11tilføjet af

Hvad hjertet er fuldt af...

HVAD HJERTET ER FULDT AF...
KÆRE LÆSER:
Før du går i gang med at læse dette, som jeg her har skrevet, så husk på, at jeg bruger Jesus' egne ord for at understrege mine pointer. Og at jeg skriver dette i den bedste mening, i kærlighedens Ånd.
Fordi Jesus vidste, at mange ville blive fornærmede på hans sande vidnesbyrd om Guds lære, sagde han følgende:
"Salig er den, som ikke forarges på mig."(Matt. 11,6)
Altså (på nutids-dansk): Lykkelig er den, som ikke bliver fornærmet af mig. For disse, som ikke blev fornærmede, mente han jo, havde forstået de grundlæggende principper i den guddommelige kærligheds-lære; og var dem, som elskede Guds retfærdighed. Men dem, som levede på en løgn, og altså narrede både sig selv og andre, de blev dødeligt fornærmede over hans vidnesbyrd. For lyset afslørede jo, deres handlinger i mørket!
HVILKEN MORAL?
Mange mennesker anser sig selv for at være "gode mennesker", og de er sikkert heller ikke så slemme endda. Men hvilken moralkodeks og etisk målestok er det nu lige de bruger for, at erklære sig for gode? Er det den menneskeskabte moral, eller, er det den guddommelige moral, som de måler sig selv ud fra? Jeg vil påstå, at rigtig mange måler sig selv ud fra den menneskeskabte moral, også de, som erklærer, at de tilhører en eller anden religion eller trosretning. For de fleste former for tro er blevet tilpasset menneskers syn på moral, og har bevæget sig væk fra det oprindelige: den guddommelige moral. Så selv om man erklærer sig for tilhørende en eller anden religion eller trosretning, så er det ikke, i sig selv, en garanti for, at man er et godt og retfærdigt menneske. Det har mange taget fejl af, ifølge min overbevisning. Se jer dog om i verden, og forsøg så, at overbevise mig om, at kærlighed, retfærdighed og barmhjertighed råder i menneskenes hjerter; og at disse gode egenskaber, skulle være den dominerende drivkraft i menneskene. Det kan være svært at få øje på, kære medskabninger - men i enkelte mennesker findes det dog: De, som har forstået hvad ægte kærlighed er!
"Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med."(Lukas 6,45) Derfor: af deres frugter skal I kende de gode fra de onde.
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem."(Matt. 7,12)
REINKARNATION ER ET UDTRYK FOR GUDS RETFÆRDIGHED!
Vi har forskellige måder at starte på livet; dvs. forskellige "udgangspunkter". Nogle bliver født struttende af sundhed og styrke, imens andre fødes med svære lidelser: handicaps af varierende art. Hvis man kun levede ét liv, så ville alle jo blive født med de samme forudsætninger, hvilket jo ikke er tilfældet. Alene på baggrund af dette, er det let at regne ud at vi har levet flere liv; og at nogle fødes med disse lidelser fordi de har en bestemt lektie at skulle lære i dette liv. Og der kan være mange årsager til dette, og dem kender kun Gud.
Hvis nogle ville påstå, at reinkarnation ikke er et faktum, så ville man jo, ved at fornægte dette, samtidig påstå at Gud uretfærdig; hvilket han bestemt ikke er, da Gud jo ikke gør forskel på mennesker. Gud er jo retfærdigheden selv. Og børnene skal jo ikke, som nogle påstår, straffes ved, at fødes med et handicap på grund af forældrenes synder, for det ville være uretfærdigt overfor børnene, at de skulle straffes for forældrenes fejltagelser; og så ville man atter indirekte påstå, at Gud hverken er retfærdig eller barmhjertig; hvilket han jo netop er. For Gud er jo barmhjertigheden og retfærdigheden selv! Så hvis man tror på at Gud er retfærdig, så tror man også på reinkarnation!
