????? om utroskab. Hvordan kan man det når man er så blottet for indsigt i et emne med så meget smerte og kaos. det svarer da til at sætte en fisker til at skrive om landbruget. 😮

personfnidder og angreb, ingen debat. prøv igen pp og skriv pænt om andre. Du vinder ingen venner med dine personangreb kun foragt.

hvorfor burde dine faktorer ikke føre til skilsmisser. Jeg kan ikke se logikken. Du sætter dig ikke ind i det folk skriver til dig men finder selv på en konklusion. Det er logik man ikke vil leve sammen med en utroværdig person.

pp begynder sit latterlige korstog mod Ara. Ara er en af de få herinde med moral. Det mangler pp og mange andre herinde.

Jeg gør hvad jeg kan. [l]

Med det oplæg har du da stukket hånden lige lukt ind i hvepsereden. Modigt gjort makker. Men ingen andre en PP tør tage kampen op, det forstår jeg nu godt. Morer mig dog over hvor meget folk lader sig forarge og tirre af jer utro.😃😃

og er du sikker på at folk er forargede? - Hvad er det for en kamp PP og trådstarteren tager op? Er det ikke netop de to, der lader sig tirre?
Men godt du morer dig? Er du selv utro? Er det det der er så morsomt, eller er du utrosramt og derfor ved at dø af grin? Eller består det morsomme i, at du er endnu een af mange totalt uvidende personer, der ikke aner en hujende fis om hvad utroskab gør ved mennesker? HI HI HI, - Modigt? -

Og hvis der er, så bliver der dårligt videreformidlet.
Et af de mærkeligste indlæg til dato.

Det eneste fornuftige du skriver er KLARE LINIER, og det kan du aldrig få til at harmonere med, at den ene render på grisestien??
Hvad er det du ikke kan forstå, men begynder og køre rundt i åbne forhold, der ikke er lukkede??Hvis begge er indforstået med, at der må dyrkes andre samtidig, så er det ikke utroskab.Men betingelserne for det forhold.
De fleste af har vel en forventning om at, når to mennesker bliver enige om de vil hinanden, så lever det ikke op til dem, når den ene render på grisestien.
Et gæt er det er derfor det hedder PARforhold, og ikke en trekant, tror du ikke?

Bliver man sur af at være udsat for utroskab?
JA!!
Læs alle tråde om utroskab. Det ER surt at blive svigtet og man bliver så sur på hele verden og dem der siger en imod. Så meget har jeg forstået af disse "debatter".;)

opdager man for sent (efter man har fået børn etc...jamne sådan er det nogle gange)at man har giftet sig med den forkerte.

Uanset hvor meget kærlighed findes i dit forhold, det kan ikke overleve uden tillid.

helt fremmed i din verden?
Eller venter du på vielsesattesten udløber?

Jeg sidder her og læser i en bog om "Strategisk ledelseskommunikation" og i den forbindelse kom jeg til at tænke på dette forum, da jeg læste denne sætning: hvad nytter det at vi har nogle holdninger, værdier, historier, etik, moral, hvis vi ikke følger dem og står inden for det vi selv skriver og mener. Hvis virksomhedens kultur og handlinger ikke på bedste vis bliver afspejlet i sit virkelig jeg. Pointet står senere hen i bogen, at der skal være overensstemmelse mellem det man som virksomheder signalere udadtil ved det de siger, tænker og gør. Når vi tager på personlig udviklingskurser er noget af det første vi får at vide det er at der skal være overensstemmelse mellem det vi tænker, siger og gør. Dette for at gøre os selv så tilfredse med tilværelsen som muligt. Du skal turde være dig selv, turde se dig selv og turde handle for dig selv.
Hvordan kan det så være at vi menneske er så satans fleksible med vores ægteskab, når vi ikke kan være det på mange andre områder. Manden i vores liv kan bedrage, snyde, være utro og alligevel tilgiver vi. Vi acceptere utroskaben ved at tage vores ejendom tilbage, selvom han har mistet respekten for en - kærligheden til en er ikke vigtig nok inden han er utro - føler sig svigtet - røvrendt - drømmen om ens ægteskab er ikke helt bevaret, tværtimod er realiteterne kommet på bordet - frustrationerne er store - gråden er stor. Drømmen er brast og alligevel acceptere vi i stor stil vores mænds og koners utroskab. Hvad er det for en form for kærlighed vi søger, når først vores værdier er blevet overtrådt. Ja, undskyld jeg måske lyder lidt følelsesladet, men helt ærlig, hvor kommer alt den fleksibilitet fra, når det angår vores ægteskab og dem vi elsker. De kan jo få lov at gå rigtig langt før vi tager konsekvensen af deres handlinger. Vi tager i terapi sammen, vi prøver og prøver, men hvad er de vi kæmper for, kærligheden. Jeg undrer over, hvor langt vi er parate til at gå for det vi kalder kærlighed.

