Enlige fædre og deres ret..

At enlige fædre ikke har nogen rettigheder, mens mødrene får i pose og sæk????
Jeg arbejder sammen med en mand der stiller netop dette spørgsmål. for et par dage siden mødtes vi efter arbejde hvor vi sad og fik en hyggesnak, og vi snakkede bland andet om alder og børn og forhold, og uden varsel fortæller han mig at han har en femårig søn som han ikke kan få retten over.
Henrik er 26 år, og arbejder som fuldids telefonsælger, et job som han passer til punkt og prikke, og selvom han er en evigglad person, bærer han på en smertende hemmelighed.
for fem år siden oplevede Henrik den dejliste gave man nok kan få, da hans kæreste fødte en lille søn. Kæresten smuttede uden varsel og lige siden har Henrik kæmpet en indædt kamp for retten til sin søn. En kamp der har taget hårdt på han både fysisk og psykisk, fordi Ringsted kommune, (Ribe amt) sætter sig imod.
Det skal nævnes at Henrik har tilkendt sig fadderskabet af sønnen og betaler børnepenge, så rent juridisk har han krav på hver anden weekend, hvilket Grindsted kommune og ekskæresten gør alt for at sætte hindringer i vejen for.
Hvad jeg husker bedst fra vores samtale var da han brød vores øjenkontakt og sagde
"trods modgang holder jeg stand, og passer mit job, men der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på min søn, Det gør ondt helt inderst inde når jeg går på gaden og ser andre børn lege, og vide at det kunne være mig der gik med min søn i parken..."
sådan en melding gjorde ondt at høre, og det var faktisk dette der inspirerede mig til at skrive dette indlæg, Kan det passe at Henrik er den eneste der står eller har prøvet at stå i denne situation??? hvis andre læser dette indlæg så stå frem og fortæl jeres historie, præsis som Henrik har gjordt gennem mig. Det er vigtigt at der skabes debat om sådan et emne, i et samfund der konstant snakker om ligeret over hele linjen.
Hjælp os med at give enlige fædre bedre vilkår....´
Med venlig hilsen
Sabrina S. Justeensen

Hej Sabrina.
Det gør mig oprigtigt ondt at høre, at din kæreste går i den smerte, det er at give afkald på sit barn.
Dog skal jeg pointere, at man som enlig mor, skal være ualmindeligt snedig for at bedrage farmand for hans samværsret til barnet. Eller også er det bare mig, der ikke tænker i de baner, fordi jeg mener det sundeste for mine børn, er at de kender deres far. Derfor har jeg også givet BØRNENE ret til udvidet samvær med deres far (fangede du den...jeg vendte den lige på hovedet der ;-))
Desværre er der mange fædre, der med kyshånd griber den der med "ret, ikke pligt", og de svigter deres børn efter forgodtbefindende, og de stakkels unger og deres mødre kan intet stille op! For farmand HAR ret, men ingen pligt, udover at betale de der 975 kr om måneden, og trække en god del af dem fra i skat.

De fødre der vitterligt ønsker deres børn det bedste, bør og skal have samvær med børnene...det er bare en jungle, der ikke er til at lovgive om uden at ramme enten fædre eller mødre...og dermed deres børn.
Jeg håber at du og din kæreste tager det op i statsamtet i Ribe, og får lavet en fornuftig aftale....en samværsresolution er en god ide, for der kan ingen forhindre samværet, men begge forældre har udleveringspligt.
Knus
TUQ

Jeg undrer mig over en ting du skriver - at en kommune prøver at forhindre at han har samkvem med sin søn .....
Det har jeg aldrig nogensinde hørt om før .... selv ikke i de værste sager der har været forbi mine ører ....
Jeg mener da at Statsamtet, næsten for alt i verden, sørger for at et barn får samkvem med sin far, hvilket barnet jo har ret til ...
Hvad ligger til grund for at det, indtil nu, er accepteret at en kommune kæmper mod det ?
Bortset fra det ..... en sørgelig sag .....og der er desværre for mange af dem ..... - det mest sørgelige er at det er børnene som betaler prisen !!

Undskyld...din kollega, ikke din kæreste :-)
Se, det er hvad man får ud af at blande sig i en debat, med hovedet fuld af snot ;-)

Henrik er ikke min kæreste men kollega.....
Jeg er meget glad for det du siger, men det er virkelig hans eneste ønske at være sammen med sin søn, at få sin søn hjem, det betyder ALT for ham

Det er børnene der betaler prisen, og ekskæresten gør alt hvad der står i hendes magt for at miskreditere ham, men det kan ikke passe at hun kan have så stor magt. jeg tager ikke parti, men gennem min kæreste der er advokat har jeg set mange sager, og jeg ved hvad der skal til og hvad der kan ske. jeg er ikke direkte indblandet og det er ikke følelser der taler når jeg siger, at Henrik er bedre egnet til at sikre sønnen et bedre liv. Min kæreste er allerede sat på sagen, men det er vigtigt at skabe debat om problemet, måske læser hun dette indlæg og indser hvor meget lort hun har lavet.

Er desværre ikke helt nået til dette område.
Jeg kan dog ikke forstå hvorfor kommunen blander sig, med mindre hans ex. beskylder ham for et eller andet??? som han enten har gjort, eller som exen bruger som våben.

..., for alle parters skyld, at sagen snart kan blive "normaliseret" ..... og at nogen får øjnene op for hvad det egentlig er moderen har gang i !!!
Held og lykke med vennen ... :o))

Hvis det eneste han ønsker er tid med din søn, så er han vej frem gennem statsamtet. Samværssresolution! Det binder nemlig begge forældre juridisk til at verholde aftalerne i barnets interesse, og har man ikke en sådan resolution, kan myndighederne ikke blande sig!
TUQ

1. nogle kvinder er så barnlige at de aldrig burde have børn.
2. alle mænd bør bruge kondom indtil de kender kvinden godt nok.
3. kvinder der forhindre fædre i at se deres børn, har meget
stor sandsynlighed for at miste dem for altid. Når de bliver
myndige, og voksne nok til at forstå situationen.

kontakte "foreningen Far" de hjælper med alt!
Så længe din ven gør det han skal, nemlig møder op hos moderen hver anden weekend for at hente sin søn, betaler sit bidrag og ellers følger reglerne der er fastsat af statsamtet kan kommune og Mor intet gøre, han har krav på hver anden weekend, naturligvis forudsat det er fastsat i statsamtet. Ellers må han gå til dem og få det fastsat. Jeg mener også, men er ikke helt sikker, at han, hvis han har et papir fra Statsamtet på at han skal have drengen hver anden weekend kan få hjælp af politiet til at få drengen udleveret hvis moderen nægter!
Men igen, kontakt statsamt og foreningen far!! De er dem der bedst kan hjælpe!!!

blir de weekend-fædre!

misvisende overskrift.
Det er en mand, der ikke har opnået samkvemsret og det er der stensikkert en grund til.
Har du fået hele sandheden????

siden han ikke kan få samkvemsret - lad være med at ynke ham og vælte din sirups-melidenhed ned over ham og alle os andre.
Tag hånden fra det blinde øje, lille, naive du

Det er da fantastisk hvor hurtig man kan være til at fordømme fædre, uden at have nogen form for belæg.
Er man pr. automatik dårlig til at varetage et barns behov fordi man er så heldig at være født mand?
Det lader til, at hvis man af en eller anden årsag ikke har fået tilkendt den fulde forældremyndighed eller samvær for den sags skyld så er det helt klart selvforskyldt.
Uagtet at der til stadighed er en skævvridning i fordelingen af forældremyndigheden til kvinders fordel med fordelingnøgle 75/25.
Men det er vel også mændenes egen skyld?

jeg kan godt forstå mændne.
jeg er selv gift med en mand, som har samme problem, min mand må for det føreste ikke kalde sig far, over for sin egne søn, da hans eks har fundet sig en mand, og som min mands søn kalder for far, og hvis han vil besøg ham så er det på hendes adresse, og så hedder han kim, det syntes jeg er for meget.
og ikke nok med det,så bruger hun den med at min mand ikke kan passe ham pga epilepsi, og det er en dårlig undskylning, men vi kæmper også nu, vi har fået advokat på sagen, den kører nu på andet år.
det skal lige siges at barnet er 5 år til januar.

du skriver; at ligeberettigelsen DESVÆRRE på dette område ikke er nået ret langt.
Du må vist lige til at sætte gule lapper på din PC skærm så du kan huske dine meninger *LOL*
Dig der siger; at din kones fingre skal "dufte" af sæbe og normalt mener at ligerettigelse som dansk ord skal afskaffes.
Nyt nick : senil-light-mand. hæ hæ

Der er mange kvinder der bevidst manipulerer kommunerne, og spiller dem ud mod manden, der er her tale om mentale kvinde afvigere.
Sådanne typer der er forblændet af had til manden, og bruger så barnet kold og kynisk som eneste brugbare våben, der bliver to sikre ofre for sådanne mentalafvigende kvinder, og det er barnet og manden.
Jeg har set tilfælde med mentalsyge kvinder der opfinder falske anklager om incest, for at afskære manden samkvem med barnet. Jeg har tilmed set ekstreme tilfælde, hvor en mentalsyg kvinde fik sin nuværende samlever til, at beskyde manden i sin bil med en riffel, hvor barnet sad ved siden af manden på vej til afleveringen fra et weekendsamvær. Politiet fandt skudmærker i forruden hvor barnet sad...
Der var psykiatrirapporter der bekræftede kvindens mentalsyge tilstand, men hun havde sin politiske familie i kommunen, og fik dem til, at gå hendes mentalsyge ærinder, til sidst havde hun truet barnet til, ikke længere at se faderen, formentligt med dødstrusler, barnet var blevet skræmt fra vid og sans, og tør ikke se faderen mere grundet moderens trusler.
Her fik den gale kvinde sin Venstre familie overtalt Statsamtet til, at frakende manden samkvemsretten, begrundelsen var barnets tarv, hvori det hed sig, at barnet har et behov for moderen, hvorimod en fader bedre kan undværes. Skønnet begrundes med, at når kvinden får sin vilje vil barnet også få det bedre med moderen.
Man tager sig til hovedet når man ser de antikvariske jurist kustoder i Statsamterne, holde fast i, at kun kvinder kan opdrage børnene.

"Der er mange mænd, der bevidst manipulerer kommunerne, og spiller dem ud mod kvinden, der er her tale om mentale mande afvigere.
Sådanne typer der er forblændet af had til kvinden, og bruger så barnet kold og kynisk som eneste brugbare våben, der bliver to sikre ofre for sådanne mentalafvigende mænd, og det er barnet og kvinden."
Ja, dine egne ord med nogle få ændringer. Så langt så godt, mon du kan se, hvor jeg vil hen? I stedet for mand eller kvinde burde der konsekvent stå FORÆLDER, selv om det i sig selv i disse sager er en direkte hån mod begrebet. For hver eneste sag med en mand som offer, kan jeg med garanti finde et kvindeligt modspil, så hvad er der at komme efter andet end at nogle mennesker ikke fortjener betegnelsen forælder?
Bare for en ordens skyld, kan jeg da også nævne en sag, jeg kender til, hvor manden godt nok fik samkvemsret, men brugte den sparsomme tid sammen med børnene til at nedrakke moderen i en sådan grad, at børnene til sidst brød sammen og måtte til psykolog. De blev drevet så langt ud af faderens hadske og forsmåede indoktrinering, at de ikke mere vidste, hvem de skulle - eller rettere hvem de måtte - elske uden samtidig at føle dårlig samvittighed. Hørte de efter faderen, gik det ud over moderen, og omvendt forsvarede de hende, som de havde lyst til, så mistede de faderens såkaldte kærlighed. Hele sagen endte med, at faderen mistede samkvemmet, og børnene måtte i familiepleje i nogle mdr. for at blive "neutraliserede".
Jeg er hverken for eller i mod fædre som opdragere, lad mig lige slå det fast, jeg er selv opvokset hos min far, der i al fordragelighed sammen med min mor droppede samkvemmet og lod os selv bestemme hvor og hvornår til enhver tid.
Jeg er til gengæld dybt i mod enhver rabiat forening, som bl.a. Foreningen Far, der totalt har glemt een vigtig ting; det drejer sig ikke en fløjtende fis om hverken en moders eller faders ret eller tarv - det er udelukkende og uden undtagelse BARNETS TARV, der skal tages hensyn til i hver sag.
Ja, der sker mange uretfærdige sager, fordi samfundet stadig har en forskruet holdning om, at moderen er bedre end faderen, når det gælder opdragelse. Heri vil jeg give dig ret. En holdningsændring på det punkt kræver dog at manden også er mere villig til at omstille sig og leve på barnets præmisser. Mange mænd brokker sig godt nok over manglende samkvem med børnene, men når det kommer til at skulle lave livet og karriereplanerne om, så det passer i børnenes rytme, så halter mange stadig efter. Jeg siger ikke, det er sådan generelt, men det er medvirkende til, at mange sager ender i moderens favør.
Der er mange grelle sager, bl.a. den hvor en vis minister blandede sig og tiltvang samkvem mellem en mand og hans barn, som han aldrig hidtil havde ville se - det selv om barnet havde en ny far, der altid havde været der og endda ville adoptere. Barnets mening og tarv var der sgu ingen, der tog hensyn til.
Hvis du er så velbevandret udi juraens mystiske og snørklede verden, som dit nick antyder, så burde du om nogen vide, at der er mange ting der spiller ind i en samkvemssag. Det er ikke altid så sort og hvidt som du, og mange andre, gerne vil gøre det til. Der er lige så mange syndere hos begge køn, og hvis man for alvor vil arbejde for et bedre og mere retfærdigt udkomme af de mange samkvemssager, så bør man høre børnene meget mere og i en meget yngre alder, end man gør nu. De har faktisk som regel en meget klar holdning om, hvad de selv gerne vil og hos hvem. Men det kræver så også en hurtigere sagsbehandling, så ingen af siderne kan nå at hjernevaske barnet, eller købe det med små "loyalitets"gaver. Føj for den, de der bruger så tarvelige våben, siger jeg bare.
Vi har ikke det mindste RET til vores børn, men de har så sandelig RET til os, på deres præmisser og ingen andens.
Mvh. Deci

