Hvis jeg tog til USA

Hvis jeg af egen fri vilje, valgte at rejse til f.eks USA for at søge lykken, og for at søge arbejde:
1. Var det så ikke min egen opgave at finde mig et job?
2. Var det ikke min egen opgave, at sørge for jeg var kvalificeret til de job jeg måtte ønske mig?
3. Var det ikke min egen opgave at sørge for jeg lærte at tale engelsk?
4. Var det ikke min opgave, at gøre arbejdsgivere "sikre" på at min danske kultur ikke havde negativ indflydelse på hans virksomhed?
5. Var det ikke en indlysende tanke, at hvis jeg tog til USA - så var det fordi jeg mente at netop dette lands kultur stemte overens med egne holdninger.
6. Var det ikke oplagt, at når jeg tog til USA. SÅ var det fordi jeg havde lyst til at leve på amerikansk vis?
7. Var det min ret, at kalde arbejdsgivere for "SVIN" hvis de ikke ville ansætte mig, selvom jeg ikke engang selv havde opfyldt et eneste af ovenstående punkter???
8. Var det overhovedet fair at betvivle og skændsle arbejdsgiveren, hvis han hellere ville ansætte en landsmand(amerikaner) som han havde erfaring med ikke gav problemer?
- Ville det ikke være lidt utopi, at tro at jeg havde ligeså meget ret til et annonceret job som den indfødte kvalificerede amerikaner - hvis jeg ikke havde opfyldt punkt 1-6, og hvis jeg ovenikøbet havde ytret min holdning som identisk med dem i punkt 7-8.
?

Ser gerne fordomsfri svar på ovenstående punkter.

Naar jeg ser din formulering, kan jeg kun give dig 100% ret. det drejer sig jo i hoej grad om at forstaa gaestens rolle overfor vaerten. Ligesom naar man besoeger venner og familie. Lidt pli og dannelse overfor vaerten er den rigtige maade.
PS: Hvis du virkelig mener det med USA kan jeg kun sige: Go for it ! Det kan blive stort for dig.

"1. Var det så ikke min egen opgave at finde mig et job?"
Qua din indledning siger svaret vel sig selv; dit (eneste, udover "lykken") mål var et arbejde ergo har du naturligvis et eget ansvar for at finde et sådan. Når det så er sagt, så kommer du ikke (legalt) til USA på den måde du taler om uden i forvejen at have lovning på et arbejde (undtagelser herfra er sjældne).

"2. Var det ikke min egen opgave, at sørge for jeg var kvalificeret til de job jeg måtte ønske mig?"
I USA, jo. USA har ikke samme solidariske holdning til hvordan kvalifikationer skal erhverves som det danske system ligger op til (antager jeg for meget, hvis jeg hævder at din parallel har noget med indvandrernes position i Danmark at gøre?)

"3. Var det ikke min egen opgave at sørge for jeg lærte at tale engelsk?"
Jo, hvis du partout vil have et arbejde, der faktisk kræver engelskkundskaber.

"4. Var det ikke min opgave, at gøre arbejdsgivere "sikre" på at min danske kultur ikke havde negativ indflydelse på hans virksomhed?"
Denne sekvens er ubrugelig i dens nuværende form, men med lidt finpudsning kan det være at du får et svar fra debatten.

"5. Var det ikke en indlysende tanke, at hvis jeg tog til USA - så var det fordi jeg mente at netop dette lands kultur stemte overens med egne holdninger."
Nej, ikke nødvendigvis, bestemt ikke.

"6. Var det ikke oplagt, at når jeg tog til USA. SÅ var det fordi jeg havde lyst til at leve på amerikansk vis?"
Som pkt. 5.

"7. Var det min ret, at kalde arbejdsgivere for "SVIN" hvis de ikke ville ansætte mig, selvom jeg ikke engang selv havde opfyldt et eneste af ovenstående punkter???"
Dette spørgsmål er ugyldigt qua netop ovenstående punkter.

"8. Var det overhovedet fair at betvivle og skændsle arbejdsgiveren, hvis han hellere ville ansætte en landsmand(amerikaner) som han havde erfaring med ikke gav problemer?"
Ja.

