3tilføjet af

Hvad er medfølelse ?

I Bibelen er medfølelse og barmhjertighed nært forbundet. Der er flere hebraiske og græske ord som indeholder tanken om medfølelse. Der er for eksempel det hebraiske udsagnsord racham', der gengives med "vise barmhjertighed" og "forbarme sig". Et opslagsværk forklarer at udsagnsordet racham' "udtrykker en dyb og inderlig medfølelse som vækkes når man oplever at ens kære eller nogle der har brug for ens hjælp, bliver svage eller udsættes for lidelser". Dette hebraiske udsagnsord, som Jehova anvender i forbindelse med sig selv, er beslægtet med ordet for "moderliv", og en af betydningerne af det tilsvarende navneord anføres som "moderfølelse".* (2 Mosebog 33:19; Jeremias 33:26 - (se nedenfor))
I Bibelen bruges de følelser som en moder nærer for sit lille barn, som et billede på hvor stærk Jehovas medfølelse er. Vi læser i Esajas 19:15: "Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed ["medfølelse" (racham'), The Amplified Bible] med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig." Denne beskrivelse understreger den inderlige medfølelse Jehova nærer til sit folk. Hvordan?
Det er vanskeligt at forestille sig at en mor kunne glemme at amme sit barn eller på en eller anden måde drage omsorg for det. Et spædbarn er jo helt hjælpeløst og har brug for sin mors kærlige omsorg både nat og dag. Desværre hører man om mødres forsømmelighed, især i disse "kritiske tider" der kendetegnes af mangel på "naturlig hengivenhed". (2 Timoteus 3:1, 3) Men Jehova siger: "Jeg glemmer ikke dig." Den inderlige medfølelse Jehova nærer for sine tjenere, svigter ikke. Den er stærkere end den stærkeste naturlige følelse vi kan forestille os - en mors følelser for sit spædbarn. En bibelforsker siger derfor i en kommentar til Esajas 49:15: "Dette er et af de stærkeste - om ikke det stærkeste - udtryk for Guds kærlighed i Det Gamle Testamente."
Er inderlig medfølelse et tegn på svaghed? Det mener nogle. Den romerske filosof Seneca, der levede samtidig med Jesus og var en ledende intellektuel i Rom, sagde for eksempel at medlidenhed er forbundet med svaghed. Seneca var tilhænger af stoicismen, en filosofisk retning som lagde vægt på at man bevarede en ophøjet ro som ikke lod sig påvirke af følelser. "Den der er vís, kan godt hjælpe dem der er i nød," sagde Seneca, "men han kan ikke tillade sig at føle medlidenhed, for det vil berøve ham hans ophøjede ro." Dette selvcentrerede livssyn gav ikke plads for ægte, inderlig medfølelse. Sådan er Jehova imidlertid ikke! I sit ord forsikrer han os om at han er "meget medfølende og barmhjertig". (Jakob 5:11) Medfølelse er ikke et tegn på svahed, men på styrke. Hør mere om dette i morgen.
Hav en god dag!
_________________
* I Salme 103:13 bruges det hebraiske udsagnsord racham' dog om den barmhjertighed, eller medfølelse, en far viser sine børn.
tilføjet af

det er flot

som du kan levere en lind strøm af tekster fra "Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania".
tilføjet af

Gælder medfølelse

også de udstødte eller frivilligt udgåede? Nej, vel, mage til hykleri! Man kan sige så meget, og så gøre nogert helt andet. Det kaldes hykleri.
Venlig hilsen, Dirk.
tilføjet af

Medfølelse gælder alle.

Jehova ønsker ikka at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til en sindsændring. (2 Peter 3:9)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.