Hvordan kan Jesu død redde dig?
For næsten 2000 år siden, under den jødiske påske i år 33, døde en uskyldig mand for at andre kunne leve. Hvem var denne mand? Det var Jesus fra Nazaret. Hvem kan få gavn af denne storslåede handling? Det kan hele menneskeheden. Et velkendt bibelvers opsummerer betydningen af Jesu livreddende offer på denne måde: "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Johannes 3:16, den danske autoriserede oversættelse af 1992)
Mange kender dette skriftsted, men i virkeligheden er det kun få der forstår hvad det betyder. De tænker: 'Hvorfor har vi behov for Kristi offer? Hvordan kan en enkelt mands død redde menneskeheden fra den evige død?' Men Bibelen giver et klart og tilfredsstillende svar på disse spørgsmål.
Nogle tror at mennesket blev skabt til at skulle leve et kort stykke tid på jorden, gennemgå nogle prøvelser, opnå et vist mål af lykke for derefter at dø og blive overført til et bedre sted. Ifølge den opfattelse er døden et led i Guds hensigt med mennesket. Bibelen viser imidlertid at døden har ramt menneskeheden af en helt anden grund. Den siger: "Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet." (Romerne 5:12) Dette vers viser at vi mennesker dør som følge af synd. Men hvem er så det 'ene menneske' gennem hvem syndens dødbringende virkning blev givet videre til hele menneskeslægten?
The World Book Encyclopedia gør opmærksom på at de fleste forskere mener at alle mennesker stammer fra den samme kilde, og Bibelen identificerer klart denne ene kilde - dette 'ene menneske'. I Første Mosebog 1:27 læser vi: "Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem." Bibelen siger altså at det første menneskepar var kronen på dn almægtige Guds jordiske skaberværk.
Beretningen i Første Mosebog giver os yderligere detaljer om menneskelivet efter at Jehova Gud havde skabt det første menneske. Det er bemærkelsesværdigt at Gud i hele den beretning slet ikke omtaler døden, bortset fra som en konsekvens af ulydighed. (1 Mosebog 2:16-17) Han ønskede at menneskene skulle leve på en smuk paradisisk jord, hvor de for evigt kunne være raske og lykkelige. Han ønskede ikka at de skulle udsættes for lidelser på grund af alderdom og til sidst dø. Men hvordan gik det så til at døden fik magt over hele menneskeheden?
I Første Mosebog, kapitel 3, findes beretningen om hvordan det første menneskepar bevidst valgte at være ulydige mod deres Livgiver, Jehova Gud. Konsekvensen var at Gud eksekverede den dom han på forhånd havde sagt ville ramme dem, hvis de ikke adlød ham. Han sagde til Adam: "Støv er du, og til støv vil du vende tilbage." (1 Mosebog 3:19) Og som Gud havde sagt, døde de to første mennesker til sidst.
Men den skade der var sket, berørte ikke kun det første menneskepar. Deres ulydighed ødelagde også deres efterkommeres mulighed for at kunne glæde sig over et fuldkomment liv. Disse endnu ufødte mennesker var omfattet af Jehova Guds hensigt da han sagde følgende til Adam og Eva: "Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden." (1 Mosebog 1:28) Med tiden skulle menneskene opfylde hele jorden og glæde sig over et lykkeligt liv uden nogen sinde at dø. Men deres forfader Adam - "ét menneske" - solgte dem så de blev trælle af synden, med døden som det uundgåelige enderesultat. Apostelen Paulus, som var efterkommer af det første menneske, skrev: "Jeg er kødelig, solgt under synden." (Romerne 7:14)
Ligesom vandaler i nyere tid har ødelagt uvurderlige kunstværker, skadede Adam i alvorlig grad Guds underfulde skabning - mennesket. Adams børn fik selv børn, derefter børnebørn, og så videre. Alle efterfølgende generationer blev født, voksede op, fik børn og døde. Hvorfor døde de alle sammen? Fordi de alle sammen nedstammede fra Adam. Bibelen siger: "Mange døde ved den enes overtrædelse." (Romerne 5:15) Tendensen til at gøre det forkerte, sygdom, alderdom, ja selv døden er sørgelige konsekvenser af at Adam forrådte sin egen familie. Og den familie er vi en del af.
I sit brev til menigheden i Rom beskriver apostelen Paulus den tilstand som han selv og alle andre ufuldkomne mennesker befinder sig i, og den frustrerende kamp de må kæmpe imod syndens virkninger. Han udbryder: "Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?" Et godt spørgsmål, ikke sandt? Hvem vil give Paulus og alle andre som længes efter det - mulighed for at blive udfriet fra trældom under synd og død? Indirekte besvarer Paulus selv dette spørgsmål med ordene: "Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!" (Romerne 7:14-25) Ja, vor Skaber har ved hjælp af sin søn, Jesus Kristus, sørget for at vi kan blive reddet ud af denne ubehagelige situation.