"- Ville det ikke være lidt utopi, at tro at jeg havde ligeså meget ret til et annonceret job som den indfødte kvalificerede amerikaner - hvis jeg ikke havde opfyldt punkt 1-6, og hvis jeg ovenikøbet havde ytret min holdning som identisk med dem i punkt 7-8."
Samme svar som til pkt. 7

mvh, dppl

jeg er til dels enig i dine observationer.
vil dog sige at jeg er rivende uenig i pkt 4. det er helt hen i vejret.
hvis denne demonstration i form af din liste, skal være en retningslinie for hvordan du ønsker udlændinge her i landet skal opføre sig, ja så synes jeg ikke det er en særlig god paralel:
de fleste af disse indvandrer "vælger" ikke Danmark som sådan. og kan ikke som sådan forventes at være indstillet på at tage de forholdsregler du beskriver. de vil såmænd bare gerne væk fra deres eget land.
men jeg er da enig i, at hvis man kommer til et andet land, skal man være åben for at "blive integreret", hvis man vil have en harmonisk sammeneksistens med landets indbyggere.

Jo hvis man tager afsted af egen fri vilje jo...så har du fat i noget må jeg sige...
Hvis forholdende var anderledes, og du blev trunget til det af nødvendige grunde, var det straks noget andet.

men hvis du tager afsted for at søge lykken i et andet land dagsdato, så har man da en stor forpligtigelse(overfor det land man er kommet til) til at klare sig selv, og ikke få støtte.

Når en indvandrer vælger at forlade sit land, må man gå udfra han har et mål(eller som minimum en retning).
Og hvis han/hun krydser 7-10 lande(hvilket man gør hvis man kommer fra afrika el asien til Danmark) for at ende i Danmark, så kan man vel stor sikkerhed gå udfra at det ikke var et tilfælde en han/hun endte her. Og da ingen tvinges til landet, er det vel kun indvandreren der afgør hvor han/hun tager hen?
korriger venligst hvis jeg tager fejl

Kan du ikke "læse" mellem linierne at USA i dette tilfælde kun er valgt som eksempel?
De retningslinier der er givet gælder selvfølgelig uanset hvilket land man ønsker at rejse til.

Om jeg "ikke [kan] "læse" mellem linierne at USA i dette tilfælde kun er valgt som eksempel?"
At jeg kan mellem-linierne-læse fremgår vel netop af min overskrift, ikke?
"De retningslinier der er givet gælder selvfølgelig uanset hvilket land man ønsker at rejse til"
Som det fremgår af mit indlæg er jeg ikke enig. =)
mvh, dppl

at mange har en ide om hvor de vil hen, men jeg tror at det ofte enten er bestemt af om deres familie allerede er bosiddende i det pågældende land eller også er det bare "europa" som er destinationen som sådan.
man hører da tit om asylansøgere som har fået afslag i andre europæiske lande som hopper fra land til land for at prøve at få asyl.
med det mener jeg ikke, at folk der gerne vil have asyl ikke skal indrette sig efter normerne i vores land. Og hvis man ser på Europa som destination så har vi mange fælles retningslinier for hvordan man opfører sig, og asylansøgeren skulle derfor være åbne overfor disse.
jeg mener dog ikke at det er nødvendigt at de giver afkald på deres kultur og levevis. (det indikerer listen jo heller ikke).
men jeg mener bare at hvis man er tvunget ud af sit eget land, af den ene eller den anden grund, så ændre indstillingen til den opsatte liste sig altså væsentligt.

Jo - naturligvis.

At det skulle være en "parallel" må da vist stå for dppl's egen regning... Der er jo sådan set bare stillet nogle relevante spørgsmål. Som de fleste tænkende mennesker vist ikke kan være særlig uenige i.

Jeg anerkender gerne (og det forbehold tog jeg også i mit indlæg) at det er "muligt" opstillingen ikke var en parallel. I mit øre lugter spørgsmålene dog kraftigt af et retorisk forsøg på at få os alle til at beja'e udsagnene og konklusionen - for slutteligt at spørger: "Jamen, bør det samme så ikke gælde for indvandrerne her i landet". Hvis jeg tager fejl i observeringen af dette motiv trækker jeg naturligvis utvetydigt min mistænkeliggørelse tilbage! Men. Jeg tror. Næppe. At jeg tager fejl.

Jeg skal ikke gøre mig klog på Utopias hensigter...
Men MIN pointe er (som jeg skrev), at "der er stillet nogle relevante spørgsmål, som de fleste tænkende mennesker vist ikke kan være særlig uenige i."

men mit indlæg viser jo netop at man faktisk godt kan være både tænkende og uenig. =)
(Ikke at jeg synes dét er specielt væsentligt, førend vi hører om motivet var det ene eller det andet.)
mvh, dppl
(og nu: kaffe, eller mere af det)

