beroligende medicin

jeg har fået ordineret noget beroligende medicin, som hedder Alprox o,5 mg...
Jeg hader at skulle læse bivirkningerne på medicin, men gør det alligevel altid....
Men jeg kan ikke forstå, for på nettet under netdoktor står der ikke noget under bivirkninger, at man kan få hæmning af vejrtrækning, men det gør det i den indlægsseddel jeg har fået og det er endna fra samme firma - meget underligt...
Er der nogen der har taget det samme preperat, men bare under et andetfirma, hvor der ikke var den bivirkning som hæmning af vejrtrækning - alle de andre bivirkninger, er jeg da heller ikke så glade for at læse, men det kunne jeg bedre leve med, hvis jeg fik en af dem...
Endvidere står der under næsten alle former for sovemedicin og beroligende, at man ikke må tage dem, hvis man lider af søvnapnø - det tror jeg nu ikke, at jeg gør... men mendicinen er i kroppen i op til 3 dage....
Jeg har mest angst om morgenen og drem til eftermioddagen, så tænker på at tage medicinen om morgenen/formiddagen, men virkningen aftager i løbet af dagen, så jeg har vel ingen grund til bekymring, for fra når jeg tager pillen til jeg skal sove, går der imellem 11 - 13 timer....Det mærkelige er, at jeg ingen problemer har med at skulle falde i søvne..
Håber der er nogen, som kan svare mig på spørgsmålende og tak på forhånd..

fremkommer hvis du overdoser, så holder du dig til det foreskrevne, får du ingen problemer.

og jeg ønsker ikke at vildlede dig... men er du sikker på du har angst og ikke stress? - og hvis jeg må spørge, hvordan har du fået angst?
God bedring.

og depression er ret typisk for personer med for lavt blodsukker!!!
Har du fået tjekket dit blodsukker? Spis meget groft - grønt og brød og spar på sukkeret.

at jeg bare skal holde mig til det foreskrevne, så har jeg jo intet at frygte..

...læs om reaktiv hypoglykæmi! (svingende blodsukker). Jeg havde hvad der lignede en depri tilstand og dårlig oven i.. det var mit blodsukker den var gal med... bvedste behandling = mest sukkerfri diæt.

jeg har altid lidt af angst, usikkerhed, nervøsitet... og der skal i perioder ikke så meget til, for at jeg bliver stresset, jeg føler mig dog ikke stresset lige pt.
Min angst er kommet på sit højeste for nogle uger siden, da min mor døde..

for lavt blodsukker, men jeg føler ikke lige, at mit blodsukker kan få al skylden for min angst - som jeg har skrevet lidt højere oppe, så er min mor død og jeg har lidt af angst hele mit liv...
Desværre har jeg aldrig været sulten om morgenen og formiddagen, jeg har altid spist mest om fra sidst på eftermiddagen og til sidst på aftenen, ja endda nogle gange om natten - jeg har også altid følt mig mest afslappet om aftenen, med kun lidt eller ingen angst.

Jeg har selv fået de samme piller i 10 år. Og på nuværende tidspunkt er jeg på nedtrapning af dem. Det er virkelig noget skidt da de er stærkt vanedannende, og til sidst bliver du ret passiv overfor alt hvad der sker omkring dig. Jeg startede lige som dig på 0,5 mg, og var endnu højere oppe på et tidspunkt, jeg følte ikke jeg kunne fungere hvis ikke jeg fik dem. Nu har jeg endelig fået det ned på dem halve, men det har også taget mig et år. jeg får simpelhen apstinenser hvis ikke jeg får pillerne.
De hjalp mig meget da min angst var på det højeste, men HVIS du kan undgå dem så hold dig lant væk :(

prøvet at kæmpe imod at tage medicin, men fordi jeg mange timer hver dag(for tiden) er så angst så angst, så har psykiateren ordineret 20 piller til mig, som jeg kan tage i ny og næ....
Jeg ska de næste to måneder til mange forskellige undersøgelser på sygehuset, som handler om liv eller død og jeg kan bare ikke overskue det - jeg er så bange for tiden og fantaserer ofte, at jeg måske skal død...
Er det rigtigt, at man kun får bivirkninger, hvis man overdoserer, altså jo større dosis, jo større risiko for bivirkninger??
Står der også i din indlægsseddel, at man kan få hæmning af vejrtrækning??