Men et ved jeg med sikkerhed. Henrik har krav på hver anden weekend men han har ikke fået lov at se sin søn siden den 23 December sidste år, ex kæresten er som dr.Jur siger rigtig god til at spille systemet ud mod manden. ja det er rigtigt at den ene forældre rakker den anden ned, men jeg har ALDRIG, og det er der ingen der har, hørt Henrik sige en eneste dårlig ting om sin ex, så det er der ikke fare for. Endvidere har Henrik i denne sag langt de bedste muligheder for at sikre barnet de bedste betingelser, såsom stabil økonomi og et fast job. Endvidere har han gang på gang bevist at han er en fyr der har styr på sine prioriteter så det er ex'en den er gal med....

JEg er så kold og kynisk som nogen kan være, men det er ikke desto mindre et fsaktum at kvinder er gode til at manipulere. Tror du ikke jeg har undersøgt sagen fra BEGGE SIDER? for det har jeg. Min kæreste er advokat, og da Henrik fik agtindsigt, fik jeg af ham tilladelse til at kigge med, og jeg fandt IKKE noget der i juridisk betydning kunne være belastende i en samkvemsretsag. Så jeg er langt fra naiv........

Jeg fik tilladelse af Henrik til at kigge, og min kæreste og jeg gennemgik den sammen...........

Det var ex'en der uden videre stak af med sønnen, og lige siden har hun nægtet ham at se sønnen....

Jeg undersøger tingene til bunds, og endvidere har jeg en kæreste der er advokat og han har også sat sig grundigt ind i sagen, så der er ikke noget jeg har overset............ og jo jeg har hørt HELE sandheden, har sågar chekket det med kommunen....

Jeg er sammen med en fyr,som næsten lever med det det samme store problem.Men han får dog lov til at se sign datter hver anden weekendt,men aldrig til jul,nytår eller hendes fødselsdag osv.Mor`en er ikke rigtig klog,hun gør alt hvad der står i hendes magt til at ødelægge det hele.Vi bode i kbh før,med 2 ugers varsel tog hun datteren med til jyllan,ingen job eller noget sted at bo.Så kunne vi kun se datteren hver 3 uge.Og kun hvis hun skulle flyve,ikke med børne toget som vi foreslog.
Min kæreste skulle også betale det og han var under uddanelse,der er det småt med penge.Toget kostede kun det halve og der ville hun være sammen med andre børn.Moren sage hun var for lille(7 år)Det havde vi så bare at rette os efter.Så det gjore vi,for stats amtede sage jo det samme...!!
I dag er det lidt over 1 år siden vi flytte til jylland,for vi kunne ikke nøjes med at se hende så lidt.Vi bor en times kørsel fra hende nu,men moren sage den gang at hvis vi flyttede tættere på,hende,kunne det jo være at hun flyttede tilbage til sjælland...!!! dejligt at få afvide,når man har opgivet alt for at flytte til jylland.Idag er hans datter næsten 10 år,og vi ved at børn selv kan få lov til at bestemme noget når de fylder 12 år.
Hun har også spurgt om hvorfor det er som det er.
Men det er jo lidt svært at sige til en pige på 9 år at hendes mor er dum...!!
Så vi glæder os til hun bliver stor,nok til at forstå det hele.

.... at han endnu ikke har fået samkvemsret. Der MÅ være et eller andet som gør, at bl.a. en kommune stritter imod sammen med moderen ..... man kan sige meget om statsamterne,- men er der noget de gør, så er det sgu at få far og barn til at få tid sammen !!
At det så nogle gange også er uforståeligt (bl.a. pga. incest m.m.) .... det er en helt anden historie ...

Hej Sabrina.
Jeg har læst dit indlæg og endnu en gang bliver jeg desværre bekræftet i at enlige mødre stadig ikke er oplyste eller elsker deres børn for deres præmisser, men kun tænker på sig selv og egne egoistiske behove for at straffe en ex-mand.
Min partner har nu snart i to år kæmpet for at få alm. weekendsamvær med sine to drenge. Han henvendte sig til Viborg Statsamt for at søge om samvær. De syltede sagen. Derefter søgte han om midlertidig samvær, som de desværre også syltede. Dette pga. af drengenes moder, der strittede imod. Min partner fik fat i en advokat, fordi han ikke selv vidste hvad han skulle gøre. Denne advokat sagde nok så rigtigt at ex-konen jo ikke behøvede en advokat, da Viborg Statsamt hele vejen igennem har taget hendes parti.
Efter flere måneders kamp fik han så lov til en prøveperiode på tre mdr. til at være sammen med sine drenge hver anden søndag fra kl. 10 til kl. 17. Før perioden udløb sendte han igen en ansøgning afsted for at få samvær hver anden weekend, men tænk en gang, ex-konen stritter imod igen, så nu starter han forfra, da Viborg Statsamt igen har taget hendes parti.
Børnene bliver totalt glemt og overset i disse kampe. Kære enlige mødre, tænk på jeres børn og glem jeres egen bitterhed.
Mvh
Tina

hvordan kan det være at det skal tage så lang tid før en eller anden myndighed får øjnene op for moderens manipulation, i de tilfælde hvor det foregår ....er jeg naiv eller hvad .....jeg troede kun at denne form for metode gik i et vist antal måneder ... ?
Én ting er ihvertfald helt sikkert - hvis en mor gang på gang prøver at destruere samvær mellem barn og far, så kan hun i værste fald miste forældremyndigheden !!!

Ja, det grunden til at min datter ikke har haft kontakt til sin far i mange år, skønt han har tigget, bedt, grædt og truet.
Nu er han heldigvis død, og så kan vi få fred.
Jeg græder ikke mine tårer for ham, men for min 17-årige datter, som måtte så meget igennem fra sin fars side. En så svær start på sit nye liv vil jeg end ikke unde min værste fjende. Måske det er mit stærk had til ham, som slog ham ihjel. Det vælger jeg at tro på. Hilsen en moder, som ikke kunne beskytte sin øjesten godt nok.

... om hvorfor Viborg Statsamt støtter moderen❓For jeg forstår ikke at hun kan få lov til at blive ved ... jeg mener, det handler sgu da om børnene og deres forhold til deres far ..... !

Jeg vil stadig (belært af personlig erfaring) påstå at ingen far er bedre end en dårlig far!
Det samme gælder jo nok også mødre, men statistisk set ER der jo nok lidt flere fædre, der slår eller drikker eller det der er værre end mødre...

... så har den som har forældremyndigheden over barnet ALENE, lov til at flytte hvorhen vedkommende ønsker !
Har man til gengæld fælles forældremyndighed, skal den anden part spørges/informeres først ....og har lov til at modsige arrangementet.

MEN.... Henrik er hverken alkoholiker eller misbruger af nogen ting.....Han er meget glad for sin søn. Moderen må da snart have fået sin hævn. Han kan snart ikke holde til det mere.... Bare se på hans kammerart "Jacob" Han er idag så langt ude på grund af den egoistiske KÆLLING at han faktisk ikke kan hjælpes tilbage....

Havde godt nok ventet en eller anden reaktion ;-)
I mit ægteskab har vi stor grad af ligeberettigelse - vi deler opgaverne lige imellem os, ud fra hvad vi er bedst til - hun vasker tøj, jeg laver mad osv.

til at komme med min holdning.
Jeg har selv været i samme båd som "Henrik", efter en skilsmisse for 5 år siden. Det eneste gode ved dette ægteskab var 2 dejlige drenge. Som nu er 10 og 14 år. Jeg har fundet kærligheden igen med en dejlig kvinde, men de sidste 3 år har jeg været forhindret i at have normal samkvem med mine børn.
Jeg kan jo se at mange af de kvinde som komme med deres ytringer her i denne debat, er af samme værste skabning som min eks. Det er kvinder som mener, at manden ikke skal kunne føre et normalt liv uden dem. Og ihvert tilfald ikke med en ny kæreste. Så i mit tilfælde er mine børn manipuleret så meget at de ikke, ifølge "soen" vil besøge mig og min nye kæreste.
Da det nåede så langt for 3 år siden, at man på mine børn kunne se, at de ikke turde nyde at være hos mig, af frygt for at komme hjem til "soen" og fortælle, at en almindelig weekend godt kunne være hyggelig, uden at blive dikteret, hvad der som regel burde ske en faders weekend. --- Ja, så valgte jeg, (og mange vil ikke kunne forstå det.)
At børnene ikke behøvede at komme mere. Jeg har brugt alt for mange kræfter til at kæmpe imod "soen's" modvilge, for at jeg skulle have et godt forhold til mine børn. Jeg vidste også det kunne betyde at jeg mistede min børn forevigt. Men jeg satsede alt på. At når mine børn blev gamle nok.
Så var det "soen" de vendte ryggen. Og jeg ville få
muligheden for at opnå min faderrolle igen.
Det skal indskydes, at min største søn og jeg har genoptaget kontakten. Men mest pr. SMS og telefonisk.
Så der er måske håb for enden af alt dette.

Jeg vil indlede med at sige, at der både findes egoistiske mødre og egoistiske fædre, der ikke tænker et øjeblik på deres barns tarv, men kun tænker på sig selv. At forældre, der er gået fra hinanden, bruger deres børn som våben mod hinanden, er desværre meget almindeligt. Jeg synes, at mange af de indlæg folk har skrevet i denne debat er ret unuancerede - der er jo ikke to sager, der er ens, så man kan ikke generalisere - hverken når det drejer sig om fædre eller mødre.
Jeg er selv enlig mor - min datters far og jeg gik fra hinanden for 7 år siden. Jeg har aldrig forhindret ham i at se vores datter, men han er meget uengageret. Han vil gerne se hende 1 gang om måneden fra fredag til søndag, men resten af tiden viser han ingen interesse overhovedet. Han er typen, der aldrig ringer til hende, aldrig kommer forbi for at sige hej, aldrig deltager i arrangementer i hendes skole etc. Det gjorde han heller ikke, da hun gik i børnehave. Så faktisk kan man sige, at hun kun har en far 2 dage om måneden. Det skal tilføjes, at grunden til, at han kun har hende én weekend hver måned er, at han ofte arbejder i weekenderne, så det er noget han selv har valgt. Da han gennem de sidste mange år har været meget lidt "til stede" i Isabellas liv, er hun meget ked af at være tvunget til at besøge sin far. Egentlig ville hun helst være fri, men hun kan jo først selv bestemme, når hun bliver 12 år. Det er jo ikke fordi, hun ikke holder af sin far, men da han viser så lidt interesse for hende, har det med tiden bevirket, at de er gledet mere og mere fra hinanden. Desuden har hendes fars nuværende kone også ødelagt meget - hun bliver jaloux, hvis han viser for meget interesse for sin datter. I hvert fald har min datters far gennem årene sat sit forhold til vores datter og hendes halvsøskende godt og grundigt over styr, fordi han kun tænker på sig selv og sine egne behov og ønsker. (Han har børn med 3 forskellige kvinder, og er gift med en fjerde, som han ikke har fælles børn med - han bor ikke sammen med nogle af sine børn, og har ikke gjort det i mange år).
Jeg synes på den ene side, at det er vigtigt, at et barn har kontakt med begge forældre. På den anden side vil jeg tilslutte mig, at ingen far er bedre end en dårlig far. Det siger jeg, fordi jeg har set gennem de sidste mange år, hvordan min datters far har svigtet vores datter og hans andre børn den ene gang efter den anden.
Jeg ville ønske, at han fra start af havde vist samme interesse og engagement som de fædre, der vil gøre alt for deres børn - også selv om de ikke bor sammen med moderen.
Til sidst vil jeg sige, at det på mig virker meget useriøst, hvis man tror, at det altid er de enlige mødre, der er "de onde" og fædrene, der er "ofrene". Det er ganske enkelt en myte!!!Hvis man går rundt med en sådan forestilling, vidner det kun om én ting, og det er, at man ikke ved, hvad man taler om.
Som andre allerede har nævnt i tidligere indlæg, er det børnene, der for alvor betaler prisen, når deres forældre ikke kan finde ud af at samarbejde.
Sabrinas historie er selvfølgelig trist på mange måder. Men "it takes two to tango..."

