19tilføjet af

Hvor er de døde?

- God morgen.
Spørgsmål om døden har optaget folk i tusinder af år. De berører os alle uanset hvem vi er, og hvor vi bor, og det er vigtigt at kende svarene på dem.
Jeg har i de foregående indlæg gjort rede for hvordan Jesu Kristi genløsningsoffer har banet vejen for evigt liv.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=515009
Du har også set at der kommer en tid hvor 'døden ikke skal være mere.' (Åbenbaringen 21:4) Men som det er nu, dør vi alle. Det er stadig som den vise kong Salomon sagde: "De levende ved nemlig at de skal dø." (Prædikeren 9:5) Vi gør hvad vi kan for at leve så længe som muligt, men spekulerer også på hvad der sker med os når vi dør.
Når vi mister nogle af dem vi holder af, sørger vi. Måske spørger vi os selv: 'Hvor er de nu? Lider de? Følger de med i hvordan vi har det? Kan vi hjælpe dem? Vil vi nogen sinde få dem at se igen?' Religionerne i verden har meget forskellige svar på disse spørgsmål. Nogle af dem lærer at man kommer i himmelen hvis man har været et godt menneske, men til et pinested med ild hvis man har været et ondt menneske. Andre religioner siger at når man dør, kommer man i en åndeverden hvor man vil være sammen med sine forfædre. Andre igen lærer at de døde kommer ned i en underverden for at blive dømt, hvorefter de reinkarneres, eller genfødes, i et andet legeme.
Disse religiøse læresætninger er alle baseret på den gamle grundlæggende opfattelse - nemlig at noget i os lever videre efter det fysiske legemes død. Ifølge næsten alle religioner, både gamle og nye, lever vi på en eller anden måde videre i al evighed med evnen til at se, høre og tænke i behold. Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Både vores sanser og vores tanker er nært knyttet til hjernens funktioner. Og når vi dør, holder hjernen op med at fungere. Vores hukommelse, følelser og sanser kan ikke på en eller anden mystisk måde fungere videre uafhængigt af hjernen.
Hvad sker der i virkeligheden når vi dør? Det vil jeg fortælle dig i morgen.
Hav en god dag.
tilføjet af

GUUUUD

Er det dig GUD.????????
tilføjet af

Du får svar

i morgen.
tilføjet af

FUCK OFF

Fjols
tilføjet af

Taler ned

Ok, du taler ned til folk.
Problemet er at du selv står nede i et hul under dem du vil nå.
Uinteressant indlæg.
tilføjet af

Der findes en religion

Der starter altid med "MÅSKE".... msåke lever vi videre, måske ikke. Måske har du ret, måske ikke.......
/t
tilføjet af

Hvis man siger måske,

så betyder det at man ikke ved det. Hvis man ikke ved det, så skal man heller ikke sige det. Har du forresten nogen sinde undersøgt hvad Bibelen siger om emnet?
tilføjet af

Hold dig til reglerne,

det giver en bedre debat.
tilføjet af

Jeg synes da ikke

at han taler ned til folk. Han er høflig, han er venlig, prøv at læse de andre indlæg han har skrevet.
tilføjet af

Fantastisk

Indrømmet - en velvidende og textrevolutionær ekvilibrist
tilføjet af

Men det er vel

ikke så galt?
tilføjet af

Ja, det har jeg og jeg kan ikke være enig i din fortolkning

Nu ved jeg ikke hvem du er som gemmer dig bag din gud/anonymitet. Det i sig selv er ikke for mig særlig tillidsvækkende for det du argumenterer. Men jeg fornemmer ikke at jeg er enig med dig.
Jeg har læst den og de konklusioner, og måden du konkluderer på kan jeg ikke se. Generelt set så tror du ordet betydning sålænge det passer dig, og er du i tvivl overlader du til andre at drage konklusionerne. Men hvis der findes dele af biblene som ikek passer, så bliver det fejet under "jeg fortå det ikke fordi jeg ikke er klog nok endnu" måtten. Men det siger man ikke fordi man ikek skal være uvidende omkring ens utalelser, men fejl logikken skriger ud. Dem som kan se det løber væk, medens dem der ikke kan bliver (måske).
Og vhis jeg nu skulle "bevise" at det ikek passer, bliver jeg templet som et værktøj for satan, da det truer religions eksistens.
men det hele bygger på hvordan man tolker biblen. Ikke om der findes en Gud eller ej. Og det er underligt at se nogen forsvare tolkning af den, mere end tro om gud. Det vil jeg kalde den værste afgud der findes. Husk at der skal IKKE findes andre gud'er end mig, var der vist en der sagde en gang........
Så hvad er din fortolkning? Og er du sikker på at den er 100% rigtig, og det du læser er 100% rigtig?
/t
tilføjet af

Okay

Og hvilken konklusion er du kommet til?
tilføjet af

Sjæl og ånd.

