Vil vi få de døde at se igen?
Bibelskribenten Paulus gjorde opmærksom på at det er muligt at blive befriet for denne „sidste fjende“, døden. Han skrev: „Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ (1 Korinther 15:26) Hvordan kunne Paulus være så sikker på dette? Fordi han var blevet undervist af en der selv var blevet oprejst fra de døde, nemlig Jesus Kristus. (Apostelgerninger 9:3-19) Det er derfor Paulus kunne skrive: „Eftersom døden er kommet ved et menneske [Adam], er de dødes opstandelse også kommet ved et menneske [Jesus Kristus]. For ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ — 1 Korinther 15:21, 22.
Da Jesus mødte en enke fra Nain og så hendes døde søn, blev han dybt bedrøvet. Den bibelske beretning lyder: „Da [Jesus] nærmede sig [Nains] port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende. Og da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’ Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder. Nu blev de alle grebet af frygt, og de begyndte at herliggøre Gud idet de sagde: ’En stor profet er blevet oprejst iblandt os,’ og: ’Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.’“ Læg mærke til at Jesus fik inderligt ondt af enken og derfor oprejste hendes søn. Forestil dig hvad det lover for fremtiden. — Lukas 7:12-16.
For øjnene af mange mennesker udførte Jesus et uforglemmeligt mirakel. Denne opstandelse var en forudskildring af den opstandelse som han allerede før denne hændelse havde profeteret om — genskabelse til liv på jorden under „en ny himmel“. Ved den lejlighed havde Jesus sagt: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ — Åbenbaringen 21:1, 3, 4; Johannes 5:28, 29; 2 Peter 3:13.
Apostelen Peter og andre af de tolv som ledsagede Jesus på hans rejser, blev også øjenvidner til en opstandelse. De hørte endog den opstandne Jesus tale til dem ved Galilæas Sø. Beretningen fortæll 2er: „Jesus sagde til dem: ’Kom, spis jeres morgenmad.’ Ingen af disciplene turde spørge ham: ’Hvem er du?’ for de vidste at det var Herren. Jesus kom og tog brødet og gav dem det, og ligeså fisken. Dette var nu tredje gang Jesus havde vist sig for disciplene efter at han var blevet oprejst fra de døde.“ — Johannes 21:12-14.
Det er grunden til at Peter med dyb overbevisning kunne skrive: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.“ — 1 Peter 1:3.
Apostelen Paulus gav udtryk for en lignende sikker forvisning da han sagde: „Jeg tror på alt det der står i loven og det der er skrevet hos profeterne; og jeg har håb til Gud, et håb som disse også selv nærer, at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:14, 15.
Millioner af mennesker kan derfor nære et sikkert håb om igen at komme til at se deres kære leve på jorden, men under helt andre forhold end dem vi oplever i dag.
Da Jesus mødte en enke fra Nain og så hendes døde søn, blev han dybt bedrøvet. Den bibelske beretning lyder: „Da [Jesus] nærmede sig [Nains] port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende. Og da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’ Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder. Nu blev de alle grebet af frygt, og de begyndte at herliggøre Gud idet de sagde: ’En stor profet er blevet oprejst iblandt os,’ og: ’Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.’“ Læg mærke til at Jesus fik inderligt ondt af enken og derfor oprejste hendes søn. Forestil dig hvad det lover for fremtiden. — Lukas 7:12-16.
For øjnene af mange mennesker udførte Jesus et uforglemmeligt mirakel. Denne opstandelse var en forudskildring af den opstandelse som han allerede før denne hændelse havde profeteret om — genskabelse til liv på jorden under „en ny himmel“. Ved den lejlighed havde Jesus sagt: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ — Åbenbaringen 21:1, 3, 4; Johannes 5:28, 29; 2 Peter 3:13.
Apostelen Peter og andre af de tolv som ledsagede Jesus på hans rejser, blev også øjenvidner til en opstandelse. De hørte endog den opstandne Jesus tale til dem ved Galilæas Sø. Beretningen fortæll 2er: „Jesus sagde til dem: ’Kom, spis jeres morgenmad.’ Ingen af disciplene turde spørge ham: ’Hvem er du?’ for de vidste at det var Herren. Jesus kom og tog brødet og gav dem det, og ligeså fisken. Dette var nu tredje gang Jesus havde vist sig for disciplene efter at han var blevet oprejst fra de døde.“ — Johannes 21:12-14.
Det er grunden til at Peter med dyb overbevisning kunne skrive: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.“ — 1 Peter 1:3.
Apostelen Paulus gav udtryk for en lignende sikker forvisning da han sagde: „Jeg tror på alt det der står i loven og det der er skrevet hos profeterne; og jeg har håb til Gud, et håb som disse også selv nærer, at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:14, 15.
Millioner af mennesker kan derfor nære et sikkert håb om igen at komme til at se deres kære leve på jorden, men under helt andre forhold end dem vi oplever i dag.