Hvordan er i kommet

til at tro på gud,jesus,biblen
og andre ting?Er i opdraget til
det eller er der sket noget i
jeres liv som har gjrodt det,
eller er det kommet til jer
i jeres liv?

ja jeg har nok en af de kedeligste historier om min tro, for jeg har faktisk altid troet.
Det er klart at man går fra en lidt naiv barnetro, til en mere funderet og engageret tro.
Jeg tror min tro kommer via mine afdøde farfar og farmor, min farfar var sognepræst og som sådan har jeg fået mange livsværdier fra dem.
Som lille blev jeg meget passet af dem, og det er mennesker jeg satte meget pris på og er dybt taknemmelig for at have kendt.
Jeg har lært så meget af dem, og det på trods af at de sådan set aldrig har prædiket eller presset mig i retning af tro.
Jeg har ikke haft noget sindsoprivende oplevelse der har omvendt mig, jeg har som sagt altid troet.
mvh multani

Gennem indoktrinering/"tvang".
VH L

indtil jeg fandt ud af, at der var utroligt mange ting i bibelen, der absolut ikke tiltalte mig. Desuden fandt jeg kirken tom og hul, og gud har da aldrig svaret på noget som helst. Total radiotavshed fra det høje......men jeg er så nok bare ikke én af guds udvalgte. Fint nok. Jeg gider nu heller ikke have HAM😮!
MalteFnalte

hos dem,og at du kunne bruge dem til
at gi deres ting videre til dig i
dit liv,og nu har du også gode minder
om dem

godt for dig?

og har et godt liv og har fundet
dig selv

Jeg er født kristen i den danske folkekirke.
og ellers levet vi normalt uden gud o.s.v.
Jeg har bedt nogen gange til gud som barn,
men stoppet,da gud ikke gad at svare mig.
Og nu på sol dk har gud heller ikke svaret
mig på min bøn.
Jeg tror på kraften i mig selv,og jeg er en
person der stiller store spøgsmål ved ting

de har betydet meget for mig, jeg har meget at være dem taknemmelig for.
mvh multani

Hvordan er du kommet
til at tro på gud,jesus,biblen
og andre ting?Er i opdraget til
det eller er der sket noget i
jeres liv som har gjrodt det,
eller er det kommet til jer
i jeres liv?

VH L

Jeg fandt ud af at jeg kan læse det længere nede.
VH L

Nu ved jeg jo så godt, at din bøn på sol.dk, hmmmm, nok ikke helt er den måde du skal søge svar på.
Men, ja måske er det bare mig, men når jeg forsøger at læse mellem linierne, syntes jeg at læse at du er søgende. Faktisk tror jeg ikke du selv ved det.
Min måde at finde Gud på, var at sige til ham: Gud jeg tror fuldt og fast på dig. Jeg ved du er derude. Hvis du vil have mig er jeg her. Vil du ikke nok hjælpe mig til at finde dig. Ikke gennem nogen menneskelig organisation men den vej, der fører direkte til dig.
Men det var blot min måde at finde ham. Og jeg fandt ham. Det kan jeg love dig, at jeg gjorde. Mit forhold til Gud er uovertruffelig med alle de fejl og mangler jeg har.
Det jeg også falder over er, at du skriver, at du er en person, der stiller store spørgsmål ved store ting.
Det er en af grundene til, at jeg får det ud af det, at du er søgende. Og vi ved aldrig, hvad morgendagen bringer. Nogengange skal vi af mange krinkelkrogede veje for at finde Gud. Og først bagefter, set i bakspejlet, ved vi hvorfor vi netop skulle den vej.
Hvilket jo egentlig er ret så interessant og spændende. For selvom jeg har fundet Gud, har jeg da stadig ønkser jeg ikke forstår, hvorfor ikke er blevet opfyldt.
F.eks vil jeg utrolig gerne bo i Herning. Og komme jævnligt i Åben Kirke. En hammer skøn kirke. Men det er åbenbart ikke Guds mening endnu. For her hvor vi nu bor, er også så vidunderligt og fredfyldt. Og jeg ved bare dybest inde, at der er en mening med, at vi nu skal bo her.
En kær og dejlig dame fra Åben Kirke sagde til mig, at jeg tror på, at du kommer til Åben Kirke en dag fast. Og ja det tror jeg hun har ret i.
Så det jeg forsøger at sige er, at alt sker når Guds tid er inde. For han ved bedst. F.eks. kunne jeg aldrig være blevet kristen i 03 eller 04, 05, 06, 07 først i 08, for først der, var jeg parat. Og det vidste Gud.
Håber du kan bruge det til noget.
Mvh
Manjana

du fandt,gud,som du søgte og har det
godt med det og med livet med gud.
Jeg ved 100%,at jeg er en søgende
person der siller store spøgsmål
til ting,og der er nogen på sol
der er sindsyge af det,men det
er jeg ligeglad med.Man må ta mig
som jeg er eller lade mig være i
fred.Du har ret i,at hver ting har
sin tid,men gud og jeg har ikke noget
til fælles,for gud vil ikke ha mig
og høre ikke på mig og svare mig ikke.
Jeg vil læse dit svar flere gange.

