Hvad er kvalitetstid med børn?

Baggrunden for mit spørgsmål er, at der for noget tid siden var der et indlæg, der blev skelnet skarpt mellem pligter og leg. I stedet for, for eksempel aktiv og passiv, sammen eller hver for sig?
Det at være sammen med barnet var en kvalitet i sig selv for nogle. For andre, kun når man lavede bestemte tid, man selv synes er sjovt, eller måske begge parter, syntes var sjovt.
Der fremkom forskellige meninger, og det fik mig til at tænke på hvad kvalitetstid med børn egentlig er?
Nogle vil måske tælle det som kvalitetstid, at snakke med sit barn, mens man kører det i skole. (her er man selv aktiv, kører mens man holder øje med trafikken, mens barnet er passivt.)
Nogle så det som en kvalitet, at barnet udførte nogle Pligter, mens man selv lavede noget andet, så man til sidst alle kunne være sammen foran fjernsynet. (alle sammen passive til sidst, efter at have udført en pligt).
Jeg blev ærligt talt lidt målløs, fordi begge dele jo er udtryk for den voksnes behov, og tilfredsstillelse af kvalitetstid. Burde man som voksen ikke nøjes med, at tælle den tid barnet synes det er sjovt, og kun kalde den tid kvalitetstid.
Jeg synes ikke, at skrælle kartofler er det sjoveste i verden . De synes børn heller ikke. Men gør jeg det sammen med et barn, fordi jeg har spurt barnet om det vil hjælpe mig, kan vi stå og snakke om dagen i børnehaven, eller fritidshjemmet, og så bliver det pludselig kvalitetstid. Både for mig og barnet.
Ja, det tager så lidt længere tid, men det var ikke en pligt. Barnet føler det har hjulpet mig, hvilket børn naturligt gerne vil, og har gladelig vist mig tillid, ved at fortælle om sin verden. I princippet ligegyldigt for en ”voksen”, men som kvalitetstid uvurderlig. (begge er aktive sammen)
Barnet får efter min mening et positivt forhold til at skrælle kartofler, og til at hjælpe andre.
Nej, man er ikke aktive sammen, hvis man sætter det ene barn, til at skrælle kartofler, mens man laver noget andet i et andet rum, med et andet barn. Så er man sammen om opgaverne, ikke om opgaven, (en kæmpe forskel i mine øjne), Behovet for at få mange opgaver løst før, der kan hygges, er den voksnes behov.
Så virker det nemlig modsat, hvis det bliver fortalt, at det er barnets pligt, at skrælle kartofler.
Den voksnes undskyldning er så, at barnet skal lærer at livet har pligter. Vorherre til hest siger jeg bare. Du har lært dit eget barn, at det barnet kommer til at gøre tusindvis af gange i sit liv er sur pligt. I stedet for at udnytte, at barnet gerne vil hjælpe og gøre den voksne tilfreds, ved at spørge pænt om barnet vil være med til madlavning.
Ved at lave huslige ting sammen med barnet, så bliver det i mine øjne kvalitetstid. Netop fordi begge er aktive sammen. Nøjagtig som at lege sammen i haven eller i gården.
(Begge parter er aktive sammen = kvalitetstid) .
At sige til et barn, at det skal støvsuge alene, kan aldrig blive en kvalitet. Uanset hvor meget tid, man så har bagefter. Helt galt går det, hvis det er en pligt hver uge. Så er det den voksnes behov, der dækkes.
Personligt er kvalitetstid for mig, at læse en bog. Det synes mine nevøer bare ikke er sjov kvalitetstid, når jeg er sammen med dem. Så langt tro jeg faktisk vi alle er enige.
Kan vi derudaf slutte, at kvalitetstid ikke skal være de voksnes behov, men rettet mod børnenes behov og der igennem bliver det også sjovt for den voksne, at være sammen med børnene?
Eller hvad synes du? Hvad er kvalitetstid med et barn i dine øjne?
Venlig hilsen
Grøn

