Hvad gør en fattig alkoholiker?

Da man ikke kan undskylde sygefravæk med alkoholisme?
Jeg er 26 år og har drukket massivt i 7 år. Pt drikker jeg desværre op mod 12 pr dag.
Jeg har ikke lyst til at dø, men abstinenser tvinger mig ret hurtigt til at drikke. Jeg har prøvet med risolid men så snart jeg løber tør kommer de igen, og nu vil lægen ikke give mig flere ;/
Jeg har mistet både job og kørekort på den konto.
Jeg har ikke råd / ej heller kreditmuligheder til fx minnesota

Hej med dig
Du er allerede kommet et godt stykke ved at erkende dit problem det er der ikke mange som vil. Min far er selv alkoholiker og har været det stortset hele mit liv.
Jeg har hørt om et center som ligger i Jylland hvor min far selv var i sin tid som fik ham afvænnet, at han senere fik en kone som også drak bagefter ødelagde det hele. Men jeg ved han var meget glad for det.
Et råd vil være at gå til din nærmeste kommune og fortæl din sag, grunden til dine abstinenser kan sommetider også skyldes at du ikke har noget at lave, hver dag er den samme kedelig og grå og derfor falder man i hele tiden..

Jeg er også alkoholiker, gennem flere år, og detsværre med flere genstande end du beskriver.
Jeg sidder ikke sammen med andre, men drikker alene.
Har ikke kørekort, og har aldrig haft det.
Alkohol har aldrig været billigere end nu. Jeg kan huske fra min barndom hvordan spritterne sad rundt omkring på bænke og måtte klare sig med de mest usle produkter for at få alkohol, og måtte tigge.
I dag koster en karton vin ca. det samme som en liter juice, og en kasse øl en 50`
Der er efter min mening mange gode grunde til at drikke alkohol, og også til ikke at drikke alkohol, men ikke prisen.

...
Hver morgen jeg vågner har jeg fysiske abstinenser som svimmelhed, rysten, opkastninger osv. Efter 3-4 øl kan jeg fungere nogenlunde - bortset fra det er ulovlig at køre på det tidspunkt ;/
Jeg har også det meget svært med måske at skulle fortælle min familie at jeg nu skal til et behandlingssted for alkoholmisbrugere ;/ Det er min mor nemlig selv men ikke i behandling ;(
Jeg har haft erkendt det i 3 år også over for læger og misbrugscentre men intet har hjulpet ;/

At en kasse ikke er dyr - faktisk billigere end sodavand.
MEN
Når man har en kone som det skal skjules for kan man kun købe små mængder ad gangen og typisk på "skæve" tidspunkter, på en tank, så bliver 12 om dagen hurtig dyrt ;/

min påstand.
jeg har aldrig nogensinde drukket en øl, eller nogen form for alkohol, ikke engang da jeg var yngre.
jeg gik aldrig til fester, eller som det kaldes idag 'dates.
jeg kender naturligvis godt grunden dertil.
da jeg var 16 år, var jeg i lære som kok på et af kosanga's tankskibe, og jeg havde mange sjove oplevelser, indtil en aften, hvor kokken skidefuld kom op i kabyssen, og bad mig komme ned på hans kammer.
jeg nægtede, for jeg var ved at koge mit kokketøj på komfuret, for vi havde ingen vaskemaskine ombord.
kokken tog pøsen ned på dørken, og forlangte at jeg fulgte med omgående, jeg nægtede, og satte pøsen op på komfuret igen.
derefter tog han pøsen med det kogende vand, og hældte det ned af mine ben, jeg skreg af smerte, og heldigvis kom der en matros og hjalp mig.
han vendte kokken om, så han havde hænderne på kogepladerne, og naturligvis blev han slemt forbrændt.
efter at jeg havde fået skyllet mine ben med kold vand mod smerten, vendte kokken sig om, og tog en jernstiver fra komfuret--en slinger rib-- som blev brugt til at holde gryderne fast med, i dårligt vejr, han slog ud efter mit hovede, så jeg mistede mine briller, og fik en flænge i kraniet.
derefter smed matrosen ham ned af lejderen, og kaldte på styrmanden.
en normal tur fra new york til edingburg, tog normalt 11 til 14 dage, men på den tur havde vi meget dårligt vejr, så det tog 3 uger inden vi kom til kaj.
kokken blev låst inde på skibets 'hospital' så jeg måtte selv lave alt arbejdet.
matrosen og jeg blev fyret da vi kom til scotland, og måtte rejse med tog til london, selvom vi overhovedet ikke havde nogle penge, i london blev vi mødt af en dejlig dame fra rederiet, som gav os penge, og biletter til færgen til esbjerg.
få dage senere tog vi til rederiet kosangas i københavn, og vi fik ny hyre, en kæmpeerstatning, og ophold på et dyrt hotel, indtil den nye hyre var klar.
grunden til, at jeg nægtede, at komme på kokkens kammer var, at hvergang han var fuld, så sad han der og mumlede om, hvorvidt hun skulle lade sig skille eller ej, spørgsmål, som jeg absolut intet vidste om.
inden I kommer med flere undskylninger for jeres alkoholproblemer, så undersøg lige hvor mange alkoholikere, der findes i saudi arabien, tak.

