3tilføjet af

Kamilla Gregersen/Bech Holten...

Aj, kom lige til at tænke på Kamilla Gregersen/Bech Holten...ved nogen hvordan det går med hende?? Synes ikke rigtigt, jeg har set noget i medierne siden hun stod frem og fortalte at hun var alvorligt syg engang i marts....Kender hende jo ikke, men kunne ikke undgå at blive berørt, da jeg læste at hun var syg...
tilføjet af

se og hør.

Hun har næsten lige været i se og hør.
Hun får kemoterapi i øjeblikket, men hænger stadig i.
Desværre er det jo spredt til store dele af kroppen, så hendes chancer er ikke så store.
Sørgeligt. [:*(]
tilføjet af

link

tilføjet af

Kamilla Bech Gregersen - Hun er død!

Kamilla Bech Holten død af kræft
Kamilla Bech Holten tabte lørdag aften kampen mod kræften. Den tidligere tv-vært sov stille ind. Hun blev 36 år
Efter adskillige års hård kræftsygdom er Kamilla Bech Holten sovet ind. Det bekræfter hendes eksmand Kasper Bech Holten i en mail overfor Ekstra Bladet:
'På vegne af familien og efter aftale med Kamillas forældre er det med stor sorg, at jeg hermed kan bekræfte, at Kamilla Bech Holten i går aftes stille sov ind efter lang tids sygdom', skriver han i mailen.
I marts i år gik Kamilla Bech Holten i pressen og fortalte i et interview i Politiken om sin kræftsygdom og skilsmissen fra sin store kærlighed, Kasper Bech Holten, som valgte at forlade Kamilla, da hun havde været igennem fem kæmpeoperationer og mere end 38 kemobehandlinger. Kamilla var da ramt af kræft i stort set alle vitale organer under brystkassen.
Præst og forfatter Johannes Møllehave, som i sin tid viede Kamilla og Det kongelige Teaters operachef, Kasper Bech Holten, ved endnu ikke, om han skal begrave Kamilla.
Kamilla Bech Holten fik sit gennembrud som tv-vært på ungdomsprogrammet Zig-Zag i begyndelsen af 1990'erne. Hun blev senere vært på flere af TV 2's underholdningsprogrammer, heriblandt 'Den store klassefest' og 'Mandagschancen'.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.