Min mor har fået Alprox i forbindelse med en kræftdiagnose - noget der virkeligt belaster rent mentalt. Min mor har gået til psykolog samtidig med hun fik Alprox, og har nu lagt dem fra sig igen uden problemer. Det kan være et udemærket middel at støtte sig op af et stykke tid. Måske en psykolog kunne hjælpe dig også❓
Det er klart at du reagerer på din mors død, andet ville være helt mystisk. Så jeg tror du skal tage det roligt mht. Alprox. Hvis du læser på kodimagnyl eller Ipren kan de også have en masse frygtelige bivirkninger - men jeg personligt forventer ikke at blive ramt af dem.
Mht bivirkningerne skal du vide, at hvis du får samme præperat, men bare fra et andet firma vil bivirkningsprofilen være den samme. Så der er ikke noget at hente der. Hvis det kan være dig en trøst, så er Alprox noget at det mildeste du kan få.
Held og lykke !

... står også i min indlægsseddel at man kan få hæmning af vejrtrækningen.. Dette har jeg på intet tidspunkt haft problemer med, selv om jeg ovenikøbet lider af astma.
Jeg tør ikke gøre mig klog på om der er større risiko for bivirknnger hvis man overdoserer.. Jeg har ikke haft nogle problmer med bivirkninger ud over at blive følsesmæssigt fuldstændig ligeglad. Men det er også en høj pris at betale.

med kræftens bekæmpelse/en psykolog....Jeg føler ikke samtaler alene er tilstrækkeligt, så derfor vil jeg gerne have medicinen også....
Jeg håber selvfølgelig på, at alle mine kommende undersøgelser er færdige om nogle måneder og alt ser ok ud, for derved afdæmpes min angst også en hel del.... Jeg kan godt bearbejde sorgen over min mor og der er der også noget angst, men hovedårsagen er min egen angst for at død..Jeg har i snart 1 år lidt af tilbagevendende mavesyre, men pt er det på sit højeste og jeg er faktisk bage for, at det er kræft og/eller mavesår, for jeg kan i perioder smage lidt blod i munden...
Jeg troede bare, at nogle firmaer puttede noget andet stof i pillerne, som så ikke kunne give hæmning af vejrtrækning...
Er din mor blevet rask nu???

medicinen dulmer din angst, men fjerner ikke årsagen til den.
Hvis du skal over din angst, skal du søge efter årsagen til den inde i dig selv og bearbejde denne. Hvis angsten skyldes en irrationel angst er det den du skal bearbejde. Processen hedder med et fint ord kognitiv terapi. Det er en terapi som arbejder med den måde du tænker på.
Medicinen fjerner kun symptomerne og har mange ubehagelige bivirkninger og med tiden holder den op med at virke så du skal spise mere og mere af den. Dermed får du værre bivirkninger og dårligere virkning af den såkaldte medicin. Samtidig bliver din angst langt mere voldsom når medicinen ikke er i kroppen.
Mange stakkels mennesker er blevet ofret på den beroligende medicins alter. Alligevel bliver pillefabrikkerne ved at spytte tonsvis af beroligende medicin ud dagligt. Det er en milliardindustri i vore dages stressede samfund.
Beroligende medicin kan gøre ellers normale og velfungerende mennesker til psykiatriske svingdørspatienter. Psykopharmaka skal omgås med yderste varsomhed.
At tage beroligende medicin svarer til at drikke for at dulme angst og uro. Det virker fint i starten, men før eller siden kommer det til at handle om at holde abstinenserne væk.
Sådan er det også med beroligende medicin!
Du skal trappe ud af medicinen, selvom det kommer til at gøre ondt og derefter skal du bede om at blive henvist til en psykolog som har specialiseret sig i at behandle angst og fobier ved hjælp af kognitiv terapi.
Lægen vil blot give dig flere beroligende piller hvis du lader ham styre showet.