hvis du har børn,kan du give dem
dine gode minder om dem

at Gud ikke vil dig. Og jeg er helt sikker på, at du og Gud har meget til fælles. Og når jeg kan skrive sådan er det fordi, at jeg er overbevist om, at Gud står bag skabelsen af alt på og udenom denne planet.
Jesus gav sit liv under ufattelige store smerter og meget lidelse for ALLE menneskers skyld. Alle uanset. Men som jeg skrev i forrige indlæg, der kan være grunde til, at tiden, din og Guds tid ikke er inde endnu. Jeg kan bare mærke i mit hjerte, at Gud vil alle mennesker. Gud vil dig, også dig.
Nu skal jeg fortælle dig noget, alle mennesker er uniqe, alle mennesker er lige indfor Gud. Og Gud elsker alle mennesker. Men vi må og skal selv ville ham. Og ja det læser jeg at du vil. Eller har villet. Men du skal blive ved med.... Husker du, at der i Biblen står, at vi skal blive ved med at søge og banke på? Det kan virke urimeligt engang imellem, men jeg er overbevist om, at Gud har en mening med det.
Den dag, der forhåbentlig kommer, du står og tager imod Gud og lovpriser ham midt iblandt mange mennesker, der gør det samme, den dag ved du bare, at Gud havde sine grunde til, at der skulle gå den tid der gik.
Nu ved jeg ikke, hvor lang tid du har været søgende. Jeg var søgende i ca. 10 år inden jeg turde lade Gud besvare min bøn. For jeg turde nemlig ikke be' til ham. Jeg troede ikke at han ville mig, det havde jeg nemlig lært som vidne. At forlader man Jehovas vidner, vender man Gud ryggen. Hvilket forvirrede mig, da jeg vidste at jeg elskede Gud og troede på ham, at jeg ikke var fjende af Gud. Og det viste sig da også, at det var en skrøne jeg var bildt ind. Og er der noget jeg i dag er taknemmelig for, så er det at Gud aldrig er veget fra min side. Det ser jeg nu, hvor jeg kan se tilbage. Han var der altid også i de lange tider, hvor jeg troede jeg ikke kunne be' til ham. Han har garanteret siddet og hoppet, kom nu, tal til mig og du vil finde at jeg er der.
Jeg kan selvfølgelig ikke svare for, hvorfor der stadig går tid. Hvorfor du ikke kan finde Gud. Men hvad med, at tale med en eller flere præster? Bor du i midtjylland kender jeg en fantastisk hjertevarm præst, der virkelig er der 110 % for alle sine medmennesker.
Jeg kan give dig navn og tlf. nr. via mail.
Men du må ikke give op. Bliv ved med at banke på. Gud vil svare. Vi har alle vores at slås med og ber om hjælp til. Men tiden går og intet sker. Dog er jeg sikker på, at hjælpen kommer en dag. Lige så sikker er jeg på, at er du oprigtig søgende, vil Gud besvare dine bønner.
Til slut, du skriver:
Jeg ved 100%,at jeg er en søgende
person der siller store spøgsmål
til ting,og der er nogen på sol
der er sindsyge af det,men det
er jeg ligeglad med.Man må ta mig
som jeg er eller lade mig være i
fred.
Kommentar:
Jeg besluttede for år tilbage, at jeg står i en kasse, der bærer mit navn. Vil man mig må man gå ind i min kasse. Vil man mig ikke, bliver man ude. Og sådan er det bare. Jeg er så høflig og hensynsfuld, næstekærlig som jeg kan være overfor alle. Men jeg vil ikke lave mig om for at tækkes andre mere. Så jeg er den jeg er og det må man leve med eller lade være.
Selvfølgelig kommer jeg til at såre andre eller andet, så undskylder jeg og gør, hvad jeg kan for ikke at det sker igen. Men jeg er mig og den person jeg nu engang er, er jeg rigtig glad for i dag.
Janteloven er i den grad ude af mit hjem. Vi er dem vi er og vi skal blomstre og udvikle os med de talenter og evner vi nu engang har. Til glæde for andre og os selv. 🙂
Mvh
Manjana

svar,og du skal vide,at jeg har læst
det mange gange.Jeg kan læse,at du
elsker gud og jesus.Jeg tror nok,
at jeg altid har været søgende.
Da jeg var ca 25 år,kom jeg sammen
med en mand der var adventis,og meget
af hans formilie var det.Det var nyt
for mig,og de bedte bordbøn,og jeg
kigget bare,og de spiste ikke svnekød,
så i noget af tiden,lod jeg vær med
det også.De bedte også for mig.Dengang
stillet jeg mange spørgsmål fra biblen
til dem og til deres overhoved i deres
tro,men jeg fik aldig svar.Det var meningen
at de ville ha mig med til deres kirke,men
det blev ikke til noget,for vi slog op,
også levet jeg mit liv igen som før.
Hvis jeg skal tale med præster,så tror jeg
at de bliver sindsyge af mine spørgsmål.
Vi to linger meget hinanden,for når nogen
svare mig grimt på sol,så svare jeg dem
pænt.Jeg bor på sjælland.Jeg har ikke en
bible,så jeg kan ikke huske det med at søge
og banke på.Jeg er glad for,at du har fundet
dig selv,efter at du gik fra guds vidner
og har fundet din måde at leve med gud på