2tilføjet af

Hvor finder jeg en kæreste?

Jeg står i den kedelige situation, at jeg i en alder af 20 år endnu ikke har haft en kæreste. Måske er det fordi jeg bare er en idiot, der ikke kan få lettet røven, men det ændrer stadig ikke på det faktum, at jeg længes efter nogen at holde af.
Jeg synes selv, at jeg er nogenlunde attraktiv, i hvert fald er jeg ikke håbløst bagefter gennemsnittet. Jeg klarer mig udemærket på mit studie, jeg kunne se langt værre ud end jeg gør, jeg synes selv jeg har en rimeligt bred horisont, jeg kommer godt ud af det med folk og jeg gør hvad jeg kan for at være venlig og imødekommende - jeg burde ingen problemer have.
Men desværre ved jeg ikke hvor jeg kan finde nogle kvinder, som jeg ville kunne blive interesseret i - og som ville kunne blive interesseret i mig. Løsningen for mig er ikke at gå ud på et eller andet diskotek, jeg føler mig som en hund i et spil kegler på et dansegulv, og musikken er for høj til, at man kan tale sammen nogenlunde meningsfuldt. Jeg har også prøvet netdating, og jeg er ikke imponeret. De få kvinder, der er noget ved bliver allerede bombarderet med breve fra adskillige mænd, og man skal præsentere sig selv på en exceptionelt tillokkende måde for at vække den mindste interesse.
Det jeg spørger om er ganske enkelt, hvor (i Århus) kan jeg møde nogle søde og intelligente kvinder, som kunne være interesseret i mig. Jeg har ingen idé selv, så alle forslag er velkomne.
tilføjet af

Hmmmm

Kære RK,
det er jo et pokkers svært spørgsmål at svare på, men for at lyde rigtig "mor&far"-agtig vil jeg da foreslå dig at finde nogle interesser du har lyst til at dyrke, det kan jo være alt fra sport over madlavning til perlesyning... Meld dig ind i en idrætsforening eller begynd at gå til finere madlavning - det er jo i princippet ligemeget hvad, hovedsagen er, at du møder mennesker med samme interesser som dig selv, så skal det nok give sig selv at du møder én du kan forelske dig i og omvendt.
Held og lykke med det!
tilføjet af

udenfor uden diskorytmer....

Hej!
Jeg tror også at det bedste du kan gøre er at melde dgi ind i en forening eller lignende. Jeg kender godt den følelse du sidder med. Er selv i en alder af 18 år uden at have haft en "rigtig" kæreste. Altså noget der varede mere end en uge! Det er rigtigt hvad du skriver om en hund i et spil kegler på diskoteker. Derfor er et kursus af en eller anden slags nok det mest optimale! For med tiden bliver man sgu træt af at mødes med venners venner!!
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i vagten på kæresten...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.