Når nu du så gerne vil drage paralleler til vores del af verden, kan vi da godt..
Jeg er sikker på at mange mennesker er forblændet, af 10 års snak om racisme, islamisme, integration og så videre - så en egentlig objektiv vurdering er umulig.
Der er to lejre, enten er man i den ene...eller i den anden. Men mange glemmer, formoder jeg, at inddrage fornuften. Og for at få et overblik over situationen, tror jeg det kan være nyttigt at kigge på eksempler der ikke direkte refererer til emner der på vanlig vis får os ind i racisme-islamisme sporet.
Jeg mener helt klart at de USA-retoriske spørgsmål, kan overføres i et Danmark-skema. Og til dette Danmark skema, kan vi indsætte svenskere, iranere, britere osv. For det skal vel ikke være afgørende HVOR man kommer fra? Man skal i mine fornuftige øjne ikke gøre forskel, hverken positiv el. negativ forskel.
Så der er vel ingen grund til, at tyskere el. Nigerianere ikke skal opfylde samme krav i skemaet, som danskeren der tager til USA.
Såfremt der opstår positiv forskelbehandling, lægger man i stor grad op til at "den-positivt-forskelsbehandlede" ikke er god nok, til at kunne blive stillet krav til. Du viser dermed, at du mener personen er mere svag, og mindre dygtig end dig selv. En person kan vel det samme, uanset om han er brun, rød, sort eller pink? Så hvorfor ikke opstille sammekriterier? Hvis en tysker brokkede sig over at han ikke kunne få job i Bilka, selvom han ikke kunne tale dansk - var der da ikke en sjæl der ville betænke sig i at bede ham lære sproget først. Hvorfor så stille sig på bagbenene, hvis det gælder folk fra de sydlige himmelstrøg? Og nej..der findes ingen stillinger i Danmark, hvor det ikke på et tidspunkt er nødvendigt at kunne tale dansk.
****
Kort sagt, den positive forskelsbehandling er i virkeligheden den mest udbredte(og i virkeligheden nok den eneste) form for racisme!

Destinationen er altid selvvalgt, at det måske først lykkes at få adgang ved 4. eller 5. prioritet, skal da ikke betyde at der skal slækkes på "kravene". "Man" kunne have gjort det nemt for sig selv, og været tilfreds med sit naboland som destination.
Under besættelsen i 1940'erne var der mange danskere der flygtede til Sverige. Det drejede sig om at komme i sikkerhed, og ikke om at komme ud på store eventyr til lande hvor der flød med honning og...osv(!)
Når man idag, "flygter", er det ikke nok at komme i sikkerhed - nej idag skal man i sikkerhed, i et land hvor der tilmed er muligheder for eventyr. Så hvis man vælger at suse gennem de sikre lande, til den anden side af kloden hvor der er mulighed for eventyr - så mener jeg det er forkasteligt at stille krav om at nyde, hvis man ikke kan tage ansvar for situationen man faktisk SELV har valgt. Man bør være indstillet på at yde, yde alt hvad det kræver at blive ligestillet med personen der ikke selv har valgt at blive født i landet.
Endnu et(generelt) spørgsmål: Hvordan kan det være, at man ikke kan være kritisk uden at blive beskyldt for racisme?

Godt, så kom du banen. =)
Jeg er for så vidt enig med dig i at samfundet skal stilles de samme krav til en tilflytter uafhængigt hvorfra denne person skulle komme. Men ikke uafhængigt af "hvorfor" personen kommer (dette blev også påpeget af en anden etellerandet sted i tråden, og jeg tilslutter mig denne sondring).
Men når du så siger at "(...)nej..der findes ingen stillinger i Danmark, hvor det ikke på et tidspunkt er nødvendigt at kunne tale dansk.", kan jeg kun ryste på hovedet og se fremtiden i møde.
Jeg har endnu ikke i noget job talt dansk. Det har ganske simpelt ikke været nødvendigt. Og jeg tror at på længere sigt kommer den tendens også til at dominere en række andre fag end netop dér hvor jeg nu engang befinder mig.
Dansk er vigtigt. Men kommunikation er vigtigere og jeg har intet problem med i min hverdag (dvs. uden for mit arbejde og, pt., mit studium) at slå over i et andet sprog end dansk.
mvh, dppl

