Hvor skal jeg gøre af migselv?

... havde aldrig troet jeg skulle finde mine egne ord et sted som dette - Det eneste sted jeg kan vende mig mod, nu! Min kæreste har forladt mig, og det knuser mit hjerte! I aften tager hun til England for at mødes med en gammel flamme! "for at finde ud af, hvad dét var..." Hun siger hun elsker mig, men skal bruge noget tid på, at lære at stå på egne ben! JA! Det var mig der først gjorde hende det klart. Det var mig der igen mindede hende om det, for jeg ved at hun har brug for det. Jeg er seks år ældre og har været dér! Vi er bare to forskellige steder i vores liv... Men holdkæft hvor gør det ondt! Havde aldrig forestillet mig, at jeg nu, i en alder af 27 kunne mærke sådan smerte!!! Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, og så nu, lige i aften hvor hun tager over til ham - Den ansigtsløse!! Har en masse billeder i hovedet, som jeg ikke ønsker dér, men jeg ønsker heller ikke at jeg ikke kan mærke hende! De to ting er uløseligt forbundet til hinanden! Hun skal være dér over weekenden! Jeg ved ikke hvor jeg skal være.......... Hvor kan jeg undslippe?

Du skal ganske enkelt gøre dig klar overfor kæresten,
at det enten er dig eller ekskæresten.
Stil et ultimatum.
Har selv fornyelig været igennem det samme "føleri" -
man ved ikke hvor man har dem i sådan en situation.
Lad vær med at sætte dig selv i venteposition.
For gud skyld - dit hjerte knuses i tusind stykker
Kærlig hilsen
Mr. Brokenhart

... Tak, men et ultimatum? Stilles jo oftest i håb om, at modtageren vælger det, man vil have dem til - Det tror jeg ikke hun gør.
Derimod tror jeg på, at hun, når hun er "færdig" vil vende tilbnage - Jeg er ganske klar over naiviteten der nærmest stråler ud af mig pt, men jeg har intet valg. Kan ikke stille hende et ultimatum. I sidste ende ville jeg opnå intet, da det strider imod det hun har brug for lige nu - At stå på egne ben! Kors hvor lyder jeg forstående! Ved godt inderst inde, at I har ret!!! Men forhelvede, I ved også at jeg intet valg har!!

Hej
Hvor kan jeg godt forstå dig, men jeg tror desværre at vi alle har været i sådannet situation og lige meget hvad andre siger og gør vil det ikke hjælp.
Men jeg vil meget gerne prøve ;-)
Prøv at tænke positivt på situation.
Du vil nu få et svar fra din kæreste, om hvor hun står og hvor meget/lidt, du betyder for hende.
Det er uhyggeligt at gå rundt om den varme grød og ikke vide hvor man har sin kæsteste, så heller ren mel i posen og få sanden ud.
Det er kun et lille plaster, men håber at det hjalp

Tak - Og jeg mener det!! Mit største problem lige hér og nu er imidlertid, at hun er taget afsted og det driver mig til... ja, til vanvid - Ikke ud i noget, men rent følelsesmæssigt! Tanken om de næste par dage, hvor hun skal grine, elske, sove, spise sammen med ham... Ubærligt!!! Hvis bare jeg ku gi slip! Tror ikke der er nogen medicin for dette selvpineri, jeg har bare behov for at få mine følelser ud, derude, hvor I kan gribe dem og fortælle mig hvor åndsvag jeg er, indtil jeg fatter det! Kærligheden er svær, selv for en klippe!

Tjaa
Du har dine forstillinger om hvad hun skal lave de næste par dage.
Det kunne jo også være at hun ville savne dig, græde sig i søvn, have ondt i maven, tænke hvad er det dog jeg gør og bare ville hjem til dig i morgen ;-). Prøv at tænke disse ord også vente med at føle til du ved noget.
Ja Ja Ja jeg ved godt det er svært.

... Tak!! Jeg tror jeg vil følge seneste anonymes råd og søge tilflugt i håbet... Tanker der i hvert fald holder mindre sjove tanker stangen!!!
Det er sødt af jer at komme med jeres bud... Det værdsætter jeg virkelig - Lige fra sandheden, som er svær at løbe fra, og så til tanken om at hun måske savner mig!!!

...amok i din selvynk. Du har jo godt greb om dine følelser. Og din selvforståelse og selvrespekt bør kunne række til, at når du faktisk selv bad hende om at afprøve det for dig smertelige, så må den proces føres til ende.
Du kunne jo heller ikke byde dig selv, at hun ikke fuldt ud var der for dig, så det er vist godt for jer begge, at hun nu får afklaret sit turbolente følelsesliv.
Men hold fast i, at hun er glad for dig og du for hende. Så når hun en dag står foran din dør, må du være afklaret til at tage imod hende igen.
Jeg kender din smerte. Og begik den brøler, da min kærlighed atter bankede på døren, så var jeg for stolt, for smerteramt, til at åbne den. Jeg ønskede ikke at gennemleve smerten en gang til - og sidder nu stadig med den.
Du har gjort det rigtige. Du har fremprovokeret en proces, som fører til det rigtige - uanset om det er en fremtid med eller uden dig. Det er det rigtige - for dig og for hende.

