Vil have hende tilbage!!!

Halløj! Jeg savner min x!!
Vi havde været sammen i næsten 2 år. Boet sammen(i min lejl.) i 1 år. Blev enige om at gå fra hinanden for godt 4 måneder siden, da det ikke rigtig kørte, for hverdags agtigt, og vi var ikke det samme sted i vores liv(hun var klar til børn og familie, jeg kunne ikke tage stilling). Jeg troede at græsset var grønnere på den anden side!
Men efter godt ca. 3 uger, da jeg havde været sammen med en anden, og hun havde fundet en anden kæreste, gik det op for mig at jeg har begået den største fejl i mit liv.
Jeg tænker, drømmer og ønsker at gøre alt med hende. Jeg vil gøre alt for hende. Have børn med hende og stifte familie. Det er gået op for mig at jeg har mistet min soulmate. Det gør så ondt!! Ved ikke hva jeg skal gøre!??! Skal jeg sige til hende hvordan jeg har det. Det er bare svært nu hun har en ny kæreste.
Hjælp og råd ønskes.
Den ulykkelige!!
Jeg er 30 år(betjent) og hun er 26 år(landskabsarkitekt)

kabalen går simpelthen ikke op, hvis du er betjent og hun er landskabsarkitekt, det havde været bedre omvendt! Ej, spøg til side, hvilken relevans har jeres erhverv i denne forbindelse?
Desværre kommer man til at foretage en række valg her i livet som man fortryder. Der vil altid være en konsekvens ved et valg. Nu står du overfor et nyt valg: Skal du søge tilbage til hende, eller skal du lade være? hvad vælger du? Og hvorfor tager du det valg?
Tænk meget, meget præcist og grundigt med klarsynede briller på, HVORFOR det gik galt sidst. Det er set SÅ tit (eller jeg har set det meget tit, ALT for mange gange!) at par tager pause i deres forhold, for så at vende tilbage til hinanden, for så at par tager pause i deres forhold, for så at vende tilbage til hinanden, for så at par tager pause i deres forhold, for så at vende tilbage til hinanden, etc, etc...

er børn og familie lige pludselig blevet interessant?
Og hvorfor er du nu interesseret i at få hende tilbage? Er det fordi hun har fået en ny kæreste? Fordi hun er kommet videre, og det ikke rigtigt er lykkedes for dig endnu?

Hmmm - jeg er heller ikke helt med på hvorfor du har nævnt Jeres erhverv - det burde ikke have noget med sagen at gøre.
Nå men bortset fra det er din situation meget typisk - det er set så mange gange. Du tror lige nu at du tog fejl - men gjorde du nu også det, eller føles det bare sådan fordi hun nu har en anden og du er 30 år og single? I gik jo fra hinanden så et eller andet sted var det jo ikke så super fantastisk det hele.
Men hvis du mener at du virkelig har dummet dig, at hun er din "soulmate· som du siger, så må du sku ta chancen og fortælle hende det. Jo længere du venter jo mindre dine chancer.
Held og Lykke

er at arbejde på det - handel, derefter.

Ja det er synd for dig lille betjent, at du savner hende nu!
Men husk nu på, hvorfor I gik fra hinanden: Dine egne ord.
Da det ikke rigtig kørte, for hverdags agtigt, og vi var ikke det samme sted i vores liv(hun var klar til børn og familie, jeg kunne ikke tage stilling). Jeg troede at græsset var grønnere på den anden side!

Alene det du skriver, at græsset var grønnere på den anden side. Ja så siger det sig selv, så kan jeg godt forstå, hvorfor hun fandt en anden kæreste.
Men kære lille betjent du er kun 30 år, så find dig dog en anden veninde, hvor græsset er meget grønnere.
Jeg kan godt blive sur på jer mænd, der tror i bare sådan kan svine os kærester til. Og så tro efter et par måneder, at alt er fryd og gammen. Man ligger som man har redt, eller boret fanger lille betjent.

ja, den situation har man tit hørt om. Men jeg vil komme med et andet syn på sagen, end de andre.. i stedet for at tænke på, hvorfor i gik fra hinanden, skal du/i huske på, hvad der gjorde at i holdte sammen to år. prøv at huske de gode ting. jeg tror at mange skynder sig væk fra et forhold, når bare tingene går lidt i den forkerte retning. i stedet bør man sammen arbejde sig igennem dem.
det er lige dét lille dilema, at hun nu har en kæresten, men hvis der er noget man ønsker bliver man nødt til at gå efter det! ..ellers fortryder man.
og er hun ikke din soulmate, er der klart en anden derude.
held og lykke.
-rie

Du er jo ikke den første mand, der er havnet i nen suppedas, kan du forklare mig, hvorfor så mange af Jer gør det?
I opfører Jer som om vi har fanget og bundet Jer, når I har os - og slår jer konstant i tøjret, men i det øjeblik vi er ude af Jeres liv - eller som dig 3 uger efter - så kan I ikke leve uden os. Hvad fanden er det der foregår i hovedet på Jer?

Mit råd til dig er helt sikkert at fortælle hende hvad du føler, for ellers ved hun det ikke. Så er det så om hun gengælder dine følelser, men så ar du i hvert fald gjort dit. Håber du får hende tilbage.
Hilsen den forstående