puha stakkels Jer to...

Sikke dog en gang rod for dig og din søn, det kan jeg godt forstå i begge føler uoverskueligt. Det lyder heller ikke rimeligt.
Jeg kommer til at tænke på, om ikke det hedder sig at børn - med din søns symptomer - skal have, eller har bedst af en rolig og stabilt hverdag???
Jeg synes at det der allerede er nævnt om at du får en aflastning hjemme må kunne være en løsning du skal gå til kommunen med, men jeg kan da slet ikke forstå at der ikke findes et heldagstilbud til din søn, så han ikke skal have de skift børnehaverne imellem.
Med heldagstilbud mener jeg, en børnehave hvor man kan tage hensyn til hans sygdom, et sted hvor de har forstand på sådanne børn. Uden at det betyder at børnene føler sig anderledes.
Min søn går i en speciel-dag-skole hvor der kun er 6 børn, dvs at hvert barns behov kan dækkes dagligt. Min søn føler sig ikke længere anderledes - tværtimod - føler han for første gang at han er sammen med voksne dagligt, i skolen, som forstår og respektere ham som han er og og han lærer så meget nu ;0). Dette skrev jeg for at understrege at det ikke behøver at være negativt at gå på speciel-skole, eller børnehavn...
Held og lykke
En mor

min søn på 5 år har mange skift på en 14 dags periode.
Han går i to børnehaver, så det så dvs, at jeg bringer ham i den ene børnehave om morgenen og så skal han med taxa hen til en anden børnehave om formiddagen. Grunden til dette skift er noget kommunen har besluttet pga. at min søn har nogle neurologiske vanskeligheder og den første børnehave, har specielle tilud til de børn, der har vanskeligheder af forskellige art.Børnehaven lukker kl 12.30 og dernæst skal han i en alm. børnehave..
Hver 14 dag en hel dag, er min søn hos sin far og 3 dage hver 14 dag, er min søn i aflastningsfamilie...
Min søn har det ikke godt med alle de skift - det siger han selv, han vil kun være hjemme hos mig og i den alm. børnehave..
Jeg er frustreret over alle de skift han har på en 14 dags periode, men jeg føler mig magtetsløs og ved ikke, hvordan det mon kunne blive anderledes!!!! er der nogen, som har nogle gode forslag til, hvordan hverdagen kan skruges anderledes sammen, så min søn ikke er så ked af det.

- at komme med et seriøst bud på. De mennesker, som er involverede i din søns hverdag var måske et bedre bud på en løsningsmodel.
- neurologiske vanskeligheder kan jo betyde næsten hvad som helst og kan være i forskellig grad, men umiddelbart var min første tanke da aflastningsfamilien kunne "spares" - 3 dage hver 14. dag synes jeg lyder af meget, så han samtidig også skal forholde sig til sin far og så kun én dag med ham. Hvad med om du og hans far skiftede plads, så drengen ikke skulle flyttes sig, men det gjorde I? Kunne det være en mulighed? Det kunne måske også give hans far flere dage?
- Hvad består din søns problemer i og hvor omfangsrigt er det?

med alle de mennesker, som er involveret i min søns hverdag - hans far, pædagoger og en psykolog, men ingen af dem har de vise sten, for lige meget, hvordan man vender og drejer det, så er der fordele og ulemper ved alt..
Men jeg tænkte, at der måske er andre end mig, som har stået i lign. situation og måske kunne hjælpe mig lidt undervejs, eller som du Dulkis, prøver at sætte dig ind i, hvad det her handler om..
De neurologiske vanskeligheder min søn har er mangeartet - han har svært ved at koncentrere sig, har ticks, har et grimt sprog, har manglende fornemmelse af, hvad der er farligt, det var blot nogle eksempler.
Min søn har ikke fået sat diagnose på, da psykologen fra ppr, har lavet en test på ham og pædagogerne har en handlingsplan for, hvad min søn har brug for i det daglige, såsom struktur, men det synes ikke at hjælpe tilstrækkeligt længere, så jeg nævnte sidste dag overfor min søns primær pædagog, at jeg synes det var på tide, at få ham dignostiseret, for at kunne give min søn den optimale støtte - dette ville hun forelægge snarrest overfor psykologen..
At jeg skulle "spare" aflastningsfamilien væk, har jeg haft under overvejelse flere gange, men når alligevel dertil, at jeg har brug for det - ikke for at væreegoistisk, men får jeg ikke et pusterum af og til, så bliver jeg simpelthen for stresset, da jeg er igang med uddannelse, bor selv med mine to drenge og har ikke hjælp i min familie, da min mor er syg af kræft..
Men tænkte lige nu, at mon kommunen kan give mig et beløb hver måned, som skal gå til en form for barnepige/hushjælp 2 gange om ugen, derved bliver jeg jo også aflastet lidt og min søn er fri for at skulle ud til den iøvrige gode aflastningsfamilien og jeg er fri for at få dårlig samvitighed..
Min søn har heller ikke lyst til at besøge sin far, men jeg tænker, at det vel er klart, for det er kun de sidste 2 1/2 år, hvor samkvemmet har været rimligt fast, og det sker at min søns far aflyser og når de ikke er oftere sammen, å når min søn ikke at få opbygget et tæt far/søn forhold.
Jeg har tallige gange foreslået min søns far, at han gerne må have mere samkvem med sin søn, men det vil han åbenbart ikke, for han har ih og åh så travlt med sit eget liv og prioriterer ikke sin søn så højt..Min søns far bor kun en 20 min. kørsel fra os og han siger, at grunden til vores søn ikke overnatter der, er fordi vores søn ikke vil....
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med hans far??