for mit vedkomne er ikke stor, for selvom jeg bliver følelsesmæssig ligeglad . ja, det er nettop det jeg vil opnå men vel at mærke kun for en periode...
Jeg kan ikke komme udenom at bearbejde sorgen over at have mistet min mor, jeg ved godt, at jeg ved at tage medicin bare skubber sorgen foran mig, men jeg har så svært ved at overskue det hele lige nu.....
Jeg vil mene, at jeg godt kan styre medicinforbruget, jeg har nemlig aldrig været tilhænger af medicin..
Ja, i længden kan følelsen af ligegladhed være en stor pris at betale og især når du har taget pillerne i 10 år - det er meget længe..
Min psykiater og jeg talte ellers også om, at jeg kunne få nogle angstpiller, som ikke var vanedannende, men de hjælper ikke så godt, siger han og når jeg ikke alene lider af angst, men panik angst, men angst på mange områder i mit liv...

nej, hun kan desværre ikke blive rask, og det er svært at fatte.
Jeg har selv gået til samtaler hos kræftens bekæmpelse, og jeg var rigtig glad for det. Dog kan man kun få et vist antal samtaler (tror det er 5), så det kan være en fordel at få en henvisning fra egen læge, og finde en psykolog, der kan hjælpe én over en længere periode.
Jeg kan levende forestille mig hvor bange du kan være nu. Jeg bliver selv meget forskrækket ligeså snart jeg nærmest bare nyser - tænk hvis det skulle gå mig på samme måde❓Du skal selvfølgelig tage din symptomer alvorligt, for det er jo din krop! Men heldigvis er det ofte ikke noget farligt man fejler, og jeg håber det er ligesådan for dig. Lyder som om du kunne have mavesår (som kan være stressfremkaldt).

i alle dine kommentarer..
Jeg kender udemærket årsagen til angsten, men jeg kan ikke bearbejde den, jeg har prøvet så længe så længe uden nytte. Det eneste der hjælper er sygehusundersøgelserne og om jeg måske har kræft, det må tiden vise - det kan jeg ikke snakke mig på plads hos en psykolog eller ande behandlere - måske er der nogle behandlere, som kan lære en, at styre sine negative tanker - det ved jeg ikke, min psykiater har ikke formået det, selvom jeg har gået i terapi i 1/2 år....
Psykiateren siger til mig, at min mavesyre skyldes angst og jeg kan også godt selv se, at mavesyren ofte bliver forstærket, når jeg er ekstra angst, men jeg er ikke sikker på, at angsten er hele årsagen til mavesyren, så jeg får ikke ro i sjælen før jeg er blevet undersøgt og mit store problem er nettop, at jeg ikke tør undersøges af bare angst og her vil jeg så tage medicin de dage, hvor jeg skal til undersøgelse, til dels gastro og bryst og underliv...
Jeg kan godt forstå din betænkelighed med at tage medicin - du har jo erfaringer bag dig...
Jeg har i alle de især 20 år, hvor jeg har lidt af angst mere eller mindre ALDRIG taget medicin, men når det kan gælde ens liv, så overmaner angsten mig, at den faktisk gør mig handlingslammet til at se at komme afsted og få mit helbredt tjekket..

med din mor, ja også at det udløser sådan en hård vej for dig.
Jeg ønsker dig det bedste.

men også for dig og alle dem, der holder af hende..Hvilken form for kræft har din mor?
Ja, jeg tor også, at jeg har fået et mavesår af al den syre, for det ætser...
Jeg håber, at når jeg får angstmedicinen, at mavesyren kan forsvinde, gør den det, så er årsgaen temlig sikkert mavesår...Jeg får ellers to gange om dagen noget stærk nedsættende syremiddel, men det hjælper ikke tilstrækkeligt og når jeg så kan smage blod, så bliver man ski bange og fantaserer om kræft og forblødende mavesår..Tankerne kan jeg så ikke styre og jeg har svært ved at falde til ro...