Det er korrekt, at nogle kvinder reagerer meget uhensigtsmæssigt, når faderen til deres barn/børn finder en ny kæreste/kone. For nogle kvinder betyder det, at de bliver meget jaloux og bitre og somme tider også hævngerrige.
Det er synd for børnene, hvis de ikke kan komme hjem og fortælle, at de har haft en god weekend sammen med deres far hans partner. Som mor (eller far) bør man kunne glæde sig på sine børns vegne, når de oplever noget positivt. Voksne bør kunne "lade som om" i sådanne situationer - også selv om man måske føler noget helt andet indeni.
Det er helt sikkert meget problematisk, hvis man taler dårligt om den anden forælder og vedkommendes nye partner, når børnene hører det. En sådan adfærd tager jeg personligt skarpt afstand fra. Det er egoistisk og hensynsløst af den voksne, og man opnår kun, at børnene bliver utrygge og kede af det samt at der opstår flere konflikter med den anden forælder.
Jeg kender flere eksempler på fædre, der har opgivet at se deres børn i kortere eller længere perioder, fordi det ganske enkelt er for opslidende for alle parter. Det er selvfølgelig meget trist, og det er især synd for børnene. Heldigvis kan man, som du selv siger, forsøge at genetablere kontakten senere.
Men igen vil jeg så også sige, at der jo kan være rigtig mange grunde til, at en mor forsøger at forhindre en far i at have samvær. Det er aldrig kun den ene part, der har skylden, når tingene går i hårdknude.

!!!

!!!

det tror jeg nu ikke og der er regler for, hvilke aktindsigter, man må give til mandens løse venner og bekendte.
Noget stikker under, helt sikkert.

der er nok en grund til, at hun stak af!
Tænk dig dog om, kvindemenneske. Du er så hamrende naiv, at du kun er i stand til at se sagen fra een side: din egen/hans.
Selvfølgelig er der en god grund til, at han ikke har samkvemsret.

en grund til, at Viborg Amt har taget denne stilling.
Men det vil damen ikke ud med.
Ingen mor kan forhindre samkvemsret sådan lige ud i luften. Der skal være en stærk indikation for at nægte samvær.
Spørgsmålet er også, om forældrene har været samboende i mindst 3 år, for så har han naturlig samkvemsret.
Hvis forældrene ikke har levet sammen eller faderen har været meget ustabil i sin kontakt til barnet, kan man nægte samkvemsret, hvis moderen ønsker det.
Moderen skal så også have sine gode grunde til at nægte samvær. Det er altså ikke nok at sige, at faderen er en dum skid. Der skal MEGET mere til.

Dette pga. af drengenes moder, der strittede imod, skriver du.
Og hvorfor gør hun mon det?
Af ondskab?????Næppe.

at du omtaler din ex-kvinde på den måde.
Kan godt forstå hun beskytter børnene mod sådan en abe-hjerne som dig. Svin

så kommer der opslidende optrin med jalousi, skænderier og trusler fra faderens side.
Han kan ikke TÅLE, at en anden mand er i nærheden af hans afkom.
Fik I den?

Jeg er en alene far. Jeg bor sammen med min 9 årig søn. Jeg har også fuld forældremyndigheden over ham når morderen fik lyst til at rejse til udlandet i flere måneder og ikke engang har haft kontakt med sin søn i hele perioden.
Men jeg gav morderen lov til at være indvolveret i hans liv. Men det ville hun ikke. Hun siger at barnet er ikke hendes ansvar længere. Hun vil kun se ham hvert anden week-end og ikke mere.
Jeg skulle blev opereret for nyresten sidste uge. Jeg er gåret med smerter i over ½ år. Men fordi morderen ikke ville passe sin egen barn mens jeg er på sygehuset kunne jeg ikke gennemfører operationen. Jeg har heller ikke noget familie i Danmark.
Hendes grund var at hun ville igen rejse til udlandet og har det travlt i øjeblikket.
Jeg står og risikere at miste min nyre og bliv handicapet for resten af mit liv. Men moderen kunne bare nægte at passe sin egen barn. men hvad så hvis jeg bliver virklige syge på grund af det mens hun er ud at rejse..???.
ingen kan hjælpe mig...hvis nu det var en mand som har gjort det samme kunne man læse om det på forsiden af BT i flere dage....men når det går ud over mændene kan det være fuldstandigt lige meget.
Jeg synes man skal straffe moderen når hun bestemmer over barnet og siger at de ikke kan besøge deres far. og jeg synes også man skal straffe den far/mor som nægter at passe sin egen barn.
Det kan fan´me ikke være rigtigt.

... at du, din situation taget i betragtning, skulle sørge for at få lavet et børnetestamente.
Har du ikke en rigtig god ven eller veninde ... så god, at du med god samvittighed kunne overlade dit barn til ham/hende, i tilfælde af at noget skete med dig ?
Ellers vil det være op til myndighederne, og de har desværre ikke altid den meste korrekte måde at behandle sådanne sager på ...
Beskyt og sørg for din dreng efter bedste måde,- det har han fortjent .....

Du har sikkert ret, men det gælder sandelig også den anden vej - endnu mere tror jeg. Jeg har i hvert fald mødt mange mødre - inklusive mine børns -der absolut ikke undte mig at finde en ny kæreste og være langt mere lykkelig, end jeg var med dem. De følte deres rolle som mor truet af den nye.
Faktisk er det pudsigt, så ofte det sker, at når en mand finder en nye kæreste, så søger hans børns mor pludselig om forældremyndigheden, obstruerer samværet, beskylder ham for vold eller incest og 1.000 andre ting. Ikke alle gør det - der findes heldigvis stadig en masse ansvarlige mødre - men en del gør.

Det har du ret i og tak for dit råd.
Når man ringer til myndighederne får man også kun råd...men reele hjælp får man ikke.
Jeg mener bare at man må jo kunne lave et eller andet lov om det når det handler om ens sundhed.

Du har fuldstændig ret i, at det ikke er særlig pænt at kalde sin eks og sit barns mor for so.
Det skal man holde sig fra, men på den anden side, så ved jeg ikke, hvad man skal kalde kvinder, der med fuldt overlæg ødelægger samværet med ens børn. I min verden er sådan en kvinde i hvert fald et rigtig dumt s...

der kommer altså ikke liiige en far rendende, fordi mor skal på hospitalet.
Og en mor kommer heller ikke altid liiige rendende, når man(d) har brug for hende.
Desuden kan du kontakte kommunen og få hjælp der.
Lad være med at ynke dig selv så meget, alene-mødre har præcis samme vilkår som dig

kommer du ingen vegne med - tværtimod!!!!!

Jeg beklager at måtte sige det, man sandheden er, at i dag er det nok, at en mor henvender sig til Statsamtet og i vage vendinger fortæller at hun er utryg ved samværet og bange for at barnet vil lide fysisk eller psykisk overlast - så starter den stre, langsommelige Statsamtsmaskine med det samme - også selv om beskyldningerne ikke på nogen måde kan dokumenteres.
Det er det, som Statsamtet kalder at "varetage barnets tarv" - den samme mekanisme der gør, at fædre, der uberettiget er blevet beskyldt for overgreb af deres barns mor ofte efterfølgende mister samværsretten fordi man skønner, der er for højt konfliktniveau mellem forældrene.
Du kan bl.a. læse en artikle om det i Jyllands-Posten fra i mandags.

Jeg ved ikke hvad mændene har gjort ved dig men du har åbenbart stadig ondt i røvn af det.
Jeg har prøvet at fortælle om anden side af problemet...men du har det svært med at forstår det på grund af ovennævnte smerter.
Jeg prøver for dem som stadig ikke har forstået det...jeg mener bare at man skal lave en lovgivning om de særlige tilfælder....det er uanset om det er far eller mor.

Jeg synes også man skal omtale andre mennesker med respekt. Hvad jeg mente er, at man kan føle sig så trådt på og såret i disse sager, at man til sidst for stor lyst til at bruge den slags ord (men selvfølgelig ikke bør gøre, man skal nøjes med at tænke dem indeni).

Desuden det er ikke mig der har brug for hjælp...det er barnet der har brug for hjælp.
Jeg forventer ikke en skid af kælingen.

Ingen børn er tjent med dårlige forældre. Og børn er ikke tjent med mødre, som på grund af deres eget had og uafklarethed over for deres børns far forhindrer dem i at se ham - den slags kvinder burde aldrig være blevet mødre, lige osm mænd, der ikke interesserer sig for deres børn, ikke burde være blevet fædre.

... nogle emner i lovgivningen, i tilfælde af en forælders alvorlig sygdom - det har du ret i ...
Henvend dig til en advokat,- måske du kan få økonomisk hjælp som enlig forsørger,- og se at få lavet det testamente ...
Held og lykke !

... nødvendigt at sværte en enlig far sådan til, fordi han måske er i fåtal ???
Han tager dog vare på sin søn ..... det viser da hvad han indeholder af moral og tanker omkring sin situation.

Denne moder vil fordi hun føler sig svigtet gøre alt for at ramme drengenes far. Han er en god far, meget omsorgsfuld og opmærksom. Han må gerne se dem alt det han vil, bare det foregår i hendes hjem.....Der er ikke tale om vold eller incest i dette tilfælde....ren og skær bitterhed og provokation......

i DK er børnene stort set retsløse hvad angår samvær, eller decideret modvilje til samvær.
faktisk er det så grelt, at vores lovgivning på området er i konflikt med FNs børnekonvention om børns rettigheder. - der er ingen rettigheder til børn i fht. samvær i DK. Det er FORÆLRDRENES RET der handles på og er lovgivet om.

så hvis den ene melder fra, har barnet kun den anden.
Statsamterne kan ikke pålægge en forælder samvær. Det er en ret forældrene har, ikke en pligt.

jeg har selv været den rumle igennem,gennem Ringsted kommune og jeg syntes simpelthen at han skal gå op og banke i bordet og få sin ret til at se sin søn.
Alle fædre som er gode fædre,skal have lov til at have samvær med sit/sine børn lige meget hvad morderen siger.
jeg syntes han skal tage op i amtet igen eller få sig en advokat som virkelig går ind for sagen. ønsk ham held og lykke.

for det samvær du beskriver, er lidt. Norm er hveranden weekend, ofte fra tors el. fre, samt en eller to hverdag i ugerne i mellem.
Hvad grunden er til det lave samvær har du intet skrevet om, kun at Statsamtet modsætter sig mere.
Det kan jo være der er en grund til det du ikke har fået at vide af din søde kollega. Måske er han ikke så sød overfor exen?
Eller måske er hun en rigtig manipulerende en, det kan du heller ikke vide. Det kræver meget stor indsigt i de konkrete forhold hos begge forældre at tage stilling til.
Nogle gange dømmer Statsamterne meget lidt, eller intet samvær, hvis der er et ekstremt højt konfliktniveau mellem forældrene. Kender du måske deres historie? Ved du hvorfor moren gik?
Så vent lige med at ynke til du ved mere. Måske der er grunde.

for der er jo mange forskellige grunde til at skilles, og en af dem er en aldeles usympatisk mand...

det er da for langt ude, hvis biofar efterlever det.
han bestemmer sgu da selv hvad hans søn skal kalde ham, uanset om moren har ny kæreste eller ej.

