Hvem har ansvaret for sygemeldinger?

Når vejret skifter bliver mange danskere ”syge” og bliver nødt til at blive hjemme fra arbejde. Nu er det årstiden for, at 150.000 danskere er syge. Sygefraværet koster samfundet milliarder af kroner og ører hvert år.
Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for de sygemeldte danskere og al den arbejdskraft samfundet mister?
Skal der være flere konsekvenser ved at blive hjemme fra arbejdet, fordi danskerne sygemelder sig for ofte? Skal den enkelte have mere ansvar for sit sygefravær?
Eller er det faktisk arbejdsgiverne man skal kigge nærmere på, fordi de kræver for meget af deres ansatte, så det ender i stress og sygdom?

stole på at folk rent faktisk er syge og forsøger at tage det i opløbet. Når man stoler på folk, tager de også mere ansvar for deres arbejde.
Det skulle man prøve i vores egosuccesfikserede samfund😮🙂

end det fulde ansvar man har i forvejen? Kender du nogen, der ikke er ansvarlig for egne sygemeldinger? Jeg gør ikke.
Jeg tror nu heller ikke arbejdsgiveren har skylden for omskifteligt vejr. Trods alt!!

...bare at nogle gange kan der være andre ting end at man rent faktisk er syg. måske at man ikke kan lide sit job, at chefen er for hård eller at man er doven... det koster bare samfundet utrolig mange penge. og sjovt ok er det ikke i alle brancher at folk bliver syge. det er mest i det offentlige og alle lever jo i det danske omskriftelige verj. så den er værd at tænke over.

fordi "samfundet" og arbejdspladserne betragter arbejdstagerne som maskinel, der skal forsørge "alt det andet", producere x antal dimser eller lægge x kroner på bundlinien.
Sygdom er en del af livet - accepter det eller ansæt robotter - som jo altså også har down-time p.g.a. reparationer og vedligehold.

Faktisk en god ide med robotter, bortset fra at det så ville tage arbejdet fra os alle. Men du mener så at det er cheferne der skal lade være med at piske deres ansate så hårdt at de bliver syge? eller skal de bare lade være med at pise de ansatte når de ER syge?

som angst, depressioner, vinterdepressioner og meget andet, skal have bedre behandling og samtaleterapi, hos en psykolog eller alternativ behandler efter eget valg. Vi betaler alle en masse i skat, til sygesikringen og har et sygesikringskort, det er bare meget svært, at få tilskud til samtaleterapi, hvis man har nogle personlige problemer, hvor man har behov for at snakke med en psykolog. Hvis man f.eks får dårlig ryg, kan man få tilskud fra sygesikringen til at blive behandlet hos en kiropraktor. Danskere med fysiske sygdomme bliver behandlet bedre end dem med psykiske lidelser og sygdomme, er det fordi, der er mere præstise for læger og behandlingssystemet samt de hårdt arbejdende skatteyder at behandle fysiske sygdomme bedre end dem med psykiske sygdommer???,
Stress på arbejdsmarkedet, så er der også et stort behov for at forebygge det til begge parters fordele, da det både er dyrt og ulykkelig for disse mennesker og deres familier at blive ramt at det, og dyrt for arbejdsgiverne og skatteyderne, hvis borgerne er langtidssygemeldt, så der er da et stort behov for et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så bliver mange også længere på arbejdsmarkedet, derfor burde det da også have nogle konsekvenser for arbejdsgiverne, som ikke gør nok for at deres medarbejder trives samt forbygge mobning imellem arbejdskolleger. Da mobning også er skyld i psykiske sygdomme og sygefravær på mange arbejdspladser.
Så det er et fælles ansvar at forebygge og nedbringe sygefraværet.

Når jeg selv ringer og fortæller at jeg er syg ved min chef at det passer og at han derfor ikke behøver at blive mistænkelig som med visse andre.
Og jeg kunne ikke drømme om at gøre som en kollega der blev fyret, men firmaet havde faktisk lidt brug for ham i opsigelsperioden på tre måneder, dette gad han ikke og hans "gode ven" lægen gav ham dagen efter en langtidssygemelding.
Sådanne idioter skulle få udleveret havregrød af kommunen, samt at der skulle kigges nærmere på lægens kvalifikationer.
Har man problemer på jobbet og derfor skulker indimellem tager man den derfra.....eller hvad ??

selve skilsmissen. Det er direkte sammenligneligt med den situation man står i som fyret. Du ved at du er dumpet, og at arbejdspladsen ikke ænser dig i det øjeblik du er ude. De fleste gennemgår de samme krisesymptomer som ved dødsfald i nær familie eller samme krise som ved en skilsmisse. Hvor vover du at pege fingre ad folk i livskriser, og ovenikøbet at kalde det for "skulkeri".
Jeg fatter simpelthen visse folks ønsker om at mekanisere mennesker og fratage dem deres følelser.