- faderen kan vi så glemme alt om *GG*. Det er for meget, med de fædre!!!
- Men da det er en struktureret hverdag man tilstræber for din dreng, så synes jeg ærligt talt det er et underligt "tilbud" du har at arbejde med. Jeg har fuld forståelse for at du har brug for pusterum og da han heller ikke er eneste barn er det svært at sige nej til aflastningsfamilien, - men du er selv inde på noget....synes jeg med aflastning i hjemmet i stedet. Dét ville da give din dreng et pusterum fra den forvirring han lever i. Det må da alt andet lige være billigere for kommunen at imødekomme en sådan anmodning. Hvis man kan gøre det for tvillingemødre, hvad skulle så være til hinder her?
- Måske du skulle overveje den forandring og lade den køre indtil psykologen har fået taget sig sammen og fået den rette diagnose på din dreng?
- Jeg har svært ved - herfra - at se andre lettelser for Jer begge.

Ja, pædagogerne tilstræber sig på, at min søn har en struktureret hverdag, men samtidig bryder de mønsteret, ved at han er i aflastning, ja Dulkis, jeg kan nu godt se, at tilbuddet er kørt af sporet...
Det kan jo også kun blive kpommunen s budget billigere, hvis jeg får bevilliget barnepige/hushjælp hjemme, for det koster kommunen ca 3000 kr pr måned, for at have min dreng i aflastning - så nu prøver jeg at foreslå kommunen, om at erstatte aflastningsfamilien, med mit nye tilbud - barnepige/hushjælp.
Ja, og min søns far, kan jeg glemme alt om, men jeg mener ikke, at det er holdbart i længden, for der kommer måske en dag, hvor drengen er blevet så stor og hvor han saææter sig på bagbenene og nægter, at tage hjem til sin far, i hverf fald, hvis hans far fortsætter med den smule samkvem..
Psykologen stiller ikke en diagnose på min dreng,hun laver flere forskellige test, der viser, hvorledes han motorik, koncentration, kort - og langtidshukommelse osv ligger ind i hendes skema, som er delt ind i normalområder og udenfor normalområder..
Jeg har for 1 års tid siden efterspurgt, om psykologen kan stille en diagnose, men det gør og kan hun ikke ifølge hende selv...og om psykologen vil lave en henvisning til psykiatrisk hospital, det tvivler jeg på. Jeg tror nok, at det skal gå igennem min læge...?
Fint nok med hendes skema, for der viste sig sidste år, at bla. min søns motorik var ude for normalområdet, så i dette år, er der arbejdet med at udvikle hans motoriske færdigheder...
Men der er også mange andre ting, som ikke er blevet gjort noget ved, som feks. hans verbale grove sprog og nogle ting mener psykologen, at der nok ikke kan gøres noget ved og man kan så håbe på, at han udvikler sig i en gunstig retning, hvilket han et langt stykke hen ad vejen også har gjort...
Det er ikke fordi, at jeg vil have, at min søn skal gå med et mardikat bag sin ryg, der f.eks. hedder autisme, men det er jo for bedst muligt, at kunne støtte ham 100 % for ligesom nu, hvor han igen i perioder har svært ved det hele, så skal der først aftales et møde og inden mødet finder sted og der igen er lavet en handlingsplan, så går der nemt flere måneder og det er min tålmodighed ikke til, for hvem betaler prisen - det gør min søn, jeg og hans bror - hele familien halter i de mellemligende måneder, inden vi/børnehaven, psykologen og jeg arbejder på, at gøre min søns tilværelse tålelig..

vedr. børnehaver i den by jeg bor og heller ikke nabobyer...
Jeg har ladet mig fortælle, at grunden til, at der kun er et halvdagstilbud er, at der om formiddagen skal arbejdes mere intensivt på, at styrke de 12 børns færdigheder, som går i børnehave, for dernæst, at skal tilbringe eftermiddagstimerne ude i den normale børnehave. På denne måde sluses børnene ud blandt de "normale" børn og for at skabe en så normal hverdag som mulig..Ja umiddelbart er konceptet fint, men medaljen har også en skyggeside og den består i, at vi har jo at gøre med vanskelige børn, som har svært ved for mange skift, men det mener nogle pædagoger, at på et tidspunkt, så skal børnene jo alligevel have to skift på en dag fra skole til fritidshjem - ja, det er rigtigt nok, men lad dog børnene vente med skiftningen til om et år, for da kan det være, at de trods alt er blevet mere modne..
og det er jo ikke struktureret for børnene, når de har de skift, som er tilrettelagt nu..
Der er blevet talt om, om min søn muligvis skal i en normal klasse eller specialskole, men da er børnehaven, jeg og psykologen nået til enighed, at vi venter med at tage stilling til det, kort tid før skolestart...
Ja, jeg tror bestemt også, at en special skole ikke nødvendigvis behøver være negativt og når barnet bliver respekteret på specialskolen, det er at foretrække, frem for en normalskole, hvor min søn muligvis ikke trives pga, at skolen er for stor og det kan han ikke overskue..

Nu er min dreng jo noget ældre end din, men jeg kan fortælle dig, at min dreng går i det man kalder heldagsskole, hvilket vil sige at han ikke har nogle skift mellem skole og f.eks. fritidshjem. Vi bor i Ballerup og skolen ligger i Ishøj. Da min dreng startede kørte han begge veje i taxi, nu tager han selv bussen hjem.
Skolen er tilrettelagt så der er fælles aktiviteter om eftermiddagen.
Jeg ville ønske for min dreng, at han havde tilbragt hele sin skolegang der, så var han sluppet for mange nederlag.
Håber I finder en rigtig god løsning for Jeg begge ;0)
En mor