Det kan tage lang tid at opnå forandringer via terapi, men jeg er sikker på at terapi er en god ide. Ind i mellem kan man have det SÅ dårligt, at det er nødvendigt at tage medicin, så man får mulighed for netop at arbejde med sine problemer. Så det er ikke altid af det onde at tage beroligende medicin, mener jeg. Så længe man ellers arbejder mid sine problemer, og er under kontrol af en læge, naturligvis. Og i længden sigter efter en medicinfri fremtid.

dejligt at læse, at folk ønsker en godt.

jeg vil ikke læne mig tilbage og bare sige til mig selv, at medicinen skal ordne det hele for mig, jeg er meget bevidst om, hvad medicin kan gøre af gode og dårlige ting for ens liv..

du virker så sød...
Det er så svært at stå på sidelinjen og føle sig så magtesløse overfor sygdom, for man kan intet stille op, andet end at være der for sin mor. Jeg er den dag i dag meget glsd for, at jeg støttede min mor så meget...
Ja, tiden kan kun gå for langsomt, når jeg venter og venter på den ene undersøglese efter den anden....
Går det hele godt, så kan jeg ånde lettet op og begynde at leve livet..
Angsten bliver sikkert fordobbelt efter jeg har set min mor syg og død og jeg har også to børn og de har ingen kontakt til deres far og der er ingen i min familie, der er der, så en ensom følelse vælter ind imellem ind over en...
Nå, men jeg skal bare se at tage lidt medicin, så angsten ikke længere kan hæmme mig til at blive undersøgt, så kan jeg forhåbentlig komme videre derfra..

jeg har lige fået 20 alprox pga lige opstået angst - startede med en halv tablet en halv time inden jeg skal i seng, og det virker fint på mig - og jeg er afslappet og uden angst resten af dagen. Jeg har taget 4 x 1/2 i alt på 14 dage, så jeg har ikke taget mange. Alligevel har de hjulpet mig meget og gjort jeg kunne være i situationen og tænkt, hovsa, det her er jo slet ikke 'farligt' - og jeg er rigtig glad for at have dem i baghånden til, hvis jeg får det dårligt...
Der står mange bivirkningerved alle lægemidler - også dem, som de fleste spiser uden at tænke nærmere over det - panodil og balancid. Fabrikanterne skal skrive bivirkningerne ifølge loven - men heldigvis er det kun få, som oplever dem. Hvis du får bivirkninger er det jo bare at stoppe med at tage med tabletterne. Risikoen ved et middel som alprox er hvis man udvikler afhængighed - og skal have mere og mere. Med en moderne læges indstilling om at begrænse brugen af denne slags piller bliver alprox forhåbentlig kun udskrevet, hvis det er nødvendigt. Og med den indstilling du selv har til medicinen kombineret med, at din læge forhåbentlig også er tilbageholdende med at udskrive alprox i massevis - så ved du i hvert fald på forhånd, at du skal være opmærksom på afhængigheden. Min første halve tablet virkede fantastisk på mine symptomer og gjorde mig i stand til at være og tænke klart - samtidig forstod jeg også, at de dermed ville blive svære at undvære, hvis man vænnede sig til dem...
Mit råd er, du ikke skal være nervøs for de fysiske bivirkninger - men bruge medicinen med omtanke.
Angst er svær at forstå, når man ikke selv har prøvet det, og føler med dig. Håber undersøgelserne på sygehuset går godt, og at du kan slappe af, når de er overstået.
KH en i samme båd

