Hvad i alverden stiller vi op?

Sagen er at mit barnbarn på 8 år, som bor sammen med sin mor nu ikke længere på komme på hverken ferie eller weekend hos sin far. Faderen har fået ny kæreste.
De er kommet sammen i et stykke tid, der har været præget af aflysninger, beskåret tid osv, men vi har alle bare ventet på, der faldt ro over det nye forhold. Nu har de så købt hus, d.v.s HUN er eneejer af huset og har meddelt ham, at da han bor i hendes hus er det hende der bestemmer, hvem der kommer der og det inkludere ikke hans 8 årige søn. Hun har selv to børn, som ikke er hjemmeboende.
Det skal siges at min datter og hendes søns far har været skilt de sidste 6 år, så drengen kan ikke huske en tid, hvor han boede sammen med sin far, men er meget glad for ham.
Hvad i alverden gør vi? Hvordan forklare man en dreng - uden at give ham sår på sjælen - at hans far ikke vil se ham mere?
Jeg kan slet ikke tænke klart, kun græde. Vi har en uge til at finde en løsning.
Kan man kalde en far i samråd i amtet, der ikke vil se sit barn?

så hvis ikke han kommer til besindelse, så kan du ikke gøre meget...jo forsøg at invitere til konfliktmeldning hos statsamtet, men der er lang ventetid og faren er ikke forpligtet til at dukke op.
Jeg har selv et barn, hvor faren ikke ønsker samvær... desværre...jeg ved ikke, hvad du skal sige til dit barn. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal sige til mit, når den dag kommer.
Det er en sørgelig situation...
vh anonym

Man kan jo ikke tvinge faderen til at være far, men man kan forsøge at få ham til at forstå hvad hans valg gør ved barnet.
Men er det nu også hans valg?
Som jeg læser det så er det hans nye kærestes valg at han ikke må have samvær med sønnen i hendes hus, men hvad skulle der være i vejen for at være sammen med drengen et andet sted?
Du kunne jo eventuelt tilbyde ham at de kan være hos dig når der er samvær.
Jeg forstår ikke hvorfor pokker han kan acceptere at kæresten skal bestemme det, og efter min mening burde han altså mande sig mere op.
Man skal jo huske at kærligheden mellem to voksne kan dø og forsvinde, men den kærlighed man har til sit barn, den er for evigt, og skal ses som en kostbar gave.

Mig må han slet ikke komme i nærheden af. Hun er næsten lige så jalousi på mig som på min datter.
Det er jo nok i virkeligheden det, det hele handler om. Hun vil have min datter ud af hans liv. Der er altså ikke noget mellem de to, der kan give anledning til jalousi, men den er vist også gal med bagerens kone. Det er i hvert fald hende der henter brød. Det skal han slet ikke bryde sig om.
Jeg synes også han skulle mande sig op, men jeg synes ikke jeg som tidligere svigermor officielt kan blande mig. Han er en konfliktsky vatp.. Der er en grund til, han røg ud i sin tid.

Nej som mormor er der jo intet du kan gøre når det gælder faderen, men du kan støtte dit barnebarn når han bliver ked af at hans far valgte ham fra, og husk at hvis du ikke kan sige noget positivt om ham, så lad være med at sige noget, for børn er så loyale, også selvom faderen er alt andet end en far.
Det skulle ikke undre mig om faderen engang med tiden, når kæresten er blevet for meget, fortryder sit valg.
Men man kan jo altid være bagklog.

Han er jo forelsket og hun forblænder ham.
Han accepterer åbenbart beslutningen om at han ikke må komme i husket.
Der er nok ikke rigtig noget at gøre. Håbe han vågner op og smider kællingen ud.
Hun kan ikke være noget bedre end en egoisitisk .....biip.....
Det ville undre mig hvis faderen ikke har den mindste interesse for sine børn.
Selv om fædre somme tider er dårlige til sådan noget når forældrene flytter fra hinanden så burde han da have lyst til at se sine børn bare engang imellem.

Jeg tror desværre at du har ret. :(

Helt ærligt! Hvad i alverden vil din søn med en kæreste, som ikke kan acceptere, at han skal være sammen med sin 8-årige søn? Ja, undskyld mig, men det forstår jeg virkelig ikke!
I kan IKKE forklare en 8-årig, at hans far ikke vil se ham, uden at I giver ham alvorlige ar på sjælen.
Så er næste spørgsmål: Hvad vil din søn gøre? Vil han bare "rulle rundt på ryggen" og acceptere de regler, som den nye kæreste udstikker? Hvis han gør det, er han i mine øjne ikke en ordentlig mand! Nærmeste ord, jeg kan komme i tanke om, der kan dække beskrivelsen af sådan en person, er VATP..!!!
Der var jo også den mulighed, at I tilbød, at sønnen og barnebarnet kunne komme og overnatte hos jer den weekend, hvor de skulle være sammen. Eller din søn kunne aftale med barnets mor, at han skulle have samvær på enkeltdage i stedet for. Så kunne de bruge tiden sammen ude i byen (fodbold, parken, stranden, osv. osv.). Der er mange muligheder for at være sammen, også uden at det koster en formue.
Men han kan dog ikke for alvor komme i tanke om at afbryde samværet med sønne, fordi en strigle af en ny kæreste siger, at de ikke må være sammen i HENDES hus??? Kan han?????
mvh hønemor1001