arbejdspladserne lukker som dominobrikker der falder på stribe p.t.
Så robotarbejdet bliver udført uden for landets grænser.
Jeg mener ikke at hverken arbejdsgiverne eller arbejdstagerne skal pålægges nogen form for "Skyld" eller "skyldfølelse", når man har accepteret det faktum, at folk rent faktisk bliver syge - har ret til at være det - og at sygdom kan være af fysisk såvel som psykisk art. De direkte påvirkninger, som skyldes arbejdsmiljø, skal naturligvis begrænses, så folk ikke bliver nedslidte eller kørt ned af deres arbejde.

forhåbentlig den næste der bliver fyret, og tvunget til at arbejde i opsigelsesperioden!! Ellers forstår du åbenbart ikke, hvilken krise folk kommer ud i. Man behøver ikke være " gode venner" med lægen for at blive sygemeldt i den situation.
Derfor er der da også mange arbejdspladser der stiller psykolog bistand til rådighed, når de må fyre folk. De ved, det er en voldsom stor psykisk belastning - hvvad du åbenbart ikke gør!
Sæt du dig ned og nyd din havregrød mens du prøver at sætte dig i andres sted: emapti hedder det, istedet for at skyde med spredehagl og nedladende vendinger.

måske ka virksomhederne dekorere lidt mere efter årstiden og dfermed fokusere på både det stemnngsskift og de temepraturforandringer som årstidernes skiften medfører . . og fagforeningerne ka være mere ops med at forebygge depression . . ?

Din chef bliver vel ikke mistænkelig, fordi DU er syg? Mener du ikke mistænksom?

Kunne man ikke forestille sig, de bare har bedre tjek på tallene? De regner dem også anderledes ud - bare så du ved det.

Men omtalte person havde nu ingen problemer iøvrigt, dejlig hus og kone, han kom også i andet job efter "sygeperioden".
Chefen gav nu også snor til folk der gik ned med flaget grundet ting i privatlivet.

Hvad pokker har hans "dejlige hus" med den sag at gøre? Er det helt ufatteligt at det for nogle mennesker er et problem at blive fyret i et sådan omfang at de bliver syge af det? Det kræver ikke "problemer iøvrigt". Der var tale om fyringen hverken mere eller mindre.

Jeg bliver næsten aldrig syg. Når jeg melder mig syg (et par gange om året) er det bare fordi jeg har fået nok af chefen!....Gode chefer skaber gode medarbejder....hvad ellers kan man sige

... i det hele taget synes jeg, som mange af de andre svar herinde, at man skal acceptere at mennesker bliver syge og nogle mere end andre. Men jeg synes også arbejdspladsen skal gøre noget for arbejdsmiljøet og samarbejdet. Undskyle jeg siger det, men er man ikke ofte mere syg på jobbet end hvis man skal ud med vennerne? Derfor ville det hjælpe mange arbejdspladser hvis medarbejderne følte sig hjemme eller følte at de var blandt venner. på den måde føler medarbejderne også et større medansvar, hvis nu der skulle være en dag hvor de ikke er syge, men alligevel siger de er det.
Gensidig respekt er måske det jeg prøver at sige.

Men lige ham her VAR altså ligeglad, og iøvrigt var det kun et midlertidigt job for ham da han ikke kunne finde job indenfor sit eget.

Der er mange, der ikke kender forskellen på mistænkelig og mistænksom . Gud bedre det.

Vi har vel selv ansvaret for at vi bliver syge-
Efter at den nuværende regering trådte til blev arbejdsmiljøloven udhulet.
Så den eneste der kan sige fra er dig selv.
Nu uden at have den fornødne lovgivning som backup.
Tager du dit helbred i egen hånd er:
Dette er så nærmest umuligt pga terminer, børn, dagpleje osv.
Skattelettelser har jo fåret mange til at sælge deres sjæl. [:*(]

og han er ude og give indrømmelser og næsten-undskyldninger i metermål over at bankerne har været syge i roen. Den var nem! flere spørgsmål?