"Gud er ikke dødes, men levendes Gud; thi ALLE er levende for ham." (Lukas 20,38)
Alle har mulighed for at vælge det gode eller det mindre gode; og alt efter, hvordan vi har behandlet andre i de tidligere liv (for sådan vil vi selv blive behandlet i et fremtidigt liv, for at lære at gøre andre godt), sådan vil vores forudgående handlinger påvirke "udgangspunkt" i et kommende liv; for, "som et menneske sår, sådan skal det også høste!" Derfor er det faktisk lige så meget i ens egen interesse, at behandle andre ordenligt!
Vi bliver altså gengældt det, som vi gør mod andre, både godt og ondt ("Det er nødvendigt at det onde kommer, men ve den, ved hvem det kommer", for de vil jo selv blive behandlet sådan), og vi har selv bedt om det, for sådan har vi jo selv handlet mod andre! For det mål, vi måler med, med det skal vi selv få tilmålt og den dom, som vi dømmer andre med, med den, skal vi selv blive dømt, af Gud (Se Matt. 7,1-2). Og sådan fungerer dette med: "øje for øje og tand for tand". For Gud er jo, som skrevet, retfærdigheden selv.
Den, som sår forståelse, vil selv høste forståelse. Den, som sår sandhed, vil selv høste sandhed. Den, som sår kærlighed, vil selv høste kærlighed. Sådan er Guds retfærdighed.
Men hvor mange har forstået, at det er sådan det hænger sammen? Der er jo en grund til at det tager så mange liv, at nå fuldkommenheden. Det er en meget lang og omfattende "uddannelse", denne udviklingsproces. Men vi kan "fremskynde" den ved, at starte nu (ja, lige nu), ved at gå på den ubetingede kærligheds sti, og gøre os fri af begæret og ondskaben, som følger i egoismens "kølvand" (graden af denne ondskab, står naturligvis i forhold til dens hensigts mål). Men, hvor mange er parate til, at følge vores store forbillede Jesus, ved at gå på den vej, som han viste os ved sit livs eksempel?
Øvelse gør som bekendt mester; og hvis vi ikke begynder at øve os i retfærdighed, hvordan skulle vi så lære at blive bedre til det?
Husk på, at jesus sagde:
"En discipel står ikke over sin mester; men enhver, SOM ER UDLÆRT, skal være som sin mester."(Lukas 6,40)
"Og de skal ALLE være oplært af Gud. Enhver, der har hørt og LÆRT af Faderen, kommer til mig."(Joh. 6,45)
DET LEVENDE VAND: GUDS VISDOM
Lad Gud oplære jer ved, at I søger at blive retfærdige mennesker der handler i guddommelig kærlighed. Øv jer i, at udøve kærlighed og retfærdighed overfor jeres medskabninger, og åben derved jeres sjæles inderste til, gradvist, at modtage mere og mere visdom: Det levende vand. Så vil jeres hjerter fyldes med kærlighed, retfærdighed og barmhjertighed! For så søger I visdommen, i Ånd og sandhed!
Man kan ikke tænke eller spekulere sig til den guddommelige visdom, man kan kun elske sig til den. Så, for den menneskelige forstand, er visdommen umulig at fatte, men for den, der har modtaget visdommen gennem udøvelsen af kærlighed og retfærdighed og som derfor har modtaget åndelige forstand, er alle ting mulige. For disse handler ikke af sig selv, men handler i overensstemmelse med Guds vilje: deres gerninger er gjort i Gud!
"Den, SOM GØR SANDHEDEN, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at HANS GERNINGER ER GjORT I GUD."(Joh. 3,21)
"Den, som er tro i det små, er også tro i det store."(Lukas 16,10)