Jeg havde i første omgang forstået, at du var mor til drengens far. det kan jeg godt se, når jeg læser indlægget ordentligt, at du ikke er.
Men lige bortset fra, at den nok ikke holder, at du skal tilbyde dem husly i samværs weekenden, så mener jeg egentlig det samme.
mvh hønemor1001

man kan da ikke behandle sit eget barn sådan, er han en vatnisse?
Hvad om moderen kontaktede farmor og farfar, for de elsker da også deres barnebarn, og det er altid dem som bliver glemt.
Min søn måtte ikke se hans to børn, selvom myndighederne sagde han skulle, så forsvandt moderen, tilsidst blev sønnen psykisk syg, og begge børnene er anbragt for 5 gangm og vi som farforældre må heller ikke se dam, det har været ganske forfærdeligt, men der er gået mange år, så næste år fylder den ældste 18 år, så må vi se om barnet kommer til os, vi var meget knyttet tilhinanden da barnet var lille, jeg har ikke set dem i 5 år, glemmer dem aldrig.
Så kære mødre glem ikke farmor og farfar.
Ja kære mormor, jeg ville nok komme med en lille løgn til dit barnebarn, bare han ikke engang kommer til at hade sin far, men du må skåne ham et par år endnu

sikke en historie... hm så forstår jeg bedre.
Jeg blev gravid ved et uheld engang, men faren tog ansvar. Hans forældre mødte jeg første gang på sygehuset, de kom og så den lille og har siden indtil faren kunne få barnet på weekend også besøgt den lille i mit hjem.
Hans familie var velkommen fordi det var barnets rødder. De var altid så taknemmelige og sendte julekort og takkede for at måtte være en del af barnets liv af den spæde start... jeg har altid taget det som en naturlighed...
Men jeg kan da godt se... når jeg mødre andre og læser i debatten, at mange mænd ikke tager ansvar og at nogle kvinder forplummer samvær..
Ingen tænker på barnet...
Barnet er 10 år i dag og elsker sin farmor og farfar på lige fod med mormor og morfar.
Jeg forstår slet ikke at folk er så egoistiske og ikke tager sit ansvar.
vh anonymmer

Problemet er at der slet ikke findes nogle lovgivning eller regler omkring fædres ansvar. Man kan INTET stille op, hvis de svigter. En ny kæreste kan derfor let forsøge at få ham til at svigte og manden kan også selv bare lade barnet sejle, hvis han har travlt med andre ting. Det er let for en far at svigte sit barn og det fuldstændig accepteret fra samfundets side.
Jeg kan som mor ikke engang indkalde mit barns far til et møde eller konfliktmægling eller overvåget samvær. Ej heller kan jeg kræve højere bidrag for at minde ham om hans ansvar. Jeg vil næsten kalde dette system for opfordring til at fædre må svigte.
Desværre må de også hoppe ind og ud af barnets liv som det passer dem. Han har f.eks. ret til at svigte i 2 år, for derefter at fortryde og komme på banen og vinde barnets tillid igen. Efter en periode på f.eks. 1 år kan han frit svigte barnet igen og komme tilbage efter et par år og kræve samvær osv.
På den måde har fædre altså ret til at opdrage deres børn til at blive mistillidsfulde.

Men gør det lempeligt!
Hvis man går og pakker sandheden ind, giver du barnet falske forhåbninger. Fortæl stille og roligt at far ikke er i stand til at se ham, fordi han har for travlt.
Men sig for alt i verden at far stadig elsker ham. Det er afsindigt vigtigt. Når drengen vokser op, kan han så selv dømme.
Det kan ikke gøres uden ar på sjælen, men det hjælper ham hurtigt igennem det og så kommer det ikke til at fylde så meget. Og så husk at tale med drengen og svar på hans spørgsmål.
Jeg kan se det med min egen datter. hun var 5 da vi flyttede fra hendes far. Her var problemet ikke at han ikke gad hende, men når han havde samvær, drak, løj og bagtalte han mig og mormor overfor hende. Problemstillingen er den samme. Blot har jeg kæmpet for at hun kunne undgå et samvær der har været helvede for hende!
Resultatet er at hun 2 gange har talt med en børnepsykolog fra statsforvaltningen og begge gange har sagt nej til samvær med far! Hun er nu 10 år og er helt afklaret.
Hellere slet ikke noget samvær end et dårligt. Det første giver flere ar på sjælen!
God søndag Løvemor