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé.
Så længe du ikke ved noget, er der jo stadig et håb for dig også.
Jeg vil ønske dig al held og lykke
God weekend

Jeg sidder i samme båd som dig og jeg har brugt hele ugen på at beslutte mig for hvad jeg skal gøre af mig selv, man kan ikke finde ro uanset hvad man gør, der skal såmænd nok bare lidt tid til.
Idag er 5 dag for mig, og idag er jeg vred og sjovt nok det hjalp sgu at blive vred, så måske var det en ide.

Jeg kører på en måned og har egentlig haft det fint op til nu. Det begyndte faktisk først i går, sådan for alvor og lige nu er jeg virkelig ude i mørket!!! Det hjælper, ikke at tænke på det, men det dukker op til overfladen ganske ofte og så ryger jeg med et brag på røven!! Måske sku jeg prøve at blive lidt sur!! Der er bare ikke noget at være sur over, som du måske kan se ud af tidligere indlæg - Det var en beslutning der skulle tages... Vil nu prøve dit forslag alligevel!

Kære ven.
Jeg læste dit indlæg for nogle dagen siden og har tænkt meget på dig i mellemtiden. Et eller andet sted kan jeg ikke få dit indlæg ud af tankerne.
Desværre skriver du ikke hvor længe I har været kærester. Derfor bliver mit svar to-delt.
Har I kendt hinanden i relativt kort tid, så kan jeg måske godt forstå, at din kæreste ønsker at stå på egne ben. Man kan ikke kaste sig fra det ene forhold og direkte over i det næste.
Har i kendt hinanden gennem et stykke tid, så syntes jeg, at det hun gør er forkasteligt.
Det jeg vil råde dig til er, at sætte dig stille og roligt ned med din kæreste, når hun kommer tilbage og snakke om tingene. Det er ikke rimeligt, at man lige tager over til sin ex nogle dage og lader dig sidde tilbage med smerten og uvisheden om du er købt eller solgt. Sådan behandler man ganske enkelt ikke en, som man siger man elsker.
Et ultimatum virker og lyder meget hårdt - det ved jeg godt. Problemet er, at hvis hun får lov til at vende tilbage til dig nu, hvornår skal hun så lige over til ex'en igen ?? Hun bliver ganske enkelt nødt til at vælge, hvilken lejr hun vil være i.
Jeg er klar over, at hvis du smider hende ud, så vil det gøre ondt - meget ondt. Lader du hende løbe om hjørner med dig, som jeg føler hun gør nu, så vil du få det ene slag efter det andet. Hvis du er tilfreds med, at være den hun vender tilbage til, når der ikke er andet i farvandet hun lige skal prøve af, så er det da fint, men tror du selv at du vil leve med den situation ?
Jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

løb, løb, skynd dig livet kommer . Jeg kan se det i øjenkrogen min. Det spejler sig i hjertekrogen din. Hurtiger , hurtigere løb. Løb til nuet , der ej man blir kuet, eller suget. Løb til, for livet kommer, men det havde glemt nuet, hvor ej dets mørke kan kue, og bølgerne uskyldigt spejler sig i den kølige vintermorgen, ventede på aftenrådens stilede hær af skær.
Der er din hær, hvis du da ser din hær med øjet kært. Drik en øl, kys en sugemale og lad godt og ondt flyde. Jeg er sikker på, at nuet kan det tyde, og dog uden at hyle.
Men hvis hyles skal, så stå nøgen på en bakketop, og hop, glem heller ej at danse i cirkel til livet tromme, mund ik den kan dete rumme , hvis den en glad trille skal tromme. Hvis ikke så sig det var en krumme og ikke skive af rugbrødets mørke glød. Knus og nyd uden at tyde. Håber du et smil kan finde bag ensomhedens hinde. Bare godt at vide ,at den kan sprænges.

Hej Alle (jer der har svaret...)
Tak for jeres råd og specielt det sidste Carpe Diem digt fik et smil frem på læben!!
Jeg har fulgt alle rådene i opbrud og i forskellig reækkefølge, og nu er det forbi. Jeg vil afvente hendes tilbagekomst med fred og ro i sjælen, uden at lade livet mig gå forbi. Jeg vil ikke sidde stille! Jeg vil ud og kysse en sugemalle! Jeg vil være afklaret med, at det skridt jeg tog nu gennemføres af hende, min elskedeste! Det er hårdt, men det ER det rigtigste! Jeg vil ikke længere sidde og dvæle ved tanker om hvis... Jeg vil kigge forbi tankerne "når" fra tid til anden!
... og jeg vil aldrig glemme den støtte I har ydet mig, i mit livs værste weekend!!!!!!! Med støtte som jeres, er jeg ikke ensom!
Rigtig, rigtig glædelig jul!
Mange kærlige hilsner
Christian

...rigtig dejligt svar. Dejligt at kom godt gennem weekenden, sugede til dig (ja, sug du også på sugemallen, når hun kommer forbi), og nu tydeligt har en mere åben tilgang til den videre proces.
Det var rart at høre. Og når der sker nye positive udviklinger, så skriv endelig igen.