Jeg har dyb forståelse for at folk lader sig tirre, da jeg har set min mands skuffelse lyse ud af øjnene på ham den dag han fik det af vide.
Tror du mangler en lille smule respekt for alle de forskellige indfaldsvinkler der er til utroskab. Vi sidder på hver sin stol og hver vores erfaring med os i posen og derfor vil der naturligvis også være mange forskellige temperamenter der bliver udløst herude.
Alle synspunkter skal respekteres også selv man ikke er enig.

nu du selv nævner ledelseskommunikation, at ledere og andre ofte handler og tænker helt anderledes når de er på job, end de gør derhjemme. Eks. en finansmand med stor teoretisk viden og succes i jobbet, har ganske alm. rod i privatøkonomien og aner ikke hvad noget koster. -
Ligeså kan der være uhyre store forskelle på hvad man tænker, siger og gør hos elskeren og hos partneren. Utroskab er i bund og grund løgn; den utro lyver overfor sig selv og de (mindst) 2 andre, der sikkert også i nogen grad lyver for sig selv. Løgnen kaldes i ledelseskommunikationen for fleksibilitet eller kompromisser, - og et liv kan ikke helt leves uden, - det er vist det man accepterer.
Ægteskabet er bygget på kærlighed og fælleskab, loyalitet og tillid; - ikke helt som ledelsesstrukturen i firmaet; og ægteskabets budgettering, der som firmaets bygger på historie og hensigter har en extra dimension, nemlig tilgivelse og muligheden for radikale ændringer i konceptet, hvilket sjældent ses hos ledelsen i firmaet.
Jeg undrer mig IKKE over hvor langt vi er parate til at gå for det vi kalder kærlighed. Netop fordi kærligheden intet har at gøre med ejendom, profit og strategier. Vi beholder aktierne selv om de falder; investerer måske endnu mere.

Læs lige Bambi`s flotte indlæg een gang til, så måske du bedre forstår.

Selvom man elsker sin kone for det hun er og for de børn hun har sat i verden. Ikke det samme som man elsker for livet. En dag dukker den rette kvinde så op, og så er begge optaget. Det er nok sandheden bag mange mænds utroskab.

når den nye rette kvinde om lidt ikke mere er den rette, - så opløser man måske endnu en familie og starter forfra igen og igen og igen?
Hvis man brugte sit krudt på konen, er der større chance for at hun vedbliver at være den rette! Det er nok sandheden bag mange mænds utroskab! - Min egen inklusive.
Al denne serielle monogami er da spændende, men ikke gavnlig for børnefamilier eller mennesker, der har og ønsker dybere følelser.

Men vi vil gerne røvrendes, ikke respekteres, ikke elskes som vi fortjener, de kan hoppe på os og vi hopper tilbage, så jo du vil gerne have en tilbage som ikke har nogen af de ting for dig, men så betyder det jo også du er klar til at gå langt for kærligheden, så har Bambi på glatis jo ret :-)

hvem vil ikke gå langt for kærligheden? - Jeg påstår ikke at situationen aldrig kan være sådan, at man opgiver kærligheden; men jeg mener ikke kærligheden er meget værd, hvis man ikke kan se et kærlighedsforhold som en helhed med fortid, nutid og fremtidsforhåbninger og at man med den fornødne tid til at komme videre efter utroskab, kan 'gå så langt' at tilgive hinanden at utroskaben blev mulig, hvis det er det, man helst vil begge to.
At et menneske man har kendt og levet med, måske i mange år, i en periode ikke har 'nogen af de ting' i en periode er sikkert fyringsgrund i firmaet jf. ledelsesstrategien, men ikke nødvendigvis i parforhold.
Bambi har sørme da ret i mangt og meget, - og har skrevet et interessant, meget læsevenligt indlæg, ingen tvivl om det. Der erER lighedspunkter mellem firmaer og parforhold, men der er da gudskelov også forskelligheder.
Ingen vil røvrendes eller mødes med disrepekt, men et ego behøver ikke altid være det vigtigste.
Hvilken udmelding foretrækker du selv?:
1. 'du har snydt mig, du er fyret'
2. 'lad os finde ud af hvorfor du snød mig, og jeg lod mig snyde - , og se om vi har en fremtid'