Jeg har fået gigt i nakken,albuer og hænder efter ulykken i 1985, det er Pga., fordi at de led har været udsat for en for stor en belastning, det er et helvedet når vejret skifter, men jeg tror man skal havde prøvet det inden man ved hvordan det er.
Uhyggeligt mange arbejder får det, måske ikke Pga. "skader" men Pga. deres arbejde, men det kan være der går mange år før det kommer frem, og de får problemer Pga. det.
Hvis ansvaret er?, på en måde er det slet ikke til at svare på, ud over at det er den måde vi lever på, menesket er slet ikke "bygget" til at leve på vores måde at leve på, eller så længe, vi skal jo ikke ret lang tid tilbage i historien før at en mand på 50år, var en meget gammel mand.
Hilsen Poul Jørgensen

Nu er jeg endnu en du halshugger, men jeg var ude for situation sidste år, hvor jeg også må indrømme jeg tænkte hvor langt er det ok at går med sine sygemeldinger.
En mand havde være sin kone utro, dagen efter hun havde opdaget hans længerevarende utroskab, så meldte han sig syg. Da vi skulle på seminar en måneds tid efter meldte han sig syg. Sygemelding må jeg gå ud fra kom, fordi kvinden han havde været utro med var med på det seminar, som var med overnatning. Chefen kendte til "sygemeldingen" og gættede sig til hans pjækkeri, da han viste alt om sin medarbejders utroskab og have haft kendskab til det i længere tid. Helt ærlig efter min mening får nogen sygemeldinger for lang snor, denne mand kunne havde kommet med budskabet til chefen som han viste havde kendskab til hans utroskab, at han hellere måtte blive hjemme grundet uroen i familien, men han vælger at sygemelde sig. I min verden er det for dumt og for umodent,hvorfor skal firmaet betale for hans utroskab, og fordi hans kone opdager det. Den kvinde han havde taget ind i sit liv valgte at blive hjemme fra seminariet og være ærlig og sige det ikke var hensigtsmæssigt at tage med, grundet uroen i familien. Havde min chef, ja I havde jo nok gættet det, stor forståelse for mit valg af fravær. Ja, det må jeg sige han havde, og han kunne godt forstå jeg ville blive væk fra seminariet for min mands skyld. Jeg tog med på seminariet om dagen og tog hjem om aftenen, så jeg ikke overnattede. Joooo firmaerne skal stå model til meget, men min egen uansvarlighed kan da aldrig blive firmaets problem rent sygemæssigt.
Man mister motivationen når man bliver fyret, men det berettigheder ikke en til at sygemelde sig efter min mening, og noget helt andet er, tænk hvis firmaet fortrød sin fyrring og havde behov og gerne ville genansætte en, så må man sige man har brændt alle broer bag sig ved at være sygemeldt. Ikke det samme som jeg ikke forstå motivationen til at sygemelde sig, men nogen gange skal man tænke lidt længere end bare et skridt af gangen, men tage skridt 2 og se fremad.

Selvfølgelig er nogle rigtig syge, men nogle arbejdspladser har altså også en pjækkekultur.
Jeg har været på større kvindearbejdspladser, hvor pjækkeri var helt almindeligt. Og det var nærmest forudsigeligt, hvornår den og den blev "syge".

Ikke et eneste indlæg med at det er DF's skyld at folk bliver syge, er der noget galt ?

for det sjove indlæg. De selvgode interesserer sig åbenbart ikke for sygdom i lønmodtagergruppen.

men et sydlandsk liv.

Årstidernes skiften medfører rigtig mange infektionssygdomme/vira, og rigtig mange angribes af det. Man kan se det på mit studiested hvor der periodevis mangler op imod halvdelen af de studerende pga. hurtigt spredte vira. Det kan man altså ikke gøre ret meget ved - udover selvfølgelig at råbe bål og brand med fraværsprocenter og tvinge dem i skole hvor de så kan smitte endnu flere af os.
Jeg synes det er noget fis at danskerne bare skal "have mere ansvar" eller alle mulige andre sanktioner så de kan tvinges på arbejde. De fleste har det altså dårligt nok i forvejen med at blive hjemme, fordi der på rigtig mange arbejdspladser er skabt en kultur som fordømmer mennesker der er "svage" nok til at tillade sig en sygemelding.
Jeg er faktisk hamrende ligeglad med hvad det koster samfundet, for alt er fanme(!) ikke kroner og ører! Selv samfundets pengegriske overhoveder bliver nødt til at fatte at mennesker er mennesker. Vi er ikke maskiner som suverænt kan styre vores helbred og vores krops reaktioner på alt, så man bliver nødt til at accepter at sygemeldinger hører med til arbejdsstyrken. Nogle mennesker har jo også et svagere immunforsvar end andre og i modsætning til populære paroler kan det IKKE altid styrkes med mere motion, fedtfri kost og asketisk levevis. For nogen mennesker ér det bare sådan; og hvorfor skal de jages hele tiden med bål og brand?

