hvor står jeg og mine børn i alt dette rod???
Hej Helle Nemborg.
Det er første gang jeg prøver dette og jeg har længe ville skrive og først nu føler jeg at der er en god grund til det. Det hele er noget rod.Da min og min nu eks kærestes sn var 6 mdr valgte han at fortælle mig efter 8 år at han ikke rigtig vidste om han elskede mig... senere lavede han det om til at han ikke troede på os længrer. Nu er jeg så alene med mine 2 børn på 5 år og en på 11 mdr. jeg er på barselog skulle starte på arbejede i mandags men kunne ikke rigtig overskue det så fik en uges ferie. Det har været en stor omvæltning i mit liv da jeg aldrig skulle tro at jeg skulle stå alene med ansvaret for denne lille dreng. Min datter tager det pænt... indimellem. Jeg går engang imellem hos min læge for at snakke da det er det vigtigste lige nu men kan mæke at dt eneste jeg mangler er en masse svar og den får jeg nok aldrig fra ham og det er her du kommer ind i billedet. Vores lille søn er pludselig holdt op med at sove igennem og er vågen op til flere gange om natten hvor han bare skriger uhæmmet i flere timer. Jeg føler virkelig at han har trådt på mig, dolket mig i ryggen ved ikke at fortælle mig om hans evt følelser da jeg blev gravid og så det svigt han har pålagt mig. Det gør afsindigt ondt. Jeg har siden brudet i september tabt mig 15 kilo. Han ringer nogen gange og spørg om han må komme og spise og lege med børnene og - ja det må han da. men igen hvorfor? Det er jo kun til gavn for dig og dit behov bliver stillet... Hva med mig.. Jeg har ikk sovet de sidste 6 dage mn hjælper han nej. Han er ved at blive et irritations moment for mig. Han siger at han ingen følelser har og føler at det er den rigtige beslutning fo ham. Hvordan kan man efter 8 år og vi har luge fået et barn pludselig ikke har følelser tilbage. Jeg savner ham engang imellem og tror jeg stadig elsker ham selvom jeg har gemt det væk og min skuffelse til ham overskygger det. Det er kun en lille del af en lang historie men håber det er nok til at du evt kan hjælp mig/os.
Mine spørgsmål til dig er. Er han virkelig kommet over det? Og føler man virkelig ikk mere efter så mang år?Hvad ser du i henhold til min datter og søn og deres sorg? mit arbeje og mit evt fremtidige kærlighedsliv som skræmmer mig en del. bliver det evt børnenes far igen eller skal jeg starte helt forfra.
Håber du kan hjælpe mig til at se lidt lysere på tingene.
Hilsen alenemortil2[:*(]
Håber det er til at overskue
Det er første gang jeg prøver dette og jeg har længe ville skrive og først nu føler jeg at der er en god grund til det. Det hele er noget rod.Da min og min nu eks kærestes sn var 6 mdr valgte han at fortælle mig efter 8 år at han ikke rigtig vidste om han elskede mig... senere lavede han det om til at han ikke troede på os længrer. Nu er jeg så alene med mine 2 børn på 5 år og en på 11 mdr. jeg er på barselog skulle starte på arbejede i mandags men kunne ikke rigtig overskue det så fik en uges ferie. Det har været en stor omvæltning i mit liv da jeg aldrig skulle tro at jeg skulle stå alene med ansvaret for denne lille dreng. Min datter tager det pænt... indimellem. Jeg går engang imellem hos min læge for at snakke da det er det vigtigste lige nu men kan mæke at dt eneste jeg mangler er en masse svar og den får jeg nok aldrig fra ham og det er her du kommer ind i billedet. Vores lille søn er pludselig holdt op med at sove igennem og er vågen op til flere gange om natten hvor han bare skriger uhæmmet i flere timer. Jeg føler virkelig at han har trådt på mig, dolket mig i ryggen ved ikke at fortælle mig om hans evt følelser da jeg blev gravid og så det svigt han har pålagt mig. Det gør afsindigt ondt. Jeg har siden brudet i september tabt mig 15 kilo. Han ringer nogen gange og spørg om han må komme og spise og lege med børnene og - ja det må han da. men igen hvorfor? Det er jo kun til gavn for dig og dit behov bliver stillet... Hva med mig.. Jeg har ikk sovet de sidste 6 dage mn hjælper han nej. Han er ved at blive et irritations moment for mig. Han siger at han ingen følelser har og føler at det er den rigtige beslutning fo ham. Hvordan kan man efter 8 år og vi har luge fået et barn pludselig ikke har følelser tilbage. Jeg savner ham engang imellem og tror jeg stadig elsker ham selvom jeg har gemt det væk og min skuffelse til ham overskygger det. Det er kun en lille del af en lang historie men håber det er nok til at du evt kan hjælp mig/os.
Mine spørgsmål til dig er. Er han virkelig kommet over det? Og føler man virkelig ikk mere efter så mang år?Hvad ser du i henhold til min datter og søn og deres sorg? mit arbeje og mit evt fremtidige kærlighedsliv som skræmmer mig en del. bliver det evt børnenes far igen eller skal jeg starte helt forfra.
Håber du kan hjælpe mig til at se lidt lysere på tingene.
Hilsen alenemortil2[:*(]
Håber det er til at overskue