For mig er kvalitets tid med børnene, når vi er sammen og laver noget, som vi allesammen synes er sjovt.
Vi er så heldige, at have et sommerhus som vi alle elsker at være i, og her er vi sammen på en helt anden måde end herhjemme - der er ikke en playstation, nintendo wii eller andre tidsrøvende ting, og den bærbare lader vi bliver hjemme, så der bruger vi tid på at spille kort, gå ture osv. - ting vi ikke får gjort i hverdagen herhjemme.
I hverdagen synes jeg det er svært at have kvalitetstid med ungerne. De er sammen med kammerater det meste af dagen/eftermiddagen, og har som sådan ikke nogen pligter, og jeg tror ikke de betrager det som specielt fedt, når vi sidder sammen over lektierne.
Vi har prøvet at indføre en ugentlig hygge/spille-aften, hvor børnene vælger hvad vi skal lave, og det går faktisk ganske godt. De sidste par gange har vi bowlet (på wii'en), og det har faktisk været nogle super hyggelige aftener, hvor vi alle har hygget os og grinet rigtig meget. Tror vi holder fast i den ugentlig (hverdags)hygge-aften...

at der stadig er nogen der spiller gammeldags kort.🙂
Lidt ærgeligt, der skal skal sættes tid af til "kvalitetstid." I udgangspunket kan man jo ikke få for meget kvalitetstid.😉 Men rigtigt, det er ikke nemt, når skal have tiden til at passe.
venlig hilsen
Grøn

Personligt synes jeg at ordet "kvalitetstid" er latterligt. Og det, det står for, er lige så latterligt.
Jeg tror udtrykket er opstået igennem de sidste 10 år, fordi flere og flere forældre arbejder mere og mere, og får dårlig samvittighed overfor deres børn.
Når forældrende så endelig er sammen med deres børn, skal alle have det godt. De skal have kvalitetstid - koste havd det vil!!
Og det, som det "koster" er så ofte, at børnene får hvad de peger på, fordi vi skal være glade, når vi har kvalitetstid!! Og et gladt barn, er ikke et barn som græder. Så er det nemmere at give dem hvad de vil have, for så græder de ikke.
Men børn er jo ikke dumme. Og kan barnet få for 10 kr slik denne gang, ved at græde, jamen så kan barnet jo nok få for 15 kr næste gang, ved at græde lidt mere, og for 20 næste gang osv.
Men havde forældrende taget turen med dem, de første 5 gange, jamen så behøvede barnet slet ikke slik, og det havde lært at det ikke behøvede at spørge, for det fik ikke noget. Eller de vil blive tilfredse med et "nej".
Dette er bare et eksempel. Der er mange af den slags eksempler, og det starter allerede i det første år af barnets levetid.
Børn skal spørger, de skal prøve grænser af. Det er sådan de lærer. Og det er forældrende som er de vigtigste lærere i den proces.
Alt tid med ens børn bør anses for lige vigtig. Om man så lærer dem, at det er hyggeligt at skrælle kartofler, fordi man gør det sammen, om man lærer dem at hvis vi lige gør de her ting hver for sig går det hurtigere, og så kan vi være sammen om at se fjernsyn senere, eller om det er, at barnet altså ikke lige behøver slik i aften - om det så kræver at barnet græder i 5 minutter - eller man sidder i hvert sit rum og læser/ser fjernsyn, ser fjernsyn sammen, hygger sig med en god middag, eller hvad det nu kan være, så bør altid være lige vigtig.
Derfor synes jeg at begrebet "kvalitetstid" er latterlig!!
mis

synes jeg... Så er al tid sammen med ungerne kvalitetstid.. Jeg synes det er meget sjældent, det blir kvalitetstid hvis det er vilde udskejelser. f.eks. rejser og lign. events.. det kræver for de voksne en masse planlægning og det er oftest en stresset omgang..
Da jeg gik hjem fra skole med min 6 årige i torsdags, fik vi os en god snak om hvorfor man blir døbt og det ene❓tager det endet og jeg synes vi havde en dejlig tur hjem hvor jeg fik nogen spændendende tanker fra hende.. Jeg synes det var kvalitetstid.. god weekend[s]

kan godt se at det igen er mig der synes det var kvalitet, men ærligt tror jeg endnu ikke begrebet er vigtigt for mine børn.. [s]