Efterhånden vil man opdage, når man altså ønsker at gøre dette for andres skyld, at denne evne til at give kærlighed vil øges og at ens karaktér vil forbedres betydeligt: Man begynder at bære frugter, som andre kan spise af. Jeg mener naturligvis: den åndelige føde, som vil tænde lys i manges hjerter, så disse også vil kunne bære frugt.
Husk på: "Det er saligere at give, end at modtage." For: Kærlighed opleves når man giver den, ikke, når man kræver den.
Det er ved denne gennemstrømning af ubetinget kærlighed til andre, at man mærker Ånden. Og som Jesus sagde:
"Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, RINDE STRØMME AF LEVENDE VAND."(Joh. 7,38)
"Hvis nogen vil gøre hans vilje, som sendte mig, skal han ERFARE om læren er fra Gud, eller, (om) jeg taler af mit eget."(Joh. 7,17)
EN VIDUNDERLIG TANKE
"Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelse, og MANGE er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og FÅ er de, der finder den." (Matt. 7,13-14)
"Få er de, der finder den!" Er flere milliarder mennesker "FÅ"? Har de forskellige religioners- og trosretningers udøvere mon fundet "livets port"?
"FÅ", er det 70-80% (eller hvor mange "troende" der nu er) af jordens befolkning? Nej! Vi snakker én ud af tusinder og to ud af titusinder, der vil nå fuldkommenheden, så svært er det faktisk. Se, det er "FÅ"! Men mange millioner vil blive omvendt til retfærdighed ved de FÅ's lys, i sidste ende! For da vil de indse, hvor de har fejlet og "fatte et andet sind"; og de vil fjerne sig fra synden, og begynde at gå ad sandhedens og kærlighedens frugtbare stier.
Tænk, at være iblandt dem, der vil føre de mange til retfærdighed. Tænk, at være en del af disse få, der, oplyst af Guds Kærlighed og visdom, vil kunne gavne så mange. En vidunderlig tanke!
HVAD HJERTET ER FULDT AF...
Men, hvor mange gør, i virkeligheden, Guds vilje? Hvor mange, af disse milliarder af "troende" mennesker, forsøger at elske og tjene deres næste, uselvisk og uden bagtanker? Og hvor mange af dem forsøger at udøve kærlighed og retfærdighed overfor deres medskabninger, ved enhver given lejlighed? Gør du, der læser dette, eller, kender du nogen, der stræber efter at blive et sandt og retfærdigt menneske, i lighed med Jesus?
Jesus sagde: "Følg mig", men hvor mange søger at efterleve det som Jesus gjorde, da han viste os hvordan kærlighed og retfærdighed bør udøves i praksis. Øver du dig i dette? Kender du nogen der oprigtigt øver sig i ægte retfærdighed og barmhjertighed, i kærlighed? Mange siger ordene, men de retter sig ikke efter dem; de siger det nok, men de handler ikke efter det: "Men deres gerninger skal I ikke rette jer efter; thi de siger det nok, men gør det ikke."(Matt. 23,3)
Du er hvad du tænker, overvej lige det en stund. For det, som hjertet indeholder, det vil man udtrykke i ord og handling. For: Hvad hjertet er fuldt af...
"Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med."(Lukas 6,45)
"Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal LÆRE jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer."(Joh. 14,26)
"Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til den HELE sandhed."(Joh. 16,13)
"Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få EVIGT LIV?" "... Vil du gå ind til livet, SÅ HOLD BUDENE."(Matt. 19,16-17)
"Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem."(Matt. 7,12)
"Så vær I da fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen."(Matt. 5,48)
Kærligst, Lightsearch.
tilføjet af