Det er lige præcis det, der kan være så frustrerende! Hvis man lige et øjeblik ser helt bort fra forældrene, så er det sådan, at mange børn i Danmark tvinges til samvær med en mor eller far uanset, hvordan barnet selv har det med det.
Som før nævnt i mit tidligere indlæg i denne debat, er min datter ikke interesseret i at besøg sin far - ikke hvis hun selv kunne vælge. Det har givet anledning til mange tårer for hende, når hun skulle afsted mod sin vilje. Jeg har tit ønsket, at jeg kunne sige "så bliv hjemme", men det er jo imod loven, så det har jeg aldrig gjort.
Heldigvis har vi en god sagsbehandler ved Statsamtet, og han deler mange af mine synspunkter. Derfor arbejder vi for tiden på at finde en slags kompromis, sådan at min datter stadig ser sin far 1 gang om måneden, men kun med en overnatning.
Nu er jeg så spændt på at se, om det kan lade sig gøre at få lavet denne ændring.
Ellers er der reelt ikke andet at gøre, end at vente på, at barnet bliver 12 år. Som lovgivningen er nu, er det nemlig fra den alder, at barnet har lov til selv at bestemme mht. samvær.
Jeg håber, der kommer en ændring i loven, sådan at børn generelt får bedre vilkår. Efter min mening er det "vold" mod min datter og alle andre børn, når de skal tvinges afsted. Normalt overlader man jo ikke sine børn til nogen, som barnet ikke har lyst til at være hos - far/mor eller ej......

Jeg synes, det er i orden, at man ikke kan påtvinge en mor eller far at have samvær med barnet/børnene. Det kommer der sjældent noget godt ud af....
Paradoksalt nok er det jo bare sådan, at børn påtvinges samvær med mor eller far med mindre, der er meget alvorlige og tungtvejende argumenter for ikke at bevilge samværet - fx vold, misbrug etc.
Egentlig var det først og fremmest barnet, der skulle have lov at vælge fra.

Sabrina - du skriver et sted, at du ikke blander følelserne ind i denne sag, du skriver også at du har undersøgt sagen fra begge sider og at du ikke er naiv.
Med al respekt - hvis din kollega er så sød, og du synes, det er så synd for ham - hvordan kan du så samtidig hævde, at du holder følelserne udenfor?
Det lyser langt væk, at du udelukkende ser tingene fra din kollegas side. Det er selvfølgelig helt fint, for sådan reagerer man typisk, når en person man holder af bliver udsat for noget, som man synes er uretfærdigt eller forkert.
Som mange andre allerede har skrevet, er jeg også overbevist om, at der er en del af historien, som du ikke kender til.
It takes two baby.....

Normalsamvær er hveranden weekend fra fredag til søndag aften/mandag morgen, samt en overnatning i modsatte uge.
Under normale omstændigheder ville det blive påtvunget bo-forælder og barn, hvad enten de piver eller synger, medmindre der kan påvises meget tungtvejende grunde, og selv der vil de ikke nægte en samværsforælder samværsretten, men istedet tilbyde overvåget samvær.
Derfor lyder dette meget mystisk...medmindre at denne far ikke har vist interesse for sit barn tidligere og pludseligt gerne vil involveres i barnets liv. Da kan statsamtet påtage sig den holdning at det vil virke forstyrrende i barnets liv, især hvis barnet i sit hjem har en barnet tror er far.
Men det er altså i yderste konsekvens....normalt har statsamtet ingen skrupler med at forstyrre i barnets liv, ligemeget om det er mor eller far der er samværsforælder.
Derfor MÅ der mangle en del af historien her.....venter spændt på den manglende del :-)

Jeg er sikker på at du er en kvinde, som har samme magt som min ex. Og som nyder den til fulde. Hvorfor ellers blande sig i denne debat. Ellers så sæt dig ind i den aktuelle sag før du skriver.
Jeg vil og kan ikke titulere hende som andet end "soen". Hun har valgt, sin position over for mig og min kæreste. Så derfor !!

Sabrína, som jeg skriver, vil du netop for hver idiotisk fader også kunne finde en sag med en bitch af en mor. Jeg har selv en god ven, der her i uge 50 får sin myndighedssag afgjort; her er det sandelig også ex'en der virker til at være den dårligste forælder af de to. Selv den mest upartiske burde kunne se det, men det ændrer ikke på, at hun har lige så stor chance for at vinde sagen som ham. Og hvorfor? Fordi der ses stort på barnets tarv og i stedet fokuseres for meget på de såkaldte forældre-rettigheder.
Jeg lavede tilbage i 99 et projekt om tvangsfjernelse af børn i min kommune, og tallene og detaljerne talte et uhyggeligt sprog. Børnenes tarv ignoreres fluks, så snart der går penge og intern politik i sagen. Det samme gælder samkvemssager, der endelig ikke må koste amtet for meget i tid eller sagsomkostninger. De har en kvote og nogle delmål, der skal nås, derfor bliver mange sager skåret over en kam for slutresultatets skyld.
Prøv at tjekke børnerådets hjemmeside www.boerneraadet.dk, der vil du også kunne finde en rapport om børns synspunkter i forbindelse med samkvem og myndighed. En overvejende del af de adspurgte børn ønskede faktisk medbestemmelse i hvert fald fra det 8. år, og meget gerne tidligere, og i rapporten er der også flere overraskende svar, mange forældre vist ville blive meget sårede og skuffede over.
Eksempelvis er det skam ikke retfærdighed i børnenes øjne, at lille "Peter" skal deles mellem mor og far, så de skiftes til at have ham i julen. Han vil meget hellere selv holde jul samme sted og forældrene så enes den ene dag. Men kan de såkaldte voksne mennesker finde ud af det? Nej, de føler bare, det er synd for dem, at de ikke kan være sammen med deres barn, som det passer DEM.
Jeg føler med min ven og såmænd også din ven, for det er ikke en rar situation at stå i. Men igen, overvej endnu engang at vende fokus fra de voksne over til børnene; det er nemlig sidstnævnte, der har mest brug for og krav på det. Lad børnene stå som uvildige parter i hver evig eneste sag, med deres egen advokat, så kunne vi tale om at varetage børnenes tarv.
Mvh. Deci

Hjælp til dig (sygdom) er jo indiretke hjælp til barnet.
Fdet er det jo, når du beder hende "kællingen" om hjælp.
Hvis du taler det sprog overfor dit barn, kan jeg godt forstå, "kællingen" har nykker mht. samvær.

og et forbandet svin og en dum kælling.
Det var nok det, der blev reageret på

på den sidste del af historien

Ja der statsamtet der holder med kvinderne i sådan nogle sager ang. Børn og der rettig hedder. Jeg har selv en søn som er udsat for det, jeg må ikke se ham og vis jeg skal se ham så skal det foregå ude hos moren. jeg har en advokat til at køre sag for at få ham hjem. Hun køre i den samme rille ang. hvorfor jeg ikke må få ham hjem, det er pga. min epeplepsi som jeg har om natten, men jeg har også en kone som kan holde øje med mam. jeg bor selv i et forhold med 2 børn, en på 8 år og en på 14 år det går der meget godt med dem.

du mener at du er gift?

Hvad er baggrunden for at du skal have overvåget samvær med din søn ?? Udover hans epilepsi ??
Hvor gammel er han ??

Hej Sabrina
Jeg har læst dit indlæg og jo det virker nogle gange hovedrystende at fædre skal kæmpe for at se deres børn. De kvinder der bruger deres magt mod fædrene forbander jeg nogle gange. De skulle tænke på deres børn. Det er jo ikke dem der har et problem med deres fædre. Der kan selvfølgelig være mange årsager men hvis det kun er for at genere manden så må jeg sige at jeg bliver harm. Du har sikkert set Sporløs hvor man ser at børn i en voksenalder søger efter deres fædre. Det kan give gevaldig bagslag. Der kan skrives bøger om dette emne. Det kan undre mig at de kvinder vil modtage penge fra fædrene men de må ikke se børnene. Virker det ikke dobbelmoralsk. Jeg har selv børn og har måtte dele dem med deres far og også haft problemer så jeg ved altså godt hvad jeg snakker om. De har sgu ikke patent på deres børn. Jeg vil slutte her. Jeg får ondt i maven af vrede. Hilsen Jeanne

tænker lidt på den mand der sidder og fortæller dig om alt det der foregå i hans tanker....er det okay med ham at du har lagt alle disse oplysninger ud?
- hvad han hedder, hvilken kommune, amt han bor i osv... Og hvordan kan netop du få oplysninger i den sag på kommunen. ER JEG DEN ENESTE DER UNDRE MIG OVER DET?
Og helt ærligt hvis han har skrevet under på faderskab så er han jo berettet til samvær, det er jo bare en tur i amtet.
Søg dog her på nettet og få printet sådan en fætter ud, altså en samværs ansøgning og send den til statsamtet.
Jeg er selv alene mor og jeg har da været det hele igennem, ikke fordi jeg nægtede ham samvær, men opfordrede ham netop til at søge for ikke at have nogen misforståelser og fordi mit barns far ikke kunne finde ud af at have sin søn når han skulle. Jeg ved da godt at min søn har brug for sin far, men ikke en far der melder fra når det passer ham, derfor amtet!
Hjælp ham i stedet for at brokke dig over historien...

I pose og i sæk?? Hvem fanden har bildt dig det ind. Jeg aflægger gerne regenskab, så kan du se om du kan få de røde tal til at gå op! I pose og sæk psykisk, fysisk....når der ingen er til at give en hånd i hverdagen, når man eksempelvis bliver syg, når man er træt fordi barnet er syg og skriger, når der sker noget uventet, jo da det hele er bare rosenrødt når man er enlig mor uanset om der er en far eller ej.
Vent bare og se, verden er ikke sort/hvid og alting er der en grund til.
Og hele sandheden er jo at høre to oprigtige versioner.
Tænk at klandre et menneske du ved så lidt om, hvem ved egentlig hvad der er sket, hvornår, hvordan og hvorfor??? Det er tilladt at undre sig, men hjælp manden i stedet, han skal jo selv gøre noget for det, det er hans barn og interesse, så kan du støtte ham. Men det er jo ham der skal gøre det!!

godt skrevet!

hej jeg vil starte med at sige det er en god debat du har startet ....tak
jeg kan heller ikke forstå hvad der går igennem de kvinder som træffer et valg om at deres børn ikke skal se deres far og jeg mener der er noget rivenegalt med systemet når kvinder i dagens danmark kan få lov til det .....jeg vil sige til henrik giv aldrig op en dag vil din søn komme til dig og du vil kunne bevise at du har forsøgt og at det ikke er din skyld.....jeg står i den modsatte sitiation jeg har en datter på ni hun har ikke haft kontakt til sin far i tre år og hun forstår ikke at han ikke vil have noget med hende at gøre. jeg har virkelig forsøgt at gøre alt for at faren ville se hende men må indrømme at jeg nu helt har opgivet for jeg kan ikke klarer at se min datter blive skuffet mer.. jeg kan kun sige at når kvinder tager børnene fra faderen er det rent egoisme med mindre han selvføgelig er direkte skadelig så mit råd henrik kæmp videre og kvinder tænk på jeres børn og ikke kun jer selv de har behov for en far ....
1000 tanker fra merete

Det er mig der har elepsi om natten det vare 15-20 sekunder når det er værst og ikke min søn. det er der for hun nægter mig sammenvær med ham og han er 4 år.

Jeg kan jo kun sige, at du har fuldstændig ret! Jeg synes Sabrinas indlæg fra start til slut har båret præg af, at hun ved alt for lidt om emnet. Desuden er hun meget unuanceret i sin måde at anskue ting på.
Når det er sagt, vil jeg tilføje, at det er en god og vigtig debat som vedrører mange.