Mit barnebarn far mistede sin mor da han var 10. Hun døde af kræft og det har været en meget traumatisk oplevelse for ham. Faderen omkom ved en arbejdsulykke da han var 19. Han er den yngste i børneflokken som tæller 3 storesøstre og ham. Kun den ene søster har han almindelig kontakt med, de andre er på julefrokost og rund fødselsdagsplan. Jeg kender ikke nogen af hans søstre. Har blot hilst på den ene en enkelt gang.

Og lempeligt? Det er det lempelige jeg ikke mener at have fantasi til.
Der har jo aldrig været tale om dårligt samvær. Drengen har også kunnet ringe på hverdage til sin far og bede ham komme forbi en time, fordi der var noget han gerne ville vise ham, eller komme til en overnatning, så faren kørte ham i børnehave om morgenene. Drengen har "sin" hund hos far. Det er godt nok længe siden de to ting har kunent lade sig gøre, men sådan har det været.

Jeg har ringet til ham og bedt ham komme forbi mig en af de nærmeste dage. Vi har altid talt godt sammen ham og mig og han har en del respekt for mig.
Da jeg tror det hele bunder i hendes jalousi - min datter er noget yngre end hun er og iøvrigt ikke så lidt kønnere, men det er alle hans tidligere kærester. Jeg ved ikke hvad der er gået galt og hvad han vil med hende her. Hun ser både brugt og forsuttet ud. Så jeg kan egentlig godt forstå hun er jaloux på alt og alle, men hvis han vil være sammen med hende, må han få hende beroliget så meget at samværet med mit barnebarn kan lade sig gøre. Drengen ligner sin far ikke min datter. Så han kan da dårligt minde hende om hans mor.
Min datter har henvendt sig i amtet - og det er måske interessant for andre herinde. De vil godt konfliktmægle på situationen. Fordi samværet ikke betragtes som ophørt endnu.
I skal have tak for Jeres tid og svar alle sammen
En god søndag til alle.
Helene.

at du har taget kontakt til barnets far.
fadeeren mangler sikkert at blive styret, derfor har han valgt denne kvinde, som sikkert styrer ham.
Efter det savn han har lidt, er han måske ikke så stærk, og derfor følger han alle hendes luner, men det er altså ikke til at forstå, at han sådan kan svigte sit barn.
Jeg håber for barnets skyld, at alt får en god ende.

Han har prøvet selv, hvor slemt det var miste sin mor. Fatter ikke han kan gøre det samme ved sin søn - frivilligt. Det kommer han til at forklarer mig. Jeg har bedt ham komme tirsdag og det er helt med vilje. Jeg ska gi ham ska jeg. Lige nu har jeg besluttet at han ikke skal komme afsted med det.
Det her gør ingen ved mormors hjertebarn!

lovgivningen tager ikke udgangspunkt i børnene.
Mænd styrer showet og de beskytter deres eget køn.
Og jeg hadder ikke mænd men det er jo sådan det er.
vh ...

Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har inviteret ham over, så I kan få en snak. Det er vigtigt, at du påpeger, at han er - ved at efterkomme den nye kærestes luner - i gang med at gøre det samme ved sin søn, som der i sin tid overgik ham selv.
Det er også vigtigt, at du ikke angriber ham med alle kløerne fremme, da han så vil gå i forsvarsposition og måske nægte at samarbejde, men netop tager en stille og rolig snak, hvor du selvfølgelig påpeger konsekvenserne af det, som han er på vej til at gøre. Gør ham opmærksom på, hvor ked af det du vil blive, hvis du skal samle de følelsesmæssige stumper af dit barnebarn op efter hans fars svigt. Støt ham i at være et mandfolk!
Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med "projektet"!
mvh hønemor1001
PS: Vil du gøre os den tjeneste at fortælle, hvordan det går?

om at styre showet.
Jeg kender desværre flere fædre, som har eller kæmper endnu for at få samvær med deres børn.
En mor som jeg kender siger altid til manden, når han vil skride, husk at tage dine 5 børn med, så bliver han.
Men nu er det dette barn som forhåbentlig ikke bliver syndebuk.
Håber mormor du få forklaret ham hvad det vil sige at være far for dit hjertebarn, det var mit ældste barnebarn også, jeg blev nød til at sige mit job op i en periode, men som sagt, så kommer man ovenpå igen.
Held og lykke mormor, hører fra dig af ik?