Hvad skal/kan man gøre?

hej allesammen...
jeg er fuldstændig i vildrede... Jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.. jeg ville ønske jeg bare kunne kravle ned i et stort hul, og først komme op når jeg skulle pensioneres..
sagen er den, at min dejlige kæreste igennem næsten 6 år, har forladt mig.. vi fandt sammen, da vi begge var 18 år og blev meget hurtigt knyttede til hinanden. Vi hjalp hinanden igennem tykt og tyndt. Han havde nogle problemer derhjemme, så vi besluttede os for at flytte sammen. Det gik så fint. Vi skændtes aldrig og var aldrig uvenner. det ene år tog det andet. Pludselig en dag siger han så, at han vi være fri- ha' sit eget liv- klare sig selv- møde andre piger. og vupti så var han væk.
jeg står tilbage med alle vores minder omkring mig, og kan simpelthen ikke give slip. Jeg er blevet sat sammen med nogle fyre, at nogle veninder men jeg ikke engang kigger på disse fyre. Jeg føler jeg er min eks-kæreste utro. Det er noget rigtigt møg.

..en naturlig reaktion skal du se.

noget rigtigt møj!!! Du skriver ikke hvor lang tid det er siden han har forladt dig, for et sådant brud kan tage LANG tid at komme over. Og det er ganske naturligt ikke at lægge mærke til andre fyre, for du elsker (måske) stadig din eks. og håber (måske) på at han alligevel ombestemmer sig og kommer tilbage til dig! Hvis han gør det, så tænk dig godt om inden du siger ja, det er jo dig og dine følelser det vil gå ud over hvis det alligevel ikke går. Men mit råd er lad ikke dine veninder presse dig til at finde en ny fyr, før du selv er klar til det, for du har krav på masser af tid og rum til at komme over din sorg, og i stedet for at finde nye fyre til dig skulle de hellere give dig en skulder at græde ud ved.... Og så pludselig en dag, kommer du til at tænke på at du slet ikke har skænket ham en tanke hele dagen!!
mange hilsner og held og lykke med fremtiden
fra trille

At flytte om i lejligheden. Sørg for at alt står på en anden måde eller et andet sted, end da han boede der. Fjern alle de ting der minder dig om ham. Sørg for at alle beslutninger der skal tages, bliver taget af DIG!
Du skal videre i DIT liv. Ligesom han skulle i sit. Og trøst dig selv med, at på et tidspunkt inden længe, vil du opleve hvilke muligheder din krise medfører.
Det er ikke let, men TVING dig selv ud af døren. Ud i nye oplevelser. Væk fra JERES sted, sang, film osv.
Væk fra selvlede og selvmedlidenhed... Og tomheden.
Du vil opleve at du, hurtigere end du troede det muligt, vil kunne se det gode i at være single igen.
(og lad drengene være, indtil du møder en du synes godt nok om.)
Held og lykke med dit nye liv.
Du bliver glad for det!

jeg tror, at vi alle har prøvet at miste noget, som vi havde meget kært.
Selv forlod min mand mig efter 15 års ægteskab- han ville prøve noget yngre (ja, det var faktiskt hans begrundelse) ... og eftersom jeg ikke kunne få børn. Havde vi efter hans mening, ingen familie at ødelægge. Jeg var jo sønderknust, og hele min verden gled fra hinanden. Jeg begyndte stille og roligt at få styr på min hverdag igen. Jeg fyldte tomrummet med arbejde,idræt,veninder,hygge og jaa alt bare ikke sidde derhjemme og tænke på ham. Men så en dag mødte jeg en utrolig mand. Jeg blev lidt lun på ham, og vi begyndte så småt at "date" - men da han kyssede mig første gang gik det helt galt. Jeg fik en følelse af skam og urenhed. Det kunne jo ikke passe mente jeg, så jeg bed det i mig og fortsatte med at se denne vidunderlige mand. men følelsen forsvandt desværre ikke. Det var nok det der ødelagde det for os til sidst. Men nu er der gået noget nær 2 år siden min skilsmisse- og jeg er på banen igen.... du skal bare vide, at du ikke er alene og at der er andre i din situation. Hvis du nu skulle møde en sød fyr, kunne du jo fortælle ham hvordan landet ligger- med din usikkerhed overfor andre fyre.
knus og kram
Eva-louise