socialfobi og skolestart hjælp

hej..jeg har gået hjemme i mere end 4 år jeg gik på gymnasiet 2.g men stoppede fordi jeg levede med socialfobi, jeg kunne ikke holde det ud mere, jeg kunne ikke sove om natten tænkte kun på skolen næste dag, jeg turde ikke at snakke med nogen jeg var altid bange for at min lære stillede mig et spørgsmål mit hjerte bankede hel vildt og altid,jeg var meget bange for fremlæggelser jeg kunne ikke fortælle det til nogen,jeg levede med det alene,,
men efter disse år har jeg besluttede mig at jeg vil gerne have en uddannelse lige meget hvad, jeg ville ødelægge den mur der altid holder mig tilbage, nu er jeg optaget på en skole til februar,men jeg er nervøs jeg tænker om skolen hele tiden..er bange for den første dag er bange jeg ikke har nogen kammerater at gå med,,jeg er træt hvem kan give mig gode råd så jeg kan slappe lidt af...eller noget jeg kan gøre

- at opsøge en terapeut der arbejder med Kognitiv Terapi, det hjælper..... og jeg taler af erfaring.
Min oplevelse er, at det kan være svært at gøre noget ved problemet alene, så derfor, tal med en terapeut.
God vind til dig [s]

du kan tro jeg kender det, jeg har haft det på samme måde.
Det gjorde også, at jeg på et tidspunkt sagde et job op, fordi jeg ikke kunne holde til angsten mere.
Det eneste jeg kunne tænke på var, hvor forfærdeligt det ville være, hvis jeg skulle føre en længere samtale i morgen osv..
Jeg kom til en psykiater, som vurderede at problemet var så indvaliderende, at jeg skulle have medicin. Det er antidepressiv medicin, der virker mod socialfobi.
Og det hjalp, skal jeg lige love for.
Jeg blev det udadvendte og glade menneske med mod på livet, som jeg altid har været inderst inde, men ikke kunne få ud pga. angsten.
Jeg fik mod på, at tage den uddannelse, jeg aldrig havde haft modet til før.
Idag har jeg et godt job, hvor jeg afholder møder og underviser andre folk i nogle produkter. Og angsten er væk nu.
Så der er lys forude. Gå til din læge hurtigst muligt og bed om en henvisning til en psykiater, hvis hun ikke er så meget inde i socialfobier.
Nogen læger udskriver selv medicinen, men jeg synes at det er en fordel med en psykiater, da han også er uddannet i det psykologiske, og kan give dig nogle værktøjer at arbejde med, ud over medicin.
Held og lykke med uddannelsen, håber du får en rigtig god start.

Hey.🙂 Jeg vil meget gerne hjælpe dig og her er et par tips som jeg tror måske vil kunne hjælpe dig lidt som start.
- Prøv at lave vejrtrækningsøvelser (pust ind gennem næsen og udånd gennem munden i dybe træk - det lægges der normalt ikke mærke til) så du får nok ilt til hjernen, hvilket gør dig mere afslabbet
- Når du går igennem klasseværelset og føler angst ved at du ikke aner, hvor du skal gøre af dig selv, da skal du prøve at tænke "Det er snart ovre, det er snart ovre" det hjælper lidt synes jeg.😉
- Hav en elastik om håndledet eller noget andet fancit som du kan henlede din opmærksomhed/tanker/urolighed på (ved at pille ved genstanden? Ved godt at det lyder plat, men ved ikke, hvad jeg ellers skulle kalde det.😖) når du sidder i klasselokalet og har det som om alle kigger på dig eller bare er nervøs pga. en prøve eller bare det at tænke på at sige noget højt i klassen... det er langt bedre end at klikke med en kuglepen, hvilket irriterer de omkringværende😉... Det virker i hvert fald utroligt fyldestgørende for mig😃 og i værste fald kan det hindre en i at toppe sit stress pga. det pres der ligger på en, hvis du kender det? Det er samtidigt også ganske diskret, da du kan gøre det med genstanden for din "afreagering" ganske ubemærket under bordet fx.
- Når du sidder i klasseværelset så prøv at ignorere (gør dig tankeløs) dine egne negative tanker, men koncentrer dig om, hvad læren siger og hvis dette er for svært fokuser på et punkt i rummet, hvor du ikke behøver at se nogen øjnene og når du er faldet lidt til ro, kan du prøve at optage lidt opmærksomhed på undervisningen igen.
- Hvis du føler dig blank når du de første gange er i kontakt med dine nye klassekammerater, så prøv at være den spørgende i samtalen. Folk elsker at fortælle om sig selv og dette gør det meget lettere for dig at komme til at føle dig mere og mere tryk ved dem via jeres samtale. Når du er en spørgende type kommer du tæt ind på folk og du vil helt sikkert få nogen at gå med ligemeget hvad;) Det lover jeg dig, du har sikkert oplevet at alle er generte og normalt meget tilbageholdende lige de første dage på gymnasiet.
- I det hele taget prøv så godt du kan at ignorere de negative tanker fx: "de tror jeg er dum", "nu vil jeg komme til at gøre mig selv til grin", "de vil synes jeg er mærkelig hvis"...nogengange er det bare godt at slå hjernen fra (med måde😉) og tænke tanker så som "jeg er ligeglad, jeg er kold som sten, ja de tænker måske det der om mig, men jeg er sejere end de tror og jeg skal overvinde mig selv og bevise dem at jeg kan godt! Med det mener jeg at kunne snakke og fortælle om noget eller bare have fysisk kontakt så som at klappe en på skulderen som en venlig gestus i en samtale eller den slags - SOM jeg ved kan være en meget stor udfordring.
- I det hele taget udfodre dig selv med de mindste ting hver dag og gentag dem, men uden at overbebyrde dig selv. Kun på den måde kan du forbedre dig og blive bedre angstmæssigt.
- Og hvad angår fremlæggelser, øv dig inden dine vigtige fremlæggelser eller fremlæggelser du virkelig ikke vil gå blank i mundtligt derhjemme alene på dit værelse og prøv derefter at få en af dine forældre eller anden person til bare at side der, mens du fremlægger 4-5 gange til. Når man står og er over-nervøs og rystende ved fremlæggelsen hjælper det altid at kunne det pågældne stof ud over det sædvanlige. Husk også at du kan fokusere på et punkt henover folks hoveder eller imellem deres øjne for at fange publikums opmærksomhed, koncentration og det får dig til at tage dig ud som en med meget selvtillid.
- Husk at drikke rigeligt drikkelse og spise rigeligt for tørst og sult kan påvirke angsten til det værre end det ellers ville have været.
Det var stort set, hvad jeg lige kunne finde på sådan hurtigt, håber at det var til lidt hjælp.🙂