Sikken en smøre

Hejsa.
Jeg tror ikke du skal forvente den store respons på dit indlæg. Jeg må indrømme, at jeg hurtigt kørte træt, og sådan tror jeg mange har det når de støder på et så langt indlæg.
Hilsen Gitte
tilføjet af

ENIG !

helt enig !.. hva ville du ikke selv sige hvis du stødte på så langt et inlæg ?
tilføjet af

Hvordan får du

reinkarnationstanken til at passe ind i belsk sammenhæng? "Det er mebnneskets lod én gang at dø og derefter dømmes." - Hebræerbrevet.
tilføjet af

hvad??

Jeg vil bare spørge dig, hvordan du kan blande kristendom og reinkarnation????
Du tager nogle udgangspunkter, men hvad så med der bliver sagt i john.3.16.?og 17?Det evige liv der omtales her er ikke ved genfødsel i din forstand, men det evige liv sammen med Herren i paradis, når forlader vores jordiske hus.. Fordi, at du har modtaget Herren som din personlige frelser og overgivet din sjæl til ham...og ønsker at følge Ham.
Men jeg giver dig ret i, at der i dag ikke findes mange som man kan sige oser af barmhjertighed, kærlighed og retfærtighed.... mennesket er blevet store egoister...læs åbenbaringen og sammenlign det med vores samfund...
tilføjet af

Som jeg skrev:

"REINKARNATION ER ET UDTRYK FOR GUDS RETFÆRDIGHED!
Vi har forskellige måder at starte på livet; dvs. forskellige "udgangspunkter". Nogle bliver født struttende af sundhed og styrke, imens andre fødes med svære lidelser: handicaps af varierende art. Hvis man kun levede ét liv, så ville alle jo blive født med de samme forudsætninger, hvilket jo ikke er tilfældet. Alene på baggrund af dette, er det let at regne ud at vi har levet flere liv; og at nogle fødes med disse lidelser fordi de har en bestemt lektie at skulle lære i dette liv. Og der kan være mange årsager til dette, og dem kender kun Gud.
Hvis nogle ville påstå, at reinkarnation ikke er et faktum, så ville man jo, ved at fornægte dette, samtidig påstå at Gud uretfærdig; hvilket han bestemt ikke er, da Gud jo ikke gør forskel på mennesker. Gud er jo retfærdigheden selv. Og børnene skal jo ikke, som nogle påstår, straffes ved, at fødes med et handicap på grund af forældrenes synder, for det ville være uretfærdigt overfor børnene, at de skulle straffes for forældrenes fejltagelser; og så ville man atter indirekte påstå, at Gud hverken er retfærdig eller barmhjertig; hvilket han jo netop er. For Gud er jo barmhjertigheden og retfærdigheden selv! Så hvis man tror på at Gud er retfærdig, så tror man også på reinkarnation!"
Så hvis du mener, at vi kun lever én gang, så siger du indirekte, at Gud er uretfærdig, hvilket Gud jo ikke er! Er det måske retfærdigt at nogle fødes med mindre udfoldelsesmuligheder end andre, forudsat, at man som du, påstår at vi kun har et liv at gøre godt med? Selvfølgelig er det ikke det!
kun med reinkarnationslæren giver det mening og bliver et udtryk for guddommelig retfærdighed. Gud er jo retfærdigheden selv!
Så lær ikke andre, at gud skulle være uretfærdig, for det er en løgn, som du dér er faldet for.
Kærligst, Lightsearch.
tilføjet af

Jo, men der kan

også præsenteres mange argumenter for det uretfærdige i reinkarnatiobns tanken. Men hvad stiller vi op med mit anførte bibelcitat? Og hvor, f.eks. giver Jesus udtryk for en reinkarnationstanke. Hans disciole stiller spørgsmål, som kan forstås, som de har troety på det, men Jesus bekræfter dem aldrig i tanken. At vi kun lever én gang for derefter at dømmes - hvordan skal det forstås? En ubehagelig tanke for det moderne menneske, for vi - i Vesten - er jo forvænte med kurser ohg bøger om hjælp på alverdens områder. Så hvorfor skulle Gud ikke tilbyde flere kurser, så vi kan blive bedre efter flere livs prøvelser?
tilføjet af

At tro er at forstå!