Regnede heller ikke med at du var så overkonservativ som du gerne vil lyde..............
men husk nu den med de små gule lapper, hr dement light - ikk?? :-))

standard traveren med at det kræver to til tango, holder nu engang IKKE stik i forhold med vold.
Der er der kun een der er skyld i volden.
Som Churchill sagde: It takes two to make a peace, but only one to start a war...

alt efter amt og sagsbehandler. Har I haft den mulighed med for din datter?
Det er dog ikke sikkert de retter sig efter hendes udsagn, men muligheden er der.

vil jeg bare sige, at der desværre findes nogle kvinder der gerne vil have hævn, koste hvad det vil. De tænker sikkert ikke på "tingen" som hævn. Men at "skiderikken" ikke har fortjent - i dette tilfælde sine børn - at få del i noget når nu han har behandlet hende som lort.(Hvilket han sikkert i nogle/mange tilfælde har). Dette gælder ikke kun fra kvinde til mand, men sørme også fra mand til kvinde. Men i samkvemssager er det jo mest fra kvinde til mand man hører om det. Hånden på hjertet, er der ikke nogen af jer, når i er blevet såret der gerne ser "gerningsmanden" hen hvor peberet gror? Mange gør jo heldigvis ikke noget ved det. Men i skilsmissesager går det jo hurtigt over i det hævngerrige, da der ALTID vil være en af parterne der er mere såret end den anden.....og hvor kan man ramme den anden? Igennem sine børn. Det er det mest egoistiske man kan gøre, da børn har ret til både en mor og en far. Selvfølgelig er der undtagelser hvor psykisk eller fysisk vold er blandet ind i det. Men at "ramme den anden" sker hyppigere end man tror - desværre. Desværre findes der også dem der "glemmer" at man skal passe tider når man har aftalt at hente sine børn. Kan her godt forstå dem, der så ikke har lyst til at se sine børn, blive svigtet gang på gang og må her gøre noget ved det, da det igen er børnene der i sidste ende står med svigtet.

ribe stats amt har totalt inkompetent personale over hele linjen-flyt amt otaj

Det lyder som en meget trist historie, ikke mindst for barnet.
Jeg vil anbefale at din ven går til Foreninmgen far, som yder en god støtte og advokathjælp i sådanne sager.
Det allerbedste var nok hvis i kendte en der kunne snakke fornuft med moren,evt. hendes familie.Held og Lykke

Kan et barn overhoved tage stilling til begreber der ligger udenfor barnets begrebsverden og erkendelsesgrad. Der er jo en årsag til at læring ikke er noget barfnet er født med: men som opstår ved påvirkning af mand og kvinde - et resultat der kan ses ved mennesker der har fået denne dobbelte påvirkning.

Jeg er klar over, at børn bliver hørt i en del sager.
I fredags var min datter og jeg inde ved Statsamtet, hvor hun skulle tale alene med en børnesagkyndig rådgiver.
Jeg går nu og venter på hans vurdering, og håber selvfølgelig, at man vil tillægge hendes udsagn betydning i den videre sagsbehandling.

Hvis jeg forstår dig rigtigt, mener du, at børn ikke kan tage stilling til spørgsmål om samvær, forældremyndighed etc.
Det er selvfølgelig korrekt, at barnet før 3-års alderen ikke vil kunne forholde sig til sådanne ting. Men ellers er det jo meget individuelt, hvor hurtigt barnet modnes og i hvor høj grad barnet kan sætte ord på tanker og følelser.
Min datter er nu 8 år, og har netop været til samtale med en børnesagkyndig rådgiver ved Statsamtet, fordi hun de sidste 5 år jævnligt har givet udtryk for, at hun er meget ked at være tvunget til samvær med hendes far.
For mig at se er det uacceptabelt, hvis man ikke lægger vægt på børnenes mening i sådanne sager.
Dermed er ikke sagt, at de skal inddrages i alle spørgsmål.

Der burde være nogen der kigger lidt nærmere på de mødre der tror at de helt alene er blevet gravide(jomfrue Maria). Min kæreste og jeg har selv lige haft de vildeste møder i statsamtet ang. hans lille dreng på 4 år. Der er ikke nogen hjælp at hente der. Vi kan kun anbefale foreningen far. For de tænker squ på de små.

Nu skal vi lige have een ting på plads....barnets mot kan IKKE nægte dig samvær, det kan statsamtet!
Hun kan bede statsamtet om at du ikke får samvær, og statsamtet vil så bedømme derfra.
Er der følgesygdomme med din epilepsi?? Hvad er begrundelsen, for den har du ganske givet fået på skrift, enten i form af et brev fra statsamtet, eller i form af et referat fra et møde.

Kære anonyme.
Nu er der altså nogle mødre der tænker mere på deres barn end dem selv...og tilmed også nogle fædre!
Jeg kan jo lige fortælle dig min historie...så må du dømme selv:
i året 2001 finder jeg ud af at min mand har været mig utro gennem nogle måneder - samtidig med at jeg selv er i en depression efter min fars langvarige sygdom og alt for tidlige død, hvor jeg var meget involveret i begge dele - altså...jeg følte mig i DEN grad svigtet af den mand, som jeg havde lagt mit liv i hænderne på....følte mig sparket til da jeg lå ned! Igennem nogle måneder svor han at han elskede mig, og affæren var slut...og jeg blev i ægteskabet...den sidste rest tryghed i mit liv. Dette sluttede brat, da jeg fandt ud af (ved en konfrontation med elskerinden) at han løj, og at han til stadighed så denne kvinde.
Jeg pakkede mit tøj...han truede mig med vold, hvis jeg tog vore 2 børn med der...så jeg måtte gå uden...for at hente dem 4 dage efter....da gad han nemlig ikke ha dem længere.
Jeg flyttede hjem til noget familie, boede med mine børn i 1 værelse, fordi min mand ikke ville flytte ud af vores store hus.
Han svinede mig til verbalt da vi var ved skilsmisseforhandlingerne. Han involverede vores dengang 14-årige datter i alt hvad der foregik, og farvede en teenagers syn på sagen.
i 1½ år kæmpede jeg en indædt kamp, for at han forstod at selv om vi havde fælles forældremyndighed, havde han ikke noget at skulle have sagt i mit hjem. Han beordrede konstant børnene til det ene og det andet...ringede konstant til vores datter, og snakkede med begge børnene, uden hensyn til at børnene dermed blev splittede. Jeg kæmpede for at få et liv op at stå med børnene. Jeg fik en lejlighed efter 4 mdr. og lavede værelser til børnene, boede selv i stuen. Ville undvære alt for mine børns skyld. konstant fik jeg trusler fra min eks-mand om hvis ikke han fik børnene der eller der, eller at jeg gjorde det og det, ville han tage børnene fra mig. Jeg fik skrevet en resolution, for jeg bedømte at børnene havde brug for faste rammer. Jeg søgte om fuld forældremyndighed og startede en kamp, med risiko for at miste børnene..mit væreste mareridt. Dagen før vi skulle i retten, gav han op...og pålagde vores datter skylden...hun nægtede at stille sig op i retten og lyve for ham - han ville have at hun skulle påstå at jeg slog børnene, hvilket jeg ikke gør og aldrig har gjort.
Herefter har der været rimeligt ro...der har været enkelte trusler om vold...jeg har ikke anmeldt nogle af dem. Han bruger stadig børnene i hans kram...siger de weekender fra han ikke gider have dem, og vil have andre dage istedet...aftaler ikke med mig, men med børnene, og dermed bliver jeg endnu engang fremstillet som heksen, hvis jeg nægter.
Det er så MIT syn på MIN sag...min eks-mand har nok et andet.
Ihvertfald prøver jeg konstant at gøre det bedste for mine børn...de har brug for samvær med deres far...jeg beklager bare, at han ikke kan nøjes med at have samvær med dem, men i deres påhør taler grimt om mig..og aftaler med dem udenom mig...især fordi det nu også påvirker min nu 7-årige.
Det nemmeste vile være hvis han ikke så børnene, og at børnene dermed ikke skulle føle savn efter både den ene og den anden, flytte hjem konstant...osv...men jeg anerkender deres behov for deres far...desværre er han ikke den faderskikkelse jeg gerne så...men børnenes far er han jo...uanset.
Nu kan du så mene at jeg er en frygteligt egoistisk mor.....jeg mener det ikke, og for mig er det nu engang det der tæller :-)
Jeg kan så oplyse dig om, at jeg på grund af alt dette efterfølgende har taget en juridisk uddannelse, således at jeg er godt rustet ved møder i statsamtet. Den bruges flittigt i forbindelse med andre der har brug for min hjælp og vejledning....og jeg derfor ser en del sager....der er altid 2 sider af en sag...men mødrene har det bestemt ikke så let, som mange her mener!
TUQ

hvor er det flot og stærkt at læse din kamp.
Du er en både klog og stærk kvinde.
Tak for din erfaring her

Af modgang bliver man stærk, sagde en ældre kvinde til mig engang.
Her så mange år efter må jeg jo give hende ret!
Tak for klappet på skulderen :-) Det varmer langt inde :-)
Knus
TUQ

Henrik fik agtindsigt i sine sagsakter, og han gav SIN tilladelse til at JEG måtte kigge med. Jeg sidder godt nok med en ubesykket titel som rådgiver og teapeut, men jeg er stadig underlagt tavshedspligten over de der kommer til mig, og det er i den forbindelse.. jeg er ikke en løs ven, men derimod en kollega, OG en teapeut, ahn bestemmer hvor meget jeg må se, for de sender kopierne til ham....... Endvidere assisterer jeg min kæreste i denne sag som blandt andet sekretær, så vi er tre om det her problem. Nu ved du hvordan jeg kunne få indblik........

Tror du selv jeg er så DUM at indlade mig på noget UDEN at kende HELE sandheden. Det indlæg jeg skrev er jo ikke med uddybende detaljer vel.....
Ja Henrik er en sød kollega, men DET er ikke grunden, jeg synes generelt det er synd for alle der lever eller har levet med manipulerende KÆLLINGER, ligesom jeg har ondt af de kvinder der lever med voldige ægtemænd.....
I har desværre undervurderet min intelligens, livserfaring,faglige kvalifikationer inden for områder som Jura, psykologi, etc........
I tror der er følelser indblandet, men det er der IKKE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
HAN kom til MIG med et problem og jeg indviligede i at hjælpe ham gennem fx at få en debat igang, + hjælpe ham med en kanon god advokat. Jeg har gjordt min pligt... følelser er noget man tørrer R...N i...

Sanne-mor. Ikke alt er sort og hvidt, Jeg skrev det indlæg for at skabe debat om et emne der berører mange mennesker... JEG HAR INGEN FØLELSER FOR MIN KOLLEGA!!!!!
Nej der er ikke en god grund, Jeg er Henriks kollega OG hans RÅDGIVER, han kom til mig med et problem, og jeg valgte at gøre det. Min mening om følelser er at det er tl at tørre røv i.
Naturligvis har jeg sat mig grundigt ind i sagen, du er måske selv en af de manipulerende KÆLLINGER der for alt i verden vil beskytte børnene fra faderen.....

af din lille drømmeverden, jo det er i ren ondskab, mennesker er ikke søde mod hinanden for sådan er vi ikke opbygget....

at jeg allerede har mødt ex'en, hun er en af dem der er lidt løs på tråden.
Endvidere har jeg fået oplysninger for deres fælles vennekreds og ja der er grunde, hun fandt en flirt, og skred....... Og Lad venligst være med at få det til at lyde som om jeg har mere end professionelt forhold til Henrik........

Henrik gav mig tilladelse, han bad mig gøre det her.
Brug dog din sunde fornuft, tror du selv på jeg ville give sådanne oplysninge hvis jeg IKKE havde fået lov.
Der kommer jo noget videre efter dette debatindlæg, blandt andet kommer Henriks historie i trykken, hvor både min kæreste og jeg vil bistå ham, min kæreste som advokat og jeg som ven og teapeut....

Det er ikke mine egne ord, men hans ord jeg har brugt, han har sagt hvad der skal stå og jeg har bare lagt det ud til debat, så der er ingen der kladre nogen ud over dig selv søde ven....

du er da ikke til at tage alvorligt med det sprog og de agressioner

får du mig til at tro at du er en vred satan i det hele taget. Og så er din søde kollega nok også en vred skid, siden han kan lide dig. og så er der nok gode grunde til det begrænsede samvær.
Du skader mere hans sag end du gavner, så umoden som du er i dine voldsomme reaktioner og grimme sprog

og den politik der bliver ført ifht. samvær og fædres rettigehder.
Det du beskriver gælder et fåtal af samværssager.
Hvis du ser familiestyrelsens statistikker for afgørelser i slut 90érne vil du se en tydelig stigning i antal og længde samvær for fædre.
og du vil se langt flere sager afgjort ved at forældrenen alligevel finder en fælles løsning.
desuden har de politiske vinde de seneste 4 år været klart i fædrenes favør. Bla kan de nu få samvær selv om de i årevis har været fuldstændig uden kontakt med barnet. Der skal tungtvejende grunde til at der ikke bliver samvær, og det er meget tunge beviser der skal til. Se blot på de mange ulykkelige børn der bliver tvunget på samvær hos en forælder de udtrykkeligt ikke ønsker at være sammen med.
Forældrenes ret går over børnenes i dette land.
så bliv lige opdateret og undlad at generalisere en forældet praksis ud fra et enkelt tilfælde.

er sgu ikke ensbetydende med at være en god far!
Et barn har grundlæggende behov for en empatisk forælder, der kan varetage barnets følelsesmæssige, og kærlighedsmæssige tryghed lige så godt som de fysiske forhold.
Så han blir sgu ikke en god far fordi han er en god arbejdskraft. Det fortæller kun noget om hans evner på arbejdsmarkedet, og intet om hans forældreevne.

aktindsigt eller ej - jeg synes stadig, at du er for unuanceret i din måde at anskue tingene på. Hvis du er terapeut burde du da netop vide, at man skal se en sag fra begge sider.