Med venlig hilsen, ftg.
Mange kender dette skriftsted, men i virkeligheden er det kun få der forstår hvad det betyder. De tænker: 'Hvorfor har vi behov for Kristi offer? Hvordan kan en enkelt mands død redde menneskeheden fra den evige død?' Men Bibelen giver et klart og tilfredsstillende svar på disse spørgsmål.
Nogle tror at mennesket blev skabt til at skulle leve et kort stykke tid på jorden, gennemgå nogle prøvelser, opnå et vist mål af lykke for derefter at dø og blive overført til et bedre sted. Ifølge den opfattelse er døden et led i Guds hensigt med mennesket. Bibelen viser imidlertid at døden har ramt menneskeheden af en helt anden grund. Den siger: "Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet." (Romerne 5:12) Dette vers viser at vi mennesker dør som følge af synd. Men hvem er så det 'ene menneske' gennem hvem syndens dødbringende virkning blev givet videre til hele menneskeslægten?
The World Book Encyclopedia gør opmærksom på at de fleste forskere mener at alle mennesker stammer fra den samme kilde, og Bibelen identificerer klart denne ene kilde - dette 'ene menneske'. I Første Mosebog 1:27 læser vi: "Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem." Bibelen siger altså at det første menneskepar var kronen på dn almægtige Guds jordiske skaberværk.
Beretningen i Første Mosebog giver os yderligere detaljer om menneskelivet efter at Jehova Gud havde skabt det første menneske. Det er bemærkelsesværdigt at Gud i hele den beretning slet ikke omtaler døden, bortset fra som en konsekvens af ulydighed. (1 Mosebog 2:16-17) Han ønskede at menneskene skulle leve på en smuk paradisisk jord, hvor de for evigt kunne være raske og lykkelige. Han ønskede ikka at de skulle udsættes for lidelser på grund af alderdom og til sidst dø. Men hvordan gik det så til at døden fik magt over hele menneskeheden?
I Første Mosebog, kapitel 3, findes beretningen om hvordan det første menneskepar bevidst valgte at være ulydige mod deres Livgiver, Jehova Gud. Konsekvensen var at Gud eksekverede den dom han på forhånd havde sagt ville ramme dem, hvis de ikke adlød ham. Han sagde til Adam: "Støv er du, og til støv vil du vende tilbage." (1 Mosebog 3:19) Og som Gud havde sagt, døde de to første mennesker til sidst.
Men den skade der var sket, berørte ikke kun det første menneskepar. Deres ulydighed ødelagde også deres efterkommeres mulighed for at kunne glæde sig over et fuldkomment liv. Disse endnu ufødte mennesker var omfattet af Jehova Guds hensigt da han sagde følgende til Adam og Eva: "Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden." (1 Mosebog 1:28) Med tiden skulle menneskene opfylde hele jorden og glæde sig over et lykkeligt liv uden nogen sinde at dø. Men deres forfader Adam - "ét menneske" - solgte dem så de blev trælle af synden, med døden som det uundgåelige enderesultat. Apostelen Paulus, som var efterkommer af det første menneske, skrev: "Jeg er kødelig, solgt under synden." (Romerne 7:14)
Ligesom vandaler i nyere tid har ødelagt uvurderlige kunstværker, skadede Adam i alvorlig grad Guds underfulde skabning - mennesket. Adams børn fik selv børn, derefter børnebørn, og så videre. Alle efterfølgende generationer blev født, voksede op, fik børn og døde. Hvorfor døde de alle sammen? Fordi de alle sammen nedstammede fra Adam. Bibelen siger: "Mange døde ved den enes overtrædelse." (Romerne 5:15) Tendensen til at gøre det forkerte, sygdom, alderdom, ja selv døden er sørgelige konsekvenser af at Adam forrådte sin egen familie. Og den familie er vi en del af.
I sit brev til menigheden i Rom beskriver apostelen Paulus den tilstand som han selv og alle andre ufuldkomne mennesker befinder sig i, og den frustrerende kamp de må kæmpe imod syndens virkninger. Han udbryder: "Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?" Et godt spørgsmål, ikke sandt? Hvem vil give Paulus og alle andre som længes efter det - mulighed for at blive udfriet fra trældom under synd og død? Indirekte besvarer Paulus selv dette spørgsmål med ordene: "Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!" (Romerne 7:14-25) Ja, vor Skaber har ved hjælp af sin søn, Jesus Kristus, sørget for at vi kan blive reddet ud af denne ubehagelige situation.
Med venlig hilsen, ftg.