Min nysgerrig nabo.

Min nabo er så nysgerrig,at jeg gerne vil undgå hende.Faktisk lidt af en sladderkælling.
Hun ved snart sagt alt hvad der foregår på vejen her,og inde hos de andre beboer.
Jeg har fortalt hende at jeg ikke gider høre på alt det sladder,da jeg står fint med de andre beboer her,og gerne vil fortsætte med det.Det skal lige siges,at hendes mand er meget syg,og derfor ikke rigtig har nogen at tale med.Jeg vil helst have hende 3 skridt fra livet af mig,og det vil nok lykkedes engang.Nå,men jeg bærer over med hende,så det skal nok gå.🙂.Det kan godt lykkes at være venlig og høflig over for hende,for hun smiler altid til mig,jo hun er god nok min nabo.😃

Jeg har en ældre genbo, der står og kigger ind i mine vinduer med en kikkert, så jeg hilser hverken på ham eller hende, der går min grænse. Heldigvis har jeg to søde naboer, som altid giver en hånd og sjov bemærkning med, når jeg har bruge for det, så genboen behøver jeg ikke at omgås, men det er lidt træls med den type folk, der går over andres grænser.
hilsen.

Jeg har en kollega der har det på samme måde. Hun er SÅ nysgerrig og kan fortælle de mest saftige historier om alle mulige andre. Til sidst begynder man at synes at det bare ikke helt kan passe at der skulle være så meget elendighed og intriger blandt så få mennesker.
Det er en af de der kan finde på at komme hen og spørge hvis de er kommet til at overhøre en fortrolig samtale mellem nogle andre. Det er sgu næsten nogle gange lidt for meget af det gode.
Et eller andet sted er de der sladretanter både underholdene og skræmmende på samme tid. Man skal vogte sine ord, for så snart man har fortalt dem noget der måske er lidt over i den fortrolige ende, så kan man se at det klør i deres mund efter at bringe det videre...Neeeeej nu skal høre...hviske tiske...jaaamen er det ikke bare skrækkeligt...jeg har også hørt fra en anden....ak ja ak ja... ...og derudaf. De lever simpelthen for det der.

episode.
Jeg boede engang i noget tæt-lav bebyggelse hvor vi havde en affaldsø på et fællesarel som er omkrandset af rækkehuse. Vi skulle bære skrald, glas og gamle aviser over til denne affaldsø.
Jeg var på et tidspunkt begyndt at undre mig over at det altid lød som om der blev låst en dør op når jeg gik over fællesarealet over til affaldsøen. Jeg bygyndte at lægge mærke til det og det var hver gang. Så en dag, var jeg efterhånden blevet lidt muggen over det fordi jeg godt havde på fornemmelsen at det ikke var tilfældigt. Jeg gik over med skraldeposen og ganske rigtigt kunne jeg høre denne her dør blive åbnet. I samme øjeblik vendte jeg mig rundt og kunne se en åben dør med lyset slukket i entreen (det var om aftenen om vinteren så der var mørkt). På vejen tilbage gik jeg hen forbi døren og da jeg kom tæt på kunne jeg se at der stod en halvgammel dame inde i gangen og gloede...og jeg mener virkelig gloede...jeg sage hej til hende. Hun svarede ikke men man kunne se hun fik et chock, men blev sjovt nok ved at stå og glane. Hun havde tydeligvis ikke regnet med at hun kunne ses. Siden den dag holdte det...ihvertfald for mit vedkommende.
Det skal så siges at hun ikke var en sød gammel dame, men sådan en rigtig strid og mavesur og negativ gammel tante. Jeg havde ihvertfald ikke nogen stor stjerne hos hende. Jeg har formodentlig provokeret hende alene ved at jeg dengang var ung og boede alene. Så måtte jeg jo være selvskrevet til at være en forfærdelig stodder i hendes univers.

jeg har haft den samme oplevelse med en nysgerrig gl.madam, lurede også på alt hvad jeg foretog mig. og kunne få tre fjer til at blive til fem høns, at jeg så endte i sengen hos hende det skulle hun nok lade være med at sladre om. Gg.