Hvad kommer du til at tænke på når du hører udtrykkene "sjæl" og "ånd"? Mange mener at disse ord står for noget usynligt og udødeligt inden i os. De mener at denne usynlige del af et menneske forlader legemet når døden indtræffer, og lever videre på en eller anden måde. Eftersom det er en udbredt opfattelse, bliver mange overraskede når de opdager at det slet ikke er det Bibelen lærer. Men hvad er sjælen og ånden så ifølge Guds ord?
Lad os først se på hvad sjælen er. Størsteparten af Bibelen blev oprindelig skrevet på hebraisk og græsk. Når bibelskribenterne skrev om sjælen, brugte de det hebraiske ord næ'fæsj eller det græske ord psyche´. Disse to ord forekommer over 800 gange i Bibelen, og Ny Verden-Oversættelsen gengiver dem konsekvent med "sjæl". Når man undersøger hvordan ordet sjæl bruges i Bibelen, bliver det klart for én at grundordenes betydning er (1) mennesker, (2) dyr, (3) det liv som et menneske eller dyr har. Lad os se på nogle skriftsteder hvor ordet bliver brugt i disse tre betydninger.
MENNESKET. "I Noas dage ... blev nogle få, det vil sige otte sjæle, bragt sikkert igennem vandet." (1 Peter 3:20) Her står ordet sjæle tydeligvis for mennesker - Noa, hans kone, hans tre sønner og deres koner. Anden Mosebog 16:16 indeholder anvisninger som blev givet til israelitterne i forbindelse med indsamlingen af manna. Der blev sagt til dem: "Saml noget af det op ... efter antallet af de sjæle som hver af jer har i sit telt." Det var altså antallet af personer i de enkelte familier der var afgørende for hvor meget manna der skulle indsamles. Nogle andre eksempler på at Bibelen bruger ordene "sjæl" eller "sjæle" om mennesker, findes i 1 Mosebog 46:18; Josua 11:11; Apostelgerninger 27:37 og Romerbrevet 13:1.
DYR. I Bibelens skabelsesberetning læser vi: "Gud sagde videre: 'Lad vandene vrimle med en vrimmel af levende sjæle og lad flyvende skabninger flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel.' Og Gud sagde videre: 'Lad jorden få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr og myldrende smådyr og jordens vilde dyr efter deres arter.' Og således blev det." (1 Mosebog 1:20, 24) I denne passage bliver fisk, husdyr og vilde dyr alle omtalt som "sjæle". Fugle og andre dyr kaldes også sjæle i 1 Mosebog 9:10, Tredie Mosebog 11:46 og Fjerde Mosebog 31:28.
LIV SOM MENNESKE. Nogle gange betyder ordet "sjæl" ens liv som menneske. Jehova sagde til Moses: "Alle de mænd som efterstræbte din sjæl, er døde." (2 Mosebog 4:19) Hvad var det Moses' fjender havde efterstræbt? Hans liv. Og da Rakel tidligere i historien fødte sin søn Benjamin, siges der at "hendes sjæl var ved at gå ud - for hun døde." (1 Mosebog 35:16-19) Rakel mistede altså livet. Tænk også over Jesu ord: "Jeg er den rigtige hyrde; den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene." (Johannes 10:11) Jesus gav sin sjæl, eller sit liv, til gavn for menneskeheden. I disse skriftsteder sigter ordet "sjæl" tydeligvis til ens liv som menneske. Du kan finde flere eksempler på denne brug af ordet "sjæl" i Første Kongebog 17:17-23, Mattæus 10:39, Johannes 15:13 og Apostelgerninger 20:10.
Et yderligere studium af Guds ord vil vise dig at udtrykkene "udødelig" og "evig" intet sted i Bibelen forbindes forbindes med ordet "sjæl". Skriften siger derimod at sjælen er dødelig, at den kan dø. (Ezekiel 18:4, 20) Derfor kalder Bibelen ganske enkelt en der er død, for en "død sjæl". - 3 Mosebog21:11.
Lad os nu se på Bibelens brug af udtrykket "ånd". Nogle tror at "ånd" blot er et andet udtryk for "sjæl". Men det er ikke tilfældet. Bibelen gør det klart at "ånd" og "sjæl" betyder to forskellige ting. Hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Bibelskribenterne brugte det hebraiske ord ru'ach eller det græske ord pneu'ma når de skrev om begrebet "ånd". Skriften viser selv hvad disse ord betyder. For eksempel siger Salme 104:29: "Du [Jehova] tager deres ånd [ru'ach] bort - de udånder, og til det støv de kommer fra, vender de tilbage." Og Jakob 2:26 siger at "legemet er dødt uden ånd [pneu'ma]". I disse to vers henviser "ånd" altså til det der gør legemet levende. Uden ånd er legemet dødt. I Bibelen oversættes ordet ru'ach derfor ikke kun til "ånd", men også til "kraft", eller livskraft. Om vandfloden i Noas dage sagde Gud for eksempel: "Jeg bringer vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft [ru'ach] i sig." (1 Mosebog 6:17; 7:15, 22) "Ånd" henviser altså til en usynlig kraft, livskraften, som giver liv til alle levende skabninger.
Sjælen og ånden er ikke det samme. Kroppen er afhængig af ånden for at kunne fungere - nogenlunde på samme måde som en radio er afhængig af elektricitet. Det kan illustreres yderligere med en bærbar radio. Når man sætter batterier i radioen og tænder for den, vil den energi der er oplagret i batterierne, gøre radioen 'levende'. Men uden batterier er radioen død. Det samme er tilfældet når man trækker stikket til en radio der er tilsluttet lysnettet, ud af stikkontakten. Tilsvarende er ånden den kraft som giver liv til vores krop. Og ligesom elektricitet ikke har nogen følelser, har ånden det heller ikke, og den kan ikke tænke. Det er en upersonlig kraft. Men uden denne ånd, eller livskraft, vil vi 'udånde og vende tilbage til det støv vi kommer fra,' som salmisten sagde.
Prædikeren 12:7 siger følgende om hvad der sker når et menneske dør: "Støvet [som legemet består af] vender tilbage til jorden, hvor det var før, og ånden vender tilbage til den sande Gud, som gav den." Når ånden, eller livskraften, forlader legemet, dør legemet og vender tilbage til det sted det kom fra - til jorden. Tilsvarende vender livskraften tilbage til det sted den kom fra - til Gud. (Job 34:14, 15; Salme 36:9) Det vil ikke sige at livskraften bogstavelig talt bevæger sig til himmelen. Nej, det betyder at den afdødes fremtidige liv helt afhænger af Jehova Gud. Vedkommendes liv er i Guds hænder, så at sige. Kun ved hjælp af Guds kraft kan ånden, eller livskraften, gives tilbage så en person kan få livet igen.
Det er en trøstende tanke at Gud VIL give alle dem der er i "mindegravene", livskraften tilbage. (Johannes 5:28, 29) I opstandelsen vil Jehova skabe nye legemer til dem der sover i døden, og bringe dem til live ved at indgive dem ånd, eller livskraft. Hvor vil det blive en lykkelig tid!
tilføjet af

