Hvor længe varer sorgen

Hej
I syv år var jeg sammen med mit livs store kærlighed.
Det var en intens og fuldkommen altfavnende kærlighed - og jeg havde det indtryk, at dette var gengældt.
Hun er tyrker, jeg er dansker, så der var nogle ting der skulle tages hensyn til...
Pludseligt forlod hun mig uden nogen forklaring, for mere end et år siden.
Jeg hørte ikke fra hende, før for nogle uger siden - stadig ingen forklaring, men nu ville hun pludseligt være venner.
Jeg har hørt (men ikke hørt det fra hende) hun har været forelsket i andre i mellemtiden, at hun dater på nettet etc.
Jeg har i mere end et år været bundulykkelig, og troede vi kunne blive venner, da hun kontaktede mig igen.
Desværre lægger hun nok ikke noget særligt i venskabet, for jeg lever kun for at høre fra hende - men ind imellem hører jeg ikke fra hende i længere tid.
Hvordan pokker kommer jeg videre?

med dem man er forelsket i. Sådan kommer man aldrig videre. Du må have en endelig afklaring på det her, selvom det ser ud for mig, somom løbet er kørt for Jeres forhold, men du er måske nødt til at opsøge hende og få det fra "hestens egen mund" for at du kan komme videre til acceptfasen.
Jeg synes det er rigtig synd for dig. Du får lige et trøsteknus.

Tak for dine ord.
Jeg vidste det nok godt, inderst inde - men det er altid godt med nogle råd i sådan en situation.
Hun sparkede mig direkte ind i en vanvittig depression, så jeg håber det går over inden jeg fuldstændig bliver bims.
Tak for knuset ;-)

Du vil ikke kunne komme videre da det er stoppet. Alle dine forsøg på at komme vidre vil uden tvivl ikke komme dig til gode.
Det som du med din gode vijle forsøger at gøre vil ikke have samme effekt som da I kendte hinanden.
Alle handlinger som førhen var af gode hensigter og af gåpåmod - Vil have den modsatte effekt.
Jeg kalder dette fænomen for omvendt kærlighed. Alt vil blive omvendt dine hensigter.
Denagang hvor alle de ting du gjorde havde en positiv effekt - Og skabte fremdrift - Vil fra nu af blive omvendt.
Hvis du er umådeligt heldig kan der eksistere en dialog imellem jer - Men så længe hun er lukket af fra dine følser - kan der intet godt komme ud af at poste dine følser hen imod hende - Da de blot vil blive nedbrudt. Alle dine handlinger vil blive negative - have en dårlig indflydelse på dig og dine omgivelser hvis du begiver dig ud på et togt for at redde alle disse minder fra at forsvinde I al evighed.
Nu hvor du skriver at det ER dit livs store kærlighed - Så er du i risiko for at miste din forstand - ligledes kan du risikere at den driv-kraft der før var din kærlighed - går hen og bliver det modsatte af liv - At din drivkraft kan gå hen og blive modsat livet = Selvmords trang.
Og det skyldes at alle de gode følser og trang til at være sammen med hende, og gøre alle de ting i gjorde er blevent modsat.
Der findes ikke noget kur imod kærligheds brud. Og der er omtrendt ingen hjælp at hente fra andre end hende - Og da netop dennes hjælp er borte - hvor kan du så søge efter hjælp? Den nærmeste hjælp er indeni dig selv. Der er meget at holde styr på - Især hvis man er mand - Og har svært ved at afinde sig med at blive ladt alene - For det ligger ikke helt naturligt for os at blive adskildt fra vores livs kærlighed. Vi mænd kan kun tænke I en retning - Så lige netop den retning du går imod - Bør være en anden end den retning du naturligt kunne følge da hun var'.
Hvis din drivkraft - Din opretholdelses kraft er begyndt at blive modsat din vilje - Så skal du være meget stærk for at kunne overleve det. Generelt vil kvinder jo have stærke mænd - Det er en meget absurd situation at være i - Men af en eller anden grund vil det styrke dig - Men ved gud - Det er som at tage den chance du slet ikke har.
For at komme vidre er det en god ting hvis du kan komme væk fra tanken om hende - Da alle dine handlinger til at gøre godt vil blive din egen undergang - Noget indeni dig vil dø - Og det bør det osse - Det er dennes tiltrækning til den person du holdt af. (og meget mere)
Og det er dødsens farligt at begive sig ud på en eventyr rejse med det formål at erobre hende tilbage. Du risikere at miste mere end hvad du allerede har mistet - Du kan miste alt hvad du identificere dig selv som værende. (vil du gerne dø for den sag?).
lidt over 1 år - Er endnu nok til at du kan komme vidre - dit mandlige instinkt siger dig at du skal have hende tilbage - men sådan gør man ikke I et system som det Danske borgersamfund. Her gokker vi ikke kvinder ned med køller og slæber dem afsted.
7 år er lang tid. Hvis du har andre interreser - Såsom videnskab - Mars eller andre vilde ting - som kan være interresant for en mand - Så brug nogle af dine ensomme aftener på det. Gå ud og glo på naturen. Sæt dig under brusebadet luk døren og sluk lyset.
Der er mange ting du kan gøre - Men ikke meget kan hjælpe dig, da det er naturens orden at du skal gennemgå en meget negativ tid alene, med dette udmådeligt anstrengende savn som vil blive ved at hive i dit indre. Dette savn kan skabe en form for krampe anfald - dette er helt naturligt - Disse anfald kan vare op til 30 minutter før du kan fortsætte med den kop te du var i færd med at drikke. Du vil gå I sort - Du vil ikke kunne sove om natten - Et had vil begynde at rejse sig inden i dig. Selvom du ikke har kendt til had førhen I dit liv, kan du begynde at identificere de følser som du har som mere og mere hadske - Skriv disse følser ned - Eller fantaser disse tanker - Men før dem aldrig ud i livet. Vid at det er en naturlig procces - For det er lige netop hvad det er. Det er dit valg at komme fra punkt A til B uden at rive hele dit kongerige med ned i sølet.
Jeg kan beskrive denne situation af krampe anfald - Som værende ligeså naturlig som det er for andre at føle kærlighed. Det er en nedbrydelse af din verden. Trangen vil blive så stor at din krop vil reagere med voldsomme kramper - Og dette er et udtryk for trangens blokering - Da den trang du har indeni er blevent blokeret - har kroppen en reaktion som er af krampe andfald - Alt dette indvoldvere meget stærke følser.
I værste tilfælde kan disse følser ende i mord. Og det er ikke der du bør gå.
Du kan ikke gøre andet end at holde dig selv i live. Overleve perioden af sorg - Det er nærmest umuligt - Men hvis du kan - Så du på vej til at blive et nyt menneske - Det menneske du var indtil da, vil forsvinde. (du vil identificere dig selv på anden vis senere)
Det er mere svært end blot svært - Man ved ikke hvordan det er hvis man regner med at personen som bliver adskildt fra sit andet jeg' - Nok skal komme igennem det. Det er en sej kamp for din overlevelse - Vi kan håbe på at du er udrustet til det. Der findes ingen lette løsninger for den udstødte - eller offeret - Faktisk har du umådeligt stor mulighed for at erhverve dig en viden om det "at være menneske" betyder nu hvor det er dig der er i offer rollen.
Man ved alrig på forhånd om man magter opgaven. Mange tanker er som budskaber - Om du magter opgaven - Hvordan skal jeg komme vidre - En ting er dog sikkert - Den tanke at dit liv kunne blive øddelagt af dette brud - er ganske reel og rigtig.
Da det liv du havde - Er' øddelagt.
pøj pøj med det..