så gør som romerne
mvh
Hmmmm

Du siger: "6. Var det ikke oplagt, at når jeg tog til USA. SÅ var det fordi jeg havde lyst til at leve på amerikansk vis? "
USA, mener jeg er langt foran med hensyn til visse ting. Der er selvfølgelig ting man kan beklage, men sådan er der så meget... èn af de ting vi kan lære af amerikanerne, er nok at dét at være amerikansk statsborger, eller amerikaner ikke betyder at man tilhøre nogen særlig etnicitet, religion, eller hudfarve. Amerikansk statsborgerskab er et juridisk privilegium, enhver kan erhverve sig, hvis denne mener at kunne stå inde for det grundlag dét statsborgerskab er skrevet på.
Sådan har vi det desværre ikke i Danmark. Her er man dansker og indvandrer, ja, enddog taler man om 2. og 3. generationsindvandrer som om de ikke var danskere, selvom de har erhvervet sig et statsborgerskab.
Til dit pkt. 7: Naturligvis er det din RET at kalde arbejdsgiveren "svin", men med sådan en holdning inspirerer man generelt til en situation hvor samfundet vil kalde dig for "arbejdsløs". :)
Dit pkt. 8 er svært at forstå. Hvordan skulle en amerikansk arbejdsgiver kunne differere mellem californier, der er amerikaner, men som måske taler engelsk med spansk accent, og så en cubaner? Hvis han eksempel har sin virksomhed i Californien, tror du så ikke han mere er interesseret i at få udført et arbejde.
Det er ikke svært at gætte sig til hvad du referer til, men du kan næppe overføre sådanne ideer til et samfund, hvis fundament og særlige kulturelle karakter, er skabt af netop indvandring.

"Kort sagt, den positive forskelsbehandling er i virkeligheden den mest udbredte(og i virkeligheden nok den eneste) form for racisme! "
Jeg tvivler på at det er den eneste form for racisme, men den positive må da ganske som du siger, være ydmygende at lægge øre til. Tænk sig at være eksempelvis etiopier og blive udsat for alskens kommentarer om hvor synd det er at du ikke kan klare dig selv: Det må nedbryde ens sjæl.
Jeg tror ikke ét sekund på at man kan udrydde racisme i sin mildeste form: nemlig den almindelige lille fremmedfrygt. Intet menneske på jorden - hverken buddhister eller blodrøde socialister kan se sig fri for denne ganske instinktive reaktion mod mennesker, jo mere de er åbenlyst fremmede fra en selv.
Det betyder naturligvis ikke at vi bare skal være slaver af vores instinkter. Hvis jeg havde en virksomhed ville jeg være mest interesseret i kvalifikationer, ikke noget så meningsløst som kulturel baggrund eller religion.

af dine kommentarer at du taler flydende Tyrkisk, Urdu, eller lignende sprog?

Du mener at der skal differentieres i kravene, alt efter årsagerne til hvorfor indvandrerne har valgt Danmark - vil du yddybe, hvordan og hvorfor?
"Jeg har endnu ikke i noget job talt dansk. Det har ganske simpelt ikke været nødvendigt."
- Denne påstand har jeg svært ved at tro er sand. Selv rengøringsdamen på en øde bondegård får brug for at kunne tale dansk. Hvordan skal hun søge et jobbet hvis hun ikke kan dansk? Hvordan kommer hun til at kende sine arbejdstider? Ved hun hvornår hun har ferie? Og hvilke forholdsregler skal hun tage mht. rengøringsprodukterne, som SKAL stå på dansk i Danmark. Hvordan finder hun ud af om hendes kunde er tilfreds? Og skal hun tilkalde hjælp på 112, er dansk nok en fordel...osv osv.
Kan du nævne mig ÈN stilling i Danmark, hvor det ikke på et tidspunkt er nødvendigt at kunne det danske sprog - ja så gir jeg en is!
"Dansk er vigtigt. Men kommunikation er
vigtigere"
- Ok...og hvis dansk ikke er bedste redskab til kommunikation, i Danmark - så må du yddybe hvilke redskaber du mener optimerer kommunikationen bedre end det danske sprog.
"og jeg har intet problem med i min hverdag (dvs. uden for mit arbejde og, pt., mit studium) at slå over i et andet sprog end dansk"
Flot - men selvom du så er Mr.Wonder, og derfor mener at udlændinge ikke behøver lære det danske sprog for at arbejde/leve her, så tvivler jeg på at du kan kommunikere optimalt med alt fra grønlændere til balinesere.

gør romerne?

Hvis ikke så er det lige meget.

og ikke at det er relevant for min pointe, men ja, jeg taler bl.a. tyrkisk.

