Hvordan føles kærlighed...

Jeg er en kvinde - uddannet lærer - har styr på livet :)
Dog kan jeg godt tænke hvordan kærlighed egentlig føles....
Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år (lige som jeg, har styr på livet)
Da jeg mødte ham, faldt tingene pludselig på plads. Jeg var kommet ud af et forhold med en fyr, der modsat mig havde problemer med både familie, job, økonomi og havde et kort fængselsophold bag sig.
Da jeg mødte min nuværende kæreste, kunne jeg godt tænke, at han var lidt kedelig (nok i forhold til mit tidligere forhold), men at han opfydte mine tanker om en kommende mand og far til mine børn. Desuden havde vi samme drømme for fremtiden. Sådan tænker jeg stadig...
Vil sige, at han ikke slog benene væk under mig fra start, men han gav mig den tryghed jeg virelig havde brug for - hvilket han stadig gør. Jeg elsker ham for den han er, men tanken om en mere "gang i den-fyr" strejfer mig stadig, selvom det jo ikke er det jeg inderst ønsker.
Derfor tænker jeg tit på hvordan andre mærker den her Kærlighed overfor den I er sammen med...

men man kan bare mærke når dne er der, emn for mig spiller der mange ting ind, man skal helst kunne give de rigtige udforsinger og være enige om mange vigtige ting, såsom økonomi og hvad man har af mål i livet osådan, men man kan klart vide hvornår man har den rigtige og når foholdet føltes rigtigt, hvis der er mange flere gode ting end negativeer dte klart at forholdet er styrket, og så giver det bedre grobund for kærligheden, i mine øjne ihvertfald, er der for mange af de store vigtige ting for en selv der ikke er i orden er det svært at have et forhold til at blive ved med at udfordres positivt og blomstre.
men tja man kan mærke når dte er godt og når kærligheden er der, og tror også det er vigtigt at huske at kærligheden føles forskelligt, forelskelse føles jo langt mere enrgifyldt end når man elsker og man er i fast forhold ;-)

Er ikke sådan at jeg føler kærlighed. Jeg har oplevet det en gang indtil videre, og der var det fuldstændigt opslugende på mig.

har det føltes som det helt rigtige da jeg endelig fik ham, selv om han ikke var "min" (han var i andet forhold). Han har givet mig så meget, været så meget ulig min tidligere kæreste. Alle de ting jeg har oplevet med ham, har været ting jeg har higet efter og savnet. Den dag idag er vi ikke sammen, selv om vi heller ikke kan finde ud af at gå rigtigt fra hinanden. Vi ender hele tiden sammen, på trods af de værste forhindringer. Jeg kan ikke slippe taget i ham, han har givet mit liv mening og selv om jeg har oplevet ting og situationer det sidste stykke tid, som jeg aldrig havde troet jeg ville "tilgive" en kæreste for. Det eneste jeg kan forklare mine handlinger med, er den dybdeliggende kærlighed jeg har til ham og at han er den jeg elsker. Jeg har i lang tid overvejet hvorfor jeg kæmper min vanvittige kamp for at vinde ham fuldt ud, men mit hjerte kan ikke ikke lade ham gå, det er den eneste forklaring jeg kan komme til.
Men derefter må jeg nok også tilføje, at kærligheden nok ikke er ens for alle. Det kommer utrolig meget an på hvad man drømmer, hvori man vil ligge sin fremtid. For man skal også huske, at forelskelsen en dag falmer og det er kærligheden der tager over. Og i alle forhold, tror jeg man ender der, hvor man på den ene eller anden måde tvivler lidt på, om det er den rigtige partner man har. Man kommer let til at fokusere på de "negative"/falmede sider og glemmer de positive og strålende. Og det vigtigste for mig at se i et forhold der skal vare ved er, at man giver plads til hinanden og accepterer de små "fejl" man hver især har. Og accepterer og arbejder med de ændringer der sker i os personer over tid. Man skal kunne leve sammen, men stadig have plads til de ting, venner og andet ved siden af, som betyder noget for individet. Man skal kunne gøre noget alene og med andre og ikke kun med kæresten.
Men for alt i verden - tænk 10 gange over hvad du har - og fokuser ikke på hvad andre måske kan gi. Forlad ikke et forhold fordi du er i tvivl om, om det er det rigtige, forlad det kun, hvis du ved det er det forkerte.
Knus Saga

meget enig med Saga. Alle kommer på et tidspunkt til et sted, hvor der er tvivl om følelserne. Vi er jo ikke maskiner.
Og ja, folk tænket tit på, om græsset er grønnere på den anden side... men tvivlen skal ALTID komme forholdet til gode! Gå kun, hvis du ved, det IKKE er det rigtige....
Trådstarter - din historie kunne passe på mig! Læs mit indlæg, som jeg skrev i debatten om "kærlighed" - så vil du se, hvor meget vi ligner hinanden...!