jeg har i stressede perioder sovet dårligt, især når jeg vidste at jeg skulle til et vigtigt møde dagen efter. I den periode har jeg taget ialt 17½ sovetabletter over 1½ år. Jeg har stadig 2½ tilbage og dem har jeg tænkt mig at smide ud. Jeg fandt nemlig ud af at grunden til at jeg sov dårligt, var fordi jeg frygtede for at gøre det. Jeg læste på internettet og købte bøger om emnet og nu sover jeg glimrende igen selvom jeg skal til et vigtigt møde dagen efter.
Jeg fandt ud af at jeg har kontrol over min angst for at sove dårligt, ved at konfrontere den mentalt og indse at den var irrationel, uskadelig og latterlig.
Du kan opnå det samme med din angst for at have kræft. Men det kræver vilje og hårdt arbejde at nå dertil. Piller er den lette genvej, men den fører hen over en bundløs og farlig sump.

forskel på, om jeg skal gøre mig parat til et vigtigt møde på f.eks. på arbejdet eller et møde på sygehuset, som vedr. liv eller død..
Jeg har virkelig prøvet alt, men angsten har taget så fat i mig, og for at jeg kan bevare roen og overblikket - jeg har jo også børn, så har jeg tænkt mig KUN at tage 7-9 piller ialt og det er lige de dage, hvor der står sygehusbesøget står på..
Jeg er bestemt ikke glad for at tage piller, jeg har gjort alt hvad jeg kunne i snart 1 år for ikke at tage piller, men nu må jeg desværre give op...

og ligner mig mht at være klar over, hvad medicinen indebærer, at både positive og negative ting..
Min psykiater har sagt til mig, at jeg skal kontakte ham om 1 uge og fortælle hvordan pillerne virker og hvor mange jeg har taget i ugens løb, så han holder øje med det, så det har jeg det fint med...
og ja, angst er svær at forstå, når man ikke selv har det..
Jeg tror ikke, at alle mennesker kan sige sig fri for ikke at være angste for et eller andet i livet - forskellen er bare den, at vi mennesker som er angste, er det ofte ikke kun overfor 1 eller 2 ting, men flere ting og angsten kan blive så svær, at man nærmest går i panik - sådan kan jeg have det ved nogle ting..
Jeg har ellers altid ville bekæmpe angsten, for den skulle ikke vinde over mig, men det gør den for øjeblikket...
Det eneste som jeg er nervøs for med de fysiske bivirkninger er hæmning af vejrtrækningen, for så vil jeg sikkert gå i panik....
Går undersøgelserne godt, så er jeg også sikker på, at jeg kan smide medicinen igen fuldstændigt, for så har jeg ikke længere noget at frygte.....

Jeg har en del erfaring med de ting du beskriver.
Jeg vil ikke skræmme dig, men blot nuancere.
din angst er dig selv! og det lyder som om det er separationsangst, hvad der er helt naturligt, især i din pt. situation. Vær god ved dig selv, men også fornuftig. Angst fører nemt til panik, og panik er usundt. Det du beskriver lyder som hypokondri, som jeg selv lider af. Der er intet at skamme sig over, det er en alvorlig psykisk lidelse, men som heldigvis nemt kan helbredes, det skal blot gøres. Men kognitiv terapi. alene eller med andre. Læs bogen: ingvarde wilhelmsen ,,hypokondri og kognitiv terapi,, kan lånes på bib.
Og din separationsangst- angsttilstande- hypokondri, handler alle om grundlæggende det samme, nemlig at man ikke i tilstrækkelig grad har lært at modtage og også give sig selv omsorg og trøst. Vi er bare nogen som har sværere ved at lære det, fat mod, det kan lade sig gøre, men kræver at man søger noget selvindsigt, og det er rart bagefter.
Der findes alternativer til piller, bare så du ved det. Men de skal tages med omhu ligesom piller. Det er f.eks. lavendel-the, baldrian-the, perikon-the, de har hjulpet mig meget og som regel meget mindre bivirkninger, om nogen, end piller. undersøg det nærmere.
Du er midt i en sorgperiode nu, så tag det med ro og giv dig tid til at komme igennem det, hold dig gerne op ad mennesker og hyg dig roligt. Du har ret til det. sorgen har 4 faser, det kan berolige at læse om dem/ forstå sig selv og sin krops reaktioner.
Angst skal på længere sigt ikke skubbes væk med piller, men forstås væk. Der er måske ændringer i dit liv du er nød til at gøre, fremfor at leve med piller. Det er et hårdt arbejde, men også en fantastisk rejse, så det er ikke rent negativt. Og man skal ikke finde sig i at være angst i længere tid, så hellere skifte livsstil og holdning.
Hæmning af vejrtrækning er jo da en helt almindelig reaktion på angst, panikangst. Og det er svært at gennemskue, man tror sgu man er ved at dø. Fornuftigt at blive undersøgt. Og så er det vigtigt at du passer dine måltider med fornuft, også selvom du ikke har lyst. 5 mindre måltider om dagen, jævnt fordelt, og netop ingen sukker. Det sværeste ved angst er i grunden selvdisciplin og selvforståelse og det er også det, der til sidst opløser den, start med at gøre det så godt du kan og prøv at søge ud af offerrolle og selvmedlidenhed. Ikke at du har dem, det kan jeg ikke vide, men de kan blive din værste fjende mod bedring.
tænk på dig selv som kriger og find din indre styrke. Angsten er faktisk din gode ven, du ved det bare ikke endnu. Og tænk altid på dig selv med venlighed.
god indre rejse ud i lyset, du er ikke alene med det :)

