Hvordan deler i økonomien

Hej.
Jeg er fraskilt har to drenge på 13 og 15 år bor i eget hus, har en sund økonomi.
Jeg har fundet en sød kæreste, vi snakker om at flytte sammen i mit hus.
Kæresten har ingen børn, han bor i lejet lejlighed. Ejer intet af værdi udover almindelig inventar, skylder et par år tilbage på en bil, har en forbrugsgæld på 100.000 kroner
Jeg bor som sagt i eget hus har ikke nogen gæld udover huset. Jeg har bil som er betalt.
Mit dilemma er vi er så forskellige i vores økonomiske tilstand. Jeg kan godt li at spare sammen så der er til uforudsete udgifter.
Hvis han skal flytte ind hos mig skal jeg stadig eje huset alene, da han ikke har mulighed for at låne til huskøb. Hvad er rimeligt, skal han betale det halve af huslejen eller en fjerdedel. Det er jo mit hus han betaler til, men omvendt får han jo også alle glæderne ved at bo i hus med have. Vi tjener næsten det samme, jeg har måske lidt mere end ham.
Skal jeg sponsorere hans tidligere forbrugsgæld i forhold til hvis vi skal dele alt lige, men omvendt har jeg jo to børn og han har ingen. Det nager mig at han har så stor gæld uden at have noget for pengene, det er langt fra den måde jeg lever på
Da jeg købte huset sammen med eks mand, delte vi alt lige, men havde jo heller ikke en fortid med gæld osv....

... skal I ikke dele alt lige. Dels skal I jo lige se om det kan lade sig gøre at bo sammen og dels har du jo dine børn og det du har sparret op i hus og bil.
Jeg synes det vil være rimeligt at han betaler sin del af den faktiske netto husleje. Dvs hvad det koster dig at have huset - minus afbetalingen på din gæld (som jo er DIN opsparing) og måske lidt afslag fordi børnene sidder på en del af huset.
Jeg ser ingen grund til at du skal hjælpe ham af med sin gæld på nuværende tidspunkt. Får I fælles børn eller ender op med at det skal være jer 2 for evigt, så er det nok en anden snak.
sådan ville jeg gøre .....
;-) Martin

og så betaler du 2/3 dele.
Du kan ikke forlange han skal betale med på dit hus, og til dine børn, uden nogen rettigheder.

i 1982 købte jeg en ejerlejlighed, men jeg boede her ikke i 12 år, borset fra 28 dage hvert år, fordi jeg arbejdede på Thule basen.
jeg havde en kollega som lige var flyttet fra hendes mand, og da hendes familie boede her lavede vi en aftale om, at hun kun skulle betale hendes forbrug, samt fællesudgifterne, jeg mener at fællesudgifterne dengang var ca. 800 kr. om måneden.
hun malede og tapeserede selvom vi ikke havde aftalt det, og hun sørgede for at alt var rent og velholdt, og desuden eftersendte hun min post til mig.
lejligheden var fuldt møbleret, også med TV, selvom det desværre ikke var med fjernbetjening dengang.
det var jo min lejlighed, så derfor skulle hun ikke betale mere selvom hun gerne ville, men det synes jeg ville være uretfærdigt.
du skal holde jeres udgifter adskilt, du ved sikkert hvormeget du bruger på husholdningen, altså husholdningen udover mad, for du køber jo også sæbe, toiletpapir og mange andre ting der bruges i husholdningen.
hvis han vil have øl eller vin i huset så må han selv betale det, og du skal regne med en kostpris på 100 kr. for ham om dagen.
du skal aldrig nogensinde indgå aftaler om at hjælpe med at betale hans regninger, dem er han selv skyld i og du skriver jo også at I næsten tjener det samme, så han har ingen undskyldninger for at han ikke selv betaler hans gæld.
du skal dog huske på, at hvis I flytter sammen så er det husstands indtægten der bestemmer diverse børnebidrag.
du burde ikke flytte sammen med ham før han har betalt hans gæld.

- en trediedel af huslejen. En trediedel af husholdningen - og del alt andet i to, når i hver især har betalt diverse gældsposter. Så er du sikker på, du ikke bliver afhængig af ham økonomisk og han løber ikke med noget, der er dit
Spørgsmålet er jo hvordan du bliver kompenseret for den forhøjede børnefamilieydelse, du har som eneforsørger. Så du kan selvfølgelig også vælge at regne bagvendt.
- Det er en anden sag, hvis I gifter jer.

