Hvad med mit job og hvad med os?

Jeg sidder her på mit job, og bander langt væk. Jeg er blevet kaldt til møde. Nu skal jeg ringe hjem og ha skidebalde. Jeg ved at du bliver skide sur.. Jeg føler at jeg bliver delt i to, og begge sider får dårlig samvitighed. Ofre jeg tid på dig, hiver chefen i mig. Ofre jeg tid på mit job, hiver du i mig.. Jeg prøver at dele så godt jeg kan. Men aldrig er det godt nok. Jeg var i den tro at du forstod hvad der vigtigt for mig? Men det handler aldrig rigtigt om mig vel? Jeg elsker dig, men jeg kan snart ikke mere. Jeg kan ikke mere dårlig samvitighed... Forfanden - Jeg skal sku'da tjene penge. Jeg elsker mit job, og jeg ved godt at jeg er her i mange timer. Ja- du har ret, for mange... Er jeg ved at miste dig? Py -ha... Jeg må hellere få det overstået.

Det var en hård nød at knække... Hvem er mest værd? Det er det du mener ikke? Kan du ikke prøve at tale, med din partner? Det må da kunne løses

om, hvad din partner ønsker?
Se så at få den snak med hende. Den skal gå ud på, at hun bakker dig op, næh, ikke med at du fortsætter som nu, men at du finder et job, hvor du får tid til den familie, som du elsker, og som elsker dig. Ned i løn? Muligvis, men tror du ikke, at du får beløbene på bundlinien til at nå sammen alligevel, hvis I sammen beslutter Jer til det. Det må være et spørgsmål om prioritering. Hvad vil du helst? Køre et ræs, hvor du mister din familie lidt efter lidt og ofte har dårlig samvittighed, eller have en at glæde sig til at komme hjem til, som er glad for at se dig med det overskud, som i begge skal have til hinanden?
Gør det nu, inden du går ned med flaget!

er selvfølgelig til "anonym".

De madammer bliver aldrig tilfredse.. De vil sku' gerne bruge pengene.. Er du glad for dit job. Så bliv.. Hun skal nok arte sig, når hun får en lille skilling

usagligt bræk. Hvad fanden kan han bruge det til. Manden spør om et råd, ikke en gang overfladisk tomgangssnak.

Hun skal ikke have noget som helst... Vidste hun at du havde det job til at starte på? Og kunne du ikke skære lidt ned på det måske. Ved godt det er svært, men bare et par timer her og der kan måske gøre det

Det er sku rigtigt.. Kvinder og penge, er ligsom hund og saftigt kødben.. De kan ikke styre sig

Min mand arbejder også meget, men vi har fra starten, lavet en klar aftale. Det er vigtigt, at i sætter jer og taler om, hvor jeres grænser er, hvad kan I leve med. Hos os er det sådan: Hvis jeg har brug for en aften, med lidt go mad og biograftur, så stopper han op og bruger tid på os.. Og husk en opringning midt på dagen, med ord som "Jeg savner dig" kan gøre underværker. Det handler ikke om hvor meget tid man har sammen, men hvordan den bruges.

Det ser vist under alle omstændigheder ud til, at en rigtig god, varm snak er absolut nødvendig, men dit budskab om "kvalitetstid" (rædselsfuldt modeord), kan jeg kun være enig med dig i. Der skal dog være nogen timer til rådighed til at have kvaliteten i.
Og hvordan går det med Lucky?

Jeg er enig med dig.. Det går fint med Lucky.. Han skal nok komme sig - Det er jeg sikker på

Glæder mig at høre, vil spørge til ham ind i mellem

Det er bare i orden gyffe

Skulle jeg lige være ærlig og tilføje: Det er hårdt arbejde, jeg kan også godt køre træt og føle mig en smule ensom. Surt at tage afsted alene til fødselsdag, fest, julehygge på skolen osv. Men så husker jeg mig selv på. Min mand valgte ikke alene. Vi valgte det sammen.. Og har man sagt A må man også sige B. Skulle lige tilføjes, bare for en god ordens skyld.

- jeg ved ikke om det kan fungere i fht. voksne.
Men i fht. børn er DET TILBAGEVIST, at børn kommer til at trives, bare man laver kvalitetstid med dem.
Det er fordi, børn har brug for deres nære voksne NÅR BØRNENE HAR BRUG FOR DEM. - og ikke når mor eller far har afsat en tidsramme i kalenderen til at give kvalitetstid.
Om voksne er skruet anderledes sammen er meget muligt. -Men hvis man har børn DUER DEN IKKE!!

Det er jeg helt enig med dig i, men jeg tror godt, at to fornuftige voksne kan beslutte, at de vil have og er i stand til at fylde noget i de fælles timer.
Hilsen gyffe

For mig lyder det som om du elsker dit job virkelig meget og du godt ved du arbejder for meget.
På sin vis er det til at forstå, du har en kone/pige som savner dig meget. Og ja, selvfølgelig skal du tjene penge og have lov til at have et krævende job, men familien må trods alt komme i første række. Det må være hjemme man lader batterierne op!
Mon ikke din kære kone (undskyld hvis i ikke er gift)ville accepterer hvis du tjente lidt mindre og havde mere tid med hende. Arbejde er trods alt ikke alt i denne verden!
Hvis din kone var ligeglad med dig, rykkede hun nok ikke i dig. Man lever kun én gang (hvis man skal tro på det) og det skal ikke være arbejde og penge hele livet går op i.
Det ser også ud til, at du elsker din kone meget.....er det virkelig værd at miste hende for et arnejde??
Måske skulle dit arbejde også respekterer du har et hjem og en familie. En medarbejder uden den slags problemer, er mere værd for en virksomhed.
Du er måske ikke enig med mig, men jeg prøver bare at hjælpe. At tale folk efter munden, er ikke altid rigtigt (smiler).