Hvis det var en engangsfornøjelse ville jeg tilgive, men bevist utroskab over en længere periode, hvor min mand havde været respektløs og egentlig også haft den ene fod ude af døren i lang tid og dermed valgt at satse sit ægteskab, så ville jeg blive skilt, for hvordan skulle jeg kunne få tilliden tilbage igen efter sådan en ligeglad mand. Ja, jeg ved godt mange kan, men handlingen og ikke ordene ville fortælle mig alt. Hvis vi nu skal fortsætte i den personlig udviklings verden, så er 7% ord resten er mimik og kropssprog. Så kom du bare og sige til mig: Jeg har været dig utro i et 1½ år, men jeg elsker dig og vil dig, hvor mange mennesker tror du inderst inde tror på den?
Det ville for mig være svært at lave en overbevisning der siger: Min man elsker mig, selvom jeg ikke har betydet nok for ham i længere periode. jeg må hellere tilgive ham. jeg vil godt kunne tilgive ham, men jeg vil ikke leve med ham.

er så forskellige og opleves forskelligt. Det der er muligt eller umuligt i en situation, er det ikke i andre. Man tager for givet at en utro er på vej ud af ægteskabet. Man tager for givet at partneren ikke har betydet nok. Jamen, hvor mange af os, iberegnet de 100% tro, er altid 100% til stede og altid 100% engageret i partneren? Et par der, uden at nogen har valgt at være utro, har levet en periode med manglende nærvær, kan vel også tænkes at have store vanskeligheder ved at rette op på forholdet.
Der kan være utallige grunde til større og mindre problemer i parforhold. Nogle gange kan sådanne tilstande medføre at man vælger at være utro, måske endda i en længere periode med den samme; alligevel er det ikke et faktum, at man ikke elsker sin partner eller at man er på vej ud af sit ægteskab. Jeg vil påstå at mange utro (mænd især) ALDRIG har villet ud og også mener de elsker partneren.
Men for lige at citere dig selv, med en lille sløjfe:'Jeg har været dig utro i et 1½ år, men jeg elsker dig og vil dig, + jeg fortryder mit valg, ville gerne have handlet anderledes og håber vi kan fortsætte'.
Hvorfor kan sådan et udsagn ikke være sandt? - Jeg har set og hørt flere eksempler på en lignende udlægning, som der bestemt ikke er grund til at betvivle, men alligevel ville nok det helt store flertal her på sol afvise det.

.. men i mine ører lyder det nu til at den utro kun elsker sig selv! Eller sagt på en anden måde, hvem gider dog elskes af en, som har bedraget en gennem 1½ år. Der findes mange former for kærlighed ingen tvivl om det. Men det der er nok ikke den helt store.

Jeg troede, at kærlighed skulle se sådan ud, sådan som den så ud i mit ægteskab - men så oplevede jeg virkelig dyb kærlig med en anden kvinde - og var utro. Først prøvede jeg at fornægte den forbudte kærlighed gennem lang tid, men det resulterede i at jeg grundlæggende blev trist og det hele føltes meningsløst - jeg kunne ikke forestille mig at kærligheden kunne blive så meget mere rigtig og dyb end det som jeg havde...men det kunne den. Jeg blev skilt og er nu gift med min bedste ven og kvinden i mit liv. Den eneste smerte der er, at vi ikke mødte hinanden tidligere i livet...

Sådan! det kan ikke siges bedre.

din teori til noget?
hvem gider ELSKES af en, der ......osv.
....det er nok ikke den helt store (kærlighed)
øhm! Siden hvornår har det at blive elsket noget at gøre med hvad man selv gider? - Handler det ikke i den virkelige verden om, hvem man selv elsker? Det er sikkert nemmere at leve med een, der elsker med en konstant stor kærlighed, hvis man selv er lidt lunken. Så kan man bevare det store overblik.
Taler vi utroskab i kortvarige forhold eller længere? I længerevarende forhold er kærligheden ikke lige stor hele tiden, men er den der, kan den bære rigtig meget. Selvfølgelig kan man som bedraget bestemme at 1½ år eller et hvilket som helst tidsrum er 'for meget at tilgive', men et eller andet sted, må det vigtigste være, hvad den utro har lagt i det og ikke den bedragnes ego.
Så kommer vi til det svære. Kan man overhovedet stole på hvad den tidligere så løgnagtige utro fortæller om sine følelser og hensigter? Han/hun har før bildt os hvad som helst ind for at kunne dyrke sin affære. Hvorfor skal vi tro på dem nu? - Det er her kærligheden kommer stærkt ind i billedet. Både den kærlighed man elskes og elsker med. Det er desværre som om flertallet her ser helt bort fra kærlighed. Måske fordi man har mistet troen qua egen utroskab? Et paradoks at utroskab synes at have så forsvindende lidt at gøre med kærlighed.