Sabrina - jeg undrer mig noget over, hvordan du kan have en så stor mængde af indsigt i jura og psykologi og så meget livserfaring, at du mener, du overgår alle andre, der har kommenteret dine indlæg.
Mange af os, der har svaret, har personlige erfaringer med statsamter og samværssager etc. Derfor kan jeg ikke se, at der er noget galt i, at man forholder sig en anelse kritisk til nogle af de ting, du skriver i dine indlæg.
Hvis man starter en debat er det vel netop for at få så mange meninger på bordet som muligt, eller hvad....? Hvad er ellers ideén med at starte debatten?
Til sidst: din tone i dette indlæg bekræfter mig endnu engang i, at du netop ikke formår at holde følelserne udenfor.

Sabrina - var det ikke en idé at stoppe debatten her? Du har ingen ret til at kategorisere Sanne som en manipulerende kælling, bare fordi hun stiller spørgsmålstegn ved det du skriver.
Det lader til, at du mener, at "angreb er det bedste forsvar" - det viser jo egentlig bare, at du ikke er moden nok til at debattere en sag som denne i et åbent forum.

iflg. din profilside er du satanist - det er vist lige det, der kommer op til overfladen her.

At man er "løs på tråden" er ikke = at man er en dårlig mor!
Når folk antyder, at du blander følelserne ind i debatten, er det jo heller ikke nødvendigvis det samme som, at du skulle have et "forhold" til din kollega.
Det skinner bare klart og tydeligt igennem, at du har svært ved at føre en saglig debat, fordi du godt kan lide manden, og fordi du føler dig angrebet - bare fordi folk ikke lige giver dig ret i alt, hvad du siger.

Melder mig lige i debatten igen, ikke fordi det faldt i så god jord sidst da jeg skrev "hvordan kan du udlevere din kollega" & "og så lige".
Men om jeg er dum eller ikke har læst rigtig.... det er jo dig der er så klog på livet, jeg er bare enlig mor, med pædagogisk og psykologisk baggrund. Men skriver du ikke senere at der er så meget mere i denne sag om/med din kollega, eller er jeg nu dum igen. Så kan du vel ikke bebrejde mig at jeg tvivler på sandheden da du jo bare kan smide det hele i debatten fra starten så sådan nogle som jeg undgår at blive dumme.
DER ER ALTID TO VERSIONER MEDMINDRE AT DER KUN ER EN PERSON INDBLANDET!
Vi ser ikke altid det samme, vi tænker ikke ens og vi handler ikke ens, og med psykologisk baggrund burde du også vide det, du er ikke særlig objektiv!!
Når der er følelser med i det, er det faktisk umuligt at være objektiv, også selvom det ikke er kærlighed, men omsorg for et andet menneske man holder af og det gælder vel din kollega?!?
Fantastisk flot indlæg af TUQ, sej kamp at komme igennem og meget flot at du har klaret det, og dejligt at du skriver at det er din version og at din ex muligvis har et andet syn, for sådan er det jo.
Men endnu et skulderklap, men denne gang fra mig. Gode mennesker skal nok blive belønnet!
V-ibsen.... med indlægene "hvordan kan du udlevere din kollega?" & "og så lige..."

Tusinde tak også til dig for skulderklappet... men ideen med at blotlægge min sjæl her var blot for at vise bare nogle af debattørerne herinde at enlige mødre ikke altid er de "onde"..og i øvrigt får enlige mødre bestemt ikke i pose og sæk.
Jeg prøver nu kun at belyse at enhver sag har 2 sider...det gælder naturligvis også for min, hvor min x.mand ganske givet har følt sig overset, da jeg var deprimeret, og derfra har bolden rullet med beskyldninger og had/kærlighed.
Jeg er bare tættere på MIN version end på hans...naturligvis *S*
Igen ....tak for skulderklappene ....
Knus
TUQ

at Sabrina har så meget erfaring trods hendes kun 20 år? Ved da godt at man kan interessere sig for meget og have noget viden, men...... det er nok lidt for vidt at gå så langt at hun har pædagogisk eller psykologisk erfaring. Mon ikke hun skulle passe lidt på inden en eller anden faglig-kompetent blander sig i diskussionen...
V

Ser du ...Du har pæd og Psyk. baggrund...jeg har Pæd. og Jur. baggrund....kan man mon ikke kalde det fag-kompetent ????
Sabrina er tydeligvis berørt af kollegaens situation, hvilket jo er forståeligt, men det undskylder dog ikke et sprogbrug som jeg har læst idag.
Det gør jo heller ikke ligefrem at læsere bliver positivt indstillet overfor hendes indlæg, hvilket egentligt er en skam, da hun har taget fat på noget virkeligt heavy stuff her.

Jeg har været lidt efter Sabrina i nogle af mine andre indlæg - jeg har nemlig undret mig over det samme som du har... Egentlig er jeg ikke typen, der underkender folks meninger pga alder, men alligevel....
Det lyder meget mærkeligt, at Sabrina som 20-årig er så meget mere erfaren end alle os andre....

end du vist går og tror? Og selv om det måske ikke lige ligger indenfor deres "begrebsverden" (hvad er det, når det kommer til stykket? Fortæl mig din begrebsverden, og jeg kan love dig, at min vil være helt anderledes end din, selv om vi begge er voksne - det kommer nemlig ikke så meget an på alder som på individet), så forhindrer det sandelig ikke barnet i at have en meget stor erkendelsesgrad, da det er deres liv og deres følelser, det drejer sig om.
Forskellen på barn og voksen ses vist mest i, hvor unødigt svært vi såkaldte voksne gør nogle ting i forhold til børnene, der ser mangt og meget som ret simpelt og ligetil - hvad det også burde være. Det er nemlig ikke børnene, der komplicerer det hele; det er de voksne, der tilsidesætter barnet pga. deres egne forsmåede følelser og egocentriske behov. Men det er til gengæld børnene, der altid betaler prisen. Og alligevel ytrer forældrene højlydt, at de elsker deres børn overalt på jorden og vil gøre alt for dem - ja alt, undtagen at tage hensyn til barnets følelser, ser det ud til.
Hvis du mener børn ikke er i stand til at begribe noget eller have en mening, så tag lige og læs flg. rapport:
http://www.boerneraadet.dk/graphics/pdf-filer/panelrapporter/Boern-i-skilsmisser.pdf
Nu ved jeg ikke, om du reelt er pædagog - og måske har jeg mistolket dine ord, der for mig at se peger i retning af "det skal børnene slet ikke blandes ind i - for det fatter de alligevel ikke"? Hvis det er forkert, så undskylder jeg på forhånd for fejlopfattelsen. Men har jeg derimod tolket dig korrekt - så vil jeg håbe, at det er udtryk for en personlig holdning, og ikke alle pædagogers. For så har børnene da først noget at kæmpe imod.
Mvh. Deci

Da jeg var alvorligt syg i en periode, der krævede hospitalsindlæggelse, da fik jeg tilbudt at få min datter indlagt sammen med mig, og jeg skulle ikke engang spørge. Det blev så mine forældre, der tog hende i stedet, så jeg fik ikke brug for det, men det er altså en mulighed, som du absolut også burde have adgang til. Så jeg forstår ikke helt, hvad der er gået galt i dit tilfælde?
Har du talt med hospitalet om det eller en sagsbehandler? Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at nogle instanser ville nægte dig hjælp i sådan et tilfælde. Om du er enlig far eller enlig mor har intet med sagen at gøre, som BORGER har du nemlig krav på amtets/kommunens hjælp i sådan en sag - evt. ved en midlertidig anbringelse i familiepleje, hvis indlæggelse af barnet ikke kan lade sig gøre - mens du bliver opereret og rask, så op med humøret og håbet og på den igen, ok?
God bedring, samt held og lykke.
Mvh. Deci

hvor et af hovedpunkterne faktisk netop er problematikken med at tvinge børn til samvær. Forslaget går på, at fogeden ikke mere skal kunne gennemtvinge et samvær, uden at barnet har givet sit samtykke OG er blevet hørt og bistået af en uvildig person.
Forslaget er videregivet til ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender, der har bedt et udvalg om at fremsætte et reelt lovforslag inden jul.
Så måske er der forandringer på vej. Lad os håbe, ikk? ;O)
Mvh. Deci

især følelsesmæssig distance og så kan man ikke være objektiv.
Og sådan render alle følelser nok af med os, når vi er 20 år *lol*

Jeg gik ind på børnerådets hjemmeside i går efter at fulgt debatten her - så jeg har faktisk læst om det forslag, du omtaler. Du har helt ret - vi må sandelig håbe, at man fra politisk side kan se fornuften i at lytte til børnene.... :-)

Jeg er enig i dit synspunkt, og som sagt har jeg ikke for vane at underkende folks holdninger og meninger alene på baggrund af deres alder.
Jeg kan også selv have problemer med at holde følelserne udenfor, når der er noget eller nogen, jeg brænder for.
Min pointe er bare, at når man starter en debat, må man for det første være forberedt på at få modstand. For det andet: det er vel ikke for meget forlangt, at man formulerer sig i et sobert sprog, når man besvarer folks indlæg.

Jeg belyste netop principperne om, at det altid er kvinden der tildeles forældremyndigheden samt, at en hel del kvinder søger med alle midler at trænere weekendsamværet.
Dette er den traditionelle problemstilling i Statsamterne, de fleste tvister mellem forældrene vedrører netop kvindens trænering af weekendsamværet, hvilket typisk sker når hun har fået en ny samlever.
Her ser man kvinden blive irriteret over, at barnet skal rives ud af det nye familiemønster hos kvinden. Kvinden bruger ofte alle kneb til, at få standset samværet, for derved selv at kunne skabe et nyt familie mønster uden forbindelse til barnets fader. Dette uden hensyn til, at barnet også har et behov for kontakt med sin biologiske fader. Denne magtkamp der udspilles her, har for det meste to tabere barnet og faderen.
Man ser desværre oftest, at forældre parterne bruger børnene som våben mod hinanden, her rækker hensynet næppe til andet end egoet hos parterne, barnets behov har de ikke fokuseret på. Der er dog også en hel del tilfælde hvor forældrene kommer overens om accepten ved weekendsamværet, uden tvister, hvilket giver et weekendsamkvem med den konsekvens, at sådanne børn bliver mere balanceret i deres psyke, da de ikke får de sjælelige ar som redskab fra sådanne magtkampe.
De problemstillinger der kan opstå her er af de mere tålelige tilfælde, hvor barnet kommer forkælet hjem fra opholdet, når barnet selv mærker, at have en fader der udviser glæden ved samværet, må moderen tåle dette, hvis barnet ikke spilles ud mod nogen af parterne.
Men problemet med at bryde den traditionelle kønsrolle fordeling er markant, selv ikke de lovændringer der blev vedtaget for at styrke mandens ret til samkvem, har givet nogen mærkbar ændring i Statsamternes praksis herfor.
Der bør gives weekendsamkvem til faderen som udgangspunkt, her bør sanktionsretten for inddragelsen kun være misligholdelse. I begrebet misligholdelse ligger også misbrug af børnene som våben i magtkampene, men kvinden vil også fremover stå stærkest her, da hun selv stadigt kan fremprovokere tvister, og samtidigt blive belønnet herfor ved fratagelsen af mandens weekendsamkvem.

