Hvilken type by kan du bedst lide?
Dav,
jeg tænkte på, at i disse globaliseringstider (New World Order), hvor de fleste flytter mod staden, så bliver de mindre byer på landet jo affolkede.
Mit spørgsmål er, om dette skyldes, at folk simpelthen generelt foretrækker store byer eller om folk bare flytter til de større byer af nød, fordi arbejdssituationen eller andet tvinger dem til det.
Derfor spørger jeg. Hvilken størrelse skal en ideel by have i dine øjne? Og hvad forventer du af en ideel by? Er en ideel by en millionby, hvor der er alverdens tilbud af stort og smål eller er en ideel by snarere en hyggelig mindre by, hvor folk kommer hinanden ved, men hvor man måske må finde sig i at skulle køre lidt for at komme i teatret eller på fodboldstadion for at se Superliga? Eller er den perfekte by i virkeligheden en by midtimellem, d.v.s. en by der har det meste af det fornødne, men som ikke er klaustrofobisk og uoverskuelig som en millionby?!
Selv er jeg opvokset i en mindre by med 12-13.000 indbyggere, men har i hele mit voksne liv kun boet i Danmarks største byer. Fordi jeg har brug for, at der er diverse tilbud rundt omkring mig og jeg kan også lide, at der er højt til loftet, hvad der ikke altid er i små provinsbyer. Omvendt har jeg også måttet erkende, at en by som København også kan blive for meget af det gode, da byen er ret stor, hvis man som jeg ikke ejer bil. Og det tager tid og koster penge at komme rundt med offentlig transport. Og så er luften heller ikke den bedste i en by som Kbh. Jeg udviklede f.eks. astma mens jeg boede derovre, og da jeg ikke ryger, tilskriver jeg dette den megen bil- og trafikos. 🙁
Derfor er jeg nok mere til mellemstore byer, som har det meste en by skal have og hvor man kan komme nemt og hurtigt rundt uden at blive kvalt af bilos. Århus kan godt gå an, men er også lige på grænsen. Aalborg og Odense er måske min idealstørrelse. Men også større provinsbyer som Kolding, Esbjerg, Randers o.s.v. har en god størrelse. Store nok til at der sker noget, men ikke så store, at man bliver kvalt af bilos og er ved at få klaustrofobi af indelukkethed. Kommer vi derimod ned i en størrelse by, som er mindre end 40-50.000, så bliver det nu alligevel for provinsielt og kedeligt, efter min mening. Så 50-200.000 indbyggere kan jeg bedst lide.
Kunne jeg kun vælge én by, ville jeg sige at byer som Odense og Aalborg tiltaler mig. Store nok til at have meget af dét, som storbyer nu engang har. D.v.s. Superligafodbold, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, hoteller, uddannelsesinstitutioner, zoologisk have (som både Aalborg og Odense jo har) o.s.v. Men ikke så store, at man føler sig kvalt i bilos og totalt fremmedgjort blandt de mange mennesker. Århus der har jeg boet, og jeg kan lide byen. Men som cyklist er den lidt træls, fordi der er bakker over det hele. Det bliver trættende i længden. Det samme gælder en by som Vejle, der har en smuk beliggenhed og er meget cool, men hvor man nærmest skal være halvprofessionel cykelrytter for at kunne cykle rundt på byens mange stejle bakker.😃
jeg tænkte på, at i disse globaliseringstider (New World Order), hvor de fleste flytter mod staden, så bliver de mindre byer på landet jo affolkede.
Mit spørgsmål er, om dette skyldes, at folk simpelthen generelt foretrækker store byer eller om folk bare flytter til de større byer af nød, fordi arbejdssituationen eller andet tvinger dem til det.
Derfor spørger jeg. Hvilken størrelse skal en ideel by have i dine øjne? Og hvad forventer du af en ideel by? Er en ideel by en millionby, hvor der er alverdens tilbud af stort og smål eller er en ideel by snarere en hyggelig mindre by, hvor folk kommer hinanden ved, men hvor man måske må finde sig i at skulle køre lidt for at komme i teatret eller på fodboldstadion for at se Superliga? Eller er den perfekte by i virkeligheden en by midtimellem, d.v.s. en by der har det meste af det fornødne, men som ikke er klaustrofobisk og uoverskuelig som en millionby?!
Selv er jeg opvokset i en mindre by med 12-13.000 indbyggere, men har i hele mit voksne liv kun boet i Danmarks største byer. Fordi jeg har brug for, at der er diverse tilbud rundt omkring mig og jeg kan også lide, at der er højt til loftet, hvad der ikke altid er i små provinsbyer. Omvendt har jeg også måttet erkende, at en by som København også kan blive for meget af det gode, da byen er ret stor, hvis man som jeg ikke ejer bil. Og det tager tid og koster penge at komme rundt med offentlig transport. Og så er luften heller ikke den bedste i en by som Kbh. Jeg udviklede f.eks. astma mens jeg boede derovre, og da jeg ikke ryger, tilskriver jeg dette den megen bil- og trafikos. 🙁
Derfor er jeg nok mere til mellemstore byer, som har det meste en by skal have og hvor man kan komme nemt og hurtigt rundt uden at blive kvalt af bilos. Århus kan godt gå an, men er også lige på grænsen. Aalborg og Odense er måske min idealstørrelse. Men også større provinsbyer som Kolding, Esbjerg, Randers o.s.v. har en god størrelse. Store nok til at der sker noget, men ikke så store, at man bliver kvalt af bilos og er ved at få klaustrofobi af indelukkethed. Kommer vi derimod ned i en størrelse by, som er mindre end 40-50.000, så bliver det nu alligevel for provinsielt og kedeligt, efter min mening. Så 50-200.000 indbyggere kan jeg bedst lide.
Kunne jeg kun vælge én by, ville jeg sige at byer som Odense og Aalborg tiltaler mig. Store nok til at have meget af dét, som storbyer nu engang har. D.v.s. Superligafodbold, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, hoteller, uddannelsesinstitutioner, zoologisk have (som både Aalborg og Odense jo har) o.s.v. Men ikke så store, at man føler sig kvalt i bilos og totalt fremmedgjort blandt de mange mennesker. Århus der har jeg boet, og jeg kan lide byen. Men som cyklist er den lidt træls, fordi der er bakker over det hele. Det bliver trættende i længden. Det samme gælder en by som Vejle, der har en smuk beliggenhed og er meget cool, men hvor man nærmest skal være halvprofessionel cykelrytter for at kunne cykle rundt på byens mange stejle bakker.😃