Hej
Ved godt at det sikkert er meget lettere sagt end gjort, men er første skridt ikke at du indrømmer dit misbrug overfor din kone? Det kræver at du virkelig griber dig selv om bollerne og der skal helt sikkert sluges nogen kameler, men du kan vel ikke deltage i et behandlingsforløb og samtidig holde det hemmeligt for omverdenen?
Når det er sagt er der de senere år blevet blødt en del op for fradragsmulighederne for arbejdsgiver hvor bla. behandling for alkoholisme kan trækkes for arbejdsgiver uden at medarbejderen skal beskattes. Du skriver desværre at dit problem har kostet dig jobbet, men måske du har fået et nyt?
Ønsker dig under alle omstændigheder held og lykke.

eller påtænker at få det, hvis de bare i nærheden kommer til at vokse op i det alkoholiske helvede jeg voksede op i.
At jeg som barn blev mine forældres forældre.
Aldrig mere om jeg gider at høre på flæbende alkoholikere der ikke har andet end ondt af sig selv. Aldrig mere...
Om du så skal søge en kristelig organisation eller et eller andet så skylder du din kone at søge alle muligheder. Ligedes ikke at give op og tage dig en ekstra bajer, fordi du får afslag et sted eller to eller flere.
Og din kone har krav på sandheden, så hun kan vælge fra eller til om hun ønsker at bruge tid på en alkoholiker, som hele tiden kommer med uærlige undskyldninger.
Alt andet er totalt egoistisk.
Du er kun 26 år for fanden du skylder også dig selv et mere værdigt liv end alt det hemmelighedkræmmeri og selvmedlidenhed.
Jeg har set flere som er død pga druk og jeg skal hilse sige at deres død er ikke noget kønt syn.
Så se at komme ud ad døren og søg alle mulige og umulige tænkelige steder.
Du lyver for din kone og du lyver for dig selv.
Vil du huskes som "HAM DER DRAK" For fanden du er kun 26 år...

http://www.alkohol.dk/
Søg selv videre på nettet i telefonbogen, snak med lægen, en sagsbehandler i kommunen osv osv..
Og HUSK at være ÆRLIG!!! Du hjæler ikke dig selv ved at være uærlig.

job ;/

Jeg ved det jo godt. For jeg er selv barn af en alkoholiker, ja så kan man jo godt spørge hvor dum er man så lige selv at blive det, men det blev jeg altså.
Konen er udemærket klar over mit problem, men forstår slet ikke hvorfor jeg ikke "bare" holder op.
Det er også lidt problematisk for jeg har allerede talt med: lægen, kommunens misbrugskonsulent, alkoholambulatorie, AA, Misbrugscenteret.
Intet at det fik mig 100% ædru. Antabus er prøvet også ;/
Og jo. Jeg har et barn, men er dog aldrig fuld i nærheden af hende eller noget.

Hvor involveret har din kone været ved de forskellige institutioner, som du søgt hjælp hos?
Selvom du ikke er fuld i nærheden af dit barn, så er det en illusion, at hun ikke lægger mærke til noget.
Du må blive ved med at søge steder, hvor du kan få hjælp. En dag er du måske heldig at du finder det rigtige sted og de rigtige mennesker.
Hvad får du tiden til at gå med, når du ikke arbejder? Har du for meget tid til at ruge over hvor meget du har lyst til at drikke eller måske dulme din indre smerte.
Jeg kommer til at tænke på, når du nu selv er barn af en alkoholiker, så er det måske der, du skal søge.
Jeg ved at der er blevet mere fokus på børn, også voksne børn af alkoholikere. Fokus på, hvor stor indflydelse det får i voksenlivet.
Det lyder måske klichéagtigtig, men dét, at du begyndte at drikke, var det for at flygte fra den indvendige smerte og svigt, som du har oplevet ved at være barn af en alkoholiker? Det er måske ikke noget, der kan sættes ord på sådan lige, men ved nærmere eftertanke, så...
For mig har smerten og følelsen af svigt, givet mig problemer med at turde stole på andre mennesker. At når folk siger, at de kan lide mig, så tror jeg ikke på dem. Hvordan skulle de kunne lide mig, når mine forældre tilsyneladende ikke kunne lide mig, siden de blev ved med at svigte den ene gang efter den anden. Jeg ved godt at mine forældre elsker mig. Det forstår jeg, når jeg tænker logisk, men følelserne gør det ikke.
Ser du jeg er bekymret for om du kommer til at give din datter den samme form for smerte, som du selv er blevet påført.
Og det er sikkert også dét, du er bekymret for, når du søger hjælp og skriver her.
På nettet kan du finde steder omkring Børn af Alkoholikere. Hvis du ikke allerede har været der, så prøv der, og lad din kone få del i din smerte. Hvis hun ikke har været igennem det samme som barn, har hun ikke mulighed for at forstå det.

