Vandbaldakin? hvad for noget
Nu har man hørt meget vrøvl igennem tiden og ikke mindst her på debatten hvor Vagttårnet forsøger, at sprede falske religiøse lærersætninger.
Jeg kunne godt tænke mig, at imødegå det med følgende indlæg:
Vandbaldakin?
Hvad er en vandbaldakin for noget? Det er der ingen der ved, i hvert fald ikke hvad angår en påstået vandbaldakin der befinder sig i Thermosfæren.
Hvorfor ikke? Kunne man ikke forestille sig, at der gennem planeten Jordens dannelse for 5 milliarder år siden, altså ikke kun planten Jorden, men også de andre planeter; 9 stk. i alt –
”fire Jorden-lignende planeter - Merkur, Venus, Jorden og Mars (de inderste planeter i systemet) - og de fire store gasplaneter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun (og Pluto) – ("de yderste planeter i systemet - den yderste "planet" i systemet”).
Her ude ved Pluto findes også det vi betegner Kuiberbeltet.
http://www.cnes.fr/imagezoom.php?file=p1135_ed77069b38b89947b9f6e5678e9af2adkuiper_pluton.jpg&label=Outer+solar+system+and+Kuiper+Belt.+Credits%3A+NASA
Disse 2 grupperinger er delt eller adskilt af et Asteroide bælte http://kitts.homepage.dk/asteroider.htm
__________________________________________________________________
Kan du forestille dig, at før vort solsystem blev dannet (ja, det har nemlig ikke altid været til; alt har en begyndelse) for ca. 5 milliarder år siden,
En sky af interstellar gas og/eller støv ("solar nebula") bliver forstyrret og kollapser under indflydelse af sin egen tyngdekraft. Forstyrrelsen kunne for eksempel være shockbølgen fra en nærliggende supernova.
Altså; ”…. forstyrret og kollapser under indflydelse af sin egen tyngdekraft”? Har du viden eller fantasi til at forestille dig det?
Hvad er det lige der sker? ”en sky af interstellar gas og / eller støv”? Ja, det er som jeg skrev i mit forrige indlæg den proces der foregår i Universet.
Det er ”rester”, altså genbrug af ”materiale” fra tidligere Supernovaer, der tidligere har kollapset og sendt sit ”affald”, stjernestøv ud i Universet med en sådan fart, at det har kunnet undslippe den tidligere centrifugalkrafts tiltrækningskraft og er blevet slynget ud til mega store afstande.
Noget af det materiale er så det jeg taler om her. Det, der dannede vort solsystem, vor Sol.
”Efterhånden som skyen kollapser bliver den varmere og mere kompakt i sit centrum. Varmen er stor nok til at fordampe støvet. Dette kollaps menes at have varet mindre end 100.000 år”.
At ”skyen” (materialet) ”kollapser” betyder, at det ”søger indad” grundet centrifugalkraften og tyngdekraften.
Sammenpresningen i centrum er stor nok til, at den kan udvikle sig til en protostjerne, og resten af gassen kredser/flyder omkring den.
”Det meste af gassen flyder indad og sammen med massen af den dannede stjerne, men gassen er i rotation. Dermed forhindrer centrifugalkraften noget af gassen i at smelte sammen med den nydannede stjerne. I stedet bliver den til en "forstørret ring" omkring stjernen. Ringen mister energi ved udstråling og køler af”.
Jeg ved ikke om du kan forestille dig det? Synes du det er modsigende? Altså, gassen (ja, det er i gasform) søger indad samtidig med, at den ”søger” udad?
Det skal forstås på denne måde; en stor del af ”gassen” og ”støvpartikler” (stjernestøv) trækkes indad grundet centrifugalkraften og tyngdekraften og nu begynder den at blive varmere og varmere.
Der sker altså en deling af materialet, Stjernestøvet og grundet tyngdekraften og ligeledes centrifugalkraften (den nye tunge stjerne er i rotation) er der ”rester” der bliver ”slynget” udad, samtidig med, at den nye stjerne har tiltrukket sig så meget Stjernestøv som den kunne.
På den måde, afkøles noget af ”stjernestøvet” i længere afstand fra den nydannede Sol og; her bliver den fraskubbede (grundet Solens centrifugalkraft) materie igen til gas og derfor til støv og derfor vil denne afkøling medføre, at metaller, sten og is bliver til partikler og hele denne proces medføre, at deres indbyrdes tiltrækning og ”egenart” og; de kollisioner af partiklerne - skaber de planeter vi taler om og ligeledes asteroider og det asteroidebælte vi har talt om.
http://kitts.homepage.dk/asteroider.htm
Ikke at forveksle med Kuiber bæltet der ligger endnu længer ude ved Pluto. ________________________________________________
Det er på en måde ikke svært i store overordnede træk for det vi hele tiden skal huske på er de Universelle kræfter der råder.
Materialets (stjernestøvet) massefylde, tyngdekraft og centrifugalkraft og de ubeskrivelige strålinger af både gamma og masse anden energi rig stråling.
Nu ser det således også ud til, at der eksistere en anden årsag til denne voldsomme stråling af Energi som man ikke lige kender, men har kortlagt og er så langt i forskningen, at man er begyndt at kunne fabulere over ”hvad det mon kan være”.
http://ing.dk/artikel/128387-astronomer-usynligt-objekt-i-universet-kan-forklare-gammakilder
______________________________________________________________
Grunden til dette indlæg er, at nogen i fulde alvor forestiller sig (muligvis i religiøs ekstase), at der kan eksistere et ”vandfad” en vandbaldakin 800 km ude i rummet på kanten af det indre rum og space, hvor altså dette milliarder litter (ligeledes kilovægt) store vandreservoirer, er engang for 4.000 år siden faldt ned i hovedet på Noa og hans samtid.