Kære hmmmm:
Du skrev:
"Men jeg giver dig ret i, at der i dag ikke findes mange som man kan sige oser af barmhjertighed, kærlighed og retfærdighed.... mennesket er blevet store egoister...læs åbenbaringen og sammenlign det med vores samfund..."
Mit svar:
"Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men som i deres indre er glubske ulve. Af deres FRUGTER skal I kende dem."(Matt. 7,15-16) Og jeg ser nogle ganske rådne frugter blandt menneskene, desværre!
Det er, desværre, netop på grund af de religiøse misforståelser, at folk opfører sig så uretfærdigt, som de gør. For man lærer jo folk, at man ikke skal overholde kærlighedens lov, som jesus kom med, fra Gud. De siger: "Vi kommer ikke for dommen, når blot vi tror, for jesus tog vores synder på korset, og virker nu som en slags filter, så Gud ikke kan se vores synder. Og på denne måde kan vi fremstå som retfærdige for Gud". Sikke noget vrøvl. Og de vidner altså, på denne måde, falsk om Guds retfærdighed. Og denne lære er ofte usammenhængende og ulogisk. Og dette gælder ikke kun kristendommen, dette gælder de fleste trosretninger! (Jeg kender jo ikke til dem alle sammen,)
Det er sandt at man får tilgivet sin fortids synder, når man begynder at tro på jesus' vidnesbyrd og dermed forsøger at vende sig bort fra at begå mere ondskab; men de fremtidige synder, dem skal man da stadig stå til regnskab for. Men: "Kærlighed dækker en mængde af synder".
Man kan jo ikke begå hvilken som helst ondskab, fordi man nægter at følge budene, og så tro, at man ikke skal stå til regnskab for disse, når bare "man tror". Den går ikke!
Jesus talte jo netop både til fornuften og hjertet i menneskene, når han vidnede om Guds sandhed; for at få dem til at elske Guds retfærdighed og udøve denne i praksis. Derfor sagde han jo: "Søg først Guds rige OG HANS RETFÆRDIGHED, så skal alt det andet gives jer i tilgift." Man kan jo ikke bare "si" det, der er hele forudsætningen for at finde Riget, fra, nemlig retfærdigheden, og så tro at man vil kunne finde "livets port", uden den. Det ene er ikke uden det andet: Når man arbejder sig hen imod at blive retfærdig, så vil man komme Riget nær; Det, som Jesus gjorde, det er vejen til Riget!
Og Guds retfærdighed er jo: budenes overholdelse, samt Jesus liv som et eksempel for os andre og hans lære om Guds sandhed, som bør efterleves. For at finde Guds rige, må vi jo søge at blive retfærdige mennesker, i lighed med jesus. Hvis vi ikke søger at blive retfærdige, vil vi ikke finde Riget, det siger jo sig selv. Man kan jo ikke bare sige: "jeg tror" og så ikke efterleve det, som man påstår at tro på. Det giver jo ingen mening. Det er jo ikke så nemt at komme i Himmeriget, at bare man påstår at "man tror", så vil man, uden at skulle yde noget som helst, dvs. uden at udøve kærlighed og retfærdighed overfor andre, bare sådan automatisk komme i Himlen. Nej, den går ikke! Det er jo en snæver port og en TRANG vej, og FÅ er de, der finder den! Dvs. at ikke særlig mange finder "livets port". Men de få, vil lede de mange i den rigtige retning.
"Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store."(Lukas 16,10)
Og du skrev:
"Jeg vil bare spørge dig, hvordan du kan blande kristendom og reinkarnation????" Og: "Det evige liv der omtales her er ikke ved genfødsel i din forstand."
Mit svar:
Du har ret i, at det evige liv ikke er ensbetydende med reinkarnationen; men det er: når man har frigjort sig fra at begå ondskab og fra de selviske jordiske begær, og dermed elsker sin næste ubetinget, i lighed med Jesus; for da skal man ikke mere atter fødes til en fysisk tilværelse på jorden, og skal derfor heller ikke mere opleve det, at dø: For dem, som har gjort det godt, og som har nået fuldkommenheden, er der endeløs hvile, og de går ind i det evige liv. De hviler i den Evige. Den gentagne død og fødsel har ikke mere nogen magt over dem; for dem drejer den Eviges hjul ikke mere, for de er nået frem til Midtpunktet, hvor evig ro råder, og alle tings midtpunkt er Gud. (For: fra Midtpunktet udgår alt; Gud/Midtpunktet er alle tings oprindelse, og derfra er alting skabt!)