Selvom jeg gerne ville, kan jeg desværre ikke besvare dit indlæg i sin fulde længde lige nu. Men noget af det kan jeg hurtigt gøre rede for.
Du ironiserer på platteste vis over mit indlæg med dette:
"Flot - men selvom du så er Mr.Wonder, og derfor mener at udlændinge ikke behøver lære det danske sprog for at arbejde/leve her, så tvivler jeg på at du kan kommunikere optimalt med alt fra grønlændere til balinesere."
Min position er såmænd bare at det ikke bør være et uomgængeligt krav fra samfundets side at en tilflytter skal kunne dansk - og, som nævnt, slet ikke på længere sigt hvor dansk i stigende grad bliver et marginalt sprog (tiden er, gudskelov eller forhåbentlig, løbet fra nationalismen) og hvor Danmark ikke praksis kommer til at være "et internationalt land".
Det er sandt at jeg ikke kan kommunikere optimalt med, eks., en balineser (forudsat at denne ikke kan fungere på nogen af de sprog jeg kan og vice versa). Men jeg kan heller ikke "kommunikere optimalt" med en morsingbo, der fastholder sin dialekt. Og mon ikke vi alle kan nævne indtil flere lokale eller regionale dialekter vi ikke forstår og begår os på?
mvh, dppl

"Selvom jeg gerne ville, kan jeg desværre ikke besvare dit indlæg i sin fulde længde lige nu."
En skam... Vi glæder os ellers til at få svar på:
"citat: Utopia":

Du mener at der skal differentieres i kravene, alt efter årsagerne til hvorfor indvandrerne har valgt Danmark - vil du yddybe, hvordan og hvorfor?
"Jeg har endnu ikke i noget job talt dansk. Det har ganske simpelt ikke været nødvendigt."
- Denne påstand har jeg svært ved at tro er sand. Selv rengøringsdamen på en øde bondegård får brug for at kunne tale dansk. Hvordan skal hun søge et jobbet hvis hun ikke kan dansk? Hvordan kommer hun til at kende sine arbejdstider? Ved hun hvornår hun har ferie? Og hvilke forholdsregler skal hun tage mht. rengøringsprodukterne, som SKAL stå på dansk i Danmark. Hvordan finder hun ud af om hendes kunde er tilfreds? Og skal hun tilkalde hjælp på 112, er dansk nok en fordel...osv osv.
Kan du nævne mig ÈN stilling i Danmark, hvor det ikke på et tidspunkt er nødvendigt at kunne det danske sprog - ja så gir jeg en is!
"Dansk er vigtigt. Men kommunikation er
vigtigere"
- Ok...og hvis dansk ikke er bedste redskab til kommunikation, i Danmark - så må du yddybe hvilke redskaber du mener optimerer kommunikationen bedre end det danske sprog.
citat slut
Vi ser frem til svar på disse yderst relevante spørgsmål!

Dit indlæg er ikke svært læseligt. Og var det heller ikke første gang. =)
Normativt ligestiller jeg det engelsk sprog med dansk ifm. hvilke krav et samfund kan/bør stille til sine tilflyttere.
Mht. til differentieringen i kravene ift. "hvorfor" tilflytteren er i Danmark, afhænger det naturligvis af hvilke konkrete krav vi taler om. Eksempelvis ser jeg en stor fordel for alle parter i at tilflyttere og lokale "forstår" (ikke nødvendigvis det samme som at man tilslutter sig) eller har en bevidsthed om den samfundsmæssige, kulturelle, religiøse, økonomiske etc tradition den anden del af ligningen er en del af; jeg ser, med andre ord, det integrative projekt som værende en fælles opgave.
mvh, dppl

Jeg ved ikke, om ddpl selv synes er spørgsmålet er besvaret... Men der mangler stadig svar på spørgsmålet:
"Selv rengøringsdamen på en øde bondegård får brug for at kunne tale dansk. Hvordan skal hun søge et jobbet hvis hun ikke kan dansk? Hvordan kommer hun til at kende sine arbejdstider? Ved hun hvornår hun har ferie? Og hvilke forholdsregler skal hun tage mht. rengøringsprodukterne, som SKAL stå på dansk i Danmark. Hvordan finder hun ud af om hendes kunde er tilfreds? Og skal hun tilkalde hjælp på 112, er dansk nok en fordel...osv osv.

Og undskyld, forrige indlæg var naturligvis et svar på din henvendelse.
Mit svar på spørgsmålet (ligger om ikke andet så) implicit i førnævnte indlæg.
mvh, dppl

Hvis du med "implicit" mener, at man kan klare sig med engelsk i DK, kan du selvfølgelig påstå, at du har besvaret spørgsmålet.
Til det er der så kun at sige, at du er meget naiv og langt væk fra virkeligheden!

Hvor længe skal vi mon vente på fremtiden? Og hvad gør vi indtil da?

Uddanne på livet løs. På begge sider af ligningen.
mvh, dppl

Vil det sige, at min gamle far på 75 skal til at lære engelsk? Ellers risikerer han, at han ikke kan forstå plejepersonalet, når han en gang skal på plejehjem?