Hvis man bedrager sin elskede kone/mand gennem 1½ år med den samme person, så er der både følelser og hensigter/tænker om et nyt liv indblandet. Desuden tror jeg ikke på, at man er kan være bare det mindste smule tætte, hvis man kan have en 3. part i ens forhold så længe- uden at mærke det.
Hvad den utro har lagt i det? - Spænding, sex, kærlighed, begær, venskab. Det er vel ligemeget. Ergo er, at det var vigtigt nok, til at turde satse det eksisterende forhold og udsætte en som man burde være tæt på, for stor smerte.
Og det har forsvindende lidt med kærlighed at gøre!

engang, -
og vil nok stadig synes at 1½ år er alt for længe, - men igen, selv en flere måneder lang affære kan have forsvindende lidt med kærlighed og venskab at gøre; og ellers fornuftige mennesker kan først for sent indse, at de har satset noget de nødigt vil miste og har udsat partneren for stor smerte.
Ingen elsker for meget - nogle elsker af og til for lidt, det er det der er problemet!

det er jo helt op til dig, at du vil "nøjes" med en der lige ikke elskede dig nok gennem 1½ år, i hvertfald ikke nok til at være ærlig overfor dig.
Og ingen fornufte mennesker lyver deres partner direkte op hovedet, hvis det de lyver omkring intet betyder. De tager et valg hver gang, de handler.

Undskyld men du lyder som en kvinde der tro på de mange undskyldninger, du bliver udsat for. Hvor er din stolthed? 1½ år!!!!! Det er ikke bare noget der sker. Hvordan kan du i dag tro at på din mand?

jeg undværer hellere end nøjes, -
de 1½ år er ikke min erfaring, - prøv lige at repetere indlæggene, hvis de roder lidt for dig.
du har da helt ret i at den der lyver tager et valg hvergang. Men har du aldrig hørt om folk, der ændrer sig? Det er ikke nødvendigvis nogen statisk tilstand at være en utro løgnhals. Det kan sikkert være det, men det kan også være en kort episode med en positiv udvikling efterfølgende.
Har du aldrig selv ændret dig efter at have begået fejl og såret mennesker, der stolede på dig?
Jeg er meget lidt godtroende, nærmest skeptisk grænsende til det kynisk logiske. Stolthed? Hvad skal man med sådan en? Jeg har min integritet. - Og min mand er absolut troværdig og tro.
Men hvorfor så personlig? - Jeg troede vi diskuterede et emne og ikke din - forkerte - opfattelse af mig og mit liv!

Jeg oplevede utroskab fra min mands side for 5 år siden - der er ikke sket så lidt siden da. I starten ville jeg ikke erkende at hans utroskab skyldtes noget i vores ægteskab - jeg kunne ikke forstille mig, at hans syntes, at han passede bedre sammen med en anden.
Jeg er stadigvæk vred over den måde min ex-mand afluttede forholdet på (synes at man aldrig må gøre det på den måde), men jeg vil gerne fortælle her, at det hjælp mig at se i øjne, at han måske passede bedre sammen med den anden kvinde, da jeg selvfølgelig skal have en der vil/elsker mig for den, som jeg er. I bund og grund har min mand og jeg aldrig været "gode" sammen - men det var meget svært at indse. Men det var en hjælp at få det på plads. Vi skulle videre, væk fra kulde, misforståelser, bebrejdelser og hinanden etc. Vi gik i terapi (rigtig dårlig ide), hvor vi "ligesom" skulle lære at elske hinanden igen - se at var et spørgsmål om kommunikation og konflikthåndtering bla bla...Helt forkert. Den terapuet skulle have hjulpet os med at indse, hvordan vi kunne sige farvel på en god måde og at det var på tide at komme videre
Jeg er jeg kommet videre og har i dag verdensbedste kærste - og han er fantastiske overfor min to piger!!! Uden tvivl - hvor er jeg glad for, at jeg kom videre. Jeg føler idag, at jeg lever mit liv mere rigtigt og meget tilfredstillende. Forstår ikke at jeg ikke forlængst at fumdet på det - fremfor at måtte udi at opleve utroskab. ET af de steder min ex og jeg idag er enige om, er at hans utroskab skyldtes at han ikke kunne finde ud af at gøre det forbi med mig.

