Ligeværdighed
En anden ting, der rørte mig i aften er emnet ligeværdighed.
Både et livssyn men også noget, der berører emnet rent religiøst.
Jeg må bare have luft.
I kan svare eller lade være jeg kan bare godt lide at skrive om emner, der berører mig og som jeg finder vigtige.
Ligeværdighed er meget vigtig for det enkelte menneske.
Dette føler jeg hører under religion og livssyn. Fordi det netop også handler om livssyn eller måske kun det.
Det slog mig bare i aften, for ca. en halv time siden, hvor meget ligeværdighed, berører os alle og hvor meget det egentlig betyder for os i vores liv.
Jeg tænker også her på alle dem på overførelsesindkomst og også dem, der ligger under for religiøst vanvid i form af "guruer" og religiøse leder, der sætter sig højere end det på nogen måde tilkommer dem.
Ingen mennesker og jeg mener overhovedet ingen mennesker, har på nogen måde ret til, at føle sig mere end andre.
Det er så uhyggeligt som nogen kan få andre til, at føle dem langt under deres værd som menneske.
Systemet (overførelsesindkomst). Det er et system, hvor man lynhurtigt kan komme til at føle sig langt langt mindreværdigt. For der sidder nogen mennesker, der føler de har "magten" til, at vurdere og bestemme og man dukker sig nok automatisk for ikke at komme i miskredit og frygten for, ikke at blive hørt.
Er det okay?
Er det netop ikke okay, at det er den, der har et problem, uanset hvilken form for sygdom vi her taler om, at det er vedkommende, der bliver hørt? Og bliver taget alvorligt og ikke skal kæmpe ind af en kant for, at bevise at man er syg?
Er det et livssyn, at man pr. automatik skal mistro sin næste? Og gå imod div. lægers og speciallægers dokumentation som jeg har set og oplevet det?
Jeg kalder det fusk.
Ang. religion. For i religionens navn er livssynet også så som så. Se nu paven, der kysser jorden når han lander i et fremmed land. Eller det skuespil den kongelige biskop udfører når nogen af de royale holder deres højtideligheder. Og dermed føler sig højtvelbåren. Syntes jeg faktisk jeg næsten kan se det på ham.
Eller når div. småsekter har deres hieraki og hele menigheder falder på halen for, så alt skinner og stråler, incl. deres medlemmer, for at alt falder så heldigt ud som muligt. Når "højerestående medlemmer" kommer på besøg. Og ja Jeg tænker bestemt også på Jehovas vidner. Jeg har set det så mange mange gange.
Hvor er ligeværdigheden i alt dette spørger jeg bare?
Det er minsandten ikke ligeværdigt i mine øjne. At falde på halen overfor højeresstående embedspersoner, uanset om det er paven eller hvem det er. Men men, det er hverken ligeværdigt eller et sundt menneskesyn, når div. højerestående i verdenssamfundet udbeder sig en speciel behandling eller ser ned på dem, der er "under" dem, (gåseøjne fordi ingen er under nogen).
Vi er allesammen uanset ligeværdige.
Vi kan være uenige ja. Men ingen har ret til en særbehandling For vi er alle ligeværdige. Og ingen skal ses ned på eller trædes på fordi VI ER LIGEVÆRDIGE.
Når nogen træder andre nede, er det kun fordi de er bange for selv at drukne. Det handler netop ikke om ligeværdighed.
Manjana
Både et livssyn men også noget, der berører emnet rent religiøst.
Jeg må bare have luft.
I kan svare eller lade være jeg kan bare godt lide at skrive om emner, der berører mig og som jeg finder vigtige.
Ligeværdighed er meget vigtig for det enkelte menneske.
Dette føler jeg hører under religion og livssyn. Fordi det netop også handler om livssyn eller måske kun det.
Det slog mig bare i aften, for ca. en halv time siden, hvor meget ligeværdighed, berører os alle og hvor meget det egentlig betyder for os i vores liv.
Jeg tænker også her på alle dem på overførelsesindkomst og også dem, der ligger under for religiøst vanvid i form af "guruer" og religiøse leder, der sætter sig højere end det på nogen måde tilkommer dem.
Ingen mennesker og jeg mener overhovedet ingen mennesker, har på nogen måde ret til, at føle sig mere end andre.
Det er så uhyggeligt som nogen kan få andre til, at føle dem langt under deres værd som menneske.
Systemet (overførelsesindkomst). Det er et system, hvor man lynhurtigt kan komme til at føle sig langt langt mindreværdigt. For der sidder nogen mennesker, der føler de har "magten" til, at vurdere og bestemme og man dukker sig nok automatisk for ikke at komme i miskredit og frygten for, ikke at blive hørt.
Er det okay?
Er det netop ikke okay, at det er den, der har et problem, uanset hvilken form for sygdom vi her taler om, at det er vedkommende, der bliver hørt? Og bliver taget alvorligt og ikke skal kæmpe ind af en kant for, at bevise at man er syg?
Er det et livssyn, at man pr. automatik skal mistro sin næste? Og gå imod div. lægers og speciallægers dokumentation som jeg har set og oplevet det?
Jeg kalder det fusk.
Ang. religion. For i religionens navn er livssynet også så som så. Se nu paven, der kysser jorden når han lander i et fremmed land. Eller det skuespil den kongelige biskop udfører når nogen af de royale holder deres højtideligheder. Og dermed føler sig højtvelbåren. Syntes jeg faktisk jeg næsten kan se det på ham.
Eller når div. småsekter har deres hieraki og hele menigheder falder på halen for, så alt skinner og stråler, incl. deres medlemmer, for at alt falder så heldigt ud som muligt. Når "højerestående medlemmer" kommer på besøg. Og ja Jeg tænker bestemt også på Jehovas vidner. Jeg har set det så mange mange gange.
Hvor er ligeværdigheden i alt dette spørger jeg bare?
Det er minsandten ikke ligeværdigt i mine øjne. At falde på halen overfor højeresstående embedspersoner, uanset om det er paven eller hvem det er. Men men, det er hverken ligeværdigt eller et sundt menneskesyn, når div. højerestående i verdenssamfundet udbeder sig en speciel behandling eller ser ned på dem, der er "under" dem, (gåseøjne fordi ingen er under nogen).
Vi er allesammen uanset ligeværdige.
Vi kan være uenige ja. Men ingen har ret til en særbehandling For vi er alle ligeværdige. Og ingen skal ses ned på eller trædes på fordi VI ER LIGEVÆRDIGE.
Når nogen træder andre nede, er det kun fordi de er bange for selv at drukne. Det handler netop ikke om ligeværdighed.
Manjana