hvad gør man ved en aldeles ugidelig teenager?

Det er min kærestes lillebror på 14.
Han har ikke gået i skole i snart 2 år. Det er simpelthen fysisk umuligt at få ham til det, og gør man det med magt forlader han skolen og "trisser" rundt i byen til han normalt ville have fri.
Der er også forsøgt med efterskole, der var han 2 uger så ringede han stortudende og ville hjem.
Flere skoler er prøver med intet virker...
I dag fik han først tøj på kl 15.... XD

måske har han det dårligt i skolen?

Få dog fat i kommunen. Det er da klart, han ikke kommer i skole, hvis den er så ringe at de ikke gør noget når, han holder sig væk i 2 år.
En eller anden voksen person, mor eller far snorksover. Ned på kommunen, nu.
Var det min knægt, der nossede rundt på den måde, er det da sten sikkert, at han skulle være blevet på efterskolen, hvor nogen kan holde øje med ham, når nu de voksne derhjemme ikke orker det.
Bliver han moppet, er han syg eller bare en knægt, der skal vækkes ?

er det lige du forsøger at løse?
Tror du ikke forældrene har fod på hvad der bør gøres? De forsøger sikkert alt hvad de kan for at løse problemet.
Det jeg prøver at sige er, at du måske bare skal stille dig på sidelinien, iagtage og tænke på dig selv 🙂
Løvemor

Du virkelig😕😕

sprunget et par dansk-timer over: moppet😃

De har været "inde over" længe, både med familieafdeling, og psykologer, og 3 forskellige skoler nu. Ingen kan få ud af ham hvad det egentlige problem er udover skoletræthed.
Men det er jo alt for tidligt. Knægten er faktisk så begavet at han kunne blive til noget ganske godt. Men hvis han fortsætter denne kurs kan det jo ikke blive til andet end ufaglærte jobs eller kontanthjælp hvis han fortsætter som nu.
Både moren og faderen er naturligvis dybt bekymrede for ham, og en overgang var det endda sådan at en mand fra kommunen hentede ham hjemme hver morgen, men det er af uvisse årsager også slut...
Så nu sidder han bare her og spiller xbox og drikker cola dagen lang, hans mor er i den anden ende af landet for at passe et døende familiemedlem, og faderen bor 2 timer væk. Han kommer dog i aften og vil sikkert tale med ham.
MEN så lover han altid sin far bod og bedring, men det er løgn fra ende til anden. Er man "heldig" går han i skole 2 dage, og så er problemet det samme igen.
Jeg ved godt at det dybest set slet ikke er midt problem, men jeg synes alligevel at det er synd for knægten at han trods en ok intelligens ikke fatter hvor stor en betydning de næste 5-10 år har for resten af hans liv.
Men aner bare ikke hvordan fanden man får sparket liv i ham.

Jeg blander mig heller ikke som sådan.
Jeg synes bare snart det er for meget, og at det er for dårligt at kommunen intet gør.
Altså i sidste ende bør han jo komme i familiepleje et sted hos nogen som magter opgaven, og ikke er så fraværende og "lette at sno om en lillefinder" som hans nuværende forældre åbenbart er.
For det er jo ikke bare noget med at de har taget ham ud af skolen 2 uger for at tage på ferie, nej de sidste 2 år har måske sammenlagt været i skole 1 mdr, han må være håbløst bagud.
Det betyder jo at skal han tilbage i skole - og det skal han vel - skal han starte i 6. klasse som snart 15 årig .... usmart....

helt vildt input

Så har man heller ikke ulejliget sig forgæves.

