Hjemløs tævetøs rev den af på mig for 100 kr. !

Hej venner!
Jeg mødte ved en tilfældighed en (antagelig) hjemløs enlig pige i en parkeringskælder her i aften. Jeg antager hun var hjemløs fordi hun sad på et stykke pap og havde indrettet sig lidt osv. Nå; men da jeg var helt alene slog det så pludselig ned i mig at hun måske ville tjene 100 kr. Så jeg spurgte om hun ville tjene 100 kr. på at rive den af på mig! Så sagde hun kraftedeme ja... så fik jeg revet lortet af (uden gummi) for en flad 100-mand! Kraftedeme!
Jeg er nu kommet lidt i tvivl om om jeg gjorde det rigtige. Det var selvfølgelig dejligt at få udløsning på en fremmed tævetøs i en parkeringskælder, men er det moralsk ok? Hun tjente jo trods alt en hund?
Hva' sir' i?

vh.
Rivejernet.

wauw...ved slet ikk lige hvad man siger her men thumbs up til dig fordi du i det mindste stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt det var moralsk forkert. Prøv at se historien fra pigens synsvinkel som f.eks. følgende:
Kære dagbog. Jeg ander ikke hvad jeg skal gøre for at overleve nu hvor jeg er blevet smidt ud. Jeg har søgt ly i en parkeringskælder med nogle papkasser for at holde varmen men det er kun et spørgsmål om tid før frosten sætter ind nu. Jeg har ikke spist siden i går morges og min mave skreg af sult da en fyr pludselig kom hen til mig og spurgte om jeg ville tjene 100 kr her til aften. Jeg vidste selvfølgelig godt hvad han ville og jeg havde aldrig troet jeg skulle synke så dybt men med 1oo kr så kan jeg købe mig noget at spise så snart butikkerne åbner i morgen! Så jeg sagde ja...skyndte mig at få det overstået og gennemførte det også selv om det var med kvalmen siddende helt oppe i halsen. Jeg var så bange for måske at komme til at kaste op på ham og at han så ikke ville give mig pengene alligevel. Men det skete gudskelov ikke. Så nu sidder jeg her med tårene trillende ned af kinderne fordi det føles som om jeg har voldtaget mig selv mens jeg knuger 100 kr seddelen i mine kolde fingre. I morgen skal jeg have morgenmad!
...Jeg ved ikke om det besvarer dit spørgsmål. Jeg ved heller ikke om pigens historie lyder sådan men det er sikkert noget i den retning. Hun har haft så hårdt brug for de 100 kr at hun har kastet sin selv respekt til side og gjort noget hun aldrig ville have gjort hvis ikke hun havde følt sig tvunget til det af omstændighederne. Men måske næste gang du kommer forbi et stakkels medmenneske som ikke ser ud til at have det for godt..og du har 100 kr du godt kan undvære...hvad så med bare at give vedkommende de 100 kr uden at forlange noget til gengæld...? Når jeg læser din historie så ville jeg ønske at jeg kunne finde hende pigen så jeg ku give hende et knus og et varmt måltid mad og måske en seng at sove i....

Jamen - det lyder da godt nok voldsomt. Fik du den virkelig revet af? Sådan helt af? Skal du ikke bruge den mere? Det ville jeg da ikke have brudt mig om.

thumbs up til dig

Tænk at være så trængende, har du ingen pli eller anelse om hvordan man ikke udnytter andre mennesker. Gå til en kvinde der ikke er hjemløs men tjener sine penge på at gøre mænd glade.
Kors jeg ville være flov hvis min dreng behandlede andre sådan.

jeg så engang en ung pæn pige.
hun gik ude i byen og rodede nede i skraldespande for at finde dåser eller noget, jeg kunne se på hendes tøj at det nok ikke havde været vasket længe.
jeg sad så på en cafe og drak noget mokka og hun kom faktisk hen til mig og spurte om jeg kunne undvære en skilling 😮 😮
jeg sagde så vil du tjene 600kr❓
hun sagde det vil jeg gerne, okay, jeg gav hende så min adresse og bad hende komme til min adresse næste dag klokken 13:30...
Og til mit chok så kom hun rent faktisk, troede nemlig ikke hun ville dukke op.
jeg lukker hende ind byder hende på en dåse cola og så sagde jeg jamen lad og gå udenfor 😮
så spurte hun så om vi skulle ha' sex udenfor ?
så svarede jeg sex? nej men du kan slå min græsplæne..
hun så lidt forvirret på mig og ja, så ordnede hun lige min græsplæne og fjernede noget ukrudt, så fik hun 600kr og 3 dåse colaer :D

Kære rivejern, det var pænt af dig, at du hjalp pigen da hun havde brug for det.
Kærlig hilsen Albert Johansen