Din kollega er i sin gode ret til at blive sygemeldt hvis han har brug for det.
Hvis jeg pludselig blev fyres ud af den blå luft, ville jeg sandsynligvis være ret så påvirket psykisk. Hvem føler sig tilpas med at komme på en arbejdsplads hvor man dybest set er uønsket og dybest set bare udnyttes fordi man er for dyr at slippe af med pga. en opsigelsesperiode?
Der er altså mange mennesker som går ned med flaget og risikerer en depression pga. den slags oplevelser. Personligt mener jeg at firmaerne skal tænke rigtig meget over hvordan de behandler deres ansatte hvis de gerne vil have dem til at være aktive. Måske skal man lade være med at fyre én man faktisk har brug for, eller blot sætte vedkommende ned i tid svarende til det virksomheden kan have brug for, med en ordentlig forklaring om at man måske skal spare? Så er der større sandsynlighed for at medarbejderen trods alt stadig vil være tilpas med at arbejde på stedet og være glad for at arbejde der i det omfang virksomheden har brug for ham/hende.

...over mennesker der er tankelæsere og altid ved præcis hvad andre menneskers tanker og motiver er.
Det er sådan nogle dejlige kolleger som man absolut glæder sig til at arbejde sammen med når man er blevet fyret, for så ved man jo at man bare er endnu mere ønsket end før man blev ansat.
Og et midlertidigt job? Jamen, det kan da heller ikke være så vigtigt trods alt? Det er vel kun et formodet forsørgelsesgrundlag for den enkelte, og hvad skal man egentlig med det?

Der ér nemlig noget galt på de arbejdspladser.
Jeg har selv arbejdet på sådan én og det er meget forekommende der. Men der er flere ting i det; for det første er det som regel mor der tager barns første sygedag og dem havde vi rigtig mange af, fordi de fleste havde små børn.
Og så er der selve arbejdsmiljøet sådan et sted; det er et helvede og jeg hader det!
PÅ mange rene kvindearbejdspladser er der meget ævl og kævl om strukturen, mange skænderier osv. Det ville tit hjælpe at ansætte nogle flere mænd, men ledelsen tror ofte at det vil genere kvinderne med mandlige ansatte. Det er dog langt fra tilfældet.
Det "sjove" er også, at der på min arbejdsplads var en mellemleder som var mand - som min kvindelige leder skulle henvende sig til med arbejdspladsrelevante problemstillinger. Han tog altså ikke de interne problemer mellem medarbejderne særlig seriøst og levede aldrig nogensinde op til sit eget ansvar som øverste chef, der skulle være den der håndterede disse situationer; det var hans job at være konfliktløser, tage medarbejdersamtaler osv., og det gjorde han aldrig. Derudover lod han som om han slet ikke så eller hørte problemerne og det skabte virkelig et dårligt arbejdsmiljø hvor jeg udemærket forstår at folk ofte var sygemeldt.

er der noget galt på sådan en arbejsplads. Det er galt, hvis ikke chefen ikke tør være chef, og lader uregelmæssigheder passere. For slet ike at tale om, selv at være et dårligt eksempel.
Min pointe var bare, at der findes arbejdspladser, hvor pjækkeri er en - uofficielt - accepteret kultur, a la "jeg har da ret til et par fridage, og jeg kunne jo i teorien godt være syg". Og hvis du nu lader som om, jeg er "syg" i morgen, så lader jeg som om, du er "syg" på onsag. Det behøver ikke at have noget at gøre med dårligt arbejdsmiljø. Jeg synes, det kan have noget at gøre med manglende moral og en vis magelighed.
Medarbejderne har da selv et ansvar for pjækkeri, og det kan i sig selv være med til, at skabe et dårligt arbejdsmiljø.
Jeg kender en arbejdsplads, som ansatte to medarbejdere, som kom fra en virksomhed, hvor der var og er meget pjækkeri. Alle disse jævnlige "sygemeldinger" fortsatte de ufortrødent med det nye sted, og skabte et meget dårligt arbejdmiljø, fordi kollegerne var ved at sprænges af irritation. Det var selfølgelig også dyrt og generende for virksomheden. Det var først, da de blev klar over, at de stod først i køen ved evt. fyringer, de tog sig sammen.

og mange dårlig undskyldninger.
Der er selvfølgelig nogle, der er rigtig syge. Det er der vel heller ingen, der bestrider.
Når det så er sagt, så ER der altså nogle, der pjækker. Og det går så ud over alle dem, der ikke gør. Og man får altså sin løn for at lave noget.

Men hvorfor skal alle mødes med mistro når de sygemelder sig?
Det er snart mere reglen end undtagelsen at man enten mødes af mistro eller at der signaleres at det er uacceptabelt at blive væk, også når man er syg.
Hvad er der blevet af at have tillid til folk og skabe en stemning derrent faktisk gør det rart og trygt at være på arbejdspladsen?

Min mening er, at du ser spøgelser, og jeg synes, det er noget vrøvl, du postulerer.