Det kan være hårdt at skulle indse, at man er blevet vildledt til, at tro blindt på påstande. Men ikke før, menneskene virkelig søger Guds rige gennem udøvelsen af retfærdighed overfor andre, vil de finde den. Og retfærdighed kan ikke udøves uden, at det gøres i kærlighed; disse to hænger uløseligt sammen! Og når man kender til ægte kærlighed, så kender man også til Guds sandhed. Det ene er ikke uden det andet!
Mange lader sig nøje med en menneskeskabt "sandhed", og søger ikke selv videre efter mere visdom; de tror, at det er alt der er at finde. Og der bruges mange tricks for, at forhindre folk i at søge selv: De siger: Alt andet, end det vi lærer jer, er af djævelen eller er en ond trolddomskraft" (tror de på trolddom? Ja, desværre! Endnu en overtro!), og: "Du skal ikke forstå, bare tro". Men de er selv ondskaben i forklædning, for på denne måde prøver de, (mange dog af uvidenhed), at forhindre folk i at tænke selv!
Men: Når man gennem kærlighed-handlingerne FORSTÅR sandheden, SÅ kan man tro! At tro er at forstå; ikke at tro er ikke at forstå!
"Men sæden, som blev sået i GOD JORD* , det er ham, der hører ordet OG FORSTÅR DET, og som så BÆRER FRUGT, hundrede, tresindstyve eller tredive fold."(Matt. 13,23)*... som blev sået i det kærligefyldte menneske (og som derfor kunne genkende sandheden), og han vil bære frugt, for han gemte ordet i sit hjerte, fordi han forstod det og elskede det!
Så det er mennesker der har lavet Guds lære, som Jesus kom med, om til deres egen anskuelse; på grund af deres hjerters hårdhed.
Her til sidst vil jeg lige bringe dig nogle eksempeler på rester af reikarnationslæren, som ikke er blevet fjernet helt fra Bibelen; ved "kanoniseringen"/skriftudvælgelsen igennem tiderne:
MATTÆUSEV. 17,11-13 står der: "Hvorledes kan da de skriftkloge sige, at Elias først må komme?" Han svarede og sagde: "Elias skal komme og genoprette alt; men jeg siger jer: Elias er allerede kommen, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, hvad de ville; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem." Da forstod disciplene, at det var om Johannes Døber, han havde talt til dem.(!)
Mattæusevangeliet siger altså, at Elias reinkarnerede som Johannes Døberen! og det kan selv præsterne få vanskeligt ved at bortforklare.
Dette står endda også i Malakias´ Bog i Bibelen.
Tilsvarende står der i LUKAS 9,7-9: Nogle sagde: "Det er Johannes, som er opvakt fra de døde," men andre: "Det er Elias, der har vist sig," og andre igen: "EN AF DE GAMLE PROFETER ER OPSTÅET."
At vi må komme og gå og fuldkommengøres gennem lidelser, trængsel og nød, kan vi endnu finde rester af i Salmernes Bog. F.eks. 71,20: "Hvo er din lige, Gud? Du, som lod os skue mangefold trængsel og nød, du kalder os ATTER til live og drager os ATTER af jordens dyb." og Salmernes Bog 10,6: Han siger i hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i nød FRA SLÆGT TIL SLÆGT." Og Salmernes Bog 90,1: "Herre, du var vor bolig SLÆGT EFTER SLÆGT."
Det Gamle Testamente er ligesom Det Nye i virkeligheden ikke andet end et kronologisk ordnet udpluk af i forvejen specielt udvalgte skrifter, som endda er forvrængede mange steder. Hvem har udvalgt disse skrifter? Og efter hvilket kriterium?
"Min hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med jeres fødder." (Ezekiel 34,19)
Kærligst, Lightsearch.
tilføjet af

