Lystfiskerhistorier og -skrøner

"En skrøne er en fortælling, der er så fantastisk, at den KUNNE have været løgn" Jørn Riel...
Jeg foreslår at vi i denne tråd lægger alle de fantastiske fortællinger og historier, der vedrører lystfiskerens virke uden hensyn til om den virker troværdig. Bare du selv tror på den.
Så skyd løs, gode lystfiskerkolleger.
MVH
GL

Jeg vil gerne lægge ud med en selvoplevet historie, der er så sand, som den er skrevet.
For et par år siden fiskede jeg fra nogle sten nedenfor en lille havn på Stevns. Der var vel knap en meter dybt nedenfor mine fødder. Som sædvanlig var der lidt svømmefugle udenfor skudvidde og både måger og terner kredsede hist og pist mens hejren stod strunk og kiggede efter bytte med sine ondskabsfulde øjne et par hundrede meter væk.
Pludselig rejste mine nakkehår sig. For lige efter blinket svømmede den største fisk, jeg nogensinde har set. Jeg kunne ikke rigtig se formen gennem bølgerne, den rejste, men den var mellem 60 og 80 cm over ryggen. Den rørte blinket, men bed ikke på.
Så store fisk kan simpelthen ikke gå herind, tænkte jeg stakåndet og kastede ud igen. Og efter et par kast gentog det samme sig. Fisken var lige efter blinket og slog til det, men uden at bide ordentligt på.
..............................
Og hvis jeg nu ikke havde oplevet resten, ville jeg aldrig have fortalt historien af frygt for min troværdighed.
..............................
Da dyret fulgte efter tredje gang, kom den en anelse tættere på og da så jeg, at der var tale om en skarv eller skallesluger, der med vingerne svømmede efter blinket, som den nok jagtede. Det var vingerne, jeg havde set og mistolket som ryggen på en hvalhaj.
Så jeg fandt et andet sted at fiske. Jeg har hørt at de er meget trannede i kødet og de skræmte tydeligvis andre fisk væk mens de jagede
Knæk og bræk
GL

De to bønderkarle Egon og Anton ville have lidt sjov i landsbyen.
Da der netop var møde i forsamlingshuset for den socialdemokratiske vælgerforening, lagde de sig på lur bag nogle buske ved gadekæret, som deltagerne måtte forbi, når de gik hjem.
De havde fæstnet fiskeline til en stor fed tegnebog, som de kunne placere, så forbipasserende ville få øje på den.
Hver gang en enlig socialdemokrat kom dryssende, lagde de lokkemaden frem.
Typisk så socialisterne sig lusket omkring, før de prøvede at snappe byttet. Man fik ikke indtryk af, at de havde tænkt sig at aflevere tegnebogen til landbetjenten.
Egon trak så i snoren, så den griske venstreorienterede i sin forfølgelse af rovet løb i armene på Anton, som resolut smed kalorius i gadekæret.
De stærke karle's udseende indbød ikke til protester over denne behandling. Så ofrene måtte døje ydmygelsen og traske slukørede bort.
Anton fremførte på et tidspunkt, at nogle af disse pampere var så store og fede, at det egentlig var en skam at "sætte dem ud igen" i gadekæret, når de nu havde fisket dem.
Men Egon skulle ikke nyde noget af den slags fiskefrikadeller.
Så alle socialdemokrater blev vurderet som undermålere.
Og det er vel ikke helt forkert?