Hvor fa.... var mine kollegaer

Blev svinet til af kollega på et møde. Hun er ikke vellidt i afdelingen. Alle var tilstede, ingen støttede mig. Hvor fa.... var I - mine kollegaer.
Skal hun have lov at vinde?

det er de gule fagforeningers skyld, det er pga dem ingen holder sammen på arbejdspladserne som man gjorde i gamle dage
var i alle i samme fagforening, så havde de sikkert bakket dig op
nå men hvis direktøren var der, og heller intet gjorde, så giver du bare 10-fold igen, det plejer jeg at gøre, også bagefter får direktøren en skideballe af mig, for intet at gøre ved det.
ja jeg er blevet fyret "pga manglende arbejde" lige efter, men jeg har da i det mindste beværet min stolthed

Og hvad hjælper det, at man har bevaret sin stolthed, hvis man ikke kan sætte mad på bordet til sine børn bagefter så?????
Arbejdet hænger jo altså ikke på træerne idag.

har tit oplevet dit scenarie....kvinder bakker op i skyllerummet og skræpper i det skjulte, men når det endelig går løs kryber de væk, osse selvom det er en god kollega der svines.
Lyder somom at du ikke har været længe i faget, så kan kun sige een ting: vend dig til det elles find et andet job, desværre.
Har i mange år kæmpet imod dette fænomæn, uden held.
Det samme sker når der er noget der skla klages over til ledelsen. Man brokker og brokker i hverdagen, men når der er møde klapper de fleste i som en østers, og kun de stærke står tilbage og kommer derfor til at fremstå som kveulanter. læg mærke til det ved næste møde hvis du ikke har oplevet det endnu.. Føler med dig, men løsningen er at leve med det og komme videre, surt men sandt.

nu er der heldigvis nogen der har tænkt sig om da de købte bolig, at man kunne risikere at blive arbløs, så jeg har ingen problemer med at blive fyret fra sådan en "arbejdsplads"
hvordan har du det indei, måske hver dag, at sidde og skumme dig mens en anden kollega bliver svinet til? kan du krympe dig bare lidt mere for din Mester´s skyld....FØJ!!!!

hvis hun forsætter med sit chikane, så sig det 1 gang til ledelsen, og så gå til fagforeningen, du skal IKKE fortælle ledelsen at du går til fagforeningen.

Jeg føler med alle, der bliver forfulgt. Sådan er en del mennesker, meget onde og modbydelige. Har man et blødere sind er de umulige at kæmpe med. Man bliver langsomt nedbrudt, faktisk næsten uden man er klar over det.
Den slags mennesker udvælger som regel en, de kan forfølge.
Resten kigger på og er bange for, at blive den næste.
Hvis jeg stod i situationen i dag ville jeg prøve at skifte arbejde.
Mit blodtryk røg i vejret og siden har jeg kæmpet for at få det ned.

Hvad hjælper det at tænke på lønnen, når man bliver fysisk syg .
Hvis hun er af den slags der mobber, så vinder hun.
Du kunne søge råd hos nogen, der har indsigt i et menneskes sind. Du kan blive klogere på hende og dig.

Man skal da ikke finde sig i at blive svinet, men hvis man ikke engang selv siger fra, hvorfor skulle andre så gå i brechen for én?
Der er vist ikke rigtig noget "win" i det her, men det er jo ikke til at vide, med den smule du har skrevet.

Hvad f.... er det for et svar???
Nu er jeg så fornuftig så jeg har IKKE eget hus, men jeg har stadig to børn at forsørge!!
Jeg er enlig, arbejder med at gøre rent, rense lokummer osv. Tror du det er et job jeg holder af??
Pga en fordrukken mand fik jeg aldrig chancen for en udd. og har klaret mig fint alligevel, men selv om jeg tit hader min boss og mit arbejde, har jeg sgu da ikke råd til at sige min mening, for så er jeg ude i kulden, og jeg har stadig de samme udgifter!!!
Det er altså ikke os alle der har en guldske i røven fra start, som du åbenbart har haft.
Men det er typisk personer som dig, der er så fucking kloge, og har råd til at sætte sig på bagbenene.
Vær realist, og se på forholdene idag.
Men det kan du nok ikke med alle de dollartegn du har i øjnene.
RØVSLIKKER...........

- Det var dog en rædselsfuld situation at få sig anbragt i. Jeg vil forslå dig at se det budget igennem, så du kan få din selvlavede mundkurv af - hvis ellers din mening har nogen mening.
- Du må virkelige være enhver uduelig arbejdsgivers drøm.

for ikke at sige din mening.
du er en af de medløbere der gør det ulideligt at gå på arbejde.
Du er en kæmpe egoist, føj!

Jeg kan meget let genkende de oplevelser du beskriver fra min egen arbejdsplads. For et par år siden havde vi en chef, der både svinede os medarbejdere til og sine lederkolleger til flere gange om ugen. Jeg havde det ad h til i lang tid, og overvejede at sige op.
Heldigvis blev ledelsen opmærksom på problemet nok mest fordi så mange af mine kolleger netop valgte at sige op. Chefen endte med at blive afskediget og de hyrede en konsulent fra institut for empatisk ledelse (empatisk-ledelse.dk) som de har haft et forløb med i ca. et år.
Stemningen er langt bedre idag og det er blevet officiel politik at vi i mus-samtalerne også bliver vurderet på vores opførsel overfor vores kolleger. Men det kan være sin sag at gå til ledelsen med sådan et problem for hvad nu hvis de syns det er dig som bare er sart? Der er til gengæld en stor gevinst ved at turde skabe forandringer. Det er kanon at komme på arbejde til glade kolleger og en chef der hjælper os og i det hele taget tager os alvorligt!

at folk er nogle krystere, og er generalt konfliktsky, så tænk dig om, hvis du går til kamp for en sag.
Den skal være vigtig for dig selv og du skal være klar til at ofre dit job for at finde et bedre sted hvor de sætter pris på at alle skal have ret til at lægge deres mening for frem.
Desværre er det tit en dårlig leder der tillader en enkelt person at dominere og undertrykke andres mening.
Hvis det er lederen selv der er mobber, så drop den virksomhed, den vil kun være befolket af dårlige hængehoveder for det er de eneste der bliver tilbage, og det vil kun gå dårligt for virksomheden på lang sigt.
-så hvorfor spilde sin kostbare tid, med risiko for sygisk pres, på en taber virksomhed.

Er selv sygeplejerske og har oplevet det samme et par gange. har nu taget konsekvensen og skiftet uddannelse :)