6tilføjet af

Hvad er jeres holdning?

1. Bilerne skal ud af byen. JA

2. Priserne på kollektiv transport skal sættes ned. JA

3. Cyklister skal betale mindre i skat. NEJ

4. Der skal indføres en bilfri søndag i hver måned. NEJ

5. Flyrejser skal begrænses til en flyrejse pr. år pr. person. NEJ

6. Prisen for en bil skal tilpasses efter dens CO2 -udledning. JA

7. Der skal flere penge til forskning i CO2-neutrale energiformer. JA

8. Det skal være meget dyrere at flyve på ferie.❓Spørgsmålet er uklart. Hvis der spørges om at der skal afgift på flyrejser er svaret JA, hvis der spørges om rejsebureauerne skal sætte prisen i vejret er svaret NEJ.

9. Tilskuddet til solvarmeanlæg skal forhøjes. JA og til vindmøller.

10. Det skal være muligt at cykle og gå over Storebælt. NEJ det afgørende er at den kollektive trafik bliver billigere. I stedet for en cykelbro kan pengene bruges på cykelstier i byerne
tilføjet af

Fint - Betaler du så ?

Jeg tvivler.
tilføjet af

At du får

det meget svært, at starte et nyt parti for de Anonyme.
Skal de opstillede være Anonyme også ?
Måske var det bedre at give dig tilkende.
tilføjet af

Dette hjælper intet...

Vi har brug for et systemskifte, en total udrenselse på Christiansborg, som altid har været besat af kriminelle New World Order-støtter, ud med dem først så vi kan komme videre!
tilføjet af

Min holdning

Enig i 1-2, 6-9
3, cyklister betaler jo ikke skat af deres pedalkraft,
4. bilfrie søndage er dels en voldsom gene for nogle, derudover ville det bare tvinge flere til at køre mandag i myldretiden
5. desværre urealistisk, er det kun ferie/fritid, eller arbejde, prisen skal hellere op, jf 8.
10. Såvidt jeg ved kan man få cyklen over med toget, broen er ikke bygget til cykler, næppe ekstra CO2 udslip ved at tage en cyekl med
tilføjet af