Han ejer huset. jeg betaler mad, internet/tlf/tv. og så en smule i husleje. hvilket tilsammen blir ca det han gir for strøm,vand, varme og husleje (minus lån).
At du har to børn er han vel indforstået med så de skal bare være der og du betaler så alt hvad der bruges på dem, dog ikke maden som han stadig betaler alt af.

hej med dig...
hvor er det fedt at i har fundet ud af at i vil flytte sammen, tillykke med det....og kærligheden længe leve..🙂
jeg synes at han skal betale en trediedel ca. af huslejen og maden må i osse dele op sådan ca... forbrug må blive en fjerdedel ca....
er det ikke det mest fair ?
nu er det jo ikke penge det skal gå op i, men der er jo heller ikke nogen der skal føle sig snydt eller noget.....
jeg håber i finder ud af det og at i kommer til at bo sammen for evigt.....🙂
rigtig godt nytår...opti😉

Det er ragendes dyrt at have en mand på kost. Kræsne og fordringsfulde er de. Det er noget andet med ungerne, de spiser, hvad der er på bordet. Han skal betale halvdelen af kosten, for det koster han.

Skal han ingen rettigheder have? Eller du mener måske, de skal hænges i entreen?

skal betale halvdelen af forbruget, maden, benzin osv.
huset er dit og hans gæld er hans gæld, og den havde han inde han mødte dig. fælles økonomi er roden til alt ondt. få lavet særeje nu, så er alt på det rene.
mvh....

Selvfølgelig skal manden da have visse rettigheder, men eftersom han juridisk står skidt skal der tages hensyn til det ved sammenflytningen.
Han skal ikke være med til at betale for hendes børns mad, strøm osv.
Det vil være skide uretfærdigt.
Han skal betale noget der ligner husleje, men ikke huset ned, eftersom han ikke vil få del i evt overskud en gang ude i fremtiden.
Han går selvfølgelig fri hvis priserne rasler ned.

Fælles økonomi er kun roden til alt ondt, hvis man ikke vil blive sammen resten af livet. Desværre har mange en let og uengageret holdning til ægteskabet, og skrider ved den mindste modgang, og lader børnene betale regningen. Ikke en økonomisk regning, men et kæmpe angreb på deres tryghed og trivsel.
Skilsmisse er roden til alt ondt, og så i næste række gæld.
Som trådstarterens situation er, så ville fælles økonomi jo selvfølgelig være tåbeligt. Når man en gang har forladt et forhold, så gør man det næsten stensikkert igen, og så er det bedst at have tingene adskildt.

Hmm føler mig i særdeleshed ramt af dit indlæg, der kan være rigtig mange årsager til at man bliver skilt, nogen at mere alvorlige årsager end et skænderi over opvasken. Jeg troede selv jeg var gift for livstid da jeg blev gift for 15 år siden, men omstændigheder har gjort at det er jeg ikke mere. Der kan være mange grunde til folk bliver skilt, ikke alle smutter fordi de mærker lidt modgang. Nogen gennemgår rigtig meget før de kommer ud i en skilsmisse.
At man er blevet skilt betyder ikke at man kommer ud for endnu et brud, og ikke kan få et liv sammen med en anden til at fungere....

Dejligt med et optimistisk syn på tilværelsen.
Der er kommet rigtig mange svar som jeg kan bruge, tager lidt fra den ene og lidt fra den anden.
Det har været spændene at læse jeres forskellige svar.
Det handler jo kun om at det skal være en fornøjelse for begge, det skal ikke handle om penge på kroner og øre.
Er sikker på vi nok finder en fæles løsning.
Tak...

til december, du lyder til at være en stærk kvinde, som tager ansvar og prioriterer dine børns og eget ve og vel meget højt.
Djenghis skrev
"Som trådstarterens situation er, så ville fælles økonomi jo selvfølgelig være tåbeligt. Når man en gang har forladt et forhold, så gør man det næsten stensikkert igen, og så er det bedst at have tingene adskildt."
Hvem siger at det var december som gik??
Det kunne ligeså godt være manden, eller måske de har taget beslutningen sammen!

Hej MM
Hvor er det dejligt at ikke alle dømmer ud fra en lille tekst. Alle har sine grunde til at leve livet som de gør, grundene kan være mange. Det betyder ikke at man skal dømmes.
En ting er sikkert med en positiv og glad tilgang til livet gør det hele meget nemmere.
Det er der desværre nogen som det falder svært for.
"Smil til livet og livet smiler tilbage"
Fortsat god dag :)