3tilføjet af

Junglen af slankekure!

Junglen af forskellige mere eller mindre ubrugelige slankemidler og slankekure er jo efterhånden ENORM!
Hvis man gerne vil tabe sig, så ved jeg godt at motion og sund kost er den rigtige løsning! Men hvad gør man når det ikke er nok????
Jeg skal have gang i min forbrænding/mit stofskifte, for efter mit sidste barn (nr. 3), kører min krop i tomgang!
Er der nogen herinde, der kender en god "kur" til at få gang i kroppen igen?
tilføjet af

Diætist.

Tal med en diætist (eller anden vejleder) og forpligt dig selv!
Har selv været hos diætist 3 gange siden foråret. Det startede som et ønske fra vor datter om at tabe sig (pga. drillerier i skolen), men jeg har selv tabt 8 kg på den konto uden det store besvær.
For os var løsningen hyppigere, små måltider, men det bliver jo vurderet i hvert enkelt tilfælde.
Vigtigst i forløbet er nok, at vi ved, at næste besøg hos diætisten venter forude. Det er hele tiden i baghovedet, når vi er ved at "synde".
Og nej, vi er ikke blevet hellige! Vi hygger os stadig med slikaften om lørdagen og nyder maden, når vi er til fester.
tilføjet af

KANON

Tusind tak for den ide! Det havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg vil prøve at ringe til en i nærheden af os! Min søn på 10 vil også gerne komme lidt "I FORM", som han selv siger, så kunne jeg jo tage ham med!
Så kunne vi også støtte hinanden i det daglige hvis vi er ved at "falde i"!
tilføjet af

HUSK!

Din søn skal selv have lyst, for at det bliver godt for ham!
Vores datter er 7 og har "tabt" sig på den måde, at hun ikke har taget på i vægt, selvom hun er blevet et pænt stykke højere det sidste halve år. Så hun kan godt se fornuften i det, vi gør. Overordnet set i hvert tilfælde.
Held og lykke!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.