Kan du huske kampagnen "har du talt med dit barn i dag"? Det var vel den der for alvor gjorde de fortravlede voksne opmærksomme på "kvalitetstid" og dermed menes tid til virkelig at se og ikke mindst hører barnet. Et barn der bliver hørt føler sig værdsat. Et barn der føler sig værdsæt, får selvtillid. Er man nærværende og holder fokus på barnet og sørger for barnet har fokus på en selv, så er det mindre vigtigt, om man vasker op, skræller kartofler eller ser BS mobber Bubber sammen med sin far, når det foregår under snak og meningsudveksling.
Som barn kan du altså bruge kvalitetstiden til at få dit behov for omsorg dække, dit behov for at blive hørt og som voksen, kan du blive hørt på en anden måde end "gå ud med den skraldespand" og du kan ikke mindst følge med i, hvordan barnets verden ser ud lige her og nu. Det er nok så vigtigt.
Noget af det jeg selv elskede mest som barn, var skumringstimen. Det var når min mor, min bror, min lillesøster og jeg, sad i stuen med kun et stearinlys tændt og maden stod på komfuret og blev færdig mens vi ventede på far.
Det er et privilegie, som barn, at have skumringstime hver dag. Mange steder hedder det vist ulvetimen nu om dage..
http://www.oleflemming.dk/
- du får lige denne med.

Hmmm... men du har slet ikke forstået hvad det står for, men jeg kan da løfte sløret for at det IKKE har noget med slik at gøre..😃

noget som vi begge skal have glæde af. Noget vi begge får noget ud af.
-Højtlæsning: Ja, jeg kan faktisk godt selv more mig gevaldigt over fx Gummitarzan.
-Madlavning: Det er en leg for mit barn og jeg nyder at lære hende små fif i køkkenet og så spiser hun meget mere når hun selv har været med i processen.
-Skovtur: Vi får frisk luft og plejer at have en "mission" om at finde blade, kastanjer, insekter, svampe mv. alt efter årstiden.
-Svømmehallen. Sjov og god motion for os begge.
-Film. I morges (åh gud bedre det) kl. 6:30, så vi Aristocats på dvd og den er da hyggelig ligemeget hvor gammel man er! (jeg er dog ikke sikker på at farmand er lige så begejstret for den, som mor her) Imens vi drak kakao og spiste madder med syltetøj, som vi iøvrigt SELV lavede i sommers.
Hehe det lyder som om vi ikke laver andet end at hygge os! Men nu er de fleste dage jo hverdage med madpakker, beskidte flyverdragter, forsvundne vanter, snotnæser, plager om prinsesse-slik i netto, vil ikke i seng - "jamen fordi jeg skal liiiiiiige", nægter at spise "gul mad" (æg, majs, remoulade, ost)... Åh børn!

Den første del af dit indlæg om slik, handler for mig at se om opdragelse.
Den anden del er jeg overhovedet ikke enig i. Man kan ikke synes at det er lige vigtigt, og sætte barnet til noget, og sidde og snakke med det er lige vigtigt i et barns perspektiv.
For den voksne ja. Det er jo opgaver. Men et sit barn er da for pokker ikke en opgave.
venlig hilsen
Grøn

er et godt udtryk for fordan samværet skal være.
Nu havde jeg så travlt med, at svare dig, så jeg ser først dit link bagefter. Du ved det der med nærvær.😉
venlig hilsen
Grøn

gul mad, der er da et eller andet det barn har forstået.😃
jeg er heller ikke vokset fra EMIL, pippi ogtegnefilms klasikkerne endnu.
Langsome dage tror jeg faktisk er en rigtig god ting.
venlig hilsen
Grøn

godt link.😉

Jeg vil ikke gøre mig klog på noget, men tolker vi ikke kvalitetstid individuelt? Om barnet er passivt eller aktivt, det kommer jo an på hvad barnet har lyst til. Hvis nu barnet har brug for at hygge på sofaen med en af forældrene og se film, det må da opfattes som pasivt, men det er jo kvalitetstid. At spille fodbold er da også kvilitetstid.
Jeg kommer til at tænke på om kvalitetstid måske har en forbindelse til begrebet lykke. Dette begreb er også svært og deffinere. Begge dele er tit noget man skal "gribe" der den er der. Derfor er jeg da helt enig i at kvalitetstid er noget som er rettet mod børn, men som afsmitter på forældrene som så får en dejlig oplevelse. 🙂

Det er nok ikke helt tosset, at forbinde lykke og kvalitetstid.
Det giver også mening, når børn ikke gider at vaske op og gøre rent.😃😃😃
venlig hilsen
Grøn