Hvor er du?

Jeg ser menenske som holistisk, og er ikke dualist.
Nå skriver du ikke hvad du mener, men citerer biblenen. Hvilket er OK, men jeg savner at høre hvad du mener. F.eks. kunne du skrive : Jeg mener.... og Jeg står for...... Så længe du citerer kun biblene, så får jeg det indtryk at du faktisk ikke lever dine ord, men har blot taget dem til dig, på samme måde en person tager en flot jakke på: Se min jakke er den ikke flot. Ingen fokus på personen, men kun på jakken(biblen). Og spørg du mig så er det faktisk jakken der er djevelen.
/t
tilføjet af

Bibelen er en bog

Bibelen er en bog og ikke andet.
/t
tilføjet af

Jeg mener ...

det der står i Bibelen.
tilføjet af

Selvfølgelig.

Det er det der står i Bibelen, der har betydning.
tilføjet af

Jeg har en bog

Alle bøger har betydning. Kan du nevne 1 der ikke har inflydelse på dig, bare lidt.
Bare du har læst en bog så har den inflydese. Om den er god eller dårlig siger ikek noget om betydning/inflydelse. heller ej om den er korrekt eller ikke.
Så jeg jeg er enig at bogen har betyning og inflydelse, men det kan ikek give den konklusion at den derved er ret/rigtig.
/t
tilføjet af

Sikket et kort svar

Sikket et kort svar. Hvorfor fortæller du ikke hvad du mener(og hvorfor). Du citerer kun. Det er ikke tro, blot at tage et andet ansigt på.
/t
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.