Medicin er kun en mulig løsning på kort sigt. Du skal finde årsagen til din angst.
Din fornuft gør dig rolig og fattet i løbet af dagen. Når du sover, da kommer angsten. Du skal ikke være bange for at sove, for manglende søvn forværrer situationen. Når vi sover, så drømmer vi flere gange i løbet af søvnen. Det er dine drømme, der gør dig angst.
Drømme handler som regel om ubehagelige ting. Når vi drømmer er vi bedre i kontakt med vores følelser, og det handler derfor typisk om ting vi frygter. Det er helt naturligt.
Du bærer formentlig på en eller flere sørgmodige oplevelser, som du har lagt låg på inden at du har bearbejdet det ordenligt. En engageret psykolog vil nok kunne hjælpe dig med komme i kontakt med disse følelser igen (i vågen tilstand).

om natten og har nogle gange mareridt, hvor jeg ser min mor ligge død, som da jeg så hende ligge der i sengen på sygehuset. De drømme jeg husker er mest omkring min mor. Jeg er ikke så god til at bearbejde min sorg, jeg kender mange teknikker, såsom at høre musik, skrive, se billeder osv og jeg gør det også nogle gange...
Min angst handler til dels om sorgen over at have mistet min mor, men også en stor angst for selv at død of når jeg vågner, så kan jeg ofte spytte blod pga mavesyren og det forstærker yderligere angsten..
Ja, jeg bærer på flere sørgmodige oplevelser, nogle af dem har jeg lagt låg på og andre har jeg bearbejdet, men det er så hårdt...

