Hvad kunne få dig til

at forlade det forhold, du er i idag? Hvor meget skal der til, før du ville stoppe? Er der noget, der for dig er helt utilgiveligt?

Ja - utroskab ville jeg aldrig kunne acceptere eller lære at leve med!
Det er et tillidsbrud af rang, som for altid vil være ødelagt og dermed også forholdet.
Der findes - i min verden - overhovedet ingen gode eller dårlige undskyldninger for utroskab.
Kriminelle handlinger som salg af stoffer, røveri, voldtægt, overfald og lign., samt misbrug af enhver art ville jeg heller aldrig kunne acceptere.

...manglende empati og forståelse og accept af andre mennesker er heller ikke noget, der rangere særlig højt hos mig.
Mænd som har "opgivet" deres ret til, at være sammen med deres barn/børn efter en skilsmisse, fordi de ikke magter at tage kampen op med en strid ex-kone, sådanne mænd kommer heller ikke over min dørtærskel!
Ens barn/børn bør have 1. prioritering, uanset hvordan ens ex er!

utroskab det ville jeg aldrig kunne tilgive så der ville jeg stoppe.

Ja jeg vil også sige utroskab, eller hvis gnisten ikke er der mere, at jeg simpelthen ikke elsker ham mere.
Forsat rigtig god aften hilsen Dorthe

hvis hun ik gad kysse nbår jeg ville kysse hende eller hun havde åbne øjne eller vendte hovedet væk
eller aldrig havde tid til at ses
så var jeg færdig med hende

...en del gange efterhånden. Altså forladt et forhold. Årsagerne har været: Et par på hovedet (sluttede 5 min efter), en ubeskrivelig drengerøv, der ikke ville tage det ansvar han selv havde rodet sig ud i, en meget jaloux og kontrollerende partner og en hvor kærligheden druknede i problemer... Utroskab har jeg aldrig oplevet - hverken fra egen eller andres side:-)
Efter min mening skal man afslutte et forhold, hvis ingen af parterne er villige til at ændre noget og man ikke kan se sig selv forsætte i forholdet, hvis den dårlige periode har været længere end den gode man har haft eller hvis forholdet gør ondt frem for godt...mee

Jeg kan tolerere virkelig meget, men min grænse går ved utroskab.
Wickie, fortæl lidt om din historie, der må vel være en grund til at du skriver indlægget....

Jeg overså lige noget, som mand må jeg vel ikke svare her - men hvorfor er indlægget lagt i "Fri debat: For kvinder" og ikke inde under "Parforhold" ?

Er du den stride ex-kone? Lige et drillende smil herfra..men velment *s*

men psykiske overgreb, er noget af det, der får mig til at bakke - øjeblikkelig!!!
Har været gift med en psyko-/sociopat, det gør man kun en gang i sit liv.
Men generelt, hvis kemien ikke er der så er min tålmodighed nok ikke så stor, jeg har ingen børn i klemme, det gør en stor forskel.

også gerne høre lidt mere om baggrunden for spørgsmålet, du spørger jo nok ikke ud i det blå....
Knus Ripley

at vi tilgiver ting vi aldrig ville have troet, så den tror jeg ikke på - ligesom de fleste kommer over utroskab, selvom de siger noget andet inden de oplever det.
For mig er det tid at rykke pælene op, når kærligheden ikke længere er der. Så kan man bruge en masse dyre og billige undskyldninger, men det er den væsentligste faktor.

.....så er der ikke mere tilbage.

at I spørger:-)hvorfor jeg spørger.
OK - er lige kommet ind i en stime, hvor flere kvindelige bekendte har valgt at forlade deres mand/kæreste. Af vidt forskellige grunde - en `utroskab´, en `vokse fra hinanden´, en ´arbejder altid´ m.m.
Og så modsat: en veninde, der bliver i et forhold, hvor manden har været voldelig, utro(Rudy go home!)og helt klart er fem stjernet psykopat.
Undrer mig bare over, så forskellige grænser vi kvinder har.
Min egen ville også helt klart gå ved utroskab og bedrag - og selvfølgelig vold. Men er vi kvinder nogen gange for hurtige til at sige fra? Og nogle gange for tolerante?
Hmmm -

...hvis ikke vi havde aftalt det på forhånd...er for mig lig med omgående og uigenkaldelig departure!
Forudsat at manden er nogenlunde og tilnærmelsesvist normal - tror jeg på at alt kan løses....ignorance is bliss;)))))
Tro, håb og evig kærlighed herfra.

Bl.a. utroskab, løgne eller misbrug.