Aaaargh

Aaaarg nu gør jeg det igen. Æder, æder og æder og op kommer det igen.
Ved ikke hvad problemet er, er en normal pige, er ikke tyk, heller ikke tynd, jeg går i skole, passer mine ting, træner, går i byen og alt det andet unge på min alder gør.
Hvorfor skal jeg så proppe mig selv med alt muligt lort og så brække det op igen.
Har gjort det i 8 år nu, siden jeg var 13, men nu har jeg det jo godt!! Hvorfor gør jeg det så?? Hader det..
Er der andre der kender det? Hvad gør I for ikke at falde tilbage til det åndssavge mønster igen og igen??

være afhængig af det på en eller anden måde. Eller også har du psykiske problemer, mangel på kontrol eller sådan noget. Men måske skulle du hellere tale med din læge om det.

at bullemi er behandlingskrævende. Gå til din læge og få en henvisning inden du ødelægger mere. Et 8 år gammelt problem kan du ikke løse selv.

nu er mit problem ikke bulimi, men anorexi eller nærmere risiko for at sidde fast i anorexi.
Jeg har erkendt at jeg gang på gang "glemmer" at spise,og har ofte været ved at besvime for kroppen skal jo have næring.
Min metode er at jeg har et ur der ringer morgen og aften, og jeg ved når det ringer skal jeg for min egen skyld, spise et stykke brød, salat eller andet.-Og tro mig det er ikke altid lige let, når maden bare ikke vil ned, men vokser og vokser i munden, det har dog klart hjulpet mig at sætte mit spisning i system.
Måske du kunne bruge det, jeg mener når du skal spise, øs eller tag kun det med som svarer til en normal portion iforhold til din alder og højde.
Spis kun det og husk at drikke godt med vand, derefter ud og gå en tur, så gåturen ikke går mod køleskabet.
Er dit problem meget dybt og dagligt, ja så mener jeg klart du skal søge professionel hjælp.
Held og lykke fra en med det modsatte problem

Tak for det svar, har brug for konstruktive ting der kan hjælpe og ikke en psykolog.
Vil se om jeg ikke kan bruge nogle af dine råd og få dem indarbejdet i hverdagen.

Har du ikke selv oprettet indlægget under "misbrug" - du ved jo godt, det du "takker" for aldrig hjælper dig en hujende fis. Konstruktivt? Ja for dem der styrer, men du har været syg i årevis, så hvad kan du forvente at kunne styre? Ingenting ud over dine brækture. Det er jo det du bruger dem til - at få styring.
Psykolog eller endnu bedre psykiater - det er jo en sygelige tilstand.

Det var da en flink måde at skrive det på??
Skrev oplægget, ikke for at få et eller andet trukket ned over hovedet med at søge hjælp, men for at komme i kontakt med nogle ligesindede, der havde deres måder at styrer hverdagen på, på en ordentlig måde. Understregning under ordentlig! Er ikke ude på at få slanke fif eller andet, det skulle gerne gå den anden vej..
Ved da udemærket godt der er et eller galt med, at der er ting jeg ikke kan kontrollere, men kunne jo være der var nogen i samme situation der rent faktisk brugte nogle værktøjer i hverdagen som gjorde at de fik det bedre.