Du må se at få nogle sejre, så du kan rejse dig og se din datter og kone og dig selv i øjnene.
Du har da en kæmpesejr, du har din datter [l] Pas godt på hende.
Og pas godt på dig selv og giv aldrig op!!![s]

Nahhhh...
Jeg tror egenligt ikke det var min mors druk der "fik mig ned". Men den betød at jeg måtte flytte hjemmefra som 16-årig hvilket naturligvis gjorde det til ikke så lidt af en overlevelses-kamp både at passe uddannelse og samtidig tjene til at leve (lønnen er MEGET lav når man er under 18 og det ikke bare er til lommepenge men man rent faktisk skal leve af den)
Problemet begyndte første så småt da jeg på min læreplads gennem 2 år hvad udsat for hvad jeg kalder psykisk tortur. Der begynde jeg langsomt men sikkert at drikke hver dag. Og det er jo så bare eskaleret lige siden.
Nu er jeg jo naturligvis nået dertil hvor abstinenserne hiver så meget i mig hvis jeg ikke får alkohol, at jeg er nødt til at få fat i noget, og dermed ikke kan passe job andet end på deltid.
Min kæreste var involveret i samtalen med den kommunale misbrugskonsulent, og også med lægen.
Men det kom der som sagt aldrig rigtig noget ud af.... ;/

hej,jeg er oprindelig grls kvinde og er ædru alkoholiker på tiende år,men jeg har stadigvæk(fanden i voldske ØL i baghaven i hverdagen)jeg skal til og (flytte for mig selv i en to værelses lejlighed,jeg er nyt til og sige til mig selv(du har overhovedet det ikke (RÅD TIL AT DRIKKE IGEN.Åah jeg skal snart til (50 års)fødselsdag,hvordan skal jeg bære mig af?skal jeg komme eller lad vær?ÅaH jeg vel da ikke såre hende der fylder år(VEL!)det der skære ned på min RYG lige nu

Hvad kan jeg sige.. Det lyder ikke som en god start. Deter godt at du selv kan indse problemet, og du selv siger du ikke vil dø. Men det er desværre det du gør hvis du bliver ved.
Min mor døde sidste år som 46 årig, af alkoholisme, fordi hun som dig ikke kunne stoppe.
Kroppen kan ikke holde til det, og tager dit liv ikke en drastisk drejning, holder den op med at fungere - og det bliver kun værre.

Du er nødt tilat vinde kampen med dig selv, søg efter noget hjælp.
Held og lykke.
Mvh Winnie

Får en vis ro, over at høre jeg ikke er det eneste barn af alkoholikere.
Min mor var det, nu død af det.
Hvordan står dine forældre idag??

Jeg drak også for meget mens jeg var single. Da jeg mødte min nuværende kone "tog jeg mig sammen" forståeet på denne måde.
Max an tal genstande:
Jeg har lovet mig selv ikke at drikke mee end fire øl på hverdage, og jeg holder det. I weekenden kan det godt blive lidt mere, men ikke meget. Dette har jeg overholdt i snart fem år og det fungerer.
Flere vil nok spørge hvorfor jeg så ikke stopper helt, da mit alkoholforbrug jo stadig er større en anbefalet.
Det har jeg prøvet, men det går hårdt ud over min livskvalitet slet ikke at få alkohol, så jeg lever med dette krompomis med mig selv.
Få dig et job.
Lige meget hvad, bare få dig et arbejde, man bliver sindsyg, og kommer til at drikke mere når man ikke arbejder.
Få dit kørekort igen når du kan og lov dig selv aldrig at blande promiller med bilen. Jeg overholder det meget stramt.
På den måde kan man komme lidt videre med livet, uden at skulle vinke helt farvel til alkohol.

Anonyme Alkoholikere holder møder i alle store danske byer flere gange ugentligt.
Her har du et link til AA og kan selv søge på møder, så du kan finde et i din by:
http://www.anonyme-alkoholikere.dk/

- ikke har haft den ønskede virkning. Det har din læge en del af skylden for, hvis du ikke har fået tilstrækkelig vejledning. Hvis det skal lykkes for dig at holde op er den første betingelse at du er fysisk abstinensfri. Den psykiske del, kan pillerne til gengæld ikke gøre noget ved.
- Misbrugscenteret SKAL komme med et tilbud til dig, hvorfor hulen er det ikke sket?

Hej
Jeg er ædru alkoholiker...og har siddet i nøjagtig samme situation som dig..ved hjælp af AA er jeg nu ædru på treidje år...det er fantastisk...og jeg vil bare sige at der findes en vej...ikke som offer...men ved at tage ansvar ..og gennem handling...ingen kan forære dig ædruelighed...du kan kun selv begynde arbejdet.. et hårdt arbejde. Men det er lykkedes for millioner AAér verden over.
Pas på dig selv