Hvis du er jurist, synes jeg, det er temmelig foruroligende med de holdninger du lægger for dagen.
Dit indlæg er gennemsyret af, at du tillægger mødrene skylden for de problemer, der opstår i forbindelse med fastsættelse af forældremyndighed og den måde samværet mellem fædre og børn foregår på.
Det er da nogle beskyldninger/fordomme, der vil noget!
Som enlig mor kan jeg kun sige, at jeg personligt har kæmpet og stadig kæmper for at få min datters far til at vise noget mere interesse for vores datter. Indtil videre har det været forgæves - han ser vores datter 1 gang om måneden, og resten af tiden hverken hører eller ser hun noget til ham.
Det er helt sikkert, at der findes den slags mødre som du og andre har beskrevet, men som mange har nævnt her i debatten, er der ligeså mange eksempler på fædre, der udviser en aldeles uacceptabel adfærd både overfor deres børn og mødrene. Endvidere er der mange fædre, der ganske enkelt ikke prioriterer samværet med deres børn højt nok, når det kommer til stykket - som fx min datters far.
Det skal nævnes, at han i alt har 4 børn, og han magter ikke at være en god far for nogen af dem. Derfor har de to ældste efterhånden oftere og oftere valgt ham fra. På nuværende tidspunkt ser han dem næsten aldrig, og det er kun et spørgsmål om tid, før min datter og hendes "halv-lillebror" træffer samme valg.
Desuden er det da bemærkelsesværdigt, at du angiveligt har en så stor viden om de sager, der kører ved landets Statsamter - men du arbejder måske sådan et sted?
Jeg synes bestemt,at fædre skal have en fair chance for at få forældremyndigheden over deres børn eller i det mindste have mulighed for at se dem jævnligt, hvis de altså lever op til det ansvar, der er forbundet med det. Men jeg mener også, at det er BARNETS RET TIL FORÆLDRENE, der skal i fokus - samvær skal først og fremmest foregå på barnets præmisser!

når man, som jeg, var klog nok til at indse at man som 22-årig ikke var moden nok til at tage sig ordenligt af sin søn i hverdagen, for det var jeg ikke, og derfor frivilligt giver hans far myndigheden (far er 10 år ældre end jeg) 4 år efter og skal kæmpe en kamp hver gang jeg gerne vil se min søn. Statsamtet hvor min søn bor vil ikke fastsætte samkvem og desuden vil far have at hvis jeg vil se drengen, hvilket jeg jo meget gerne vil, SKAL det foregå i hans lejlighed! jeg er fysisk bange for manden og ønsker slet ikke at være i nærheden af ham, da han tidligere har tæsket mig og lovet min eks tæv hvis han ikke holdt sig fra mig. Jeg har overfor statsamtet tilkendegivet at jeg er villig til overvåget samkvem, bare ikke i fars hjem og ikke overvåget af far, intet sker! jeg har i skrivende stund ikke set min søn i over et år, jeg har forsøgt at ringe, telefonnummeret eksistere ikke, jeg har sendt breve, kommer retur uåbnet, ja selv drengens fødselsdagsgave kom retur!

Helt sikkert det er en god debat, men som vi er flere der har skrevet, at når man tager en konkret sag så er det jo vigtigt at lægge alt på bordet, og som jeg har skrevet tidligere så kan man ikke være objektiv når er så tæt på som Sabrina er, selvfølgelig er hun på sin kollegas side, da det jo er ham hun kender og ikke ex kæresten.
At Sabrina så ikke alligevel viser sig moden nok til at tage denne debat og angriber andre der giver sit besyv med i sagen er rent forsvar og netop et tegn på at hun er for tæt på og ikke objektiv, og hvis hun virkelig har pæd. baggrund så kender hun jo også alt til forsvarsmekanismer......det er vel nærmest det første man lærer i pæd./psyk. henseende. (tvivler normalt heller ikke på folks oprigtighed, meen...... da jeg også har pæd + psyk erfaring, bla. fra arbejdet med børn fra 0-6 år + psykisk syge voksne + efterskoleelever -og selv er alene mor, så indrømmer jeg gerne at jeg undre mig)
Kedeligt at det skal være med sådan et sprog.
Varme vinter knus fra V-ibsen

Til TRrina.....
Det lyder jo ikke ret godt, men jeg forstår altså ikke det med at statsamtet ikke gør noget ved det hvis du skriver, det er jo muligt at spørge efter sin sagsbehandler der, og hvis denne ikke er at træffe så er der jo en anden der kan tage over. Hvad sker der hvis du kontakter kommunen og snakker med dem og får assistance derfra, altså hvis du er inde i systemet og de kender dig......så er det jo nemmere. Men ellers få din læge eller andre kompetente til at skrive at der ikke er noget i vejen med dig, at du sagtens kan have og tage vare på dit barn ved samvær. Ved ikke om man kan, hvis man er godt kendt på arbejdspladsen lade dem lave en udtalelse om at du jo fungere helt normalt....hvilket jeg formoder du gør, da du ikke skriver noget om det. Det er kun tanker og ideer, men jeg ville kontakte kommunen og så ha lidt tålmodighed for det tager altså lidt tid at få en aftale med statsamtet, men 100 på at de kan og i visse situationer skal foreslå et rådgivningsmøde for dig og din ex. typisk vil det være en børnesagkyndig i form af en psykolog.....
- men her er jeg lidt på bar bund, så er der nogen derude som kan rette mig eller kommentere dette så velkommen og lad mig høre, for jeg indrømmer både at det går lidt stærkt, tankerne flyver og ja så ved jeg jo ikke med sikkerhed om det duer, kun tanker og ideer fra mit hoved.
V-ibsen

Kan du ikke finde ham på nettet, altså adresse m.m.
Og du er jo registreret som barnets mor, så du HAR rettigheder medmindre du er frakendt dem, dengang. Men samværs ret har man altså sædvanligvis, måske har man ikke forældremyndighed, men derfor har man altså alligevel ret til samvær.
Knus fra V-ibsen

det med at tage hensyn ud fra moderens, som du skriver vage hentydninger, det gælder ikke i vestsj statsamt. Der sidder de selv stærke beviser overhørigt og nøjes med at henstille til faren trods direkte livsfarlige forhold for børnene.
så det kommer igen helt an på hvilket amt og hvilken sagsbehandler. desværre. det er et lotteri.

Jeg taler af bitter erfaring,vi skal bare betale, og til tiden.
Jeg har været det hele igennem, og derfor siger jeg at kvinder det er noget ros, og de er virkelige stride, de har SAMTLIGE RETTIGHEDER og kan gøre hvad de vil, uden at det koster dem noget, de kan sætte ALT SVINSK igang, uden at de bliver straffet for det.
Når man ikke er gift med madammen, så har man slet ingen rettigheder, jeg kunne her skrive flere sider om hvordan de fører sig frem, for at vi mænd ikke kan se vores unger. og jeg fatter ikke at der ikke er nogen der har taget det op, og få ændret lovgivningen.
Og til i kvinder der letter i stolen over dette her, så fald ned igen, jeg så ikke min egen kødlige søn i 8 lange år, fordi det ikke passede madammen fordi hun var better efter skilsmissen, og for at ramme mig mest muligt, så kunne hun spænde ben for mig på den måde.
Men fat mod, det skal nok gå iorden for dig også.
Hej

måske bare lige en tand værre, og så kommer vi over i den med krig og kærlighed.
Hej

Punkt 1 - som du selv siger du så ikke dit barn i 8 år..og derefter fik du lov at se ham...altså er det meget gamle regler du her hentyder til...nogle statsamterne ikke følger længere !
Punkt 2 - Hvordan er "vi" ???? Skal jeg, fordi en x bedrog mig, skære alle over een kam og dermed sige sådan er I mænd ??? Lad dog være...der er brodne kar alle steder....blandt begge køn!
Din bitterhed gennemsyrer dine indlæg. Det er frygteligt sørgeligt, at en kvinde har kunnet gøre dette ved dig.
Knus - og op med humøret
TUQ

Punkt 1 - som du selv siger du så ikke dit barn i 8 år..og derefter fik du lov at se ham...altså er det meget gamle regler du her hentyder til...nogle statsamterne ikke følger længere !
Punkt 2 - Hvordan er "vi" ???? Skal jeg, fordi en x bedrog mig, skære alle over een kam og dermed sige sådan er I mænd ??? Lad dog være...der er brodne kar alle steder....blandt begge køn!
Din bitterhed gennemsyrer dine indlæg. Det er frygteligt sørgeligt, at en kvinde har kunnet gøre dette ved dig.
Knus - og op med humøret
TUQ

Jeg synes, det er synd for dig, at du ikke har set din søn i så lang tid, men det lyder bare utroligt, at det kan lade sig gøre. Hvad har du gjort for at få genetableret kontakten til ham? Jeg formoder, at du er en almindelig og velfungerende person, eller hvad? For hvis du har problemer med misbrug eller andet, er der ikke noget at sige til, at du ikke har fået lov til at være sammen med din søn.
Hvis det virkelig er bitterhed, der styrer din ex-kone, er det selvfølgelig sørgeligt. Især for jeres søn. Der er ingen tvivl om, at nogle kvinder bliver hævngerrige efter en skilsmisse, men hun burde selvfølgelig først og fremmest tænke på jers barns tarv.
Alligevel vil jeg sige, at det ganske enkelt ikke er rigtigt, at det kun er mødrene, der har rettigheder i forhold til forældremyndighed, samvær etc.Så med mindre, der er nogle alvorlige ting, der kan belaste "din sag", så må der da være en advokat eller en sagsbehandler ved Statsamtet, der kan hjælpe dig.
Til slut vil jeg have lov at tilføje, at det skulle være mærkeligt, hvis det kun er din ex-kone, der har opført sig forkert - der er trods alt altid to sider af en sag...

Det lyder underligt, at Statsamtet ikke vil hjælpe dig - uanset, hvem der har forældremyndigheden over barnet, har den anden forælder normalt ret til samvær i et eller andet omfang.
Detlyder også mærkeligt, at han kan få lov at beholde forældremyndigheden, hvis han er voldeligt anlagt.
Hvis Statsamtet har afslået at hjælpe i en konkret sag, plejer man at kunne anke deres afgørelse til Civilretsdirektoratet. Har du prøvet det?
Sidst men ikke mindst undrer jeg mig over, hvorfor dit samvær med drengen skulle overvåges af andre?

Må det her høre under, for det var i 1987.
Misbruger hører jeg vel nok under, for jeg ryger 20 cigaretter om dagen drikker ca 30 øl om året, passer mit arbejde, næsten aldrig sygemeldt.
Der i 87 der havde jeg jo samkvemsret, det har alle jo, men i det her tilfælde, skabte x konen sig som en sindsyg hver gang jeg hentede knægten ( dengang skulle barnet hentes og bringestilbage igen, idag sender man dem med bussen )men da' hun skabte sig uden at tage hensyn til knægten, sagde jeg selv til ham, at fatter nok hellere må holde sig væk indtil mor kom ned på jorden igen, for hun trængte virkelig til hjælp, det sagde jeg også til kommunen, men de ville slet ikke høre på mig.
x konen sagde forøvrigt også til mig at hun mente at vi skulle finde sammen igen for knægtens skyld, da' han var meget syg, og ikke havde ret lang tid tilbage, hva' siger du så.
Da' knægten var omkring 16 år gammel, kontaktede han mig så, for nu turde han sige sin gamle mor imod, så idag ses vi af og til, og han er nu fyldt 26 år.
Så i det store hele er jeg ganske givet meget better, for jeg mangler 8 år af vores drengs opvækst,og når man så ser hvordan kvinderne fører sig frem idag, og stadig i pose og i sæk hvad enten du vil indrømme det eller ej, så er det alså sådan, nå men det bliver vi jo nok aldrig enige om.
Hej

Jeg havde åbenbart ikke læst dit indlæg rigtigt, for jeg troede, at det var et problem, du havde her og nu.
Jeg vil give dig ret i, at nogle ex-koner virkelig kan opføre sig fuldstændig hensynsløst. Men jeg vil nu stadig ikke give dig ret i, at det altid er kvinderne, der "fører sig frem" og får ret. Jeg kender en del eksempler på fædre, der heller ikke har opført sig for smart. Herunder min egen datters far.
Som du selv skriver, er det nok ikke noget, vi sådan lige bliver enige om...

Hejsa
Dette område er noget som virkelig kan sætte sindene i kog og med rette.
Det er både mænd og kvinder som bruger alle midler i forhold til samvær og forældremyndighssager.
En del glemmer desværre at det er børnene som det drejer sig om.
Det er jo meget nemt at komme med beskyldninger, for de bliver meget sjældent chekket i Statsamtet selv om de har mulighed for det, men det kræver resourcer som de desværre ikke har.
Jeg er rystet over de ting som foregår i forbindelse med bl.a. samvær, og der sker mange uhyggelige ting lige fra trusler til incest, eller man ved barnet er udsat for vold ved samvær, men der kan ikke gøres noget og hvorfor?????.
Myndighederne arbejder absolut ikke sammen.
I børnekonventionen står at man skal beskytte sine børn mod fysisk og psykisk vold, men det kan ikke lade sig gøre i Danmark som systemet er indrettet.
Jeg siger stakkels børn, de bliver ødelagt for livstid.

