hvordan, et barn ikke skal snakke til sin far
Det er en rigtig god pointe 🙂 Pointen er blandt andet, at tegneren har lyttet lidt for meget til TV-prædikanter, og for lidt til, hvad rigtig kristendom er.
For Gud er slet ikke vores far. Det er noget vi får lov at blive. Det græske ord der benyttes betyder, at vi bliver adopteret som Guds sønner (underforstået: og døtre).
Så kan man indvende, at så er det bare en dårlig adoptivfar. Men det ville også være en misforståelse, for Gud er slet ikke et menneske som vi. Det giver ingen mening for kødelige mennesker, at være Guds børn - det er et håb vi har om en fremtid, hvor vi er som ham i hvis billede vi "genskabes" som Guds børn.
To citater der illustrerer lidt af pointen:
For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. (Romerbrevet 8:19 - pointen er, at Guds børn slet ikke er skabninger)
Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. (1. Johannes Brev 3:2 - det vi bliver er så meget anderledes end vi er nu, at vi ikke engang forstår, hvad det bliver. Det må først åbenbares).
Når Bibelen siger det ikke længere er os selv der lever, men Jesus der lever i os osv, betyder det altså, at "omdannelsen" fra skabning til "Guds børn" er i gang. Skulle man bede om at det sker, betyder det ikke at man forsager sig selv, men at man selv ønsker denne forvandling. Det mystiske ved den forvandling er, at den der bjærger sit liv mister det, og den der mister sit liv bjærger det...
For Gud er slet ikke vores far. Det er noget vi får lov at blive. Det græske ord der benyttes betyder, at vi bliver adopteret som Guds sønner (underforstået: og døtre).
Så kan man indvende, at så er det bare en dårlig adoptivfar. Men det ville også være en misforståelse, for Gud er slet ikke et menneske som vi. Det giver ingen mening for kødelige mennesker, at være Guds børn - det er et håb vi har om en fremtid, hvor vi er som ham i hvis billede vi "genskabes" som Guds børn.
To citater der illustrerer lidt af pointen:
For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. (Romerbrevet 8:19 - pointen er, at Guds børn slet ikke er skabninger)
Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. (1. Johannes Brev 3:2 - det vi bliver er så meget anderledes end vi er nu, at vi ikke engang forstår, hvad det bliver. Det må først åbenbares).
Når Bibelen siger det ikke længere er os selv der lever, men Jesus der lever i os osv, betyder det altså, at "omdannelsen" fra skabning til "Guds børn" er i gang. Skulle man bede om at det sker, betyder det ikke at man forsager sig selv, men at man selv ønsker denne forvandling. Det mystiske ved den forvandling er, at den der bjærger sit liv mister det, og den der mister sit liv bjærger det...