Det lyder meget som socialangst pga. at angsten er situationsbestemt, fx fremlæggelser.
Hvis du ikke allerede har gjort det og orker det, så synes jeg du i første omgang skal prøve at bruge noget tid på finde nogle råd på nettet.
Tænk over at du ikke dør af det og at det værste der kan ske ikke er en katastrofe selvom det virkelig føles sådan når det spidser til. Din reaktion er ude af proportioner og følelsen så kraftig at du ikke kan se bort fra den og folk der ikke har prøvet denne følelse vil have svært ved at forstå det.
Jo flere gange du har angst i en bestemt situation jo mere bange vil du blive for den situation. Hvis du finder ud af hvordan tingene på den måde forstærker hinanden bliver effekten mindre.
Du bliver nødt til at udfordre din angst selvom det er svært. Du skal prøve at gøre det der er svært.
Fx kan du forberede et simpelt lille spørgsmål til læreren, måske et han kun kan svare ja eller nej til, og så stille det i starten af timen. Tænk på det som træning og find nogle passende udfordringer. Det værste du kan gøre er at undgå at træne og vente på at lynet slår ned.
Hvis du helt er ude af stand til at fastholde "træningen" kan du benytte nogle stoffer der dæmper din reaktion i en periode mens du træner. Du kan tage korttidsvirkende stoffer i bestemte situationer (fx en nervepille hver gang du skal fremlægge) eller du kan tage langttidsvirkende stoffer konstant. Eksperterne vil nok foreslå det sidste da det er teknisk sværere at misbruge et stof der først virker efter lang tids ophobning. Desuden er det sværere at vide at man er på stoffer da man altid er på stoffer og er kommet det lige så stille. Hvis man har taget stoffer kontinuerligt længe så føler man sig bare normal når man tager stoffer og unormal når man ikke gør. Du skal være opmærksom på at de fysiske skader og bivirkninger er større ved et kontinuerligt forbrug af stoffer. Noget af det nyeste VI ved vi ikke vidste er fx at SSRI forringer sædkvaliteten væsentligt ved et kontinuerligt forbrug, hvilket kan være en ulempe medmindre man allerede er blevet tvangssteriliseret. Hvis du på et tidspunkt vil gå væk fra at bruge stoffer så er abstinenssymptomerne også længere ved et kontinuerligt forbrug og det kan nemt føles som om du får et tilbagefald og har brug for medicin igen, måske for altid.
Hvis du først skal starte til februar så kan du sikkert komme langt inden men det er ikke noget nemt problem at løse og der vil måske altid være bestemte situationer hvor du vil føle dig utryg.
Måske du kan snakke med en studievejleder på din skole inden du starter. Det kan være at han allerede har håndteret et lignende problem og kan hjælpe på en eller anden måde.
Men op med humøret, socialangst er bestemt kurerbar, også uden brug af det hvide snit.

[:*(]Jeg er 17 år og har socialfobi, jeg har ikk kunne tag nogen udd. siden jeg gik ud af 9 kl. jeg har haft meldt mig på flere udd. men er aldrig kommet afsted, har grædt og kastet op og fået det dårligt bare ved tanken. jeg tror hele tiden folk tænker dårligt om mig, og de ikke kan lig mig. og at jeg blir bagtalt hele tiden. Sidder allerede bare og ryster ved tanken om og skulle i skole imorgen. [:*(] Jeg gjorde det at jeg fandt en veninde som ville starte med mig, og det har hjulpet lidt. men vi blir nogen gange delt op og kan slet ikk ha tanken om hvis jeg ikk kommer i gruppe med hende. jeg grænder hele tiden og hyperventilere. og kan ikk sove om natten. er så angst for at tag i skole men det er et grundforløb på 20 uger så håber jeg kan klare det. vil gerne i noget behandling. og vil gerne møde andre mennesker der har det som mig. føler virkelig jeg er den eneste i hele verden der har det sådan her.

Hej dig med angst :)
Jeg har det ligesom dig, bortset fra at jeg ikke kaster op, men jeg skal altid også have nogen jeg kender med, hvis jeg skal klare tingene bare lidt.
Jeg er enig i, at det ville være rart at mødes med nogen der har det ligesom en selv, men hvordan arrangerer man sådan noget?

Nu er der gået et år næsten, og jeg gennemførte forløbet. er super stolt.
Men på torsdag skal jeg starte i skole igen og er skide nervøs IGEN.
Jeg synes det kunne være spændene og møde nogen som har det som mig/jer.
da man måske kan få nogle gode råd om forskellige situationer.
Nogen ideer❓(: