Tilykke til min ex-mand

Han var musiker, og jeg var kunstmaler og læste til skuespiller (blev dog aldrig færdig med det studie). Vi var sammen i ca 7 år, i vores meget grønne ungdom. Jeg var 18 og han var 21. Vi viklede os ind i hymens lænker....blev fuldstændig fastlåst og fór vild i andres værdiopfattelse, forventninger og fordomme. Vi troede det var vores, og blev meget vrede på hinanden over det.
Guderne skal vide, vi fik det værste frem i hinanden. Vi råbte og skreg og skændtes, og der opstod meget hurtigt vold mellem os, men ingen mening. Vi var lige dårlige om det... Vi blev skilt og vores lille datter måtte tåle mange skift og omslag i sin tilværelse, som skilsmisse barn. Det var svært for alle parter at fortsætte en rar tilværelse bagefter. Der var så meget ondt blod, der ikke kunne vaskes væk...
Selvom man kommer ud for mange ting igennem tilværelsen, er der regnskaber, der bare ligger og venter...og nogen gange er det rigtig sundt og godt, at gå ud at lære at løse ligninger, før man gør gamle regnskaber op! Løsningerne viser sig at være af en ganske anden type, når man har fundet dem, end når man leder efter dem.
Mor og far kæmpede mod uhyrer og blev uhyrer af det selv! Som sådan skulle de ud af finde deres identiteter helt andre steder end i den borgerlige kernefamiliemodel.
De gik hver for sig gennem endnu et forsøg på at leve i et parforhold, dog begge lidt klogere end før....men de måtte indse, at de var nødt til at splitte op, og søge helt andre græsgange...Helt, helt andre græsgange!
Efter mange års ensom vandring på prærien, øjnede de begge en dag i solnedgangen en anden person i terrænnet! To individer, der havde fundet alt det smukke og vidunderlige i det samme område....
Vi spørger ikke, for svaret betyder ikke noget...men der gik lang tid, før vi forstod, at det var vores egne værdier, der var vigtige. Ikke dem, det blev forventet af os at have. Det var derfor, vi netop mødtes dengang...Vores værdiopfattelse er næsten identisk og meget forskellig fra vores respektive familiers.
Forkærlighed for musik, poesi, maleri, teater, dyr, lange vandrerture i naturen, impulsivitet, indianerkulturer ...kaffe og Southern Comfort ;o) oprindelighed, lejrbål og lune sommernætter, medmenneskelighed, skæve synsvinkler, visuel sanselighed og fantasirejser, begejstring, række ud, at kunne dele andres følelser...ingen anden mand har vist mig sin evne til at kunne græde tårer, af glæde, tårer af sorg, bekymring og beundring...svært at indkredse nøjagtigt, hvad det er for en egenskab...noget med at være ægte og uspoleret. Overalt dette står, for os begge, idealet om menneskets frihed.
Jeg var syg af depression for 14 år siden, da jeg fik min søn, men det er nu længe siden, jeg lagde håbløshedens dal bag mig. Min ex-mand har indtil for et par år siden, gennem flere år virket nedbrudt. Han har nu aldrig været alkoholiker, men derfor kan man godt have mistet idéen og troen på livet. Han er helt forandret nu. Ligesom vågnet op, og gnisten i hans blik er intakt. Han er blevet et levende og givende menneske....Jeg føler mig lykkelig for at have genfundet den nok bedste ven i livet.
Ja, jeg havde bare lyst til at ønske ham tillykke med at være sådan et dejligt og behageligt væsen. Det er måske slet ikke en debat, og sikkert lagt i forkert kategori....Han har været et dejligt væsen altid, og det har jeg instinktivt kunne føle, siden jeg giftede mig med ham...jeg har bare ikke evnet at se det klart.
Formlen på den ligning jeg skulle løse hedder IKKE "tilgivelse", sådan som jeg troede, for det fordrer, at han havde gjort noget forkert...det har han ikke. Formlen hedder: Respekt.
Tak fordi du læste indlægget ;o)

Altså hvis ikke dit bidrag er relevant for debatten

Du mangler jo at give os essensen i den historie.. Hvad fik din exmand til at får fornyet livsglæde, hvilken hændelse flyttede hans perspektiv, så hans sjæl igen kunne danse..?
Nyskærrig Klaus

Stadigvæk sammen med min ungdomskæreste siden 1984, har oplevet utroligt meget sammen og hun er groet til at blive min bedste ven og jeg til hendes! Ganske enkelt. To børn som er helt fantastiske selv nu i deres teenage år. Og så er det at jeg tænker..... hvorfor levede I ikke blot videre med at være dem I er, istedet for at tænke på hvad borgerskabet ønsker af jer? Var I for egoistiske til at give hinanden plads, var I for milimeterdemokratiske og var ikke klar til at give mere end I fik fra medparten? Trods alt super at læse at I atter har fundet hinandens respekt og dermed venskab. God vind.

Livsglæde. Havde da vist været mere med rette.?

Den rubrik kommer ikke på forsiden.
Det er klart at den så ikke kan bruges i dette projekt.

Jeg synes det er rigtig dejligt at læse om nogen som holder meget af hinanden og holder sammen. Det er så behageligt afslappende og harmonisk... OG teenagerunger er skønne ;o) Har selv en ;o)
Vi levede ikke videre med at være dem vi var, for på det tidspunkt var vi faktisk stadig de kopier af vores forældre, som vi havde enormt meget imod. Vi havde overhovedet ikke fundet frem til vores egen identitet nogen af os. Og vi var heller ikke klare over at det hang sådan sammen. Vi TROEDE jo at vi var så frigjorte og voksne...det var sgu nok det sidste vi var ;o)
Oh ja...millimeterdemokrati var et af de fæle symptomer på manglende overskud. Utroskab var så det sidste symptom ud af en lang række, som udtryk for netop det.

Okay, jeg vidste ikke DET var essensen... hehe
Altså han blev skilt fra sin kone nummer to. Det var et meget afgørende skridt, ligesom jeg og min kæreste også gik fra hinanden...Vi begyndte begge at søge ud i det, der interesserede os. Han begyndte at spille i band igen, og jeg tog fat i min tidligere lidenskab at gå til koncerter og festivaller. Vi har begge en kæmpestor viden om musik og musikere, og vi begyndte at kontakte hinanden ved forskellige lejligheder om det. Vi stødte endda på hinanden til en Roskildefestival ;o) Vi fandt også ved samme lejlighed ud af vores politiske holdninger matchede 100%, for vi vidste noget om de samme musikarrangementer. Han havde opbygget en ny vennekreds, og tilsyneladende er det folk der ser ham, som han er! Nogle af hans helt gamle venner er også dukket op igen...så han har ligesom fundet sige "gamle ben", men med ny indsigt.
Og så en MEGET væsentlig ting for os begge to...vores datter (25 år) fik to børn meget hurtigt efter hinanden. Hun har nu en dreng på 2½ og en pige på 1 år. Så sprang glæden ud i lys luge! ;o)

Men det ER ikke tanker og livsglæde. Det er jo et tillykke...altså gode ønsker rette mod en helt bestemt person.
Tillyketråden er helt ny, og den finder sin anvendelse efter hvordan den bliver brugt...Det her er da også en måde at bruge den på.
Jeg har tænkt mig at sende ham linket, så han kan læse det.

Hvad så med at konferere med mig først?

...

Det er bare synd for begge parter når der skal gå flere år inden man indser hvad det er man er gået forkert af - Hvad det er man siger nej til - jeg synes det er et virkeligt smukt indlæg der viser hvor meget - eller hvor lidt - man lytter til "Lykkens Stemme" . Jeg synes det er et meget beskrivende og smukt indlæg, der måske kan hjælpe andre til at indse og lære at LYKKEN skal man selv skabe - den kommer ikke af sig selv.

det må du da kunne se.

Spring begrænsende bånd..
Find dit indre sande kald frem igen..
Opbyg en omgangskreds af sande venner..
Og lad din kærlighed til børn springe ud i lys lue..
- En måde at finde glæden ved livet og glimtet i øjene, igen
Jubii.. Og pænt godnat.. Klaus

Et meget smukt begreb egentlig. Jeg havde egentlig aldrig set det sådan, at den egentlig har sin egen stemme. Jeg kan sagtens følge dig. Tak for ordene. Det glæder mig du fik noget ud af det.

Der ER jo en god grund til man engang var sammen, og det er væsentligt at huske, også når forholdet måtte stoppe.
At kunne mødes som venner derfra, viser jo at man har været istand til at "flytte" sig og erkende, at man kan mødes med nye indsigter, uden bitterhed og "noget" i klemme og respekterer hinanden -
Det er SÅ godt når det lader sig gøre, jeg har oplevet det med en af mine børns fædre og det var en god oplevelse, han døde så desværre tidligt, hvilket er meget trist for vi havde og kunne fortsat have haft et godt forhold omkring vore søn, som han kunne have nydt godt af er jeg sikker på -
Her på SOLen var der idag en dejlig sjæl, der lagde denne musikvideo ind til glæde for alle os her, den har jeg gemt for den er SÅ glad og livsbekræftigende, at den fortjener en gentagelse, nyd den og le (forhåbentlig) som jeg gjorde, ikke fordi der var så meget at grine af, men af bar glæde over energien i budskabet :
http://www.youtube.com/watch?v=tT8jA_pps3o&NR=1

Påske smil i massevis
guller

Først vil jeg sige at den video er fuldstændig herlig. Godt den kom med, FØR jeg fik linket til min ex...den skal han lige have med ;o)
For det andet Guller...jeg er sgu glad for at du alligevel fik kontakt til ham din ex, før han måtte herfra. Det føles enormt stærkt at læse om. Det er 100% sikkert, at det har en ultimativ betydning for jeres søn, at det lykkedes for jer. Han er jo jer begge to. Dit bidrag til debatten her fortæller mig også noget andet som er meget stærkt...det bekræfter mig i hvor vigtigt det er, at vise hinanden resepkt og taknemmelighed mesn vi er her og ikke at det skal ligge som papirstumper i en skuffe efter man er taget herfra. Tak Guller.

- Hvordan har jeg overset det indlæg? Er du virkelig kommet dertil? Det vil jeg ønske dig tillykke med. Jeg bliver helt stille indvendig. Det er jo sådan det er!

- noget (kan jeg se nu) er gået min næse helt forbi. RIGTIG FEDT indlæg.
- Jeg synes det nogle gange ser ud som om at de "gode" ægteskaber har mulighed for at blive ægte venskaber, når begge parter er landet på benene igen, hvorimod de forhold, der faktisk (indefra) har været "forkerte" forbliver med at være uden kommunikation.

Ja, dertil er jeg kommet. Det føles for en gangs skyld helt rigtigt. Det glæder mig overordentligt meget, at du kan bruge det her til noget. Jeg tror ikke der er een, snarere millioner af rigtige måder. Det her er en af dem...den virker for mig, og det er fedt at kunne inspirere andre. Det betyder noget for mig, at kunne give i samme område, hvor jeg modtager, for jeg lærer netop også meget af, at læse og lytte til, hvad andre bliver klogere af.
Det jeg har forstået, som har taget mig tusind år (sådan føles det ihvertfald)
mht. til tilgivelse er, at der er så mange, der gennem tiden har talt om, at det er så SVÆRT at tilgive...Jeg har DÆLME også haft svært ved det...men det begynder at dæmre for mig hvorfor... Det handler om, for mig ihvertfald, at indse, det ikke er mit lod at dømme andre. Så snart jeg har "tilgivelse" inde på lystavlen, så indebfatter det, at de har gjort noget forkert. Det er en dom. Ikke mit bord...derfor er tilgivelse ikke det rigtige for mig....
Det de har gjort, var rigtigt for dem på det tidspunkt, de valgte at gøre det. Det er deres valg. Jeg ønsker frit valg for alle. Det betyder, at jeg skal respektere andres frie valg uden at dømme det, ellers er det ikke frit, og så kan jeg ikke kræve frihed af andre.
Hvis jeg ønsker, andre skal tilgive mig, betyder det, at jeg anerkender deres dom om, at min handling var forkert. Det er kun mig selv, der kan få den indsigt, der motiverer mig til at forbedre mig. Ingen kan alene ved at dømme mig, give mig den indsigt. Derfor ønsker jeg ikke tilgivelse...det forhindrer indsigt!
Jeg synes "tilgivelse" er et skrækkeligt begreb. Det pakker pest ind i tyl og blonder!
(Jeg er nødt til at tilføje, for at undgå at "anarki" kommer ind i billedet, at man kan jo godt mærke i sig selv, når grænserne for "ret og vrang" bliver overskredet. Feks, når der står 5 mænd og hyler og hujer og opmuntrer en hund til at rå-bide en mand, der ligger ned. Der ringede jeg sgu 112, selvom jeg ikke anede en skid, om hvad der foregik...man kan MÆRKE, hvor der sker noget, der overskrider loven...så jeg taler naturligvis ikke om at være LIGEGLAD med, hvad andre gør, når jeg snakker om at respektere deres frie valg. Det ville i allerhøjeste grad at være respektløs til den anden side.)
(Når du kalder dig Youknowhwo, er det så fordi jeg burde vide hvem du er? Eller er det bare et nick, du skriver under i almindelighed? For jeg har ikke nogen præcis fornemmelse af, hvem du er...)