synes jeg ikke engang, det faglige efterslæb er det største problem, når børn/unge mere eller mindre dropper ud af skolen alt for tidligt. Den sociale kontakt til de jævnaldrende - det at være med i fællesskabet, føle, at man har en funktion, og at man mangler, når man er væk - er efter min mening en endnu væsentligere faktor for den unges selvværd og identitetsdannelse. Knægten her oplever jo, at han "kan undværes" i den næstvigtigste sociale sammenhæng ud over familien - og hvis han ikke oplever det som smertefuldt eller problematisk, er den da gruelig gal.
Når hverken familieafd., psykologer eller 3 skoler har formået at kunne gøre noget, ser det ret sort ud. Har det slet ikke været på tale at få ham visiteret til en udredning på børnepsykiatrisk afdeling? Drenge i den alder kan være umådeligt svære at få til at åbne sig og sætte ord på, hvad der er galt, og måske ligger der noget langt dybere end almindelig skoletræthed bag?
Jeg har selv "bokset" med sådanne elever, og det er umådeligt svært at løse problemerne med et snuptag. Måske var det på høje tid at undersøge muligheden for, om han kunne "aftjene" sin undervisningspligt på en anden måde - Folkeskoleloven giver faktisk mulighed for, at man bliver tilknyttet en arbejdsplads i en kortere eller længere periode og på den måde "aftjener" sin undervisningspligt. Måske kan det motivere ham for at vende tilbage til skolen - og måske skal han bare ikke, trods gode evner, beskæftige sig med bøger og "skolestof" i en periode. Første prioritet må være, at han får noget at stå op til om morgenen - noget at udfylde sin tid med - og følelsen af, at han godt "kan bruges" til et eller andet. At forsøge at tvinge ham i skole endnu engang virker jo som en umulig kamp, som tilsyneladende kun kan give ham nederlag på nederlag samt et hav af konflikter med sine nærmeste.

...mange aspekter i det. Men ingen kan for ham i tale om det grundlæggende problem. Først var det pga en bestemt lærer han ikke kunne døje (sagde han), derfor ny skole, hvor det gik ok 2-3 uger, samme problem, efterskolen... ja jeg ved ikke hvad der gik galt for ham der.
Jeg synes også at skoletræthed lyder som en "for nem" forklaring, det må stikke dybere men ingen aner hvad. Der kan måske ligge noget psykisk i det, idet drengen i sit relativt korte liv har flyttet bopæl hele 11 gange og er skilsmissebarn, men nu er jeg ikke psykolog så jeg ved det ikke ;/
Men så vidt jeg kender til sagen selvom den principielt ikke rager mig, så findes der ikke flere tilbud i vores kommune.
i sidste ende ender det jo således med en "nyklækket" 18-årig som skal op og søge en kontanthjælp. De vil jo nok naturligvis bede ham om at få sig en uddannelse, og så kan det være virkeligheden ville begynde at gå op for ham, for han er jo ikke dum, bare doven.
De få gange han er vendt tilbage til skolen har han faktisk hurtigt "indhentet" de andre.
Jeg synes bare at det ville være synd hvis han skal spilde de 4 år til han bliver 18 på at spille Xbox hele dagen .....
Så har han iøvrigt også en søster mere som er endnu mere "dum" i hvordan man skruer et liv sammen fornuftigt.
Historien om søsteren:
Bliver ligeledes "skoletræt" omkring 6-7 kl. og to nogle år senere en folkeskolen afgangseksamen på et aftenkursus. Da var hun 17. Så blev hun gravid med en alkoholiker. Fik barnet som dog var tæt på at dø ved fødslen.
Kontanthjælp i baner. Nå det "kan jo ske".... Men nu er hun gravid igen! Med samme idiot som hun egenligt ikke kan lide....!
Hun er nu 21 og kan hverken regne eller stave, hvis der skal købes noget i kiosken skal andre hente det fordi hun påstår hun ikke fatter at hvis det bliver fx 50 kr så er 20 ikke nok .... hun kan fx heller ikke klokken påstår hun. Men jeg kender hende ganske godt og ved at det ikke passer.
Ja det er virkelig en skodfamilie jeg er kommet ind i, men den så ganske sund og normal ud i starten, men det er den bestemt ikke mere...
Den sidste søster som er min kæreste er på vej i samme spor. Hun var også bare en dejlig tøs i starten og ingen problemer. Hun forsøgte sig endda med at få en uddannelse. Der var dog ingen praktikpladser så det røg i vasken og så var gældsfælden startet (studiegæld).
At jeg så finder papirer som hun ikke har fortalt mig om - og jeg ikke ved hvad er brugt på - et gældsbrev som sige hun skylder ca 150000 uden at kunne forklare hvad de er brugt på.... får sgu min kærlighed til at dale.
Inderst inde tror jeg at det er min svigermor som har startet gældsspiralen for da hun først kom i RKI begyndte hun at udnytte sine børns kreditværdighed.
Ja god mor at have ik...

det med at kontakte kommunen og sige at man har brug for hjælp virker ikke altid må jeg beklagelidt sige har prøv at få fat i min kommune og søge hjælp til mig selv men de virker erligtalt "pisse" ligeglade[:|]