Platoon
(noget kildemateriale http://bogwebs.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/origin.html )
Jeg kunne godt tænke mig, at imødegå det med følgende indlæg:
Vandbaldakin?
Hvad er en vandbaldakin for noget? Det er der ingen der ved, i hvert fald ikke hvad angår en påstået vandbaldakin der befinder sig i Thermosfæren.
Hvorfor ikke? Kunne man ikke forestille sig, at der gennem planeten Jordens dannelse for 5 milliarder år siden, altså ikke kun planten Jorden, men også de andre planeter; 9 stk. i alt –
”fire Jorden-lignende planeter - Merkur, Venus, Jorden og Mars (de inderste planeter i systemet) - og de fire store gasplaneter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun (og Pluto) – ("de yderste planeter i systemet - den yderste "planet" i systemet”).
Her ude ved Pluto findes også det vi betegner Kuiberbeltet.
http://www.cnes.fr/imagezoom.php?file=p1135_ed77069b38b89947b9f6e5678e9af2adkuiper_pluton.jpg&label=Outer+solar+system+and+Kuiper+Belt.+Credits%3A+NASA
Disse 2 grupperinger er delt eller adskilt af et Asteroide bælte http://kitts.homepage.dk/asteroider.htm
__________________________________________________________________
Kan du forestille dig, at før vort solsystem blev dannet (ja, det har nemlig ikke altid været til; alt har en begyndelse) for ca. 5 milliarder år siden,
En sky af interstellar gas og/eller støv ("solar nebula") bliver forstyrret og kollapser under indflydelse af sin egen tyngdekraft. Forstyrrelsen kunne for eksempel være shockbølgen fra en nærliggende supernova.
Altså; ”…. forstyrret og kollapser under indflydelse af sin egen tyngdekraft”? Har du viden eller fantasi til at forestille dig det?
Hvad er det lige der sker? ”en sky af interstellar gas og / eller støv”? Ja, det er som jeg skrev i mit forrige indlæg den proces der foregår i Universet.
Det er ”rester”, altså genbrug af ”materiale” fra tidligere Supernovaer, der tidligere har kollapset og sendt sit ”affald”, stjernestøv ud i Universet med en sådan fart, at det har kunnet undslippe den tidligere centrifugalkrafts tiltrækningskraft og er blevet slynget ud til mega store afstande.
Noget af det materiale er så det jeg taler om her. Det, der dannede vort solsystem, vor Sol.
”Efterhånden som skyen kollapser bliver den varmere og mere kompakt i sit centrum. Varmen er stor nok til at fordampe støvet. Dette kollaps menes at have varet mindre end 100.000 år”.
At ”skyen” (materialet) ”kollapser” betyder, at det ”søger indad” grundet centrifugalkraften og tyngdekraften.
Sammenpresningen i centrum er stor nok til, at den kan udvikle sig til en protostjerne, og resten af gassen kredser/flyder omkring den.
”Det meste af gassen flyder indad og sammen med massen af den dannede stjerne, men gassen er i rotation. Dermed forhindrer centrifugalkraften noget af gassen i at smelte sammen med den nydannede stjerne. I stedet bliver den til en "forstørret ring" omkring stjernen. Ringen mister energi ved udstråling og køler af”.
Jeg ved ikke om du kan forestille dig det? Synes du det er modsigende? Altså, gassen (ja, det er i gasform) søger indad samtidig med, at den ”søger” udad?
Det skal forstås på denne måde; en stor del af ”gassen” og ”støvpartikler” (stjernestøv) trækkes indad grundet centrifugalkraften og tyngdekraften og nu begynder den at blive varmere og varmere.
Der sker altså en deling af materialet, Stjernestøvet og grundet tyngdekraften og ligeledes centrifugalkraften (den nye tunge stjerne er i rotation) er der ”rester” der bliver ”slynget” udad, samtidig med, at den nye stjerne har tiltrukket sig så meget Stjernestøv som den kunne.
På den måde, afkøles noget af ”stjernestøvet” i længere afstand fra den nydannede Sol og; her bliver den fraskubbede (grundet Solens centrifugalkraft) materie igen til gas og derfor til støv og derfor vil denne afkøling medføre, at metaller, sten og is bliver til partikler og hele denne proces medføre, at deres indbyrdes tiltrækning og ”egenart” og; de kollisioner af partiklerne - skaber de planeter vi taler om og ligeledes asteroider og det asteroidebælte vi har talt om.
http://kitts.homepage.dk/asteroider.htm
Ikke at forveksle med Kuiber bæltet der ligger endnu længer ude ved Pluto. ________________________________________________
Det er på en måde ikke svært i store overordnede træk for det vi hele tiden skal huske på er de Universelle kræfter der råder.
Materialets (stjernestøvet) massefylde, tyngdekraft og centrifugalkraft og de ubeskrivelige strålinger af både gamma og masse anden energi rig stråling.
Nu ser det således også ud til, at der eksistere en anden årsag til denne voldsomme stråling af Energi som man ikke lige kender, men har kortlagt og er så langt i forskningen, at man er begyndt at kunne fabulere over ”hvad det mon kan være”.
http://ing.dk/artikel/128387-astronomer-usynligt-objekt-i-universet-kan-forklare-gammakilder
______________________________________________________________
Grunden til dette indlæg er, at nogen i fulde alvor forestiller sig (muligvis i religiøs ekstase), at der kan eksistere et ”vandfad” en vandbaldakin 800 km ude i rummet på kanten af det indre rum og space, hvor altså dette milliarder litter (ligeledes kilovægt) store vandreservoirer, er engang for 4.000 år siden faldt ned i hovedet på Noa og hans samtid.
Platoon
(noget kildemateriale http://bogwebs.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/origin.html )