Hvor meget skal børn vide om forældre?

Hvor meget skal man fortælle sine børn om sit liv, før de blev til? Min søster og jeg sidder og er ret uenige om hvor meget vi vil vide om vores forældre.
Jeg vil gerne vide hvilke kærester de havde før de mødte hinanden, hvad de har lavet af gale streger (f.ex. røget sjove ting engang i 70'erne) boet i kollektiv (de ved vi at de har men det er ikke meget vi har hørt om det) osv.
Min søster derimod vil helst ikke vide noget.
Vi diskuterer derfor nu hvad vi skal fortælle vores egne børn. Jeg har en kæreste, min søster er gift og vi vil gerne have børn snart men hvor meget skal de vide?
Skal jeg fortælle dem en dag når de er store nok, at jeg var forlovet med en anden fyr i 7 år før jeg mødte deres far, at jeg har været med til at stjæle biler som teenager og blev snuppet, at jeg financerede festlivet i gymnasiet ved at lave de andres afleveringer mod betaling osv?
Hvor meget mener I at børn skal vide om deres forældre?

Du aner endnu ikke, hvilke personligheder, du en dag kommer til at sætte i verden. Dermed er det helt umuligt at operere med faste "spilleregler" for, hvad du skal fortælle dem hvornår, ligesom du heller ikke kan ane, hvordan du, når de en dag er så store, at spørgsmålet bliver aktuelt, overhovedet selv vil have det med at fortælle om din fortid.
Din søster foretrækker ikke at vide for meget om jeres forældres fortid, mens du har det omvendt - det siger jo egentlig alt om, hvor forskelligt, børn har det med emnet. Det skal man naturligvis som forælder indrette sig efter - der er afgjort ikke nogen grund til at belemre en bekymret teenagedatter med historier om ens tidligere kæresteforhold, hvis hun går og gør sig spekulationer om, hvorvidt mor og far har tænkt sig at blive sammen altid, eller om mor egentlig for alvor elsker far. - Sådan en periode har min teenagepige i øjeblikket - absolut uden grund - og derfor kunne jeg ikke et sekund overveje at berette om mine eks-kærester lige nu.
Jeg ville afgjort heller ikke fortælle børn eller teenagere om en evt. kriminel fortid, hvis jeg var det mindste i tvivl om, hvordan de ville reagere på det - mine børn har en ret høj moral, og havde jeg lavet noget slemt som ung og fortalte dem om det nu, ville det afgjort påvirke dem og bekymre dem.
Med andre ord: Nogle børn vil hade at høre om forældres fortid - andre vil finde det sjovt eller interessant. Vent og se, så giver det formentlig helt sig selv, hvad du skal og kan fortælle hvornår.

Hvis DU vælger DIN version og udlægning - så får de i hvert fald ikke ANDRES version og udlægning først. Der er en grund til, at forældre kan "forudse" gale streger - for vi har selv været der!😉 og derfor har jeg fortalt mine børn, MIN version i MIN udlægning, sådan i et lidt munter tone fx ved en weekendfrokost hvor man sidder og fortæller anekdoter.
Ingen er fejlfri, men vi bør lære af vores fejl og kan vi spare vores børn for et par knubs, så er tiden godt brugt.
Du ved aldrig hvordan historien lyder ud af andres mund😮

Så I bør fotælle jeres egne børn hvad I hver især mener de skal vide, og tage hensyn til deres alder. Hvis børn tror far var den første kæreste, vil de måske tro, at deres egen første kæreste bliver for livet - og det er da værre at gå i den naive tro! ik?

børn ved så temmelig alt om os. De ved at vi har lavet fejl og at vi var vild. Men de kender også vores værdier og de ved at der er simpelhen ting og sager vi aldrig kunne akceptere. Så det er både på godt og ondt de kender os.

Hverken mere eller mindre.
Hvis der så er ting som du ikke mener de skal vide, så skal du lade være med at fortælle om det. Men hvis der er mulighed for at de finde ud af det alligevel, så lad være med at lyve.
Jeg har en teenagedatter, og hun spørger tit "gjorde du ikke dit og dat da du var i min alder". Og det gjorde jeg jo! Så det nytter ikke at lyve om det, hun kan jo spørge sin moster eller sin mormor.
Du behøver (bør nok) ikke prale af dine mindre heldige præstationer. Men hvis samtalen pludselig er der, måske fordi dit barn er på vej ud i samme dumme situation, så kan du jo trække på dine egne erfaringer.

næsten da...hihi
Jeg ved en masse sjove og finurlige ting om begge mine forældre. Hvem de har været sammen med før, den første gang de røg hash, de første kærester de boede med osv osv.. også nogle at de ting som man godt kunne ønske sig ikke at vide, men det følger jo med når først snakken er gået i gang;)
Det at mine forældre så åbent har fortalt om deres liv før mig og før hinanden har gjort at mit forhold til dem er helt utroligt åbent. Der har ikke været et tidspunkt i mit liv hvor jeg har været bange for at fortælle dem noget eller spørge om noget (ex. p-piller eller lign.) for jeg har altid vist at hvilken situation jeg nu var havnet i så havde de oplevet noget lign eller det der var værre..hihi.. Det er faktisk, desværre, sådan at man kan føle at man slet ikke opfører sig som en rigtig ung når historierne ruller. Men det var jo også andre tiden dengang ;)
Håber det kan bruges til lidt!