det lader til at du snakker udfra hvad du tror er virkeligheden. ret beset er der i mange forhold som praktiserer udenomsforhold, regler for hvad man må og ikke må. en del af dem har det sådan at den ene må og den anden må ikke.
andre regler jeg kender til er at hvad man ikke ved har man ikke ondt af. altså at den ene partner godt må have lidt ved siden af , men at det ikke absolut skal tværes i ens hoved hele tiden.
der debateres her på stedet udfra præmissen, at hvis du må , ja så må jeg også. det er ikke nødvendigvis sandt i den virkelige verden.
derfor snakker jeg om forhold der er delvist åbne eller delvist lukkede.
uanset hvordan man ser det er der klare linier fra starten. og jeg synes at folk skulle kigge på sig selv og tale om muligheden for at man kan blive sexuelt tiltrukket af en man lige pludselig møder. min. 50 % af befolkningen har idag været partneren utro. fakta.
jeg siger jo så også at man kan aftale at man ikke må. det er også klare linier.

utroværdig person. det er der jo iflg. dette debatforum jo mange der gør. uden at have fået noget afklaret.

seriel monogami. til skade for alle.

I den forstand at ægteskabet jo bygger på følelser og lidenskab for HINANDEN. Forældreskabet derimod - som massevis af forhold lever på også efter /under utroskab - har ikke noget at gøre med eros og mand-kvinde kærlighed, men bygger blot videre på noget, der engang var, og som nu udleves i en fælles forældrefølelse og forpligtigelse for børn og børnebør - familien.
Vil tro over 90% af alle mænd, der er utro, at de lever med deres koner i et såkaldt "forældreskab" - og det kan de ikke løbe bort fra. Elskerinden er så den ventil, der gør de mænd overhovedet kan udholde at leve i så afgrænset og lidenskabsløst et forhold, som forældreskabet tilbyder dem.
Pusser

forældreskab, ægteskab, lidenskab og alle mulige andre samhørighedsfølelser er et sammensurium, der ikke kan skilles ad, - undtagen naturligvis af teoretikere, der aldrig selv har været ægtefolk og forældre, samtidigt. Men naturligvis er et lidenskabeligt forældreskab ikke det samme som et lidenskabeligt kærlighedsforhold, - hvilket ikke betyder at man ikke kan have begge dele samtidigt. Der er faktisk ikke noget så kærligheds- og forelskelsesfremmende som at se hinanden i børnene!
For det fleste kan det være svært at være optimale forældre hele tiden. Det kan også være svært at være optimale lidenskabelige partnere hele tiden; - der er så nogle der i svære perioder - eller af helt andre årsager vælger at være utro; - heldigvis sjældent at ulidenskabelige forældre går ud og får andre børn eller påstår, at det ville løse nogle problemer😉 . Det er åbenbart tydeligt, at det vill situationen ikke blive bedre af; underligt så at så mange tror på at kærlighedslivet bliver bedre af utroskab og løgn, der altid svækker eller helt fjerner tilliden mellem partnere!
Ventil! - tjaeh en slags brugsgenstand er hun vel? -

så fik elskerinde lige den.... (ventil - tjaeh en slags brugsgenstand er hun vel)

Men det gør vel også kun manden til en pumpe :O)
Latterligt, at du hellere vil forsvare ham som pisser på dig, end den kvinde, som bliver også bliver ramt af strålerne
"himmelvendte øjne"

ventil?
Det lyder nærmest lidt nedladende; SOM EN DER BLIVER BRUGT!
det kan DU da ikke mene, PP?