de forhold, der faktisk (indefra) har været "forkerte" forbliver med at være uden kommunikation.
Kommunikation er sgu det vigtigste af alt. Forskellen på kommunikation og information er kontakt. Det er ihvertfald min erfaring...og dem der har kontakt med hinanden er jo på bølgelængde et eller andet sted...Og bølgelængde?...tjah...hvornår er man det?
Tak for ordene Dulkis...det varmer du!

Hvad skriver man dog til sådan en hilsen..
Jeg er utrolig glad for at læse det du skriver om mig/os for det viser bare at vi efter så mange år stadig er på bølgelængde..
jeg er ret sikker på at det har betydet en hel del for dig at skrive det her og lad mig sige at det absolut ikke betyder mindre for mig at læse det!!!!
Tusind tak og vi ses jo sikkert snart om ikke andet på en eller anden inferiør festival her til sommer....
Knus fra EX-manden

"Hvad skriver man dog til sådan en hilsen.. " Sgu da bare det AT du skrev, gjorde mig glad! ;o)
http://youtube.com/watch?v=AQbQWnaK8HI (Mon ikke det var noget for Cradle Of Filth at lave et cover over den, med Dani steppende rundt i mudderet mens han growler den? hehehe )
Der er jo et "barn", der snart har fødselsdag...måske ses vi der ;o) måske før...og så er der jo den der festival hehehehe...
Heppah

...som ikke bare er en fødselsdagshilsen, men en reminder om at have respekt for de mennesker der betyder noget for os. En reminder om ikke bare at tage over, fordi vi selv "ved bedst" - dit indlæg har gjort en forskel for mig her til morgen. Smukt... TAK. Ha´en god dag, og husk at sende dit dejlige brev til den mand der har fået så meget godt frem i dig.

Tak for dit svar. Det glæder mig overordentligt meget, at min personlige erkendelse kan inspirere andre til noget godt. Det er primært, derfor jeg overhovedet deltager i internet debatter. For at inspirere og at BLIVE inspireret. Det er vigtigt, som du siger at komme frem til erkendelser og repektere de mennesker, der betyder noget for os. Og vigtigt at vi siger det til hinanden...Lige pludselig en dag, så er vi her sgu ikke mere...
Og selvfølgelig...du kan tro jeg har sendt linket til ham...han har faktisk også svaret mig her i tråden http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=10&conference=335&posting=1000160
Det var jeg meget glad for. Han spurgte mig endda om han måtte vise det til andre..."Klart" sagde jeg. "Det er jo en offentlig debat, og det ville glæde mig, hvis du kan bruge det positivt." Vores datter har lige haft fødselsdag, hvor vi mødtes...det var MEGET hyggeligt for alle parter.