hedder dødsangst, jeg er selv meget bange for at død. Jeg har sagt til min psykiater, om jeg er hypokonder, men det mener han ikke, at jeg er, men jeg skal ikke sammenligne min mors død med at jeg selv skal død... jammen det er jeg og mavesyren er så stærk, at den ætser indeni mig, så bliver jeg bange, når jeg kan spytte blod op og så bliver jeg bange for at forbløde eller om jeg mon har kræft og så kører tankerne i ring...
Ja, angsten er nogle gange min gode ven, for den fortæller mig, når der er noget galt, men angsten kan også være min fjende, for den kan hæmme mig i at gøre de ting, som jeg skal, såsom undersøgelser på sygehuset...
Min psykiater mener at min mavesyre er pga angsten og at jeg ikke har kræft, men jeg tror kun ganske korte øjeblikke på ham, for når mavesyren er på sit højeste, så bliver jeg så bange og jeg er ved at forberede mig mentalt til at blive undersøgt - men så kommer mit næste angstanfald, at jeg er bange for narkose pga. dårlige oplevelser..
Du er inde på noget rigtigt, at jeg ikke tilstrækkeligt har lært mig selv at modtage og give mig selv omsorg...
Jeg har faktisk nok hørt om beroligende te og jeg har selv drukket det en kort overgang, men det hjalp ikke tilstrækkeligt, men det kan tage toppen af angsten..
Jeg kender godt til at sorgen har faser, jeg har lavet opgave omkring det - jeg kender meget til de forskellige behandlingsformer/bearbejdningsformer, men jeg har så svært ved selv at bruge dem..
Jeg er efterhånden ved at forstå, at min angst er begrundet, nogle gange kan jeg have svært ved at skelne mellem en begrundet angst eller en difus angst..
Min seperationsangst består i, at jeg nu ikke længere har min mor - min mor var ligesom en del af mig/min identitet, for vi havde et meget nært forhold til hinanden og min mor var den der altid var der, når det galt, min mor kunne jeg stole på i alle livets henseender.. Min seperationsangst består også i, at jeg er bange for at død pga kræft, for hvad så med mine børn - de har ikke deres far, de har ikke nogen familie, de er meget afhængige af mig...
Dejligt at læse, at jeg ikke er alene om min angst, der er flere mennesker ude i verden, som har angst, men det kan jo ikke ses på folk...

Ja angst har vi vist allesammen det ville da også være mærkeligt andet, med hensyn til pillerne kan det hjælpe for en periode, men der er altid bivirkninger ved medicin.

Hej! jeg lider selv af angst og har gjort det i mange år og har så derfor i perioder taget beroligende mine hedder så bare Apozepam 5 mg og der står alså det samme om dem som du beskriver. Jeg tager dem så osse nu da jeg for knap 2 måneder siden mistede min kære mor som jeg var meget knyttet til. Personligt er jeg ikke så bange for at tage dem jeg syntes ikke jeg har nogen af de bivirkninger de beskriver og syntes heller ikke jeg blir afhænnig af dem som man osse siger jeg tager dem mest for lige at kunne slappe lidt af ind imellem og de hjælper osse mod min kvalme så jeg kan spise, når jeg får endten angst eller som nu er i stor sorg kan jeg stort og sige ikke spise. men de virker jo osse en smulle sløvende så derfor sover man osse godt når man tager dem så jeg mener ikke du skal være bekymret for at tage dem kh santakira.

hej! jeg har selv lige mistet min mor for knap 2 måneder siden, og vi var meget tæt var sammen hver dag og smsède snakkede i telefon spiste sammmen og så videre og så videre. Det er som om hele min hverdag er ødelagt og mit savn æder mig op så jeg kan godt snakke med om hvor hårdt det er kh santakira

glemte helt at sige at jeg jo osse har disse forfærdelige drømme næsten hver nat endten hvor hun er død og jeg græder eller hvor hun ved at hun skal dø og jeg vil ikke sige farvel eller at hun stadigvæk er i live og alt er som før kh Santakira

Hej! jeg sidder her og læser hvad du har skrevet, lider selv af angst og har gjort det i mange år nu og nu for ca to måneder siden mistede jeg min kære mor som jeg var meget knyttet til, sorgen og angsten og smerten vælter ind over mig, jeg er nemlig osse alene med min datter og hun har heller ik rigtigt nogen kontakt til sin far han er der faktisk aldrig for hende og ja min mor var den eneste familie vi havde tilbage, jeg har 3 store brødre som bor langt væk og som jeg ikke har nogen kontakt med så det føles ikke rigtigt som familie så derfor kan jeg godt følge dig i den ensomhed der pludselig kommer når man mister en man var så tæt på og nu står alene med det hele. ved ik hvorfor jeg skriver det her til dig men ja nogen gange har man bare brug for at sætte ord på, har da lidt venner men kan osse godt mærke at de ikke forstå hvilken sorg det er og dermed heller ik rigtigt kan rumme den og man har jo brug for at snakke om det igen og igen kh Santakira