Og i POSITIV forstand!
At manden i dette tilfælde bruger sin elskerinde (og hun ham)til at få levet sine lidenskaber ud, og det kan jeg slet ikke se noget nedværdigende i. Jeg vil da mene det må være mere nedværdigende at være konen derhjemme, der kun får rutinesex med manden - imens han tænker på elskerinden, hvilket de fleste utro mænd jo gør både under og efter utroskab. Læs f.eks. tråden med manden, der stønner en anden kvindes navn "Camilla" (!)alt imens han elsker med sin kæreste. Mere upersonligt kan det vel næppe blive. DÈT er hvad jeg vil kalde at blive BRUGT i negativ forstand - ja misbrugt hedder det nok. 😖
Min pointe var bare at sålænge manden, der lever i et forældreskabsforhold, kan leve sine lidenskaber ud med sin elskerinde, så har han via hende fået det overskud, der skal til for at leve som en glad familiefar. En rolle som han selvfølgelig også elsker at leve i. Så intet forkert i et forældreskab, men det har bare ikke ret meget med et levende ægteskab at gøre.
Jeg har jo selv været elskerinde til mere end een gift mand, og det har været vidunderligt livsbekræftende "at blive brugt" og på alle måder kærlig elskov [f][l][f]
Så hvis det er hvad de utrosramte koner herinde sådan lidt nedladende kalder "at blive brugt" dækker de ord vel mere deres egen lidt tantede oplevelse af sex ik? 😉
Omvendt kunne man sige "brug mig" for det er jo det en livsduelig kvinde godt vil - hun vil da elskes og bruges så det kan MÆRKES vil hun ikke det må hun være en død sild!😖
Så hvad galt er der i hengivelse og begær, hvorfor gir mange kvinder dette så nedladende en betegnelse i grunden? Findes der noget mere livsbekræftende - som får så foragtelig en omtale? De elskerinder til gifte mænd (jeg kender til) har alle været i god kontakt med deres egen seksualitet. Og de har alle følt sig både elsket og tilfredsstillet mens de "blev brugt". Jamen er de ikke bare heldige - eller skal vi stakle dem, som konekonklusionen her helst vil 😮
Ingen af de elskerinder har da endnu klaget over manden ikke var PÅ, eller han under seancen kom til at tænke højt/sige en anden kvindes navn f.eks. Nej selvfølgelig ikke, for i disse elskovsmøder - på flere timers varighed - er elskerinden og den gifte mand jo ELSKENDE. [l]
Pusser

i disse forældreskabsforhold. Det var det jeg mente med ventilen, og ja at det faktisk kan styrke familielivet som den utro mand samtidig lever i. Konen skal bare helst ikke opdage det - selvom mange koner dog godt intuitivt ved det, og alligevel finder sig i manden har en anden kvinde. Men med en regulær viden er det ofte svært for en kone at kunne lyve for sig selv længere...
Men klart at med en lidenskablig elskerinde, her lider manden ikke af iltmangel ved at leve i et forhold der mere er forældreskab end egentligt ægteskab. Elskerinden giver ham energi og livsglæde - til at kunne udholde det lidenskabsløse familieliv med konen, som han selvfølgelig også elsker, men mere fordi hun er mor til hans børn og mindre som KVINDEN han begærer.
Vil elskerinden så pludselig ikke længere forholdet, er min erfaring desværre en lidet hørt sandhed for mange koner, for manden savner elskerinden og han mistrives derfor. Han trives pludselig ikke i sit "ægteskab" - han får iltmangel. Derfor KAN eller vil mange af de utro mænd ikke slippe elskerinden. Efter en kunstpause vender disse mænd nemlig oftest tilbage til elskerinden - spørg bare elskerinderne og de fleste vil bekræfte dette.
Nogle utro mænd bliver så skilt efterfølgende, hvis elskerinden ikke længere gider ham, men det er så mere fordi han (hans ægteskab)mistede denne ventil som hans utroskab var. Nogle bliver men går og drømmer om ekselskerinden eller fortsætter utroskaben igen efter en såkaldt "sikkerhedspause".
Sådan ser VIRKELIGHEDEN ud i mange utroskabsforhold. Jeg mener derfor at elskerinderne kan være med til at hjælpe de forældreskabsforhold, som har fået iltmangel. Elskerinden kan være det vindue, der åbner op for den friske luft i et indestængt familiært måsle ildelugtende klima. Om elskerinden så synes det er i orden, at manden hopper ind af vinduet igen, efter at ha fået fyldt lungerne med frisk air - DÈT er jo en helt anden problemstilling 😉

