Tori Amos´ z-liste???
Nogen der ved hvor jeg kan finde Tori Amos´ sætliste fra da hun spillede i Falkonersalen ???
På forhånd tak
På forhånd tak
sætliste
Amos formåede i alle henseender at henrykke og forføre de fremmødte skarer
Billede: Martin Rosenauer, klik på det for større foto
Tori Amos må vel betragtes som de senere års mest betydningsfulde og særprægede kvindelige amerikanske singer-songwriter, og hun har gennem årene opbygget et ry som en enestående god live-performer. Desværre har vi i Danmark ikke været velsignet med synderligt mange koncerter med den rødhårede præstedatter, men så meget desto større syntes begejstringen at være over dette længe ventede besøg, da Tori Amos i aftes gæstede Falconer Salen i København.
Det store rum emmede af højloftede forventninger, og selvom disse i det første nummer, hvor lyden mellem vokal og klaver ikke var afstemt ordentligt, truede med at styrte til jorden, så gjorde denne halte indledning kun oplevelsen af den resterende del at koncerten så meget desto større. For selvom Amos overraskende nok stillede op uden sit sædvanlige backing-band, formåede hun i alle henseender at henrykke og forføre de fremmødte skarer.
Alene på scenen med sit klassiske Bösendorfer-klaver og tre andre orgellignende tangentinstrumenter, som hun flittigt pendlede imellem både mellem og under de respektive numre, leverede den unikke sangerinde et perfekt afstemt potpourri af numre fra karrierens foreløbigt syv regulære studiealbums. Alle numre var i forhold til albumversionerne forsynet med forfriskende og mere eller mindre ekvilibristiske variationer i den musikalske fremføring, og Amos’ utroligt facetterede vokal, der spænder fra det skrabende uskønne til det sfæriske og klokkerene, lod aldrig numrene lide under den manglende instrumentering fra bandet. Tværtimod gav bandets fravær snarere mulighed for at dykke helt ned i Amos’ forførende musikalske univers, og for dem, der til daglig færdes med velvære i dette univers, blev koncerten en kunstnerisk forløsning af de yderst sjældne, mens udenforstående ikke nødvendigvis har fundet vejen til indsigt alene på baggrund af denne koncert.
Koncerten bestod mere eller mindre af én lang række af højdepunkter, og en udpegning af aftenens bedste sange vil nok i højere grad end noget andet afspejle den enkeltes præferencer, men skal der alligevel gøres et dristigt forsøg, må numre som ”Winter”, ”Icicle” og George Michael-cover-nummeret ”Father Figure” siges at være gode bud. Men aftenens absolutte højdepunkt var dog meget passende den to timer lange koncerts sidste nummer ”Hey Jupiter”. Den uhyre smukke fremføring af dette nummer med en vokal, ophævede for en stund naturlovene og opløste enhver fornemmelse af rum, og den plumpe oplevelse af virkeligheden ved nummerets slutning syntes voldsomt utilstrækkeligt i forhold hertil.
Udelukkende lovord skal lyde herfra (hvis ikke det skulle være fremgået), og et ønske om et snarligt gensyn med den rødtoppede sirene skal følge trop.
Sætliste:
Original Sin
Blood Roses
Sorta Faitytale
Amber Waves
Martha’s Foolish Ginger
Jingle Jangle
Playboy Mommy
Father Figure (George Michael)
Nights In White Satin (The Moody Blues)
Horses
Mother Revolution
Winter
Spring Haze
The Beekeeper
Icicle
Sweet The Sting
Spacedog
Hey Jupiter
fra gaffa
Billede: Martin Rosenauer, klik på det for større foto
Tori Amos må vel betragtes som de senere års mest betydningsfulde og særprægede kvindelige amerikanske singer-songwriter, og hun har gennem årene opbygget et ry som en enestående god live-performer. Desværre har vi i Danmark ikke været velsignet med synderligt mange koncerter med den rødhårede præstedatter, men så meget desto større syntes begejstringen at være over dette længe ventede besøg, da Tori Amos i aftes gæstede Falconer Salen i København.
Det store rum emmede af højloftede forventninger, og selvom disse i det første nummer, hvor lyden mellem vokal og klaver ikke var afstemt ordentligt, truede med at styrte til jorden, så gjorde denne halte indledning kun oplevelsen af den resterende del at koncerten så meget desto større. For selvom Amos overraskende nok stillede op uden sit sædvanlige backing-band, formåede hun i alle henseender at henrykke og forføre de fremmødte skarer.
Alene på scenen med sit klassiske Bösendorfer-klaver og tre andre orgellignende tangentinstrumenter, som hun flittigt pendlede imellem både mellem og under de respektive numre, leverede den unikke sangerinde et perfekt afstemt potpourri af numre fra karrierens foreløbigt syv regulære studiealbums. Alle numre var i forhold til albumversionerne forsynet med forfriskende og mere eller mindre ekvilibristiske variationer i den musikalske fremføring, og Amos’ utroligt facetterede vokal, der spænder fra det skrabende uskønne til det sfæriske og klokkerene, lod aldrig numrene lide under den manglende instrumentering fra bandet. Tværtimod gav bandets fravær snarere mulighed for at dykke helt ned i Amos’ forførende musikalske univers, og for dem, der til daglig færdes med velvære i dette univers, blev koncerten en kunstnerisk forløsning af de yderst sjældne, mens udenforstående ikke nødvendigvis har fundet vejen til indsigt alene på baggrund af denne koncert.
Koncerten bestod mere eller mindre af én lang række af højdepunkter, og en udpegning af aftenens bedste sange vil nok i højere grad end noget andet afspejle den enkeltes præferencer, men skal der alligevel gøres et dristigt forsøg, må numre som ”Winter”, ”Icicle” og George Michael-cover-nummeret ”Father Figure” siges at være gode bud. Men aftenens absolutte højdepunkt var dog meget passende den to timer lange koncerts sidste nummer ”Hey Jupiter”. Den uhyre smukke fremføring af dette nummer med en vokal, ophævede for en stund naturlovene og opløste enhver fornemmelse af rum, og den plumpe oplevelse af virkeligheden ved nummerets slutning syntes voldsomt utilstrækkeligt i forhold hertil.
Udelukkende lovord skal lyde herfra (hvis ikke det skulle være fremgået), og et ønske om et snarligt gensyn med den rødtoppede sirene skal følge trop.
Sætliste:
Original Sin
Blood Roses
Sorta Faitytale
Amber Waves
Martha’s Foolish Ginger
Jingle Jangle
Playboy Mommy
Father Figure (George Michael)
Nights In White Satin (The Moody Blues)
Horses
Mother Revolution
Winter
Spring Haze
The Beekeeper
Icicle
Sweet The Sting
Spacedog
Hey Jupiter
fra gaffa