Hvor i verden kommer du mon fra? Hvis du kun kender kvinder fra den side du skitserer, så synes jeg sgu det er synd for dig. Det du skriver er usagligt, til at kaste op over og hører slet ikke til her. Med den opførsel, ja så tiltrækker du måske de forkerte kvinder....ærgeligt ærgeligt.

men jeg vil stadig mene, at kvalitet er bedre end kvantitet, så kan de tilbagevise alt det de vil!

På sin vis kan du have ret, men man kan sagtens aftale omkring arbejde og når så man finder ud af hvad det vil sige, når man aldrig ser hinanden, som i ovenstående tilfælde, så har man vel ret til at sige fra(smiler).
Fungerer familielivet ikke, så er det lidt skidt, også arbejdsmæssigt. Ligemeget hvad, så er ens familie ens base som uanset hvad, kommer i første række....eller hvad?? Respekten for hinanden og det man gør, kærligheden og så er det vigtigt at kunne snakke om tingene, istedet for at blive irriteret, når det ikke lige går som man forventer.
Man kan jo også spørge sig selv....hvad vil man med en familie, hvis man aldrig er der?? Jeg ville da blive lidt sårer, hvis min kone valgte sit arbejde frem for mig, hvis det altså var hver dag.
Hvordan går det med missen....altså den som siger miau (griner....kunne ikke dy mig)

Glæder mig du er af samme mening, som jeg.
Fungerer du godt hjemme, ja, så vil du også fungere godt på dit arbejde. Det burde enhver chef med blot den mindste indsigt i personalepleje vide, men det er måske der noget af skoen trykker? I så fald burde man nok "skifte chef".

Hvor h****** står der at der er en mand der har skrevet dte. HR FORUDINDTAGET

Jeg forstår hvad du mener. Jeg er også tildels enig med dig.. Hvis jeg tog min mands arbejde fra ham, der er så stor del af, den han er. Ville det ikke være den mand, jeg forelsket mig i. Der mener jeg, man skal ikke ændre folks personlighed, så går det galt. Men hvis han stadig ville være den samme, fordi det ingen betydning havde for ham.. Ja-Så har du ret.. Det går fint med missen. Men hold op hvor er jeg træt.. Det er sku hårdt arbejde.. Jeg glæder mig til at min mand vågner, så jeg kan sove lidt..
(smiler)

Man har en personlighed, det er korrekt. Men jeg har nu aldrig følt mit arbejde er min personlighed. Måske er jeg den eneste der har det sådan?
Uden at gå for dybt, så er meget af ens personlighed noget man er født med, noget man har i generne. Man ændre personlighed med årene, noget med ens erfaringer og oplevelser at gøre.
Jeg er ret sikker på, at i alle forhold skal kanterne slibes af og man er hver især nødt til at indrette sig og ændre dele af en selv, hvis forholdet skal være optimalt. Man skal nok bare passe på, man ikke går for dybt i ens personlighed og der skal rettes på begge sider, så den ene ikke føler det hele tiden er ham eller hende. Man kan også blive låst fast og så er der en vej midtimellem, hvor begge giver sig.
Fordi man én gang har lavet en aftale, kan denne godt tages op igen, hvis den anden føler det giver så store problemer, at det er ødelæggende for forholdet.
Jeg lagde især mærke til ved dette indlæg, at manden skrev "Hvad med mit arbejde og hvad med os"....altså mit arbejde først!
Når man sliber kanter af, er det vigtigt man ikke sliber helt ind til benet.
Iøvrigt synes jeg, at selv om folk bliver uvenner og problemerne låser sig fast "giv altid din mand/kone et go´nat kys" og kys altid farvel inden man går ud af døren, man ved aldrig hvordan dagen ender! Og et lille kys (smiler) løsner op for mange ting og ordene "jeg elsker dig" fortæller, at selv om vi måske er lidt uvenner, så elsker jeg dig alligevel....det løsner op.
Det er ikke de store problemer der gør folk bliver skilt, det er alle de små irriterende ting....så man bør måske snakke lidt mere....og være en god lytter. Og så tænker jeg efter alt dette, hold k... hvor er det egenligt svært at være gift (griner) men det giver mange glæder.
Godt missen har det godt, det lader til den klarer sig....fint.

vide, at hvis du praktiserer det overfor børn (mest små), er det BØRNENE der lider under det dig. - for de voksne er det sføli skidepraktisk at kunne skemalægge tiden med ungerne... -så fylder de kun når det passer de voksne...
- MEN med følger!! Børn der ikke har haft den spejling i opvæksten der er nødvendig for at blive fuldt trygge osv.
Your choice - børnene kan jo, som sædvanligt ikke udtrykke, at det ikke fungere på anden måde end ved at blive utilpassede...
Alternativet er vel at enten ikke få børn man har plads og vil tage sig TID til dem når DE har behov (i stor udstrækning) -- eller få en "nanny" eller anden tryghedsperson, der er til at få fat på i hverdagen, som børnenen har behov. - hvis man har råd, el. god familie, er det jo en god løsning for workaholiceren med børn.
knus

Det kender jeg, her endte det i skilsmisse. En mand der altid var på arbejde, brugte al sin energi der, og faldt i søvn på sofaen når han endelig kom hjem. Find en løsning i begge kan leve med, inden hun som jeg bliver træt af altid at komme i anden række og går sin vej! Så er det nemlig ikke sjovt at være "gift" med sit arbejde.

det er tankevækkende at alle synes at tro at det er en mand som indleder denne debat
hmmmm!!!!! tankevækkende