Hejsa.
Jeg har med blødende hjerte læst hvad du skrev om Henrik vder. hans søn.
Sig til Henrik, at han skaal hendende sig til foreningen far.
Der kan de bestemt hjælpe ham.
jeg håber I kan bruge mit svar til noget

med at spørge dig om du så det med den far forleden dag, konen havde fået det lavet sådan, at manden kun måtte se sin søn i 6 timer vist nok om ugen, så skulle han afleveres igen, det var vist nok på DR1 Søndag aften.
Hej

Jeg vil gerne blande mig i det svar, som "Statsamterne" kom med til et indlæg.
For det første er det ikke særligt pænt skrevet af indlægshaveren "Dr.jur." at fremkomme med bemærkninger om de jurister som arbejder i Statsamterne.
<og den politik der bliver ført ifht. samvær og fædres rettigheder.>
Med hensyn til den politik som der bliver ført, kan man undre sig over, de nye regler om samvær og forældremyndighed, som fremsættes ved lov i begyndelsen af det nye år.
Her bliver der lagt endnu mere op til barnets ret, til at frasige sig samvær, og ændringer af bestående aftaler skal være væsentlig forandrede, inden man ændre det til, efter Familiestyrelsens opfattelse af hvad der kaldes "normale regler".
I mange af de sager hvor ”I” finder samværet berettiget, sammen med bopælsforælderen, skønner jeres overinstans, at der skal gives medhold i klagen. Selv denne mulighed vil i mange tilfælde fjernes fra lovgivningen, og vil i mange tilfælde skulle behandles af en ret.
Hvor mange vil afholde sig fra af økonomiske grunde, at gå rettens vej, for at forbedre sit samvær med barn/børnene ?
Det du beskriver gælder et fåtal af samværssager.
Hvis du ser familiestyrelsens statistikker for afgørelser i slut 90érne vil du se en tydelig stigning i antal og længde samvær for fædre.
Statistikkerne kan ikke altid vise et korrekt tal af faktiske forhold. Ifølge SFI’s seneste rapport er det kun et lille antal af samværssager der er hevet ud som vanskelige, så det kan ikke vise det samlede antal sager der ligger til grund for statistikken.
Antallet og længden af samvær er steget – tak, hvorfor skulle jeg insistere på at få både normal samvær fra fredag efter skole til mandag morgen i skole, og hverdagssamvær.
Det kan ikke have sin rigtighed at jeg skal fortælle en garvet jurist, hvad jeg og mine børn har ret til – fordi det ikke passer mor !
Det lykkedes hende tillige, at overbevise juristen, at jeg ville slå mine børn ihjel så der gik et halvt år inden jeg fik en midlertidig aftale efter § 26 i loven.
Jeg finder det besynderligt at en frivillig interesseorganisation, udførte statistikker for Familiestyrelse, da opfattelsen af sagsbehandling hos ”brugerne” og statsamterne lå langt fra hinanden, så der fra Justitsministeriet, blev pålagt det daværende Civilretsdirektorat, i en bekendtgørelse til alle statsamter, om at overholde formålet med lovindholdet i forældremyndighedsloven.
< og du vil se langt flere sager afgjort ved at forældrenen alligevel finder en fælles løsning.>
Her vil I igen kunne fremvise nogle fine tal – men det forholder sig faktisk anderledes. Statsamterne har pligt til at rådgive forældrene omkring børnene, men undlader at tage de tunge sager, hvor man ikke kan komme til en hurtig afgørelse.
Så antallet af sager, hvor der fine resultater i børnesagkyndig rådgivning, kan ikke bruges da I selv vælger hvilke typer sager i ønsker at deltage i. Her svigter I også ifølge lovgivningen, resultat – en masse børn som ikke ser den ene af forældrene, før sagen har været en tur omkring retten, hvor den ene part bliver frataget retten til at have indflydelse på sine børn fremover.
Alle de lykkelige skilsmisser som findes, hvor forældrene kan finde ud af det sammen, har slet ikke behov for at komme i Statsamtet, som for mig står som konflikttrin nr. 2
< desuden har de politiske vinde de seneste 4 år været klart i fædrenes favør. Bla kan de nu få samvær selv om de i årevis har været fuldstændig uden kontakt med barnet. Der skal tungtvejende grunde til at der ikke bliver samvær, og det er meget tunge beviser der skal til. Se blot på de mange ulykkelige børn der bliver tvunget på samvær hos en forælder de udtrykkeligt ikke ønsker at være sammen med.>
Hvordan kan de politiske vinde de sidste 4 år været det ! mig bekendt er det kun 1 ud af 5 mødre som får børnene tilkendt efter ”som regel” en retssag.
Lov om ligestilling, bliver der ikke kigget på i dette tilfælde, og antallet af kvindelige sagsbehandlere i Statsamterne harmonere ikke med antallet af mænd.
Hvordan kan være, at hvis to forældre alligevel ønsker at manden skal have forældremyndigheden, at I indkalder til møde, og fortæller alvoren i det , hvis mor frasiger sig denne ret ?
Har du nogen sinde set de udsendelser i TV, hvor børn leder efter deres familie❓hvordan er det lige det foregår i mange af de tilfælde – den ene part har nægtet vedkommende at se sit biologiske ophav.
På et punkt kan jeg give statsamtet ret med din sidste bemærkning – hvis ikke der skal være samvær, bør det også kun være hvor der tungtvejende grunde ved vold, incest, eller anden krængende behandling af børnene.
Der bør samtidigt pilles det element ud fra modparten, der hedder hævn over tidligere ægtefælle, inden man suspendere samvær.
Det bør ikke ligge til grund, at konfliktniveau mellem forældrene er for højt, der bør ”I” finde en anden løsning.
Med hensyn til de børn der bliver tvunget til samvær – bed (i de fleste tilfælde) moderen om at tage nogle lykkepiller, i stedet for at stå nede på stationen og vinke til børnene med tårerne løbe ned af kinderne.
Og når nu den nye lov træder i kraft, så bed lige ministeren om sanktionsmuligheder, i form af manglende familieydelser hvis ikke samværet kan gennemføres uden chikane.
Kære Statsamt – med venlig hilsen,
En far som er frataget retten til vejledning af mine børn, og mod deres vilje - 100 km væk !

Navnet : ”Foreningen Far” stammer fra slutningen af 70’erne, hvor specielt ugifte fædre intet havde at skulle sige over deres børn i et parforhold som blev opløst.
Rabiat ! som en tidligere indlægshaver har skrevet, ja måske. Dengang røg foreningens medlemmer i fængsel når de ”bortførte” deres børn, når mødrene ikke ville have, at børnene skulle kende deres far.
I dag hedder den ”Foreningen far til støtte for børn og forældre” og rådgiver både mænd og kvinder.
Der ydes ikke som bibi skriver, - advokathjælp, men henviser til familieretsadvokater over hele landet
mvh reffer

nederst i mit indlæg: 1 ud af 5 mødre .... der skal stå: 1 far for hver 5 mødre..ca 17%
sorry

men jeg synes, at der manglede nogle informationer. Jeg fandt aldrig ud af, hvorfor moderen havde denne holdning.
Umiddelbart lyder det jo urimeligt, og det umiddelbare indtryk af faderen var, at han var ganske almindelig og at han elskede sin søn.
Alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at der må være en grund til, at han ikke ser sin søn mere end de 6 timer...
Måske har jeg bare ikke fulgt ordentligt med da indslaget var der, men så vidt jeg husker fremgik det ikke, hvorfor der er blevet lavet denne ordning.
Jeg vil lige understrege, at jeg ikke er tilhænger af, at man som mor eller far forsøger at ødelægge ting på baggrund af jalousi og "hævnmotiver". Det er jo børnene, der betaler prisen, når deres forældre ikke kan enes.

Jeg er medlem af en forening der hedder Barnets Ret. Foreningens formål er netop at varetage vørnenes rettigheder.
Jeg kan godt en gang imellem undre mig over, at ikke endnu flere bliver medlems af en forening som vores.
I snakker om en masse, men gør ikke noget ved det. Det er jo gang på gang bevist, at det er sammenholdet der betyder ALLER mest. At Per, Jens, Hanne, Katrine og alle andre, står som enkeltpersoner og klager sin nød - det hjælper ikke.
Jeg kan kun opfordre jer til at blive medlem på www.barnetsret.dk

Jeg arbejder med problemstillingen hver dag.
Og det er ofte sådan, at statsamterne faktisk tager mest hensyn til forældrene i samværssager.
De skulle tage udgangspunkt i hvad der er bedst for barnet, og hvad der er BARNETS RET
Jeg kan kort konkludere, at næsten alle tilfælde af "uenighed" sker fordi den ENE AF FORÆLDRENE har et horn i siden på den anden.
Dette skal så gå ud over den anden forældre, ved at man vil forhindre samværet.
I følge FN's børnekonvention har BARNET RET TIL BEGGE FORÆLDRE, men et samvær skal ikke gennemføres for enhver pris.
Sagt kort. Det er IKKE forældrenes ret og rettigheder der skal tages hensyn til, men barnets. Og et samvær skal IKKE gennemføres, blot for at det skal gennemføres. Der skal være ønske om det, fra både barnet - og samværsforældren. Den forælder der har barnet boende, skal reelt blot blande sig uden om.
Og hvornår er det så, at et samvær ikke skal gennemføres. Det kan være når baret udsættes for overgreb, ikke behandles værdigt, overlades til andres varetægt (det er jo samværsforældren der har samværet, og ikke hans/hendes kæreste eller forældre).
Og så skal samværet selvfølgelig ikke gennemføres, hvis ikke samværsforældren kan give barnet den omsorg det har brug for. Blot for at nævne nogle få ting.
Mødre/fædre er hverken bedre eller dårligere end hinanden, til at yde omsorg, men de er også lige så slemme til at lave og starte ballade omkring barnet.
Når vi ofte hører om børn der udsættes for ikke at må have samvær med faderen, så er det stadigvæk sådan, at det rent statisk hænger sammen med, at der trods alt er flere mødre der har forældremyndighed over børnene.
Og hvorfor så det?
1. En stor del fædre ønsker ikke denne forældremyndighed. De tænker istedet karriere og penge.
2. En del af de dommere der skal afgøre disse sager, hænger fast i gamle "traditioner"
3. Rigtig mange afgørelser falder inden barnet fylder 3 år, og der ser man sådan på det i systemet, at moderen vil være bedre til at opfylde barnets behov. Man kigger bl.a. på muligheden for at amme.
Så kan man debattere om det er rigtigt eller ej.
Mit opråb må blot være:
Kær forældre, opfør jer som anstændige voksne. I alle spørgsmål om dit barn, skal du altid lade barnets ønske og barnets tarv komme i første række. Før dine egne ønsker og behov. Men husk også, at et barn har brug for rammer - mere eller mindre faste, så regler med mere, skal du også sætte.

Hvorfor blander kommunerne sig - og må de det, og er det berettiget?
1: Kommunerne HAR INTET med SAMVÆRSAFGØRELSERNE at gøre.
2: Kommunerne forsøger dog TIT at hjælpe den ene forældrepart (kender til mere en 20 tilfælde)
3: Om det er berettiget at kommunen blander sig - for mig at se, KUN hves de har en viden som statsamterne ikke har, og at denne viden kan få en afgørende betydning for barnets tarv. Altså om den ene eller anden af forældrene ikke er egnet som omsorgsgiver, om man er ude i krimminalitet, misbrug eller lignende.
Desværre ses der tilfælde, hvor den kommunale sagsbehandler kæmper en indædt kamp, på vegne af sin klient.
Af de tilfælde jeg kender til er lige snært 2/3 en kamp for at faderen IKKE må have samvær.

Til jer alle i debatten...
Har siddet og læst jeres svar, vil kort her fortælle en solstråle historie, set med min mands og mine øjne. Vi har 2 fælles børn, og min mand har et hold tvillinger på 14.
Pigen på 14 flyttede op til os for 1 1/2 år siden og har ingen kontakt til moderen. ( moderen er på bistand,, har været det altid og har 4 børn m. 3 forskellige) Da pigen flyttede herop fik vi papirer på omsorgssvigt på alle 4 børn, min mand har i 12 år forsøgt at få Viborg Statsamt til at indse, noget var galt, men de ville absolut ikke høre på os. Moderen har flyttet imellem 2 kommuner, hver gang der var ballade hev hun teltpælene op. Nå men videre, der er problemer i hele tiden, men ingen gør noget. For 14 dage siden blev tvillinge broderen så afleveret hos os nu gad hun ikke have ham mere. Vi spillede de fornuftige, og fik ham overtalt til at tage hjem igen. Min mand ringede til kommunen og statsamtet og sundhedsplejerske. Endelig var der nogle der ville høre.... Nu kommer socialforvaltningen endelig ind i det, og de har lovet at køre denne sag til ende. JUBII, så nu skal vi bare have forældre myndigheden over dem, og så skal de til at have det godt igen hos os, tabet over deres mor må vi så tage hen ad vejen,for den vil da komme på et tidspunkt