Pusser

under dit postulat om 'iltmangel', - derfor her.
Kunne tænke mig at vide hvor stort kendskab til ca. hvor mange eksempler, du kan fremvise, som kan sandsynliggøre at 90% af alle utro mænd handler og føler, som du skriver her.
Det kan vel næppe alene være din egen gifte elsker, der udgør 90% - ved en smule research i dine andre indlæg, er han din eneste gennem ca. 20 år.
Min statistik er ikke meget mere videnskabelig end din. Jeg har været hanrej een gang og utro een gang i et langt ægteskab, hvor forældreskab og rutinesex som i alle andre længere forhold med børn, kan tage over nu og da, men det er ikke min eller min partners erfaringer, at utroskaben har skabt andet end dårlig luft og kvælningsforsøg i ægteskabet.
Det du skriver kan jeg - ganske beskæmmet - genkende som min egen 'forklaring' til elskerinden, som så forfærdelig gerne ville tro på lige den sang fra de varme lande. En sang som var en lejlighedssang, der var glemt på vej hjem, men som desværre også kunne bruges til en slags samvittighedsdulmer og en måde at retfærdiggøre sine egne handlinger. Så vidt det har været diskuteret, gjorde noget lignende sig gældende for min partner, så vi skal ikke tælles med i din procentregning.

Jeg tror heller ikke på man kan sætte procent på dette. Det er mere en tendens tror jeg, at de gifte mænd ikke kan slippe elskerinden og opsøger hende igen.
Jeg har oplevet det samme...selvom det er med en mand, der heller ikke kan slippe sin kone. Og han vil heller ikke slippe mig, men er ivrig efter det fortsætter hemmeligt... selvom utroskaben er opdaget. Det er op til mig så, men jeg vil ikke være 3.part længere...så det slutter snart..:(

for den ene part eller begge parter at få det som mangler i deres liv og samtidig blive i et ellers godt ægteskab, samtidig med at tilliden bibeholdes er det vel ønskværdigt. mange herinde siger bare at det ikke kan lade sig gøre. og det mest pga at de selv har været udsat for utroskab af deres partner, uden at de havde talt om hvad de ville gøre ved , hvis en af dem manglede noget i ægteskabet.
dermed er det jo på en måde deres egen skyld at det gik som det gik

ville du ikke sige at i ville have været sparet for mange konflikter ved at i havde været mere åbne for hinanden. efter min mening ville i kunnet have talt om det og fundet samme løsning selv

fortæller nok en del om ens nuværende ægteskab.
Du har bare så evig ret. Utroskab har intet med kærlighed at gøre, men ikke det samme som man ikke bliver i sit ægteskab. Det skulle jeg vide af alle, og jeg har det godt og dejligt, men følesen af at elske min mand, da jeg bevist vlagte at være utro er noget som de mænd/kvinder bliver nødt til at tro på for at kunne blive i ægteskabet med os utro, hvorfor ellers blive. de kender jo godt sandheden, når først man har valgt at satse sit ægteskab.

for alle de utro, der er af deres mænd og koner, (som de stadig er hos pga hvad var det nu? Nå jo, børn, økonomi og brun sovs!) er påtvunget så megen kærlighed, som de slet ikke ønsker, og dertil må tåle deres partneres forskruede ønskedrømme og pseudo-tillid. Hvor må det være hårdt for dem. Først en masse bøvl med at lyve og overbevise de bedragne om at de elsker dem og ønsker at leve med dem, terapi og psykologhjælp til at komme over utroskab, som man aldrig har tænkt sig at stoppe med, og så allerværst udholde deres klistrede kærlighed og kedsommelige ægtefællesex; - heldigvis har de så stadig eller har i det mindste skønne minder om deres vidunderlige elskere/elskerinder og det lidendskabelige, elskovsfyldte rigtige liv. De stakkels elskere/elskerinder, der også må tåle de uforstående og onde angreb fra de utros partnere, der slet ikke har fattet, at de burde være taknemmelige over at deres ægtefæller oplever den store kærlighed og passionerede lidenskab og dermed kan udholde ægteskaberne og oveni være veltilfredsstillede og virkelig have noget med hjem til gavn og glæde for den lille familie. Længe leve elskere/elskerinder at de vil påtage sig denne samfundstjeneste, at gøre ægteskaberne udholdelige!
Hold da lige sol-ferie, folkens. Hvor hykleriske og forskruede kan I blive. Kom med mere, det er rent monty-python at læse om. Hjælper een gennem en kedelig nattevagt.