LAU's holdning

"1. Bilerne skal ud af byen."
Bilen er en nødvendighed i et moderne samfund, og det er fuldstændig urealistisk at spærre vores byer af for bilerne. Det vil gøre livet surt for de tusindvis af danskere, der har brug for bilen til at komme på arbejde, ligesom det vil betyde døden for butikker, der ikke vil kunne få leveret varer, samt musseer og spillesteder, der vil miste deres kundegrundlag.
I stedet for at jage bilisterne bør man hellere lave flere parkeringspladser, så det bliver lettere at lade bilen stå.
"2. Priserne på kollektiv transport skal sættes ned."
Vi skal ikke bevidstløst pumpe penge i den offentlige transport. De ekstra rejsende, man får, kommer primært fra de mennesker, der alligevel ikke ville have taget bilen. Hvis man vil have folk over i busserne, skal man hellere tilbyde god service og afgange, som man kan regne med. I Sverige kører flere med bus, fordi busselskaberne bliver belønnet for at skaffe flere passagerer. Det kan vi lære meget af.
"3. Cyklister skal betale mindre i skat."
Vi ønsker en markant lavere skat for alle danskere, ikke kun for en udvalgt gruppe.
"4. Der skal indføres en bilfri søndag i hver måned."
Forbud mod at køre i bil på søndage er en unødig indskrænkelse af danskernes bevægelsesfrihed. I betragtning af, at regeringen heldigvis er ved at fjerne lukkeloven, er det heller ikke hensigtsmæssigt, hvis forbrugerne ikke kan bruge søndagen til at foretage indkøb, og dermed aflaste lørdagstrafikken.
"5. Flyrejser skal begrænses til en flyrejse pr. år pr. person."
Staten skal ikke diktere, hvor ofte danskerne må flyve.
"6. Prisen for en bil skal tilpasses efter dens CO2 -udledning."
Bilister, der udleder meget CO2, betaler i forvejen for det i kraft af benzinafgifterne. I stedet for endnu flere afgifter, bør vægtafgiften fjernes, så danskerne kan skifte deres forurenende og usikre skrotbunker ud med nye modeller.
"7. Der skal flere penge til forskning i CO2-neutrale energiformer."
Der eksisterer allerede en CO2-neutral energiform, nemlig atomkraft. Det er en ren, billig og sikker energikilde, og der er ingen grund til at kaste penge efter energiformer, hvis fulde potentiale i bedste fald ligger mange år ude i fremtiden.
"8. Det skal være meget dyrere at flyve på ferie."
I 2012 vil flyrejser blive omfattet af EU's kvoteordning, hvormed flyrejser automatisk vil blive dyrere. På længere sigt er det muligt, at fly vil begynde at flyve på brint, der udvindes via strøm fra atomkraft eller fra overskydende vindmøllestrøm.
"9. Tilskuddet til solvarmeanlæg skal forhøjes."
I et land med så få solskinstimer som Danmark giver det ikke mening at omlægge til solvarme. Solenergi har desuden det problem, at der i sagens natur kun produceres energi, når solen skinner. Der vil derfor også være behov for en mere pålidelig energikilde som back-up. Medmindre vi tillader atomkraft, vil det eneste pålidelige alternativ være yderligere afbrænding af fossile brændstoffer.
"10. Det skal være muligt at cykle og gå over Storebælt."
Storebæltsbroen er 18 kilometer lang. Vi mener det vil være mest hensigtsmæssigt fortsat at lade den være forbeholdt biler og tog, og så lade cyklisterne tage cyklen med i toget.
tilføjet af

Det Konservative Folkepartis holdning

1. Bilerne skal ud af byen.
Nej, det mener vi ikke. Byen skal være levende og til at komme ind i. Vi er bange for at al handel vil flytte til storcentrene og at bymidten vil dø, hvis man ikke kan køre i bil ind til byen.
2. Priserne på kollektiv transport skal sættes ned.
Det kunne da være dejligt, men vi mener ikke at Staten skal give tilskud til billigere billetter, men trafikselskaberne, der driver busruterne kunne måske gøre det mere effektivt og dermed få priserne ned.
3. Cyklister skal betale mindre i skat.
Nej, det vil ikke være gangbart. Så skulle ældre der aldrig kommer uden for en dør betale endnu mindre? Cyklister kan som alle andre få transportfradrag og det synes vi er en fin ordning.
4. Der skal indføres en bilfri søndag i hver måned.
Nej.
5. Flyrejser skal begrænses til en flyrejse pr. år pr. person.
Nej- det ville være lidt svært at passe arbejdet for dem, der er ansat i en eksportvikrsomhed.
6. Prisen for en bil skal tilpasses efter dens CO2 -udledning.
Ja, Biler skal ihvert fald være billigere jo mere miljøvenlige de er.
7. Der skal flere penge til forskning i CO2-neutrale energiformer.
Der er de seneste år bleve afsat rigtig mange penge, så jeg synes vi har et rimeligt niveau nu.
8. Det skal være meget dyrere at flyve på ferie.
Nej det synes jeg ikke. Vi skal derimod forske i miljøvenlige brændstoffer.
9. Tilskuddet til solvarmeanlæg skal forhøjes.
Det kunne være en god idé og der har også tidligere været tilskud til solcellenalæg. Men der er mange andre energikilder/effektificeringselementer det kunne være godt med tilskud til f.eks. varmepumper. Det er noget vi diskuterer løbende. Pengene skal jo også være der, for at staten kan udbetale dem.
10. Det skal være muligt at cykle og gå over Storebælt.
Nej, det er muligt at tage færgen.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.