Den gemmer vi lige, til når nogen vil snakke børn med mig igen.😉

gamle børn 😃 Kære Grøn!
Der er da ikke noget bedre end at se en hygge Disney klassiker, mens man bager lørdag morgen!
Eller nu, hvor ungen er ude at kælke mens jeg sidder og hygger mig en sjælden ledig stund ved PC'en 🙂 Der er Dumpo ligenu for Disneychannel 😉
Jeg tror kvalitetstid er hvor børn og voksne laver et eller andet de alle synes er morsomt, hyggeligt eller dejligt.
Jeg tror du har helt ret i dine betragtninger at det kan være flintrende ligegyldigt om man skræller kartofler, spiller kort eller rider en tur, bare man hygger sig sammen og har det morsomt [l]
Løvemor

Som igår, hvor vi fik endnu et ønske opfyldt, at ride sammen i snevejr i Dyrehaven, på glade heste 🙂
Det var lykke, men bestemt også kvalitetstid, for mig er det lykke at se Løveungen grine og strække armene i vejret og råbe "Jeg elsker mit liv!"
Som nu, hvor hun er kommet ind efter det hun kalder "En total katastrofal vandal kælketur" 😃 Og ser Dumpo, mens hun slubrer varm kakao under et tæppe og jeg hygger mig her med eftermiddagskaffen efter en time på sofaen 😉
Det er lykke - og kvalitetstid for os begge.
Fortsat god weekend
Løvemor

nu personlig at ordet kvalitetstid er noget værre bras....
Men når vi nu skal bruge det ord, så vil jeg mene at kvalitetstid er den tid jeg er sammen med mine børn og hvor jeg har tid til at snakke og fjolle med dem.
Det kan godt være at det er der hvor jeg smøre madpakker, de store tager opvasken og de små sidder ved spisebord og tegner. Så kan vi sammentidlig fortælle hinanden om vores dag, fjolle lidt og drøfte de store spørgesmål om livet.
Men det kan lige så godt være den tid, hvor vi sidder og ser disney sjovt og hygger.
Jeg mener selv at jeg gøre det så godt som jeg kan, men det kan godt være svært til tider, når man har haft en rigtig hård dag på arbejde og er bare fuldstændig smadret.

så lever du da op til det på en god måde.
Selvfølgelig er nogen dage nemmere end andre.
venlig hilsen
Grøn

for det, man prøver jo hvad man kan.
Jeg skulle lige have nævnt også at min mor var alene med mig og i mit hjemland fands der ikke noget der hed sfo eller lign. Vi havde et nøgle og gik hjem efter skolen alene.Men trods alt synes jeg nu også at min mor havde tid til mig. Jeg tror børn ved ufattelig godt, om der er tid til at lave noget med dem og forældre gider ikke eller om mor og far er virkelig i "tidsknibe" en dag...

er for dagens børn reduceret væsentilgt, fordiu størsteparten af børns vågne timer tilbringes i institution. De voksne har travlt med at skrabe penge ind til udgifter til stigende boligudgifter. Boligpriserne er tredoblet inden for ganske få år. Desuden er transporttiden for yngre familier med børn øget ganske væsentligt idet det arbejdende folk er presset ud i yderkantsområderne p.g.a. boligers ubetalbarhed i de områder, hvor der også er arbejdspladser.
1,5 mill ældre på skattebetalt overførselsindkomst gider ikke have "kvalitetstid" med børnebørn, men foretrækker at bruge deres enorme friværdier i udlandet, på havnene eller i teatre og luksusrestauranter med deres jævnaldrende kamerater. Bedsteforældre eksisterer ganske simpelt ikke som bedsteforældre i dagens Danmark.
Derfor er tiden med egne børn for forældre i dag blevet reduceret væsentligt, og derfor er kvalitetstid et misbrugt begreb da der ikke er meget kvalitet i at ræse rundt og handle ind, hente sultne og halvtrætte børn, sørge for at tøjet er rent og klart til næste dag, madpakkerne smurt og regningerne betalt.
Hvorfor gider man få børn på de betiingelser -. iog hvorfor gider vi betale til de selvfede og tilbagelænede ældre, der ikke gider begrebet "familie".?

følger dem der kan give stemmeflertallet, og dermed er også penge- og tidsprioriteringen fastlagt efter at over halvdelen af vælgerne (ældrebyrden) ikke har børn ml 0 og 18 år. Desværre bevirker det, at samfundet set som en helhed vægter det at være på efterløn, pension som værende vigtigere end at have tid til sine børn.
De ældre vælgere har så at sige valgt, at forældre ikke skal have tid til deres børn, med den måde udgifter til bolig og skattebyrde er så ulige fordelt mellem generationer.

der er ingen, det har et samfund uden direkte hensyn gjort.[:*(]