1tilføjet af

Kan reklame og omtale få dig til at flytte?

Hvad kan få dig til at flytte til en anden kommune?
Flere og flere kommuner forsøger at kapre nye borgere og virksomheder ved at reklamere for sig selv.
Eksempelvis brander Slagelse Kommune sig på sport og sundhed via reklamer med den kendte badmintonspiller Peter Gade.
Og Kolding har haft et tilbud om at komme på familietur, hvor Handelsstandsforeningen og kommunen betalte hotelopholdet for nye potentielle borgere.
Ville det kunne få dig til at overveje at flytte dertil?
Eller hvad med DR’s Tv-serie "Sommer", der tegner et meget idyllisk billede af den Nordsjællandske by Frederiksværk, eller TV3’s "2900 Happiness", der handler om krukkede overklasseløg og deres problemer – kan det få dig til at overveje at flytte dertil?
Og så er der jo den seneste tids massive Tv-dækning af diverse optøjer på Nørrebro... Får det dig til at overveje, om du skulle flytte FRA bydelen – eller i hvert fald aldrig flytte dertil?
Nu kender jeg tilfældigvis Frederiksværk rigtig godt, og det indtryk jeg får af byen gennem "Sommer" stemmer på ingen måde overens med det indtryk, jeg selv har skabt 😕 Som en journalist udtrykte det i en artikel i Information: "Frederiksværk er Nordsjællands vestegn - den by, de andre ikke vil lege med". Artiklen er værd at læse 😉http://www.information.dk/170348
Til gengæld elsker jeg Nørrebro 😃, på trods af det noget brogede billede som medierne ofte afbilleder.

Men jeg kan da godt forstå, hvis det portræt, som "Sommer" tegner af Frederiksværk, kan virke tiltrækkende, og at balladen på Nørrebro omvendt kan virke afskrækkende. Hvad mener du? Kunne du finde på at flytte pga. omtale eller reklame? Eller er der faktorer, der vejer tungere end idyl og berømmelse? Eksempelvis pasningsgaranti til børnefamilier eller gode plejehjem til de ældre?
tilføjet af

Muligt

Men hvad der med garanti kunne få mig til at flytte, er det stavnsbånd Dronningen og Hofnaren på Københavns rådhus planlægger.
Og det skal endda gå tværs gennem min bydel, der derved bliver skåret midt over !
Jeg har godt nok ikke bil lige pt. og benytter anden, endnu ikke berørt motoriseret transport, men måske skulle man søge uden for de nye volde ?
Om ikke andet vil det bringe mig nærmere min arbejdsplads, hvortil ca. 90% af mit transportbehov går!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.