2tilføjet af

Hvad skal jeg gøre - Hvad kan jeg gøre - Hvad kommer til at ske ???

Hej Helle.
Ja min overskrift dækker over følgende problemstilling:
Jeg er for nylig blevet skilt fra min mand efter eget ønske, da vi havde nogle problemer som ikke så ud til at kunne blive løst; han drak for meget, viste mig ikke kærlighed, støttede / forstod mig ikke da jeg var syg med en depression og jeg havde gang på gang forsøgt at trænge ind til ham og bedt ham om at ændre adfærd, desværre uden resultat.
Det endte med at jeg besluttede at forlade ham - og i samme periode ville skæbnen at jeg fandt en anden mand, som gav mig alt det jeg ønskede: Nærvær, forståelse, lyttede til mig, talte med mig osv. Vi var - og er stadig - virkelig på god bølgelængde.
Men... Nu har jeg vidst fortrudt... Forstået således, at min eksmand som dengang bad om en ekstra chance for at bevise at han kunne ændre sig og godt kunne se problemerne, nu rent faktisk HAR ændret sig til sit bedre og gamle "jeg" - men jeg troede desværre ikke på ham dengang...
Jeg holder rigtig meget af min nuværende kæreste (den samme som fra starten), men jeg savner min eksmand noget så forfærdeligt, og vil allerhelst bare have ham hjem igen så vi kunne starte på en frisk. Jeg kan ikke blive klog på hvad han vil. Han holder afstand til mig, men var forbi hos mig til jul hvor han kyssede og krammede mig... Det var dér jeg for alvor blev klar over at jeg ville have ham tilbage - men tankerne har været der i nogle måneder (vi har været fra hinanden i et halvt år og blev skilt med det samme).
Samtidig er jeg også bange for / ked af at gøre det forbi med min kæreste, som i den grad har støttet mig og været der for mig i det seneste halve år. Vi bor dog over 300 km. fra hinanden i hver vores landsdel - mig i Vestjylland og han i København, og jeg har tænkt på at flytte derover, men jeg kan bare ikke gøre det! Det blev jeg endnu mere bekræftet i, da han for et par dage siden fortalte mig at han ikke kunne sige at han elsker mig, men blot holder meget af mig...
Jeg har fortalt min eksmand at jeg gerne vil se os sammen igen, men det reagerer han ikke på - altså bortset fra kys og kram...
Helle - hvad kan og skal jeg gøre? Hvad kommer der til at ske? Vil jeg blive sammen med min nuværende kæreste? Flytter jeg? Flytter han? Eller finder jeg sammen med min eksmand igen? Eller...?
Lige en ting mere: Hvordan ser min fremtid ud mht. børn, job og økonomi?
Det fylder hele min sjæl - jeg spekulerer ikke i andet... Håber inderligt du kan hjælpe / vejlede mig.
MVH Kate
28.10.1975
tilføjet af

lyder som om..

Det lyder mest som om du mest af alt er bange for en ukendt fremtid. Du er blevet skilt fra din mand af gode grunde. Lad være med at gå tilbage til en fuser. Hans forvandling vil højst tænkeligt ikke vare ved. Ikke når han først har fået dig tilbage på krogen.
Vend du dig hellere mod fremtiden og din nye kæreste. Dediker dig selv helhjertet til dit nye liv og se dig ikke tilbage.
tilføjet af

Tak dig selv

Kæreste Dig
Allerførst et stort tillykke til dig for at have taget skridtet og blive skilt fra din mand her. Det afstedkom en stor udvikling i båpde ham og dig. Du gjorde noget godt for dig selv og kunne tiltrække en mand der gjorde det samme.
Som tingene er lige nu, synes jeg du skal prøve at lade dem begge ligge lidt. Jo længere tid der går, jo mere klar vil du blive på svaret. Jeg er ret overbevist om, at du ikke skal flytte ihvertfald. Nyd den mand der kom ind i dit liv og viste dig hvordan et ligeværdigt forhold kunne være.
Bliv hvor du er kæreste og lad være med at træffe nogle store beslutninger lige nu.
Som sagt, mit bedste råd til dig er at lade dem begge være lidt og få lidt ro på dig selv og dine følelser. Bliv din egen bedste støtte - giv slip på alt andet.
Jeg ser dig med børn når jeg kigger lidt længere ud i fremtiden (Nogle år). Job og økonomi skal du ikke bekymre dig om lige nu - det får du som du gerne vil have det.
Så stop bekymringerne, læg kortene på bordet og tag den derfra.....
I Kærlighed Helle
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.