Tak for dit meget lange og hjælpsomme brev.
Du har ret i mange af de ting du skriver - følelserne veksler mellem sorg, savn, kærlighed og had. Ikke fair for nogen parter, men umuligt at kontrollere.
Jeg takker alligevel for al hjælp

kan du nok bedre bruge, end mine. Kvinder reagerer temmelig anderledes end mænd mht. kærlighedssorger. Og mit indtryk er at når en mand først har kastet sin kærlighed på en kvinde, så har han meget sværerer ved at slippe hende, end havde det været omvendt.
Ved ikke hvorfor I mænd er så trofaste hvad det angår..ellers plejer I jo ikke at være i spidsen mht. troskabsstatistikken ;-)
Men der er også noget menneskeligt i din situation, som jeg godt kan sætte mig ind i. Man har haft sit følelsesliv - ja måske hele ens liv - koncentreret om een og samme person, som man elsker overalt på jorden, og hvor man også fik sit selvværd og identtet. Så mister man denne person..på den ene eller anden måde, og ens identitet smuldrer, samtidig med man føler en smerte der æder ens hjerte op...
Jeg tror på den intelligente TANKE kan føre en videre, når ens følelsesliv er helt nede under gulvtæppet. At man tænker SANDT! Dvs. at man ser sig selv og sit liv, som det virkelig ER. Og sådan som dit..og andres liv er, så er betingelserne de samme. Vi er og bliver ensomme,ligemeget hvor meget vi forsøger at dulme og skjule denne faktor i vort liv (med overfladiske bekendstskaber, forhold til at give en falsk tryghed eller alm. underholdende aktiviteter) : At vi er født ensomme. At vi hele livet igennem er den eneste der vidne til eget liv. At vi dør ensomme.
Betingelserne er de samme for os alle. Derfor kan du ligeså godt før som siden lære at blive din egen årsag til en basal livs-FØLELSE/GLÆDE ved bare at være til, bare at være DIG!
Så må den kvinde du ser som dit livs kærlighed (lige p.t.) komme i anden række. Hun skal jo ikke være sammen med dig resten af dit liv i alle dets afskygninger. Kun du selv skal det, så det din opgave nu går ud på, det er vinde dit eget hjerte for dig selv. Først da kan du give det til en anden, uden du mister dig selv i det...

hej er en dreng på 18år håber virkelig at der nogen som kan hjælpe mig...
Vi har været sammen i lidt over 4måneder. Lige pludselig en dag begynder hun at skrive anderledes end hun plejer. Hun skriver mere koldt og virker ligeglad. Jeg får da også snakket med hende for at høre, hvad problemet er. Hun siger noget med at det er gået for hurtigt og det virker meget usammenhængende, det hun siger. hun siger vist også noget med at det måske er fordi hun savner mig. Dagen før var vi i bio og det gik godt nok ikke helt så godt. Vi har været sammen i over 4måndeder så kan ikke forestå hvorfor hun først siger det nu. Vi aftalte da at snakke ud om tingene. Hun kom hjem til mig og fortalte at hun ikke rigtig mente noget med det hun sagde over telefonen. Men jeg ved ikke om jeg tror på hende, hun virker nemlig ikke som den samme person, hun virker mere ligeglad end før. det skal også siges at hun lige har fået p-piller.
håber virkelig at der er nogen der gider hjælpe mig..