Den kan da ikke være så kedelig din nattevagt inden du læser disse sider og kommentere på indlæggene.
Det er aldrig synd for dem der bliver i sit ægteskab efter utroskab. Ligesom de forsmået partere er det heller ikke synd for de vælger selv. Jeg tror ikke de selv synes det er synd for dem, for så ville de jo blive skilt, hvis deres værdier var overtrådt eller at de ikke på nogen måde ville acceptere utroskab, hvor her umiddelbart vælger at leve efter devisen "Vores ægteskab blev meget bedre" eller bare lider stille og roligt og aldrig får troen helt tilbage. Vi har et valg her i livet, så brug det fornuftigt, og gør det man tror på.
Du skriver det om parterapi, som jeg personligt også synes er lidt en farce, når først utroskabet har været inde i ægteskabet. Hvis man ikke som kone/mand har indseet at de ikke er vigtige nok for den utro part inden en parterapi seance er gået i gang, så lever man jo i løgnens verden. Der behøver jo ikke at stå idiot på ryggen af en, når ens partner har været utro og komme med alle mulige dårlige undskylder hvorfor de gjorde det. der er kun en undskyld og det er at du som partner var ikke vigtig nok, så kan du godt gå i terapi og sige du fortrød, men det gjorde personen jo ikke på det tidspunkt vel, og slet ikke dem der er utro i en længere periode, som er bevist utroskab og bevist at man satser.

bedragede koner og mænd gå hen og skam jer, utaknemmelige skarn.

at de ikke får hele sandheden at vide. De får at vide, at det var ingenting - kun en enkelt gang, msåke to gange. Jeg gætter kun udfra min egen situation og ud fra den situation min ex-elsker, har været i.

Jeg tror du har ganske ret. Sandheden kommer ikke frem, men tror du ikke til gengæld at de fleste godt kender den, hvis de giver det en ekstra tanke, men de tør ikke. De fleste har jo en holdning til utroskab inden det gik ud over dem selv eller de selv begyndte at være utro, hvor blev de holdninger og meninger af? Forsvandt de med at ejerskabet til ens ægtefælle forsvandt. Ups ordet ejerskab er lidt grimt, men måske det er et af de grundlæggende udfordringer, at vi ikke ejer hinanden, fordi man er gift. Men nogen tror det handler om magt, kontrol og handlingsplaner. Hvor fanden blev lidenskaben, jeg elsker dig, hyggen og troen på at man vil hinanden af.
Min situation var efter mit utroskab, at min mand på ingen måde fik sandheden at vide, for så var jeg blevet sparket ud. Hvem vil have at vide, at jeg elsker en anden, jeg var villig til at satse fordi han/hun gav mig noget du ikke kan. Vi vil gerne være lidt blåøjet, når vores ægtefæller har været utro ellers er vi jo nødt til at handle. De fleste at os viste godt inden vi selv kom i den situation da vores partner var utro, at så var konen/manden ikke vigtig nok, hvorfor ellers tage en chance med noget som er så godt, som der er nogen der påstår efter deres utroskab. Ja, den dag mennesket står til ansvar for deres følelser og handlinger, så ville der måske være nogen ting der var lidt nemmere her i tilværelsen. Istedet for alt det skuespil som findes rundt omkring i diverse ægteskaber.

Lyder mere som du sover under vagten!
Kender du ikke til livet, så find dig et andet job. 1000 vis af mennesker der er utro, er det ikke fordi de ikke elsker deres partner, men fordi de ikke føler sig elsket i deres forhold. Forhold dig til dette og kom med et bud på hvorfor man er utro.

nu og da, - eller måske selv finde et andet job, der ikke gør dig så mavesur og hellig! Jeg ved sgu' godt at tidens trend i soldebatten er at man tvinges til utroskab og løgn fordi partneren er følelelseskold og ikke forstår een. Det er rigtig træls, når man ikke føler sig elsket: små børn bliver slemme og store børn bliver utro! Måske er man ikke elsket, måske formår partneren ikke at vise sin kærlighed; måske er man selv en stud, der ikke formår hverken at modtage eller gi', - men er det en grund til at være utro? Det er en grund til at komme ud af sit parforhold eller at gøre noget ved det, så det er dér man har lyst at være. Det kan aldrig være o.k. at være utro lige meget hvor rædsom partneren er og hvor forsømt man selv er. Det handler simpelthen om din personlige integritet.
Sov godt lille nattevagt og gå bagefter hjem og elsk din kone!