Læs

Kære B.:
Læs venligst, hvad jeg har skrevet til "hmmmm".
Kærligst, Lightsearch.
tilføjet af

Tak for fyldigt svar

men jeg forstår stadig ikke, hvordan du kæder bibelen sammen med reinkarnation.Mange nyreligiøase bevægelser kører en masse ideer sammen og ender også gerne med at have Jesus med, for han er jo svær at komme uden om, når man snakker godhed og kærlighed. Al denne sammen røren er imidlertid ikke det samme som at være kristen. Dets budskab bygger jo på vidnesbyrd fra skrifter, man har tiltro - eller ikke tiltro til - og deraf udspringer troen. Hvad vidner beretter. Noghle vil hævde, at evangelierne, f.eks. er skrevet sent ned, efter at vidner til begivenhederne var døde. Nyere forskning tyder dog på noget helt andet. Jeg respekterer dig selvfølgelig fuldtud for din tro, men undrer mig bare over sammenhængen mellem bibelen og reinkarnation.
tilføjet af

Oplært af Gud

Kære bonobo:
Det, der afgør om et skrift er af sandhed eller ej, er Ånden i ordene, og ikke om dette skrifts oprindelse kan bevises historisk. Reinkarnation har for mig, altid været den mest logiske og retfærdige sandhed. Man har et standpunkt indtil man tager et nyt, og nu var det måske på tide at for dig, at finde mere af Guds sandhed. Kun gennem udøvelsen af kærlighed og dermed også retfærdighed vil du finde den. Der er mange måder at være ubetinget kærlig på, og du må selv finde din del af opgaven. Men jeg vil naturligvis forsøge at hjælpe dem, som ønsker at finde den trange vej til livets port. Og når man først har fundet vejens begyndelse, bliver det efterhånden lettere og lettere, og mere og mere vidunderligt, at gå den vej, som Jesus lærte os at vi bør går for at finde Guds rige, og dermed finde selve livets mening. Men ikke ret mange har fundet den endnu. Men i den kommende til vil lyset blive tændt i manges hjerter. Og hvem ved, måske er dit et af dem?
Lad dit hjerte være dit kompas, som gennem kærlighedens vande leder dig til Riget. Stol på Guds vejledning, og glem den menneskeskabte dogmatik, for den fører ingen vejne hen. Lad Gud oplære dig gennem kærligheds-handlingerne.
Jesus sagde: "OG DE SKAL ALLE VÆRE OPLÆRT AF GUD.' Enhver, der har hørt og LÆRT af Faderen, kommer til mig."(Joh. 6,45)
På min hjemmeside kan du finde både Thomasevangeliet og Urevangeliet, hvis det skulle have din interesse: www.medlem.jubii.dk/lightsearch/
Kærligst, Lightsearch.
tilføjet af

biblen og reinkarnation

Mange mener at specielt de steder i biblen, hvor teksten leder hen på tanken om reinkarnation, var med i de 2/3 af biblen, som den katolske kirke bortcensurerede -
Men det får vi jo ikke opklaret vel -
Ihvertfald vil det sige at biblen som vi kender idag, er de 2/3 skrevet af katolikker -
Det må vel give stof til eftertanke ikke -
Om, hvor autentisk denne gamle bog egentlig er som overlevering ik -
For mit vedkommende betyder det, at jeg betragter den mest som trosvejledning fra den katolske kirke, og det kan jeg ikke bruge til noget som helst -
Men hvorom alting er, så undre det mig, at jeg ofte høre argumenter imod reinkarnation, med henvisning til biblen fra folk, som ikke læser bogen, eller er troende i den forstand -
Altså afviser de reinkarnationstanken, pga. en bog de alligevel ikke tror på hmm sjovt nok -
God SOLskinsdag
guller
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.